Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Når forfatteren ikke kan komme ud til folket, må folket komme hjem til forfatteren. Tirsdag fortalte den anmelderroste debutant Amalie Langballe om sit forfatterliv under corona.
I sin lejlighed på Nørrebro har journalist og forfatter Amalie Langballe sat sig klar foran sin computer. Ligesom så mange andre er hun isoleret i sit hjem som konsekvens af coronavirussen.
I 2019 udgav hun debutromanen "Forsvindingsnumre", som gav den unge journalist fra Stenstrup titlen som forfatter på CV'et.
Og sådan som hun har sat sig til rette foran sin computer tirsdag, sidder hun det meste af dagen for at passe jobbet som både journalist og forfatter.
Amalie Langballe
- Født 1992, opvokset i Stenstrup ved Svendborg
- Uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus i 2017
- Udkommet med debutromanen "Forsvindingsnumre"
- Bor på Nørrebro i København
Nutidsroman om i går
Tirsdag eftermiddag er det TV 2/Fyn Event, der har inviteret Amalie Langballe til at sætte sig foran sin computer for at tale om sin bog, sit arbejde som forfatter, og hvordan det hele hænger sammen under coronakrisen.
- For tiden sidder jeg og skriver hjemmefra. Men jeg er ramt af en ret akut trang til at være på DR's hjemmeside hele tiden, siger Amalie Langballe.
“Jeg sidder med noget stof, som taler ind i den virkelighed, der var i går. ”
De seneste 14 dage har hun været hos sin far på Fyn. Det var hyggeligt, men forstyrrelserne var hyppige:
- Det var faktisk mere svært at få ro. Min far forstår ikke rigtig princippet i at arbejde, efter han selv er pensioneret, siger Amalie Langballe, som må erkende, at den egenskab er gået direkte i arv til hende selv, som de seneste to døgn har forstyrret sin kæreste uafladeligt.
Fynsk forfatter i New York:
- Jeg går kompromisløst ind i de verdener, jeg skriver om
Forfatter og journalist Sara Maria Glanowski udgav i 2019 sin debutbog "Skyggebokser". En kompromisløs tilgang til arbejdet og en stærk vilje fik hende gennem nåleøjet.
Sara Maria Glanowski ankommer til Mulernes Legatskole i Odense, hvor hun for knap 20 år siden blev student. Alle erindringer om gymnasietiden kommer flyvende til hende, da hun træder gennem de røde døre til skolen.
- Jeg fik jo faktisk Mulernes Æreslegat, fortæller hun på ved ind ad døren.
Dengang var Sara Maria Glanowski ikke klar over, at hun 20 år senere ville være bosat i New York og på besøg på Fyn som nyudklækket forfatter med en anmelderrost debutbog. Men det var sådan, det kom til at gå hende.
I august 2019 udgav hun bogen "Skyggebokser", og i weekenden mødte hun fynske læsere til Det Fynske Bogtræf, som blev afholdt af TV 2/Fyn Event. Men først gik turen omkring det gamle gymnasium, som viste sig at blive vigtigt for karrieren.
Erklæret "måske egnet"
Tilbage i folkeskolen blev en ung Sara Maria Glanowski erklæret "måske egnet" til gymnasiet.
Hvem er Sara Maria Glanowski?
- Sara Maria Glanowski blev født i 1980.
- Hun er opvokset i Odense, hvor forældrene stadig bor i barndomshjemmet i Sadolinsgade.
- Hun tog uddannelsen i journalistik på Syddansk Universitet i Odense og har en mastergrad i amerikansk politik og journalistik fra Columbia University i New York.
- Hun arbejder i dag som freelancejournalist for særligt amerikanske, men også danske, arabiske og kinesiske medier.
- Sidste år blev hun gift med Emil Lamm Nielsen, som hun mødte i New York, men som viste sig at være fra Næsbyhoved Broby.
- Hun er lige nu aktuel med bogen "Skyggebokser", som udkom 12. august 2019.
- Det var ikke fordi, jeg havde dårlige karakterer eller klarede mig dårligt i skolen, men fordi min lærer ikke syntes, at jeg gjorde mig umage og gik nok op i skolen. Jeg blev enormt frustreret og tænkte: det skal han fandme ikke bestemme, nu skal jeg vise dem, husker Sara Maria Glanowski.
Så hun startede på Mulernes Legatskole, hvor hun i tre år knoklede og gjorde alt, hvad hun kunne for at modbevise folkeskolelærerens ord. Og det bar frugt. I 3.g modtog hun skolens æreslegat og kunne forlade gymnasiet med årgangens højeste gennemsnit.
Den kompromisløse tilgang til arbejdet skulle vise sig at blive særdeles nyttig for hende senere i livet.
I gymnasiet var hun en af de rå, som gik med patronbælte, rotte på skulderen og hørte metal. Hun havde en kæreste, som kom fra et hårdt miljø fyldt med stoffer, vold og alkohol, noget der lå langt fra hendes opvækst i en tryg kernefamilie på Sadolinsgade. Men den indsigt i et anderledes miljø har hun også taget med sig i sit arbejde.
Syv års kildearbejde
Efter gymnasiet tog Sara Maria Glanowski journalistuddannelse på SDU og fandt sig selv som journalist på Politiken. Her tog hun på et tidspunkt orlov for at forfølge en drøm i New York på Columbia University. Men efter orloven var hun slet ikke færdig med storbyen. Så hun sagde sit trygge job hos Politiken op og bosatte sig permanent i New York. Og her begyndte arbejdet med den bog, der syv år senere ville blive udgivet hos Forlaget Gyldendal.
Og her fik den viljestærke gymnasietid betydning. Bogen skildrer nemlig tre svært tilgængelige og lukkede miljøer i New York; i den legendariske bokseklub Gleason's Gym i Brooklyn, hvor Muhammad Ali og Mike Tyson har trænet, men hvor klubbens regerende verdensmestre for første gang allesammen er kvinder. Med en 'copwatcher', der overvåger politiet i New York for at agere vagtværn mod politivold i New Yorks fattige sorte og latinamerikanske kvarterer. Og til sidst med et medlem af den racistiske White Power-bevægelse, som forsøger at skabe et nyt liv efter fængslet.
