Fynsk nødhjælpsorganisation:
- Situationen er kaotisk
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Hos den fynske nødhjælpsorganisation From Street to School frygter man, at internationale sanktioner mod Afghanistan kan ramme lokalbefolkningen og humanitært arbejde hårdt.
Organisationen From Street to School, som blev skabt af studerende på Syddansk Universitet, støtter omkring 150 afghanske gadebørn i deres skolegang.
Men med Talibans hastige fremmarch og erobring af store dele af landet, frygter foreningen, at skolebørnene kommer til at lide under sanktioner fra det internationale samfund.
- Lige nu er situationen kaotisk. Vi ved endnu ikke, hvordan vores arbejde bliver påvirket, siger Mohammad Eimal Sarwar, der er medlem af bestyrelsen i From Street to School og frivilligkoordinator i foreningen.
- Vi forholder os til, at Taliban har meldt ud, at det muligt at komme i skole igen, siger han med henvisning til, at Talibans talsmand, Suhail Shaheen, søndag har sagt til BBC, at piger under et nyt islamistisk styre vil kunne gå i skole, hvis de dækker deres ansigt til.
Boksedreng fra Blokken: Hårdtslående Vollsmose-dreng vil vise bydelens bedre sider
12-årige Rida Aziz Al-Tamimi fra Vollsmose er en af hovedpersonerne i ny dokumentarserie, som han håber kan være med til at vise de gode sider af Vollsmose.
- Lige nu fokuserer jeg på at komme på landsholdet og komme til OL. Jeg skal tro på det, og jeg satser på det 100 procent, siger Rida Aziz Al-Tamimi.
Den 12-årige dreng har ambitionerne i orden, og det er med god grund. Til trods for den unge alder har boksning allerede været en del af hverdagen i mere end fem år.
Sammen med vennen Omar Salim har han fra barnsben trænet i Vollsmose Bokseklub. Det to venner deler en drøm om at blive professionelle boksere.
Den drøm har Andrea Storm Henriksen fundet så fascinerende, at hun har valgt at lave en dokumentar om de to drenge og deres vej mod bokseringen.
Lørdag er der premiere på dokumentaren, som går under navnet Boksedreng fra Blokken og bliver sendt på DR Ultra.
- Det er kommet et skridt tættere på, det jeg vil opnå. At vise boksning og vise Vollsmose. Jeg vil vise, at det kan være positive ting, ikke kun negative ting, siger Rida Aziz Al-Tamimi.
Glad i låget
Instruktøren og filmholdet har fulgt de to drenge i flere år, og for hende har tilgangen også været drevet af et ønske om at give et modsvar på nyhedsmediers fokus på vold og bandekriminalitet i landets ghettoer.
- Mange af dem hørte jo de her historier om, at de er potentielle balladebørn, der måske vokser op som kriminelle, og derfor har jeg gerne villet vise en anden virkelighed. Sagen er også den, at når man gang på gang får at vide, at man potentielt er et balladebarn, så begynder man måske selv at tro på det til sidst, siger Andrea Storm Henriksen.
FilmFyn har støttet projektet med 900.000 kroner, og direktør Klaus Hansen er begejstret over resultatet.
- Det er en serie, man rent ud sagt bliver glad i låget over, fordi man ser, at der også er et andet Vollsmose, og den historie, synes jeg, er vigtig at fortælle, siger han.
- Det er vigtigt for danskerne at få indblik i Vollsmose og i det her tilfælde børn i Vollsmose.
Lukker ikke øjnene
Selvom der er reelle problemer med bandekriminalitet i området, mener instruktøren ikke, at serien lukke øjnene for problemerne.
- Jeg synes, vi har prøvet også at vise den dårlige side af Vollsmose. I serien ser man for eksempel også, at der er et skuddrab, og man ser, at Rida er involveret i en lille smule slåskamp, så jeg synes ikke, vi lukker øjnene for det. Og så skal man huske på, at det er en børneserie, og den virkelighed, vi har skildret, er børnenes virkelighed. Hvis man er ældre, så er det måske nogle andre ting, der foregår, siger Andrea Storm Henriksen.
For Rida Aziz Al-Tamimi betyder det meget, at han gennem dokumentarserien kan komme til at fremstå som rollemodel for en hel bydel.
- Jeg er virkelig stolt i dag. Det er jo noget, jeg gerne vil vise, og endelig kommer det ud, siger han lørdag aften til gallapremieren.
