20. mar. 2019 kl. 12:05
Fyn
Ritzau Scanpix

Fynsk musikanmelder: - Miley Cyrus på Tinderbox er spot on

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Musikanmelder Simon Staun vurderer, at Tinderbox rammer plet med hovednavne som Miley Cyrus og Neil Young.

Med yderligere 25 kunstnere har Tinderbox sat de sidste navne på sommerens musikfestival i Tusindårsskoven i Odense.

Læs også: Miley Cyrus giver koncert på Tinderbox
Gå tilbage Del
20. mar. 2019 kl. 12:00
Fyn

Miley Cyrus giver koncert på Tinderbox

Mogens Flindt, Ritzau Scanpix

Sangerinden bag megahittet “Wrecking Ball” skal give koncert i Tusindårsskoven til sommer.

Den kontroversielle amerikanske popstjerne Miley Cyrus skal spille koncert på Tinderbox til sommer. Det oplyser festivalen, der har sat navn på de sidste 25 navne, som skal spille i Tusindårsskoven i juni.

26-årige Miley Cyrus har som solokunstner solgt 16 millioner plader og ligget nummer et på hitlister verden over med sange som “We Can’t Stop” og “Wrecking Ball” fra 2013.

- Vi er vanvittigt begejstrede over, at det er lykkedes at få så stort et navn med i sidste runde offentliggørelser. Der har været stor efterspørgsel på et stort popnavn, og med Miley Cyrus må man sige, at vi har leveret et af de største i verden lige nu, siger talsmand for Tinderbox John Fogde.

En milliard visninger

Musikvideoen til hittet “Wrecking Ball”, hvor den amerikanske popstjerne blandt andet optræder nøgen, er blevet set en milliard gange på videotjenesten YouTube.

Miley Cyrus slutter sig dermed til internationale navne som Neil Young, Swedish House Mafia, Lana Del Rey og Duran Duran, som tidligere er blevet annonceret som hovednavne i Tusindårsskoven.

Miley Cyrus gav senest koncert i København i 2014.

Derfor stiger billetpriserne

Ifølge Tinderbox er der til årets festival brugt et rekordstort beløb på selve musikken: 58 millioner kroner.

Samtidig er prisen på en festivalbillet steget fra 1.595 kroner i 2018 til 1.895 kroner i 2019.

- Programmet i år er vanvittigt stærkt, og det har krævet et markant større musikbudget end tidligere. I år bruger vi ikke mindre end 58 millioner kroner på musik, så prisreguleringen på billetten er geninvesteret i programmet, siger John Fogde.

Ud over Miley Cyrus er den italienske dj Giorgio Moroder, dancehallrapper Stefflon Don og den svenske dj Eric Prydz også onsdag blevet annonceret til årets Tinderbox, der finder sted fra 27. til 29. juni i Odense.

Ritzau Scanpix
Miley Cyrus vandt prisen for årets musikvideo med "Wrecking Ball" ved MTV Video Music Awards i 2014. 

Den kontroversielle popstjerne Miley Cyrus er onsdag blev annonceret som hovednavn og slutter sig dermed til et bredt udvalg bestående af blandt andre Neil Young, Swedish House Mafia og Duran Duran.

- Neil Young og Miley Cyrus giver programmet noget tyngde. Det gamle rockikon og den helt unge kvinde, som har et kæmpestort publikum, og som har sangene til det, siger Simon Staun, der er musikredaktør og anmelder på Fyens Stiftstidende, til TV 2/Fyn.

Han og andre musikanmeldere har længe efterspurgt et stort, internationalt kvindeligt hovednavn på den odenseanske musikfestival, og det er i den grad lykkedes med Miley Cyrus.

- Miley Cyrus på Tinderbox er spot on, lyder det fra musikanmelderen.

Det dyreste musikprogram nogensinde

Tinderbox’ talsmand, John Fogde, mener, at der er tale om det bedste Tinderbox-musikprogram i festivalens femårige levetid. Der er i øvrigt samtidig tale om det dyreste med et samlet musikbudget på 58 millioner kroner, hvilket også har betydet, at festivalbilletterne er steget med 300 kroner stykket fra 2018 til 2019.

Om det er det bedste musikprogram nogensinde, vil Simon Staun dog vente med at vurdere, til festivalen er overstået.

Ritzau Scanpix
Miley Cyrus vandt prisen for årets musikvideo med "Wrecking Ball" ved MTV Video Music Awards i 2014.

- Det er svært at vurdere noget på papiret. Hvis Neil Young og Duran Duran er kæmpe skuffelser, er det ikke et bedre program i år. Hvis de leverer deres livs koncerter og får grebet hele publikum, kan det godt vise sig at være det bedste program i år, siger Simon Staun.

- Som rockfan ville jeg dog gerne have haft lidt flere mellemstore rocknavne a la Kings of Leon, fortæller den fynske musikanmelder, der henviser til, at Kings of Leon var blandt hovednavnene i 2017.

Kun én kan måle sig med Neil Young

Med de seneste offentliggørelser af nye navne på Tinderbox har den odenseanske musikfestival for alvor meldt sig i kampen om at have det mest interessante musikprogram i 2019, mener Simon Staun.