“Nu har jeg brugt syv år i nogle meget anderledes og lukkede miljøer i New York. Og nu kommer jeg endelig ud med det til de fynske læsere.”
Fælles for dem alle er, at det har taget lang tid for den danske forfatter at komme helt tæt på kilderne. Hun hoppede med den kvindelige bokser Alicia "Slick" Ashley i bokseringen og endte med at bokse på Times Square, og copwatcheren Jose LaSalle krævede stor overbevisning. Han var ikke just interesseret i at have noget at gøre med en bleg dansker.
- Min måde at arbejde på som journalist og forfatter er jo meget ekstrem og kompromisløs. Jeg lever med mine kilder og følger dem som en skygge gennem mange måneder og år. Og jeg tror, at det der med at gå 100 procent ind arbejdet stammer fra min tid på Mulernes Legatskole, forklarer hun.
"If you can make it here, you can make it anywhere"
Skyggebokser
I sin højaktuelle og anmelderroste bog ‘Skyggebokser’ tegner journalist Sara Maria Glanowski et voldsomt og rørende portræt af USA i kamp og forandring, fortalt gennem skæbner og miljøer, som det har krævet flere år at komme tæt på.
I en boksehal ved Brooklyns havnefront, hvor Muhammad Ali og Mike Tyson har trænet, møder vi den femdobbelte verdensmester og hendes klan af kvinder, der kæmper for at slå igennem i den mest maskuline sportsgren, der findes. Sara Maria Glanowski har brugt mere end 2000 timer i den legendariske klub og i årevis fulgt de kvindelige mestre – siddet i mørke baglokaler, når de spyttede blod og tandstumper ud, fået blå øjne af dem og ladet dem træne sig op til kamp på Times Square. Vi er også med helt inde bag politiets linjer og i hælene på den mand, der overvåger Amerikas mægtigste politistyrke, NYPD, med sit videokamera som vagtværn mod politivold i fattige sorte kvarterer i en beretning, der fortæller den store historie om politi og race i Amerika, som kampen ser ud på gaden i Bronx og på bagsædet af byens patruljevogne. Og så kommer vi helt ind under huden på en frafalden leder i Amerikas ultravoldelige og racistiske White Power-bevægelse. Vi møder ham blot to uger efter, han bliver prøveløsladt, og i flere år følger vi hans kamp for at frigøre sig fra nazi-tatoveringerne og det broderskab, der følger med.
Både gymnasietiden og kildearbejdet i New York har krævet en masse af Sara Maria Glanowski. Og så er der stor konkurrence i den amerikanske storby.
- I New York er der verdens hårdeste konkurrence. Alle de dygtigste skribenter er i New York, og det er vanvittig hårdt, fordi man skal kæmpe meget mere end herhjemme. Og der har været mange perioder, hvor det har været svært, og hvor jeg ikke har vidst, hvor huslejen skulle komme fra, men at bo i New York har også skubbet mig et sted hen, hvor jeg er blevet en skribent, jeg ikke tror, jeg ville have kunnet blive herhjemme, siger hun og refererer til Danmark.
Men efter syv år lykkedes det alligevel at få de mange timers arbejde, fortvivlelse og spekulationer til en bog.
- Altså man siger jo: "If you can make it here, you can make it anywhere", griner Sara Maria Glanowski, der nu kan kigge på en færdig debutbog, som ovenikøbet kun har trukket fem-stjernede anmeldelser.
For to år siden blev Sara Maria Glanowski gift med sin mand Emil Lamm Nielsen, som hun år forinden mødte på Columbia University. Han viste sig at være dansker, født og opvokset i Næsbyhoved Broby, ikke ret langt fra hendes eget barndomshjem.
- Det har givet mig et stærkere forhold til Fyn, fordi Fyn er et sted, vi rejser tilbage til sammen. New York og Fyn er vores fælles fix-punkter, forklarer hun.
“Det, jeg tog med derfra, er en trodsig holdning til at gøre det alligevel, gå efter drømmene, selvom folk siger, man ikke kan.”
Mødte fynske læsere
Vejen til bogudgivelsen var lang og sej og krævede mange timers arbejde, men til weekendens bogtræf kunne hun læne sig tilbage og se det hele kogt sammen til bogen.
- Nu har jeg brugt syv år i nogle meget anderledes og lukkede miljøer i New York. Og nu kommer jeg endelig ud med det til de fynske læsere, fortæller hun.
Efter et foredrag på Det Fynske Bogtræf kunne læserne købe bogen og få en snak med Sara Maria Glanowski, noget som mange af dem gjorde.
- De (læserne, red.) var enormt interesserede og nysgerrige, og rigtig mange er kommet op til mig for at tale om bogen. Flere har sagt: bliv ved, så det er virkelig dejligt at mærke den opbakning, smiler den glade forfatter.
Og det er ganske særligt, at det er foregået på Fyn.
- Det er altid noget særligt at komme hjem og fortælle om det, man laver ude i verden, siger hun.
“I New York er der verdens hårdeste konkurrence. Alle de dygtigste skribenter er i New York, og det er vanvittig hårdt, fordi man skal kæmpe meget mere, end herhjemme.”
Nu sidder hun med bogen, som har krævet så stort et arbejde. Stjernerne på forsiden taler for sig selv, og det er en glad forfatter, der tager hjem til New York igen. Besøget på Mulernes Legatskole fik hende til at tænke på unge, rå Sara, som kun måske var egnet til gymnasiet.
- Det, jeg tog med derfra, er en trodsig holdning til at gøre det alligevel, gå efter drømmene, selvom folk siger, man ikke kan, siger Sara Maria Glanowski og smiler. For foran hende står "Skyggebokser" og skinner.
Hun er nemlig vendt tilbage til lejligheden i hovedstaden. Her måtte hun tvinge sin kæreste hjem fra Sverige, for tanken om at være alene i fem dage var uudholdelig. Men også i hendes virke som forfatter har coronakrisen skabt problemer.