Serien er fra søndag tilgængelig på DR Ultra.
Som i mange andre dele af verden har skolerne i Afghanistan det seneste år været ramt af nedlukninger på grund af coronavirus, og mange børns skolegang har været afbrudt. Samtidig er Mohammad Eimal Sarwar forsigtig med at tillægge talsmandens ord for meget vægt.
- Det er stadig en risikofaktor, der bekymrer os. Vi er nødt til at vente og se, om det bliver til virkelig, siger han.
Under Talibans styre fra 1996 til 2001 måtte piger og kvinder ikke gå i skole og studere, ligesom de ikke måtte forlade hjemmet alene.
Omkring 35 procent af de børn, som From Street to School støtter, er ifølge Mohammad Eimal Sarwar piger.
Hastig fremmarch
Organisationen From Street to School har fire ansatte, som arbejder lokalt i Afghanistan med at finde børn som arbejder på gaden og hjælpe dem til at komme i skole.
Mange børn i Afghanistan er tvunget til at arbejde for at hjælpe med at forsørge deres familier. From Street to School samler penge ind og sender dem til børnefamilierne for, at børnene kan gå i skole, og familien stadig kan overleve.
Bo lever som digital nomade: - Det er ikke for folk uden penge
Forfatter Bo Østlund har ingen fast adresse, men lever det frie liv i sin 16 år gamle autocamper, som han bor og arbejder i.
Forfatter Bo Østlund lever livet som digital nomade. Det vil sige, at han bor og arbejder i sin 16 år gamle autocamper.
Lige nu holder den parkeret ved Saltofte Strand ved Assens.
- Jeg finder et sted, hvor der ikke er andre mennesker, og hvor jeg kan sidde og arbejde i fred. Det handler for mig om at finde arbejdsro, siger Bo Østlund, der i disse dage er i gang med at lancere en ny bog.
Digitale nomader skal have mange penge
Bo Østlund er dog ikke den eneste, der lever som digital nomade. Tendensen er stigende, og den digitale udvikling har gjort det lettere at rejse og arbejde samtidig.
“Hvis du vil være nomade i Danmark, skal man have mellem 250.000 og 400.000 kroner for at blive det, så det er jo ikke for folk, der ikke har penge. Det er for folk, der vælger det frie liv”
- Hvis jeg i morgen får lyst til at kigge på noget skov, kører jeg til en skov. Hvis jeg savner Sverige, kører jeg en uge til Småland. Hvis jeg vil gå i Alperne, kører jeg til Østrig. Det er frihed til at bestemme time for time, forklarer Bo Østlund.
Selv om det kan lyde primitivt, er det ikke en billig tilværelse.
- Hvis du vil være nomade i Danmark, skal man have mellem 250.000 og 400.000 kroner for at blive det, så det er jo ikke for folk, der ikke har penge. Det er for folk, der vælger det frie liv, siger Bo Østlund.
Forfatterens arbejdsværelse, som også fungerer som køkken og spisestue, er syv kvadratmeter stort.
I 2018 næsten halvdelen af alle afghanske børn, der gik i skole.
I skrivende stund har flere medier rapporteret, at Taliban er ved at trænge ind i Afghanistans hovedstad, Kabul. Taliban har meldt ud, at man forventer en overdragelse af magten inden for få dage, og ifølge Reuters har den afghanske præsident, Ashraf Ghani, forladt landet.
Frygter sanktioner
Men et nyt Taliban-regime kan komme til at ramme lokale hårdt, mener Mohammad Eimal Sarwar.
- Vi er bange for, at Afghanistan kan blive isoleret af sanktioner fra verdenssamfundet. Vores appel vil være, at man skal prøve at undgå at ramme civilbefolkningen, hvis man laver sanktioner. De almindelige afghanere har jo ikke haft indflydelse på det her, siger han.
- Nu har der været krig i 20 år, og nu kommer der måske en eller anden form for fred, men spørgsmålet er jo også, hvordan økonomien bliver ramt, siger han.
De fire lokalt ansatte arbejder i nogle af de områder, der allerede er blevet overtaget af Taliban. Og arbejdet vil fortsætte, fortæller Mohammad Eimal Sarwar.
- Vi kommer ikke til at stoppe vores programmer, uanset hvordan situationen er.
- Det er jo nu, at der er brug for vores støtte - mere end nogensinde, siger han.