Heartland, der finder sted ved Egeskov Slot en måned før Tinderbox, byder også på store, internationale rocknavne som The Smashing Pumpkins, The Raconteurs, Solange og Richard Ashcroft.

Læs også: Overblik: Verdensstjerner giver koncert på Fyn - og billetterne koster tusindvis af kroner
Gå tilbage Del
29. nov. 2018 kl. 14:37
Opdateret: 22. maj. 2019 kl. 18:00
Fyn

Overblik: Verdensstjerner giver koncert på Fyn - og billetterne koster tusindvis af kroner

Ritzau Scanpix collage

Der er annonceret flere store navne til sommerens fynske musikfestivaler. Samtidig spiller Ed Sheeran også to koncerter i juli. Få overblikket over hovednavne og billetpriser.

Til sommer summer Fyn af festivaler med musik i verdensklasse.

Tinderbox har på få år udviklet sig til en af Danmarks største musikfestivaler, og i 2019 genopstår Midtfyns Festival, der i 1980’erne og 1990’ernes storhedstid nåede samme højder som Roskilde Festival.

Samtidig har Heartland på Egeskov Slot igen i år præsenteret verdensnavne inden for pop og rock.

De respektive festivaler har annonceret flere navne, og der kommer flere, jo nærmere vi kommer koncerterne. Herunder giver TV 2/Fyn dig et overblik over, hvilke fynske musikfestivaler og udendørskoncerter du skal holde øje med i 2019.

I oversigten kan du hurtigt finde ud af, hvem der spiller hvor, og hvor meget du skal spare op for at få lov til at deltage i festlighederne rundt omkring på Fyn. Billetpriserne er inklusiv gebyr.

Rock Under Broen og Avernax melder allerede udsolgt.

Oplysningerne om de fynske musikfestivaler vil løbende blive opdateret, i takt med at nye navne offentliggøres.

Morten Albek
Heartland var den første af de store fynske musikfestivaler, der var klar med et hovednavn. 

Midtfyns Festival

Hvornår: 24. - 25. maj 2019

Sted: Dyrskuepladsen i Ringe

Danske topnavne: Allan Olsen, Lasse & Mathilde, Anne Dorte & Maria (fra Tøsedrengene)

Billetpris: 595 kroner

Etableret: 1976 (ikke afholdt 2003-2018)

Havnekulturfestival

Hvornår: 24. - 26. maj 2019

Sted: Havnen i Odense

Danske topnavne: Love Shop

Billetpris: Fri entré

Høje Bøge Open Air

Hvornår: 25. maj 2019

Sted: Høje Bøge Stadion, Svendborg

Danske topnavne: Burhan G, Infernal, Rasmus Bjerg og Hugo Helmig

Billetpris: 400 kroner

Heartland

Hvornår: 30. maj til 1. juni 2019

Sted: Egeskov Slot ved Kværndrup

Hovednavne: The Smashing Pumpkins, The Raconteurs, Die Antwoord, Solange, Richard Ashcroft

Danske topnavne: The Minds of 99, Folkeklubben, Tina Dickow, Mads Langer, Tim Christensen

Samtalenavne: Hella Joof, Jonatan Spang

Billetpris: 1.994 kroner (dagsbilletter til 994 kroner)

Etableret: 2016

Michael Bothager, Ritzau Scanpix
Billy Corgan og resten af The Smashing Pumpkins spiller 1. juni koncert ved Egeskov Slot i forbindelse med Heartland.

Rock Under Broen

Hvornår: Lørdag 8. juni 2019

Sted: Middelfart (på pladsen under Lillebæltsbroen)

Danske topnavne: Nephew, D-A-D, Nik & Jay og Anne Linnet Band (Anne Linnet, Sanne Salomonsen og Lis Sørensen), The Minds of 99

Billetpris: 630 kroner (udsolgt)

Etableret: 1989

Tinderbox

Hvornår: 27. - 29. juni 2019

Sted: Tusindårsskoven i Odense

Hovednavne: Miley Cyrus, Giordio Moroder, Neil Young, Swedish House Mafia, Lana Del Rey, The Chainsmokers, Sheryl Crow og Duran Duran

Danske topnavne: L.O.C., Suspekt, Gnags, The Minds of 99, Peter Sommer

Billetpris: 2.095 kroner (rabat, hvis du køber tidligere)

Etableret: 2015

Arkiv / Alexander Aagaard
Tinderbox har hævet billetprisen med 300 kroner i forhold til 2018-udgaven. 

Ditlevsdal Open Air

Hvornår: 4. - 5. juli 2019

Sted: Morud

Danske topnavne: Poul Krebs, Dodo and the Dodos, Johnny Madsen, Hush

Billetpris: 920 kroner

Langelandsfestival

Hvornår: 20. - 27. juli 2019

Sted: Rudkøbing

Danske topnavne: Nik & Jay, Michael Learns to Rock, Phlake, Citybois

Billetpris: 1.845 kroner

Hansted Live

Hvornår: 25. - 27. juli 2019

Sted: Krøyers Have, Svendborg

Danske topnavne: Michael Learns to Rock, Anne Dorte Michelsen, Birthe Kjær, Johnny Deluxe, Djämes Braun, Østkyst Hustlers, Thøger Dixgaard

Billetpris: 150 kroner (dagsbilletter til 75 kroner)

Ed Sheeran

Hvornår: 27. og 28. juli 2019

Sted: Tusindårsskoven i Odense

Hovednavn: Ed Sheeran

Opvarmningsband: Ingen annonceret endnu.