- Jeg sidder med noget stof, som taler ind i den virkelighed, der var i går. Jeg skriver nogle karakterer, som flyver meget og arbejder i udlandet. Men kan jeg skrive en nutidsroman, som ikke har hele coronakrisen som bagtæppe, spørger Amalie Langballe og fortsætter:
- Jeg føler mig ikke i stand til at skrive noget om den nuværende krise, men bare det, at den eksisterer. Det er jo ligesom at skulle se en film, hvor tvillingetårnene stadig står i New York.
Ikke terapi
I 2016 døde Amalie Langballes mor af kræft. Den sorg, som det bragte med sig, var essentiel for hende, da hun pludselig stod med en kontrakt fra forlaget Lindhardt og Ringhof.
- Det var vigtigt for mig at skrive om det sværeste og vigtigste, jeg kunne. Og det vigtigste, jeg vidste noget om, var uden tvivl sorg, forklarer Amalie Langballe.
Sorgen blev til ord, og pludselig stod den unge fynbo med en roman i hænderne, hvor hovedpersonen Agnes forsøger at komme igennem sorgen over at miste sin mor. Noget af det baseret på Amalie Langballes egne oplevelser, noget af det opdigtet.
Men terapi vil hun ikke kalde det.
- Nej, det kan jeg ikke påstå, at det var. Jeg tror på mange måder, at det havde været bedre at gå til psykolog, husker hun om tiden efter morens død, siger hun.
- Hvis jeg skal være mest naiv på min bogs vegne, så synes jeg, at der er noget smukt ved, at jeg har forlænget min mors liv. Det er det mest meningsfulde, jeg har gjort på mine egne vegne gennem bogen.
Da det stod klart, at Amalie Langballe kunne få en bogkontrakt, var det vigtigt for hende at skrive netop om tabet af sin mor.
- Det var ikke spor sjovt, men det var det både sværeste og vigtigste i mit liv, siger hun.
Sorg og virkelighed
Handling i "Forsvindingsnumre"
Når noget forsvinder, forventer man, at det kan findes igen. Sådan har Agnes det med sin mor, som er død.
Men Agnes er ikke god til at finde noget. Ting bliver væk for hende, fugle, mennesker og virkelighedsfornemmelse. Hun leder efter alle de ting på steder, hvor de ikke er. I Berlin, i København og i Tel Aviv.
Indtil noget umuligt en dag dukker op i hendes lejlighed. Noget, som måske kan hjælpe hende tilbage til virkeligheden.
Forsvindingsnumre er en hudløs roman om en ung kvinde i sorg og om forsøget på at finde fodfæste i livet efter at have mistet nogen, man ikke kan undvære.
Amalie Langballe bliver ofte kontaktet af læsere, der fortæller om deres egen sorg, og hvordan hendes bog hjalp dem igennem den.
- Det sætter jeg stor pris på. Det er meget rørende, siger Amalie Langballe.
Selv læste hun mest Harry Potter, Ringenes Herre eller andre bøger, som hun forbandt med sin barndom. Det var "trøste-romaner", forklarer hun.
- Jeg kunne ikke læse om sorgen lige efter min mors død, men det kommer meget an på den efterladte, siger hun.
Da hun satte sig for at få sin sorg ned på papir og sendt til en redaktør på forlaget, blev hun alligevel meget bevidst om, hvordan den bedst kunne skrives.
Den nære læseoplevelse: Fynsk forfatter bliver inspireret af Ærø
På Det Fynske Bogtræf kan man møde debutanten Mikkel Mosen, som finder inspiration i de hyggelige omgivelser på Ærø.
- Litteraturen bliver levende, når bog møder læser, siger Mikkel Mosen, der er en af de fynske forfattere, som fynboerne kan møde på Det Fynske Bogtræf.
Og det er ikke blot i det fysiske møde, at litteraturen får liv.
Sammen med sin familie flyttede Mikkel Mosen i 2014 til Ærø, hvor han blev inspireret til at skrive sin debutroman "Ud af slumreland". Hovedpersonen flytter familien til et lille øsamfund for at leve et mere enkelt liv, stå af storbyræset og forfølge sine drømme. Men ikke nok med at bogen beskriver nogle af de tanker og følelser, som Mikkel Mosen og hans familie selv gennemlevede, så kan læseren også opleve Ærø på helt tæt hold.
- De geografiske steder i romanen er meget specifikke, og man vil på sin vis geografisk kunne gå i fodsporene på hovedpersonen, siger Mikkel Mosen og fortsætter:
- Nogle af stederne har fået et andet navn og placering, så virkeligheden er også justeret af fiktionen.
Mikkel Mosens debutroman "Ud af slumreland" kunne sagtens finde sted andre steder end Ærø, men det har været naturligt at lade sig inspirere af den hyggelige sydfynske ø.
- Jeg er helt forelsket i Ærø. Det er et fantastisk sted at være, og derfor var det en naturlig kulisse for min debutroman, siger Mikkel Mosen.
Mødet med læseren er helt unikt
Selvom Mikkel Mosen holder til på Ærø, synes han, det er enormt givende og inspirerende at komme ud blandt læsere i hele landet. Dét får han netop anledning til den 8. februar, når Det Fynske Bogtræf afholdes i Tinghuset i Svendborg.
Her har TV 2/Fyn Event skabt en dag, hvor læserne kan komme tættere på fynske forfattere og de nære læseoplevelser. Og dét glæder Mikkel Mosen:
- Som forfatter sidder man jo ofte meget alene med sin bog, så det er altid dejligt og inspirerende, når man får mulighed for at komme ud og møde læserne og mærke, at bogen har fået liv, siger Mikkel Mosen.
For ham er det første gang, at han som forfatter skal deltage i et bogtræf.
- Det er en stor drøm, der går i opfyldelse. Altså at kunne stå med min egen bog på scenen, fortæller Mikkel Mosen.
- De bøger, som jeg havde om sorg, var meget forkuseret på det lille, intense, klaustrofobiske rum, som sorgen er. Man fjerner sig enormt meget fra virkeligheden, men alligevel skal man kunne deltage i den ret kort tid efter igen. For virkeligheden fortsætter jo, uagtet hvad der er sket i dit liv, siger Amalie Langballe.
Med "Forsvindingsnumre" var det derfor vigtigt at vise, hvordan man kommer tilbage til den virkelighed igen.
Skriveri i corona-isolation
I november vandt hun debutantprisen på BogForum med "Forsvindingsnumre", og med prisen fulgte 50.000 kroner. Dengang tænkte hun, at de kunne være nyttige til en skrivepause på et tidspunkt.
Tilbage i lejligheden på Nørrebro er Amalie Langballe løbende i gang med at skrive på den næste bog. Fem sider om ugen skal hun efter aftale aflevere til sin redaktør på forlaget. Ligesom da hun skrev sin første bog. Hun har nemlig brug for en skrap redaktør for at få afleveret, hvis der ikke er en fast deadline ligesom i det journalistiske arbejde:
- Jeg har altid gode argumenter for, hvorfor jeg ikke kan aflevere. Men det lykkes ikke så godt. Så siderne bliver skrevet og afleveret. Men om det med tiden er noget, der skal skrives ud af bogen, det kan da godt være med alt det, som jeg skriver nu, siger Amalie Langballe.
Læseren spørger
Undervejs i interviewet kommer et spørgsmål fra en læser, der spørger til, hvor selvbiografisk romanen er?Amalie Langballe fortæller, at hun har trukket meget på oplevelsen af sin egen sorg, men hovedpersonen Agnes har for eksempel ikke nogen synlig familie, og det har Amalie Langballe, så en del af den ydre handling er opdigtet, mens følelserne er hentet fra hende selv.
- Jeg satte bare det hele fri uden at tænke over, hvor jeg havde tingene fra. Jeg har taget nogle konkrete ting og sat i en fiktiv ramme. Hvor noget er sandt, og noget ikke er, siger Amalie Langballe.
Næste tirsdag den 7. april er det forfatter Jesper Wung-Sung, der optræder live klokken 16 på Facebook i interview med Signe Ryge. I kan igen stille spørgsmål undervejs.
Mens Barfoed Group arbejder på højtryk for at afdække årsagen til dødsulykken fredag i Munkebjerg Park fortsætter kritikken af den fynske ejendomsmatador.
Ni fagforeninger i Byggefagenes Samvirke, der ikke kan komme ind og tjekke sikkerhedsforholdene på Barfoeds byggepladser, og lejere, der selv skal betale for genhusning.
Det er en del af kritikken mod Barfoed-koncernen ovenpå ulykken fredag, da en svalegang på en bygning i Munkebjerg Park faldt sammen, hvilket kostede en mand fra Fyn livet.
Vil række hånd ud
- Vi er selvfølgelig meget berørt af ulykken i Munkebjerg Park. Når vi vælger i Byggefagenes Samvirke at gå ud i offentligheden nu, er det for at række en hånd til Barfoed.
- Vi har i årevis forsøgt at indgå et samarbejde med ham, men bliver afvist af byggepladslederne, når vi gerne vil ind på arbejdspladsen, siger Carsten Kringelum Duus, der er næstformand i Blik og Rør på Fyn og i Sydjylland.
Byggefagenes Samvirke kører hver måned på sikkerheds- og miljøpatrulje på de fynske byggepladser i Odense.
- Men vi er blevet nægtet adgang senest i Christianspark i Bolbro og Munkebjerg Park. Vores arbejde er ellers, at vi gerne vil forebygge arbejdsulykker, siger Carsten Kringelum Duus.
Ejendomskonge gik på svalegang få minutter inden dødsulykke
- Jeg har brug for at komme hjem og kramme min familie, siger indehaver af Barfoed Group og direktør, Frederik Barfoed.
Direktøren skulle fredag eftermiddag gennemgå otte nye lejligheder. Da han befandt sig i lejlighed nummer tre, kollapsede den svalegang, som han blot få minutter forinden havde gået på.
- Vi går i chok. Vi fryser og går i panik. Vi har ingen ide om, hvad der sker. Det første, jeg tænker, er at åbne døren og springe ud, siger Frederik Barfoed, da TV 2 Fyn taler med ham blot få timer efter ulykken.
Påvirket og chokeret
Ifølge Frederik Barfoed befandt han sig blot to meter fra den kollapsede svalegang, da ulykken indtraf omkring klokken 13.30 fredag.
- Alle er bange. Vi har intet overblik, siger Frederik Barfoed, der stadig er “meget påvirket og chokeret”.
Sammen med en række medarbejdere fra både Barfoed Group og ingeniørfirmaet Rambøll skulle han inspicere de otte nye lejligheder i Munkebjerg Park i Odense M, som det var planen skulle udlejes 1. februar.
Ude på svalegangen arbejdede håndværkere.
- De andre er i lejlighederne ved siden af og ude på svalegangen, da ulykken indtræffer. Jeg har aldrig stået i en arbejdsulykke af den størrelse, siger Frederik Barfoed og tilføjer, at de fik at vide, at de ikke måtte forlade lejligheden på fjerde sal.
Mand mistede livet
Fredag aften skrev Fyns Politi i en pressemeddelelse, at en mand mistede livet, da svalegangen kollapsede. Yderligere to blev lettere såret.
- Det er jo egentlig ikke mig, det her skal dreje sig om, siger Frederik Barfoed med henvisning til den nu afdøde mand, som var fra Fyn.
Alle tre mænd arbejdede for tømrervirksomheden Færch og Co., som stod for arbejdet på svalegangen, mens Rambøll både havde projekteret byggeriet og stod for byggeledelsen.
De øvrige omstændigheder om ulykken er endnu uklare. Dem er Fyns Politi og Beredskab Fyn ved at klarlægge. Både politi og beredskab vil arbejde på ulykkesstedet “et stykke tid endnu”, oplyser Fyns Politi fredag aften.
Fik krisehjælp
Efter sammenstyrtningen opholdte Frederik Barfoed og en person fra Rambøll sig i lejligheden i et kvarter, oplyser direktøren og tilføjer, at de var usikre på, om det var sikkert at forlade stedet.