Billetpris: 705 kroner (udsolgt)

Niels Ahlmann Olesen, Ritzau Scanpix
Billetterne til de to Ed Sheeran-koncerter blev udsolgt på rekordtid. 

Skarø Festival

Hvornår: 1. - 3. august 2019

Sted: Skarø, Sydfynske Øhav

Danske topnavne: Dizzy Mizz Lizzy, The Savage Rose, Peter Sommer & Tiggerne, Humleridderne, Roben & Knud og Magtens Korridorer

Billetpris: 1.495 kroner (dagsbilletter til 725 kroner)

Jam Days

Hvornår: 7. - 9. august 2019

Sted: Latinerkvarteret i Odense

Hovednavne: Jamie Cullum

Danske topnavne: Claus Hempler, Thorbjørn Risager

Billetpris: 475 kroner

Etableret: 2013

Avernax

Hvornår: 8. - 11. august 2019

Sted: Avernakø

Danske topnavne: Alberte og Folkeklubben

Billetpris: 1.700 kroner inklusiv mad og fri øl (udsolgt)

H.C. Andersen Festivals

Hvornår: 18. - 25. august 2019

Sted: Kongens Have og Amfiscenen, Odense

Danske topnavne: Rasmus Walther, Danser Med Drenge og Mads Langer

Billetpris: 139 kroner

Etableret: 2013

Og selv om Heartland fra flere sider tidligere i år blev vurderet til at have det bedste rockmusik på programmet, vil Simon Staun vurdere, at Tinderbox - som det er lige nu - har det bedste musikprogram af de fynske festivaler i 2019.

- Det er altid svært at sammenligne. Heartland henvender sig til et helt andet publikum, og de er virkelig gode til at booke til deres målgruppe, siger Simon Staun og nævner blandt andre The Smashing Pumpkins som et af de helt store trækplastre.

- Tinderbox’ samlede pakke er blevet løftet. Der er ingen navne på Heartland, der kan måle sig med Neil Young. Det er kun Bob Dylan, der er på det niveau, fortæller Simon Staun.

Redaktør: Tinderbox har flest gode kunstnere

Sammenligner man Heartlands Solange med Tinderbox’ Miley Cyrus, har den odenseanske musikfestivals amerikanske popstjerne ifølge musikanmelderen også langt større kommerciel tiltrækning.

Ritzau Scanpix
The Smashing Pumpkins med forsanger og guitarist Billy Corgan i spidsen er det store rockhovednavn på Heartland. 
Ritzau Scanpix
Neil Young er det helt store rockhovednavn på Tinderbox. 

Desuden har Tinderbox et langt større fokus på musik - sammenlignet med Heartland, der også i højere grad fokuserer på kunst, kunstnersamtaler og mad.

- Ser jeg på hele programmet på Tinderbox, er der 20 navne, jeg rigtig gerne vil høre. På Heartland er der kun ti, så på den måde er Tinderbox - som de to programmer ser ud lige nu - bedre, vurderer Simon Staun.

Heartland har dog ikke offentliggjort sit endelige program endnu. Selv om Tinderbox har afsløret de sidste hovednavne, vil den odenseanske festival ikke udelukke, at der bliver offentliggjort flere mindre navne.

Tinderbox finder sted i Tusindårsskoven fra 27. til 29. juni, mens Heartland kan opleves ved Egeskov Slot fra 30. maj til 1. juni.

29. dec. 2024 kl. 7:00
Tophistorie
Fyn

De bedste fra 2024: Disse fynboer gik viralt

LYT
Del
Link
kopieret!

Millioner har set med, når modige fynboer har stået frem og fortalt deres historie.

Som Liiban Abdulle, der blev fyret efter et påstået fund af kokain og et snifferør i hjemmeplejens bil. Han nægtede at have kendskab til fundene, men han var den sidste, der havde kørt i bilen.

Eller Kenneth Steenberg, der er meget mere end skraldemand for thurinerne. Tidligere på året fejrede han 25-års jubilæum i den gule refleksuniform.

Vi har talt sammen og fundet vores største historier på sociale medier.

Top-10

Én historie har alene på Facebook nået 1,4 millioner mennesker på Facebook. Og tre historier har på tværs af Facebook, Instagram og TikTok ramt flere end en million.

Vi begynder fra bunden.

10. pladsen: Flere end 612.000 så videoen, da Heino fra Snave gav både journalist og fotograf fra TV 2 Fyn en opsang. Fuldstændig som han gjorde i Sonofon-reklamefilmen fra 2001.

9. pladsen: Med 12 dage til termin stoppede Oscars hjerte med at slå inde i Stine Anker Elnegaards mave. Hun stiftede derefter O Flowers og skiftede arbejdet som betoningeniør ud med blomster. Den historie har flere end 660.000 set.