Pludselig fik de fik beskeden om, at de kunne forlade lejligheden fra den modsatte side.
- Mine ben ryster, siger Frederik Barfoed.
Hele etageejendommen blev evakueret fredag eftermiddag, og der blev oprettet et evakueringscenter på Niels Bohrs Allé - ikke langt fra ulykkesstedet - hvor beboere og pårørende fik tilbudt krisehjælp.
Frederik Barfoed oplyser, at han indgik i kriseprogrammet.
Samtidig anklager direktøren for Danske Lejere, Jørgen Dyrholm Jensen, nu Barfoed-koncernen for at være fodslæbende, når det gælder lejernes rettigheder i Munkebjerg Park.
- Efter flere klager over byggegener, brand og fugt i lejligheder, ville vi gerne have oprettet lejerrepræsentation for hele Munkebjergvænget, men det accepterede Barfoed ikke. Nu er det lykkedes at operette én afdeling for området ved søen, hvor 188 lejere nu er repræsenteret, siger Jørgen Dyrholm Jensen.
Lejere skal ikke lægge ud
Lejerformanden oplyser, at han har oplevet flere lejere, der er så fortvivlede, at de vil opsige deres bolig.
- Men det skal de ikke gøre. De skal ophæve lejemålet. De skal heller ikke betale for at blive genhuset, som flere åbenbart har fået at vide. De føler sig krænket af de svar fra Frederik Barfoed, fordi han henviser folk til deres eget forsikringsselskab.
- Men lejerne skal også huske at kontakte deres eget forsikringsselskab. Det kan ikke være lejerens problem, og man må aldrig placere lejeren i midten af problemet og overladt til sig selv. Lejerne skal ikke sidde med nogen omkostninger i den sammenhæng. Lejerne skal ikke lægge ud, siger Jørgen Dyrholm Jensen.
Han mener, at Frederik Barfoed burde have lagt ud.
- Det handler også om, at lejerne er hårdt ramt og sårbare. Så det synes jeg, havde været fair, siger Jørgen Dyrholm Jensen.
TV 2 Fyn har talt med Frederik Barfoed. Han ønsker ikke at lade sig citere hos TV 2 Fyn, men siger til Fyens Stiftstidende, at 3F ikke har adgang til koncernens byggepladser, fordi han ikke ønsker at tegne overenskomst med 3F.
Barfoed er medlem af Kristelig Arbejdsgiverforening, oplyser han til Fyens Stiftstidende.
kopieret!
Kristian Hald trillede en tåre efter eksklusionen fra den socialdemokratiske byrådsgruppe i Kerteminde, det fortæller han i nyt stort interview på TV 2 Fyn lavet dagen efter, at hans partifæller valgte at smide ham ud på grund af partiskadelig virksomhed og illoyalitet.
- Der har været mange følelser i spil, og jeg vil indrømme, at da jeg kom hjem i aftes og satte mig i sofaen, der trillede jeg også en tåre. Jeg er ikke lavet af stål, og det har været en lang proces det her, og jeg synes ikke altid, at politik er retfærdigt, men jeg kan se mig selv i øjnene, siger Kristian Hald.
Den nu ekskluderede byrådspolitiker er stadig vred på sin tidligere partifælle, borgmester Kasper Ejsing Olesen (S), som han mener har været uordentlig. Kristian Hald beskylder borgmesteren for at have løjet flere gange.
- Jeg er en smule trist på demokratiets vegne, siger Kristian Hald.
Eksklusionen fra den socialdemokratiske gruppe kom efter, at Kristian Hald offentligt havde erklæret mistillid til borgmester Kasper Ejsing Olesen, og krævet hans afgang.
Efter en uges kritik blev der indkaldt til et ekstraordinært møde i den socialdemokratiske byrådsgruppe, hvor der kun var et punkt på dagsorden. Punktet handlede om udelukkelse af Kristian Hald fra gruppen på grund af partiskadelig virksomhed og illoyalitet. På mødet, der kun varede fire minutter, valgte ni ud af gruppens ti medlemmer at stemme for en udelukkelse fra gruppen. Kun Kristian Hald selv stemte imod.
- Jeg kan ikke det her uordentlighed. Jeg kan ikke sidde og være med til, at borgmesteren kan slippe afsted med at lyve gentagne gange. Det er også mit mandat, og jeg synes, at jeg har et ansvar. Jeg har også tre drenge derhjemme, som skal ud i den her verden, og dem vil jeg gerne vise, at det er OK, at gå sine egne vegne, og stå på det man tror på. Det har jeg det godt med.
Formelt er Kristian Hald “kun” blev udelukket fra den socialdemokratiske byrådsgruppe, og nu skal andre organer i Socialdemokratiet afgøre, om Kristian Hald også skal smides ud af partiet generelt.
Kasper Ejsing Olesen vil ikke kommentere på Kristian Halds beskyldninger, men i et facebookopslag fra sidste søndag skriver han således:
- Jeg er ikke gået ind i politik for at skulle angribe personer, eller selv blive angrebet som person, det er jeg simpelthen ikke skabt til og kan og ønsker ikke være i det.
Siden 2017 har danskerne ikke kunnet bestille et lift via den amerikanske taxaapp Uber. Men når klokken tikker over midnat natten til tirsdag, bliver det igen muligt at bruge Uber-appen i Danmark, oplyser selskaberne i en pressemeddelelse.
Det danske taxaselskab "Drivr" oplyste i august 2024, at det ville indgå et samarbejde med Uber. I første omgang vil Uber-køretøjer kun være tilgængelige i hovedstadsområdet, men allerede nu er der stor interesse fra Fyn.
Drivr oplyser, at mange chauffører på Fyn og i Jylland har skrevet sig op til at få at vide, hvornår selskabet kommer til deres område.
Uber forlod Danmark i kølvandet på den nye taxalov, der stillede flere krav til at køre for tjenesten.
kopieret!
Lars Christian Lilleholt bliver ny spidskandidat for Venstre i Odense. Det ligger helt fast nu, også selvom han ikke formelt endnu er blevet valgt af medlemmerne i Venstre.
Reglerne for valg af spidskandidat i Venstre er nemlig således, at kandidater til posten skal melde sig senest en måned før valget.
Da valget er på tirsdag 4. februar, så skulle eventuelle kandidater altså have meldt sig på banen 4. januar. Men det har ingen gjort, det oplyser formanden for Venstre i Odense, Brian Lauridsen.
Det betyder, at Lars Christian Lilleholt bliver Venstres borgmesterkandidat til det kommende kommunalvalg. Dermed skal der ikke stemmes ved Venstres medlemsmøde 4. februar, som i stedet bliver en fejring og kåring af ham som ny spidskandidat.
- Det bliver en kåring med kaffe og wienerbrød, og så kommer Søren Gade (formanden for Folketinget, red.) på besøg, siger Brian Lauridsen.
Selvom der ikke var andre kandidater til posten, så glæder Brian Lauridsen sig over, at Lars Christian Lilleholt nu i praksis er valgt
- Jeg er glad for, at vi i Venstre, at vi kan byde ind med en voksen i lokalet, og selvom jeg er møghamrende ked af, at Christoffer stoppet, så er det her det bedste alternativ, forklarer Brian Lauridsen.
Hovedpersonen selv erklærer sig “stolt”, “glad” og “ydmyg” over, at han skal være kommende spidskandidat.
- Jeg glæder mig til opgaven, og det bliver et meget spændende valg. Jeg vil kaste al min energi i at blive borgmester og bryde det socialdemokratiske styre i kommunen, siger Lars Christian Lilleholt til TV 2 Fyn.
Hvad betyder det for din rolle i Folketinget?
- Jeg forlader Folketinget efter kommunalvalget.
Kommunalvalget er 18. november.
12,5 dage om året er Jeppe Lundblad tvunget til at holde døren til herretøjsforretningen Uffe Jensen & Co låst, selvom kunderne går købsparate forbi hans butiksvinduer.
Sådan behøver det dog ikke være meget længere.
Fordi butikken ligger i Bogense, hvor der bor færre end 15.000 indbyggere, vil erhvervsminister Morten Bødskov (S) lade kommunen bestemme, hvor tit og hvornår døren skal være aflåst.
Det vil sige, at kunder i princippet kan shoppe løs i de fysiske butikker alle 365 dage om året - også på helligdage.
Ny lukkelov kan ændre åbningstiderne i dine lokale butikker
Regeringen vil modernisere lukkeloven og give butikker i byer med et indbyggertal på under 15.000 mulighed for at holde åbent på årets lukkedage.
Visionen er at 'skabe mere handelsliv i Danmarks mindre byer, sikre flere arbejdspladser, styrke den lokale turisme og skabe stærkere lokalsamfund'.
Men forslaget vækker ikke begejstring i HK Handel, som er de butiksansattes fagforbund.
- Det er bekymrende, for det vil på sigt udsulte vores branche, så det kun er unge og ældre, der kan arbejde i den. Jeg frygter, at alle de andre vil søge væk, fordi de ikke kan få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen, fagforeningens formand Mette Høgh i en pressemeddelelse.
SVM-regeringens forslag giver butikkerne i de mindre byer mulighed for 12,5 ekstra åbningsdage om året.
12,5 dages ekstra omsætning
Bogense falder med sine små 4.000 indbyggere durk indenfor kategorien. Det glæder Jeppe Lundblad.
- Det betyder meget, at vi får mulighed for at servicere de turister, som kommer til Bogense. Det er nogle gode dage, vi går glip af, siger herretøjsforhandleren.
Han forestiller sig ikke, at han kommer til at sælge mange skjorter og slips anden juledag, men særligt forårets helligdage er vigtige.
- Når turisterne kommer til byen, og det gør de tit i forlængelse af helligdagene, er det vigtigt, vi kan servicere dem. Hvis jeg selv er på tur, sidder pengene lidt mere løst, og det vil vi gerne udnytte, siger Jeppe Lundblad.
De potentielt 12,5 dage ekstra, hvor døren ikke behøver være låst, vil uden tvivl skabe mere omsætning - hvor meget ved Jeppe Lundblad ikke.
- Det er der ingen, der kan spå om, men det vil helt klart påvirke omsætningen, siger han.
Ikke for store byer
Muligvis mindes du at have købt bukser i Bogense under en forlænget helligdagsferie - og hvorfor så nu en særlig regel, tænker du, når butikker før har kunnet holde åbent på helligdage?
Indtil nu har de små købsstader ifølge erhvervsminister Morten Bødskov skulle igennem “en masse bureaukrati og bøvl” for at få lov til at holde åbent på helligdage - og gerne i forbindelse med ekstraordinært og enkeltstående festivitas i byen.
Det vil ministeren fjerne med forslaget om at ændre lukkeloven.
- Nu bliver det op til kommunerne selv at tage stilling til, om man vil benytte sig af muligheden for også at holde åbent på de dage, der i dag er lukkedage. Det skal forhåbentlig give mere liv i gaderne, siger Morten Bødskov.
De større byer skal dog ikke holde vejret i håb om, at de også får lov til at holde åbent på helligdage.
- Hvis man bare fuldkommen fjerner lukkeloven over alt i landet, ved vi, at det vil udtømme de små bysamfund. Derfor har vi fundet den her balance, som skal betyde, at vi når målet om at skabe mere liv i vores lokalsamfund, understreger ministeren.
Kun fire byer på Fyn vil ikke få glæde af den nye lukkelov. Det gælder Odense, Svendborg, Nyborg og Middelfart.
Det var ikke terrorbilligelse, da en i dag 42-årig kvinde 7. oktober 2023 skrev "Ingen ord kan beskrive, hvor smukt det var at stå op til den nyhed", på et Facebook-opslag med en nyhed om Hamas' angreb på Israel.
Det skriver Fyns Amts Avis ifølge Ritzau.