8. pladsen: I foråret blev Lars Løvendahl gift ved første blik. Forholdet holdt som bekendt ikke, og inden programmerne blev sendt, havde han fået ny kæreste, han holdt i hånden, mens de så programmerne sammen. Flere end 670.000 så den historie.

7. pladsen: Latifah El-Sets hjerte af guld ramte flere end 741.000 personer. En kollega havde filmet sosu-assistenten danse med de demente beboere, og de sociale medier kvitterede.

6. pladsen: Den sorte svane tog Danmark med storm, og kært barn har som bekendt mange navne. Isdronningen, som Amira Smajic også kaldes, lærte at trylle penge frem i Odense. Portrættet af hende blev læst af flere end 808.000 personer.

Millioner af visninger

5. pladsen: Flere end 897.000 så portrættet af multikunstneren Troels Trier. I januar mistede han sin kone og blev enkemand for tredje gang.

4. pladsen: Signe Mørk Pedersen hører stemmer, og hun er en af rekordmange odenseanere, der sidste år fik førtidspension. Videoen med hende og stemmerne Karsten, Kirsten, Karen, Laila og Bitten blev set af lige knap 900.000.

3. pladsen: Skraldemanden Kenneth Steenberg ramte en million og en sjat, da han kunne fejre 25-års jubilæum på Thurø. Af thurinerne bliver han kaldt verdens bedste skraldemand.

2. pladsen: Da TV 2 Fyn fulgte med Mathilde Johansen rundt på hendes arbejde i Bilka, blev hun midt under et interview overfuset af en vred kunde - interviewet handlede netop om den gode tone. Klippet blev set af 1.360.000 efterfølgende.

1. pladsen: Liiban Abdulle nåede ud til flere end 1.618.000 personer med sin historie om at være blevet fyret fra hjemmeplejen. Selvom politiets hunde og narkotest ikke kunne påvise, at der havde været kokain i kommunens bil, blev Liiban Abdulle fyret, fordi han var den sidste, der havde kørt i bilen.

29. dec. 2024 kl. 6:00
Tophistorie
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Tæt tåge præger morgenstunden - men så kommer vejrskifte

LYT
Del
Link
kopieret!

Søndag morgen starter tåget, men omkring middagstid vil det klare op.

Temperaturerne vil dagen igennem befinde sig på mellem fire og syv grader.

Det holder tørt, og vinden vil være let til frisk fra sydvest, oplyser TV 2 Vejret.

I aften og i nat holder det fortsat tørt, selvom det vil være overskyet.

Temperaturerne stiger med en enkelt eller to grader frem mod mandag.

28. dec. 2024 kl. 19:47

Asta omdanner ikonisk "gå-ud-sted" til techno og lysshow

Asta Leonora Sandvad arrangerer fester, du normalt ikke møder, torsdag aften på Boogies. Under navnet Thursday Rave Club bliver rammerne på Boogies i Odense omdannet til en hyldest af techno og det fælleskab, der følger med. Det handler i stor grad om en fælles kærlighed for den musik, og det miljø som hører til den musik, fortæller Asta Leonora Sandvad. Forestillingen om technomiljøet er, at det er et sted, hvor der bliver taget mange stoffer, og at mange drikker sig fra sans og samling. Asta Leonora Sandvad fortæller også, at hun oftere ser folk, der er ædru til arrangementerne, end folk, der vælter rundt fulde og påvirkede. Hun tilføjer, at det er en misforståelse om miljøet, som hun ofte oplever.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Fyns Politi indstiller eftersøgningen af Poul

LYT
Del
Link
kopieret!

Både Fyns Politi, Forsvaret og lokale borgere har lørdagen igennem ledt efter den forsvundne Poul Frank Andersen, men det har endnu ikke ført til et fund af manden.

Nu indstiller Fyns Politi eftersøgningen for i dag, oplyser vagtchef Peter Vestergaard til TV 2 Fyn.

- Mørket gør, at vi ikke kan fortsætte eftersøgningen. Vi har ledt i alle de lyse timer, og vi har afsøgt et stort område, siger vagtchefen, der ikke vil komme omfanget af eftersøgningen nærmere.

I samarbejde med en hundeleder skal det nu vurderes, om det giver mening at fortsætte eftersøgningen i morgen, forklarer vagtchefen.

Han opfordrer til, at borgere i området fortsat kigger i skure, lader og andre gemmesteder efter manden.

Læs også: "Det er ens borgerpligt" siger Patrick, der leder efter forsvundne Poul
Gå tilbage Del
28. dec. 2024 kl. 16:15

"Det er ens borgerpligt" siger Patrick, der leder efter forsvundne Poul

Lasse Beck Frost Presse-fotos.dk

Borgere fra området i og omkring Nørre Lyndelse på Midtfyn har assisteret Fyns Politi og Forsvaret i eftersøgningen af 70-årige Poul Frank Andersen, der sidst blev set torsdag aften.

- Jeg mistede en kammerat for et par år siden, så jeg synes bare, at det er ens borgerpligt at hjælpe, siger borger Patrick Ninn Baudeau til TV 2 Fyn.

Da han læste om den forsvundne Poul Frank Andersen, tog han familien med ud i lokalområdet for at lede efter manden.

- Hvis det nu var min egen far, der har samme alder, så ville jeg også gerne have, at han blev fundet, siger han.

Går mod skoven

Fyns Politi har ledt efter den forsvundne mand med hunde både fredag og lørdag, og lørdag middag kom det frem, at politiet har bedt Forsvaret om assistance, og som har indsat en helikopter i eftersøgningen.

- Vi kunne høre helikopteren lige før, siger Patrick Ninn Baudeau.

- Geografien er sådan, at der er åbne marker og sådan noget, vi gerne vil have kigget efter, sagde vagtchef hos Fyns Politi Peter Vestergaard tidligere lørdag om det usædvanlige tiltag.

Lørdag morgen opfordrede Fyns Politi borgere i og omkring Nørre Lyndelse til at kigge efter i skure, lader eller andre gemmesteder, i tilfælde af at Poul Frank Andersen skulle have søgt mod et sådant.

- Vi må selvfølgelig ikke gå ind i haverne, men vi går og kigger langs buskene nu her, og så tænker vi at gå over mod skoven for at kigge, siger Patrick Ninn Baudeau.

Fyns Politi formodede lørdag middag, at Poul Frank Andersen ikke har været udsat for en forbrydelse.

Et vidne har over for politiet beskrevet at have set ham iført en sort eller grå kedeldragt. Han har desuden et hvidt hår og gråt fuldskæg.

- Vi håber på det bedste, siger Patrick Ninn Baudeau.

28. dec. 2024 kl. 17:29
Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

Odense moser Sønderjyske og er klar til finalebrag

LYT
Del
Link
kopieret!

Helt som ventet kommer søndagens pokalfinale i kvindehåndbold til at stå mellem Team Esbjerg og Odense Håndbold.

I lørdagens anden semifinale vandt Odense med 31-22 over Sønderjyske. Tidligere på dagen havde Esbjerg slået Silkeborg-Voel med 38-26.

Dermed måtte tilskuerne i Silkeborg kigge langt efter spænding på førstedagen af Final 4-stævnet.

Odense førte komfortabelt i stort set hele kampen, og der var ingen træthedstegn at spore, selv om det fynske hold tæller en række profiler fra december måneds EM-slutrunde.

Magtesløse sønderjyder

På forhånd var det svært at tro på Sønderjyskes muligheder. Odense havde vundet de seneste 11 indbyrdes opgør - de fleste ganske klart - og Sønderjyskes seneste sejr over fynboerne er helt tilbage i 2013.

Sønderjyske indledte alligevel med optimisme og et par hurtige scoringer, men Odense fik overtaget med fire mål på stribe og Thale Rushfeldt Deilas scoring til 5-2.

Deila gjorde det siden til 8-4, og Sønderjyske-træner Peter Nielsen reagerede ved at tage kampens første timeout.

Det stoppede dog hverken Odense eller den norske EM-guldvinder Deila, der rundede sit femte mål allerede efter 18 minutter med scoringen til 11-5.

Det var svært at se, hvad Sønderjyske skulle stille op. Holdet forsøgte sig med en ekstra spiller, når det angreb, men dyre boldtab gav Odense muligheder for at score flere gange i det tomme mål, og det gav pauseføring på hele 19-9.

Generelt lavede Sønderjyske alt for mange fejl til at kunne byde Odense op til dans, men holdet fulgte dog bedre med efter pausen.

Odense havde nu heller ikke travlt med at øge den allerede store føring. Det handlede snarere om at gemme så mange kræfter som muligt til søndagens finale.

I størstedelen af anden halvleg havde Odense et forspring i omegnen af ti mål, og forestillingen fes lidt ud i slutfasen.

Søndag klokken 16 gælder det så finalen mod Team Esbjerg, der har vundet pokalturneringen de seneste tre år. Odense vandt sin hidtil eneste pokalfinale i 2020.

28. dec. 2024 kl. 16:15
Lasse Beck Frost Presse-fotos.dk

"Det er ens borgerpligt" siger Patrick, der leder efter forsvundne Poul

LYT
Del
Link
kopieret!

Borgere fra området i og omkring Nørre Lyndelse på Midtfyn har assisteret Fyns Politi og Forsvaret i eftersøgningen af 70-årige Poul Frank Andersen, der sidst blev set torsdag aften.

- Jeg mistede en kammerat for et par år siden, så jeg synes bare, at det er ens borgerpligt at hjælpe, siger borger Patrick Ninn Baudeau til TV 2 Fyn.

Da han læste om den forsvundne Poul Frank Andersen, tog han familien med ud i lokalområdet for at lede efter manden.

- Hvis det nu var min egen far, der har samme alder, så ville jeg også gerne have, at han blev fundet, siger han.

Går mod skoven

Fyns Politi har ledt efter den forsvundne mand med hunde både fredag og lørdag, og lørdag middag kom det frem, at politiet har bedt Forsvaret om assistance, og som har indsat en helikopter i eftersøgningen.

- Vi kunne høre helikopteren lige før, siger Patrick Ninn Baudeau.