Kvinden var tiltalt for at have billiget et terrorangreb ved at have skrevet ovenstående efterfulgt af emojis med V-tegn og det palæstinensiske flag og ordene Free Palestine (befri Palæstina, red.) på et opslag fra Ekstra Bladet på Facebook.
Ifølge Fyns Amts Avis forklarede kvinden, at hun ikke vidste, at det var Hamas, der stod bag angrebene. Anklageren mente, at det måtte hun have vidst.
Retsformanden fandt ikke anklagerens påstand bevist
Kvinde frifindes for anklage om at hylde terrorangreb i Israel
En kvinde fra Fyn er onsdag blevet frifundet for en anklage om, at hun i en kommentar på Facebook billigede Hamas' terrorangreb mod Israel 7. oktober sidste år.
Det oplyser den 28-åriges forsvarer, advokat Helene Brædder. Tiltalen blev rejst på grund af hendes kommentar i december på Politikens side på Facebook.
Hun reagerede på en artikel om 7000 døde børn i Gaza og skrev:
"Der har været krig i 73 år men først NU slår Hamas for alvor tilbage. Med god grund!"
Men Retten i Odense har fastslået, at kvinden ikke havde forsæt til at overtræde en bestemmelse i straffeloven, oplyser forsvareren.
Medarbejderne i Orifarm, der med egne ord er "Danmarks største inden for håndkøbsmedicin og kosttilskud", har fået overleveret en af de mere triste beskeder.
Virksomheden, der har hovedsæde i Odense, har besluttet at nedlægge i omegnen af 70 stillinger.
Det bekræfter direktør for Orifarm Erik Sandberg over for TV 2 Fyn.
- Det er korrekt, at vi planlægger en mindre tilpasning, oplyser han i et skriftligt svar.
Rammer ikke produktionen
Kommunikationschef hos Orifarm Kristian Lysgaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om administrative stillinger, der nedlægges, og at de alle er varslet. Fyringerne rammer ikke produktionen, slår han fast.
Han oplyser videre, at man forventer, at processen med fyringerne er gennemført “sidst på ugen”.
Årsagen til de omkring 70 fyringer blandt de 2300 medarbejdere, der er i hele organisationen, er en strategisk beslutning, forklarer Kristian Lysgaard.
Han afviser samtidig, at det skyldes faldende omsætning eller stigende udgifter på markedet.
- Det er altid kedeligt, når det skal ske, men det er nødvendigt for vores mål, siger Kristian Lysgaard.
Indgik stor aftale i september
I september sidste år kunne Orifarm offentliggøre, at de havde indgået en aftale med investeringsfirmaet Carlyle’s Global Credit platform.
Investeringen havde det til formål at understøtte Orifarms fremtidige vækst.
- Den strategiske investering ventes at styrke Orifarms fortsatte ekspansion i Europa, både organisk og gennem opkøb, og derved øge adgangen til medicin af høj kvalitet til overkommelige priser for så mange forbrugere som muligt, lød det dengang fra Orifarm i en pressemeddelelse.
Orifarm blev grundlagt i 1994 af Hans og Birgitte Bøgh-Sørensen og vil efter denne transaktion fortsat være ejet af familien.
Der har været stilhed om årsagen fra de tre ejere, efter at et tag under konstruktion på Flemløse Biogas styrtede sammen.
Men nu har ejerne via deres forsikringsselskab Almindelig Brand kortlagt årsagen til ulykken. Og den stemmer meget godt overnes med de oplysninger, som Arbejdstilsynet kom med for nyligt.
”Kollapset på Flemløse Biogasanlæg kan med overvejende sandsynlighed henføres til brud i IPE-profilerne (stålbjælkerne), der fungerede som understøttende dragere for betonformen."
Det fremgår af en pressemeddelelse som hovedaktionæren i Flemløse Biogas, Kurt Poulsen, har sendt til TV 2 Fyn.
“Undersøgelserne afslører markante fejl i beregningsgrundlaget samt væsentlige afvigelser i udførelsen. Disse forhold har medført en kritisk overbelastning af materialerne og dermed forårsaget kollapset,” fremgår det videre af pressemeddelelsen.
Hyrede nogle af dygtigste eksperter
Ifølge Arbejdstilsynet havde det tyske firma Formtec Spezialschalungs GmbH & Co ikke sikret, “at støbeformskonstruktionen under det midlertidige arbejde, ophold eller færdsel i højden i forbindelse med støbning af betontaget på siloen var egnet og tilpasset hertil, så anvendelsen er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig”.
Kurt Poulsen fortæller, at han påtager sig det overordnede ansvar, men oplyser samtidig, at havde stor tillid til det tyske firma.
- Jeg har hyret nogle af de dygtigste eksperter i Europa til at bygge tanken. Entreprenøren EnviTec Anlagenbau er en af Tysklands førende entreprenører inden for opførelse af biogasanlæg, og deres belgiske underleverandør, BioDynamics, er specialister i at bygge betontanke.
- De er begge eksperter på området med mange års erfaring. Derfor har jeg selvfølgelig også haft stor tiltro til, at alt foregik efter alle forskrifter.
Alle på nær en er hjemme
Ulykken, der skete 26. november sidste år, har påvirket medarbejder voldsomt, fortæller Kurt Poulsen. Han er også selv meget påvirket og fortæller, at ulykken “for altid vil sidde i os”.
Efter ulykke fik Flemløse Biogas to strakspåbud. Et, fordi byggeriet ikke var anmeldt rettidigt, og et, fordi der manglede en plan for sikkerhed og sundhed.
Også her lægger Kurt Poulsen sig fladt ned.
- Det er mit ansvar, og det har jeg fået et strakspåbud for. Det har jeg taget til efterretning, og jeg har foranlediget, at begge dele bringes i orden.
Kurt Poulsen oplyser sidst i pressemeddelelsen, at Flemløse Biogas er blevet oplyst, at de seks tilskadekomne fra ulykken alle er i bedring og ikke ser ud til at får varige mén..
- Alle på nær en er nu hjemme og har det godt. Den sidste skal gennemgå en operation i sit ben, men har det ellers okay, siger han.