- Geografien er sådan, at der er åbne marker og sådan noget, vi gerne vil have kigget efter, sagde vagtchef hos Fyns Politi Peter Vestergaard tidligere lørdag om det usædvanlige tiltag.

Læs også: Helikopter indsat i eftersøgningen af forsvundne Poul
Gå tilbage Del
28. dec. 2024 kl. 12:09

Helikopter indsat i eftersøgningen af forsvundne Poul

Presse-fotos.dk

Forsvaret har sendt en helikopter i vejret i eftersøgningen af en forsvundet 70-årig mand, der senest blev set torsdag eftermiddag, hvor han gik i ukendt retning fra sin bopæl i Årslev.

Desuden søger Fyns Politi lørdag med hunde.

Det er ganske normalt, at politiet indsætter hundepatruljer i eftersøgning af en forsvundet person, men det er ikke lige så sædvanligt, at Forsvaret bliver bedt om hjælp.

Åbne marker

Det sker i sager, hvor de geografiske forhold tilsiger, at man også søger fra luften, så større områder hurtigere kan tjekkes igennem, end man kan fra jorden.

- Geografien er sådan, at der er åbne marker og sådan noget, vi gerne vil have kigget efter, siger vagtchef Peter Vestergaard fra Fyns Politi.

Politiet har ikke noget konkret at gå efter andet end det store geografiske område. Det er blandt andet tjekket, om der har været aktivitet på mandens konti eller lignende.

- Det er der ikke noget, der tyder på, siger Peter Vestergaard.

Vagtchefen formoder lørdag kort før middag ikke, at han har været udsat for en forbrydelse.

Men kredsen har bedt offentligheden om hjælp til at finde 70-årige Poul Frank Andersen.

I politiets efterlysning fremgår det, at han har hvidt hår og gråt fuldskæg. Et vidne har over for politiet beskrevet at have set ham iført en sort eller grå kedeldragt.

- Det er selvfølgelig med forbehold for, at han kan have skiftet den i mellemtiden, så man må ikke stirre sig blind på, at han skal have den her dragt på.

Politiet har ingen viden om, om den pågældende kedeldragt er en termokedeldragt eller ej.

Eftersøgningen med hunde og helikopteren fortsætter ifølge vagtchefen, så længe det giver mening. Den fortsætter som udgangspunkt, til det bliver mørkt.

Lørdag morgen opfordrede Fyns Politi borgere i og omkring Nørre Lyndelse til at kigge efter i skure, lader eller andre gemmesteder, i tilfælde af at Poul Frank Andersen skulle have søgt mod et sådant.

- Vi må selvfølgelig ikke gå ind i haverne, men vi går og kigger langs buskene nu her, og så tænker vi at gå over mod skoven for at kigge, siger Patrick Ninn Baudeau.

Læs også: Poul er forsvundet - nu kommer Fyns Politi med opfordring
Gå tilbage Del

Poul er forsvundet - nu kommer Fyns Politi med opfordring

Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Den 70-årige Poul Frank Andersen, der forsvandt torsdag aften, er endnu ikke fundet, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.

- Vi savner ham stadig. Når det bliver lyst, tager vi ud og leder efter ham igen med hunde, siger vagtchef Peter Vestergaard.

- Folk i området, der har skure, lader eller andre gemmesteder, må gerne kigge efter, om han er søgt derind i løbet af natten, siger vagtchefen videre.

Torsdag eftermiddag forlod Poul Frank Andersen sin bopæl i Årslev og gik i en ukendt retning. Han er sidst set omkring Dømmestrupvej ved Årslev omkring klokken 18 torsdag.

Han var iklædt en sort eller grå kedeldragt og har hvidt hår samt gråt fuldskæg.

Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.

Fyns Politi formodede lørdag middag, at Poul Frank Andersen ikke har været udsat for en forbrydelse.

Et vidne har over for politiet beskrevet at have set ham iført en sort eller grå kedeldragt. Han har desuden et hvidt hår og gråt fuldskæg.

- Vi håber på det bedste, siger Patrick Ninn Baudeau.

28. dec. 2024 kl. 14:50
Alexander Aagaard

Voldsomt vejr varslet nytårsnat: Ekspert kommer med anbefaling

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er varslet blæsevejr for alle pengene, når der skal tages hul på 2025 natten til onsdag. Det kunne TV 2 Vejret berette lørdag formiddag på baggrund af en ny prognose.

Og det giver anledning til at udvise ekstra forsigtighed. Affyring af nytårskrudt og blæsevejr er nemlig ikke den bedste kombination, påpeger ejer af Krudthuset i Ringe til TV 2 Fyn.

- Hvis det er på grund af blæsevejr, så anbefaler jeg altid batterier. Det er det mest sikre at skyde af på sådan en dag, hvis det blæser, siger han.

Så glem raketterne?

- Umiddelbart ja.

Sydfyn og øerne vil opleve vindstød af styrken “stærk storm”, varsler TV 2 Vejret. Resten af Fyn vil opleve vindstød af kuling- og stormstyrke.

Læs også: Ny prognose varsler voldsomt vejr nytårsnat
Gå tilbage Del
28. dec. 2024 kl. 10:36

Ny prognose varsler voldsomt vejr nytårsnat

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Fynboerne kan godt forberede sig på, at det bliver særdeles blæsende nytårsnat.

Sydfyn og øerne vil opleve vindstød af styrken “stærk storm”, varsler TV 2 Vejret. Resten af Fyn vil opleve vindstød af kuling- og stormstyrke, hvis prognosen holder.

- Hvis denne prognose kommer til at holde, så vil der også komme snebyger nytårsnat, siger meteorolog Jens Ringgård.

Det er den amerikanske regnemodel GFS, der har lavet prognosen, og TV 2 Vejret påpeger, at den er behæftet med en vis usikkerhed, når det kommer til graden af vindstyrke. Men at det kommer til at blæse natten til onsdag er der ikke megen tvivl om.

Andre dele af landet vil opleve vindstyrke af orkanstyrke ifølge prognosen.

TV 2 Vejret

De fem udvidede fyrværkeriråd

  1. Brug altid beskyttelsesbriller. Også selvom du kun er tilskuer.

  2. Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri. Fyrværkeri opfører sig ikke altid efter hensigten, og der er ingen kvalitetskontrol på fyrværkeri, der ikke er godkendt.

  3. Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden. Følg altid brugsanvisningen om sikkerhedsafstand.

  4. Hold sikkerhedsafstanden, og læn dig ikke ind over fyrværkeriet.

  5. Gå aldrig tilbage til en fuser. Fusere er utilregnelige og skal fjernes med skovl og spand.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Gård brænder: - Der er synlige flammer

LYT
Del
Link
kopieret!

Et større kavaleri blev rullet ud efter en anmeldelse om brand i en gård på Egsgyden i Faaborg lørdag formiddag. Det oplyser Fyns Politi, der lige nu arbejder på stedet, til TV 2 Fyn.

- Der er synlige flammer, da vi ankommer til stedet, siger vagtchef Peter Vestergaard til TV 2 Fyn og tilføjer, at der er tale om en brand i et fyrrum.

Politi og brandvæsen fik dog styr på flammerne, inden branden bredte sig til hovedhuset, der ifølge vagtchefen “ser ud til at kunne reddes”.

Hvordan branden opstod, kan vagtchefen ikke komme nærmere ind på. Det skal brandtekniske undersøgelser nu forsøge at fastslå.

Hverken mennesker eller dyr kom til skade i forbindelse med branden.

28. dec. 2024 kl. 13:20
Ole Holbech

Cyklist påkørt af letbanetog

LYT
Del
Link
kopieret!

Fyns Politi blev tilkaldt efter et sammenstød mellem en kvindelig cyklist og et letbanetog lørdag formiddag. Det oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.

- Hun kommer for langt frem, og det er her påkørslen sker, siger vagtchef Peter Vestergaard, der tilføjer, at kvinden ikke kom til skade ved påkørslen.

Uheldet skete ved krydset mellem Svendborgvej og Hjallesevej, og det resulterede i, at letbanetoget holdt stille, indtil politiet ankom til stedet.

- Vi får os en snak med både chaufføren og cyklisten, siger vagtchefen, der påpeger, at det er ren og skær held, at kvinden ikke kom til skade.

- Det kan sagtens gå galt, når man bliver påkørt af et tog på 40 ton.

Letbanen kører igen efter planen.

28. dec. 2024 kl. 12:09
Presse-fotos.dk

Helikopter indsat i eftersøgningen af forsvundne Poul

LYT
Del
Link
kopieret!

Forsvaret har sendt en helikopter i vejret i eftersøgningen af en forsvundet 70-årig mand, der senest blev set torsdag eftermiddag, hvor han gik i ukendt retning fra sin bopæl i Årslev.

Desuden søger Fyns Politi lørdag med hunde.

Det er ganske normalt, at politiet indsætter hundepatruljer i eftersøgning af en forsvundet person, men det er ikke lige så sædvanligt, at Forsvaret bliver bedt om hjælp.

Åbne marker

Det sker i sager, hvor de geografiske forhold tilsiger, at man også søger fra luften, så større områder hurtigere kan tjekkes igennem, end man kan fra jorden.

- Geografien er sådan, at der er åbne marker og sådan noget, vi gerne vil have kigget efter, siger vagtchef Peter Vestergaard fra Fyns Politi.

Politiet har ikke noget konkret at gå efter andet end det store geografiske område. Det er blandt andet tjekket, om der har været aktivitet på mandens konti eller lignende.

- Det er der ikke noget, der tyder på, siger Peter Vestergaard.

Læs også: Poul er forsvundet - nu kommer Fyns Politi med opfordring
Gå tilbage Del

Poul er forsvundet - nu kommer Fyns Politi med opfordring

Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Den 70-årige Poul Frank Andersen, der forsvandt torsdag aften, er endnu ikke fundet, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.

- Vi savner ham stadig. Når det bliver lyst, tager vi ud og leder efter ham igen med hunde, siger vagtchef Peter Vestergaard.

- Folk i området, der har skure, lader eller andre gemmesteder, må gerne kigge efter, om han er søgt derind i løbet af natten, siger vagtchefen videre.