Det er vinter, det er koldt, og det er mørkt.
Derfor sætter Rådet for Sikker Trafik i denne uge fokus på skolepatruljerne, der trodser vind og vejr, og sikrer sikker trafik omkring skolen om morgen.
- Vores elever møder op, om det regner eller sner, og det er vigtigt at anerkende dem, så de føler, at vi værdsætter det de gør, siger Maja Høj-Sunesen, der er skolelærer på Risingskolen.
Ugen markeres ved, at alle byens 17 skolepatruljer får tilsendt gifler, chokolade og kakao.
Det er et spørgsmål om timer, før Barfoed Group kan fortælle, hvad årsagen er til, at en svalegang på en etageejendom i Munkebjerg Park faldt ned.
En person omkom i forbindelse med arbejdsulykken, der skete fredag 24. januar. To personer kom lettere til skade.
Siden ulykken er der blevet arbejdet på at finde frem til, hvordan ulykken kunne ske, og status er ifølge Frederik Barfoed, der er bygherre og koncerndirektør i Barfoed Group, der har stået for projekteringen og byggeledelsen på byggeriet i Munkebjerg Park i Odense.
Ingen overraskelser
- Vi forventer, at vi senere i dag (mandag, red.) eller i morgen, kan redegøre for den præcise årsag er til ulykken, og hvor ansvaret ligger, fortæller Frederik Barfoed til TV 2 Fyn og uddyber, at der ikke er kommet nogle overraskelser frem i forhold til hans tidligere vurderinger af årsagen til ulykken.
Lørdag forklarede han, at der ikke var fejl i den sikkerhed, der er på byggepladsen, men at det snarere handlede om en konstruktion, der bristede.
Frederik Barfoed fortæller videre, at der er blevet arbejdet i døgndrift hele weekenden på at sikre de sidste værn, så beboerne kan komme tilbage.
Derudover har man rådført sig med “myndigheder” for at få sikkerhedsgodkendt boligerne.
- Takket været et godt samarbejde med de respektive myndigheder, så forløber det planmæssigt, og vi er fortrøstningsfulde, da alle myndigheder har sikkerhedsgodkendt boligerne, så folk kan vende hjem.
Mulighed for krisehjælp
Frederik Barfoed lægger ikke skjul på, at de sidste par dage har været nogle af de hårdere af slagsen. Men ulykken har også sat følelser i kog hos andre, og det har de givet udtryk for over for virksomheden Barfoed Group.
- Mit firma har ikke været den daglige byggeledelse, og det har gjort, at vi er blevet udsatte for nogle voldsomme angreb fra folk, der ikke har kendskab til, hvordan det har hængt sammen, forklarer han og uddyber:
- Det er Rambøll, som har projekteret og har den daglige byggeledelse. og det har vi skulle forklare mange mennesker.
Ulykken fandt sted ligesom Frederik Barfoed var ved at besigtige lejlighederne sammen med en række medarbejdere fra både Barfoed Group og ingeniørfirmaet Rambøll.
De er alle blevet tilbudt psykologkritisk krisehjælp, som de samles til mandag eftermiddag, fortæller Frederik Barfoed.
Udover issvømning, sauna og andre indendørsaktiviteter, kunne Faaborg vinterdage også byde på andre specielle former for aktivitet i kulden.
Her er det hækling og strik i vildmarksbade helt ude ved vandkanten. I tre bade kunne man få lov at nørkle i det varme vand eller tage en dukkert i det kolde.
- Jeg læste om det, og så tænkte jeg, at det lød sjovt. Det kunne jeg godt tænke mig at prøve, siger Anne Poulsen der var forbi arrangementet søndag formiddag.
Koordinator for arrangementet, Johanne Holten, forventer, at arrangementet vender tilbage igen næste år.
Fredag skete endnu en dødelig arbejdsulykke på Fyn, hvor en svalegang styrtede ned fra fjerde til tredje sal, og kostede en medarbejder livet.
Det skete ved Munkebjerg Park, hvor det er ingeniør- og rådgivningsvirksomheden Rambøll, der har stået for byggeledelse og projektering af byggeriet.
Og mens bygherrer og koncerndirektør i Barfoed Group, Frederik Barfoed, med forbehold, kaldte byggepladsen sikker, mangler der stadig svar på, hvordan det kunne ske at en hel svalegang styrtede ned og kostede en ansat livet.
- Vi kan sige med sikkerhed, at der ikke er fejl i den sikkerhed, der er på byggepladsen. Og så skal vi tage forbehold og vente på myndighedernes svar. Det her handler ikke på nogen som helst måder om sikkerhed, der ikke er opfyldt. Det handler om en konstruktion, der brister, slog Frederik Barfoed fast lørdag.
Barfoed Group ejer og udlejer omkring 4.500 lejemål herunder en lang række i Odense.
Svarene mangler fortsat
Derfor har TV 2 Fyn rakt ud til Rambøll for at få svar på, hvordan ulykken kunne ske.
I et svar på mail, er det begrænset, hvad der kan siges. Rambøll skriver, at det fortsat er ved at blive analyseret, hvad der gik forud for, at svalegangen pludseligt styrtede ned.
- Det er desværre ikke så meget vi kan sige på nuværende tidspunkt, hvor undersøgelserne stadig er i gang.
- Vi har stået for projekteringen og byggeledelsen på byggeriet i Munkebjerg Park i Odense. Vi er dybt berørte og vores tanker og kondolencer går til den afdøde og de berørte af ulykken. Vi har bistået både bygherre og myndigheder med at sikre, at der ikke sker flere ulykker på boligblokken, hvor svalegangen kollapsede, hvor myndighederne ophævede politiafspærringerne i går og man igen sikkert kan bevæge sig sikkert rundt.
- Lige nu arbejder vi intensivt med at beregne og analysere, hvad der skete. Samtidig er vi i dialog med både bygherrer og myndighederne i deres videre arbejde med at finde årsagen til ulykken.
Fyns Politi har færdiggjort deres arbejde i området, og har ikke yderligere kommentarer til sagen mandag formiddag.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her