Torsdag eftermiddag forlod Poul Frank Andersen sin bopæl i Årslev og gik i en ukendt retning. Han er sidst set omkring Dømmestrupvej ved Årslev omkring klokken 18 torsdag.

Han var iklædt en sort eller grå kedeldragt og har hvidt hår samt gråt fuldskæg.

Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.

Vagtchefen formoder lørdag kort før middag ikke, at han har været udsat for en forbrydelse.

Men kredsen har bedt offentligheden om hjælp til at finde 70-årige Poul Frank Andersen.

I politiets efterlysning fremgår det, at han har hvidt hår og gråt fuldskæg. Et vidne har over for politiet beskrevet at have set ham iført en sort eller grå kedeldragt.

- Det er selvfølgelig med forbehold for, at han kan have skiftet den i mellemtiden, så man må ikke stirre sig blind på, at han skal have den her dragt på.

Politiet har ingen viden om, om den pågældende kedeldragt er en termokedeldragt eller ej.

Eftersøgningen med hunde og helikopteren fortsætter ifølge vagtchefen, så længe det giver mening. Den fortsætter som udgangspunkt, til det bliver mørkt.

28. dec. 2024 kl. 11:44

Kan man danse til det? Atypisk musikgenre er rykket ind på ikonisk natklub

LYT
Del
Link
kopieret!

Techno, lys og dans. Det er, hvad du bliver mødt af, når Boogies Dance Café holder Thursday Rave Club.

Boogies Dance Café bliver i ny og næ om torsdagen omdannet til en hyldest af technomusikken, skæve visuelle elementer og såkaldt samtidsperformance. Asta Leonora Sandvad er en af medarrangørerne til disse events. Derudover er hun også en af de faste artister bag dj-pulten, hvor hun spiller techno det engagerede publikum.

- Jeg synes, det er sjovt at kunne blive ved med at overraske folk. De ved aldrig helt, hvad de skal høre, når de skal høre mig spille, fortæller Asta Leonora Sandvad.

Det dårlige rygte

Technomusikken bliver ofte forbundet med stoffer og noget meget voldsomt. Men når man kommer til technorave på Boogies Dance Café, så kan man med ro i maven give sig hen til musikken og stemningen, fortæller Asta Leonora Sandvad.

- Jeg tror oftere, jeg ser folk, som er ædru til de events, vi laver, end at folk vælter rundt og er megapåvirkede og fulde, siger dj’en, der tit bliver mødt med misforståelsen om det hårde technomiljø med stoffer.

Hvad er techno?

Techno er en samlet betegnelse for elektronisk danse- og lyttemusik skabt på synthesizere, trommemaskiner, samplere, sequencere og computere.

Technomusikken har rødder i den eksperimenterende elektronmusik i Darmstadtskolen, og den tyske gruppe Kraftwerk eksperimenterede i 1970'erne med at komponere musik på baggrund af små sequencergentagne motiver.

Også inspireret af bl.a. synthpop og disco begyndte dj's som Juan Atkins (f. 1962), Derrick May (f. 1963) og Kevin Saunderson (f. 1964) i midten af 1980'erne i Detroit at opbygge musik med en kølig, futuristisk lydarkitektur og repeterede beats.

Via housemusikken og klubkulturen bredte techno sig fra Detroit til England og siden til resten af Europa.

(Kilde: lex.dk)

Stærkt fællesskab i technomiljøet

Asta Leonora Sandvad har en klar mission med de her særlige torsdage på Boogies. Det handler for hende om at tage noget mindre kommercielt - technomiljøet - og bringe det ind i noget mere kommercielt, som er det klassiske natteliv på Boogies.

Missionen er at synliggøre det her miljø, som Asta Leonora Sandvad har fået stor glæde ud af at finde.

- Jeg blev mobbet sindssyg meget i folkeskolen, så det der med fællesskaber er ikke noget, jeg har haft. Jeg synes, det er rart at kunne sprede kærligheden og fællesskabet, fortæller hun.

Asta Leonora Sandvad fandt sit fællesskab gennem en fælles kærlighed for technomusikken. Derfor bliver hun ved at arrangere Thursday Rave Club, så andre kan opleve den samme fællesskabsfølelse.

28. dec. 2024 kl. 10:36
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Ny prognose varsler voldsomt vejr nytårsnat

LYT
Del
Link
kopieret!

Fynboerne kan godt forberede sig på, at det bliver særdeles blæsende nytårsnat.

Sydfyn og øerne vil opleve vindstød af styrken “stærk storm”, varsler TV 2 Vejret. Resten af Fyn vil opleve vindstød af kuling- og stormstyrke, hvis prognosen holder.

- Hvis denne prognose kommer til at holde, så vil der også komme snebyger nytårsnat, siger meteorolog Jens Ringgård.

Det er den amerikanske regnemodel GFS, der har lavet prognosen, og TV 2 Vejret påpeger, at den er behæftet med en vis usikkerhed, når det kommer til graden af vindstyrke. Men at det kommer til at blæse natten til onsdag er der ikke megen tvivl om.

Andre dele af landet vil opleve vindstyrke af orkanstyrke ifølge prognosen.

TV 2 Vejret

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her