Boksedreng fra Blokken: Hårdtslående Vollsmose-dreng vil vise bydelens bedre sider
Artiklen er mere end 30 dage gammel
12-årige Rida Aziz Al-Tamimi fra Vollsmose er en af hovedpersonerne i ny dokumentarserie, som han håber kan være med til at vise de gode sider af Vollsmose.
- Lige nu fokuserer jeg på at komme på landsholdet og komme til OL. Jeg skal tro på det, og jeg satser på det 100 procent, siger Rida Aziz Al-Tamimi.
Den 12-årige dreng har ambitionerne i orden, og det er med god grund. Til trods for den unge alder har boksning allerede været en del af hverdagen i mere end fem år.
Sammen med vennen Omar Salim har han fra barnsben trænet i Vollsmose Bokseklub. Det to venner deler en drøm om at blive professionelle boksere.
Den drøm har Andrea Storm Henriksen fundet så fascinerende, at hun har valgt at lave en dokumentar om de to drenge og deres vej mod bokseringen.
Lille færge i fare for at forsvinde
Den 200 år gamle færgerute, der er Danmarks korteste, blev lukket for fast trafik i 2014, men dårlig økonomi truer med at lukke helt for færgedriften fra Stige.
Et stykke odenseansk kulturhistorie er i fare for at forsvinde.
Færgehans, der er en lille færge på Odense Kanal, mangler frivillige, og pengekassen tømmes så småt af løbende udgifter til maling, diesel og reparationer.
- Vi er rimelig tæt på at lukke. Det skal kunne hænge sammen økonomisk. Det er ikke billigt at have sådan en her sejlende, siger Jan Lysdal, der i fem år har været skipper og frivillig på Færgehans.
200 år gammel færgerute
I mere end 100 år havde færgen daglige afgange mellem Stige og Bågø. Her kunne cyklister og gående sejle den 70 meter korte tur over Odense Kanal.
Der er tale om Danmarks korteste færgeforbindelse. Overfartstiden var et minut, og den sparede passagererne for en 14 kilometer lang omvej.
Den faste færgeforbindelse stoppede, da der blev bygget en bro over kanalen. Odins Bro åbnede i 2014.
“Der er rigtig mange, der savner ruten”
- Der er rigtig mange, der savner ruten, siger Jan Lysdal, der sejler færgen ved særlige lejligheder et par gange om året.
- Det er bare kanon at sejle sin egen færge. Hvem gør det? Det er der ikke så mange, der gør. Jeg kan lide at have med den at gøre, og så er det et stykke kulturhistorie, fastslår han.
Odense bestemmer: Skal færgen dø?
Skipperen og de andre frivillige på Færgehans håber på økonomisk hjælp, så de kan reparere og vedligeholde færgen.
“Odenseanerne bestemmer, om vi skal holde liv i færgen. Det koster lidt at holde liv i den”
- Odenseanerne bestemmer, om vi skal holde liv i færgen. Det koster lidt at holde liv i den, siger Kenneth Lind Ludvigsen, der er frivillig matros på Færgehans.
Det glæder stadsarkivar Johnny Wøllekær, at der fortsat holdes liv i den gamle færge, der i årtier var med til at samle Odense, efter byen blev delt, da kanalen i starten af 1800-tallet blev gravet færdig.
Han er dog skeptisk over for, om kommende generationer også fortsat vil yde det frivillige arbejde og give den nødvendige økonomiske hjælp for at holde færgen på vandet.
- Da den faste færgeforbindelse lukkede, skulle de omdefinere sig og finde noget nyt. De har levet på, at det er en gammel kulturinstitution, de har videreført, siger Johnny Wøllekær.
“Det er en ældgammel tradition, de har været med til at holde ved lige, og hvis der ikke er opbakning til det, bliver det selvfølgelig svært for dem at fastholde gejsten”
- Det er en ældgammel tradition, de har været med til at holde ved lige, og hvis der ikke er opbakning til det, bliver det selvfølgelig svært for dem at fastholde gejsten, fortæller han.
De frivillige, der står for driften, sejler af og til turistture med færgen i Odense Kanal.
Færgeruten har eksisteret siden 1800-tallet, men afgangene blev først sat i system omkring Første Verdenskrig omkring 100 år senere.
Tog færgen 1.000 gange: Den er død for mig
En af dem, der har brugt færgen flittigt, er pensionist Ole Petersen. Han har taget turen, siden han var barn.
Selv om han savner ruten, er han klar over, at den ikke kommer igen.
- Det er sørgeligt, men den har ingen betydning mere, for den er jo lukket. Den kan ikke komme igen. Den er sådan set død for mig, siger Ole Petersen.
Hvor mange gange har du taget færgen?
- Mange hundrede gange. Måske tusinde gange.
“Den er sådan set død for mig”
Færgen har fået sit navn efter skipperen, der sejlede ruten næsten dagligt fra 1932 til 1972.
Lørdag er der premiere på dokumentaren, som går under navnet Boksedreng fra Blokken og bliver sendt på DR Ultra.
- Det er kommet et skridt tættere på, det jeg vil opnå. At vise boksning og vise Vollsmose. Jeg vil vise, at det kan være positive ting, ikke kun negative ting, siger Rida Aziz Al-Tamimi.
Glad i låget
Instruktøren og filmholdet har fulgt de to drenge i flere år, og for hende har tilgangen også været drevet af et ønske om at give et modsvar på nyhedsmediers fokus på vold og bandekriminalitet i landets ghettoer.
- Mange af dem hørte jo de her historier om, at de er potentielle balladebørn, der måske vokser op som kriminelle, og derfor har jeg gerne villet vise en anden virkelighed. Sagen er også den, at når man gang på gang får at vide, at man potentielt er et balladebarn, så begynder man måske selv at tro på det til sidst, siger Andrea Storm Henriksen.
Roses for at investere i mere klimavenlige lastbiler - men der skal mere til, siger transportør
Nordens største transportør af blomster har skiftet dele af sin flåde ud med biogaslastbiler. Virksomheden efterlyser bedre infrastruktur.
Transportvirksomheden Alex Andersen Ølund, der med base syd for Odense er Nordens største transportør af blomster, er i gang med at gøre dele af sin flåde på 200 lastbiler mere klimavenlig.
- Vi har købt syv gaslastbiler efter mange overvejelser, siger administrerende direktør Ib Andersen.
De nye lastbiler, der kører på biogas, reducerer CO2-udledningen i forhold til almindelige diesellastbiler og er derfor mere klimavenlige.
200.000 kroner dyrere per lastbil
Det har dog ikke været helt nemt at gå i gang med den grønne omstilling, konstaterer direktøren.
Hver lastbil er omkring 200.000 kroner dyrere end en almindelig lastbil, og selv om virksomheden har søgt og fået penge i støtte, skal der mere til, hvis større dele af flåden skal gøres mere klimavenlig.
- Hvis vi skal have gang i den grønne omstilling, skal der være nogle puljer, der hjælper med indkøb af biler. Infrastrukturen er også rigtig vigtig, fordi der findes ikke mange gastanke i Danmark, så det skal der være nogle flere af, hvis vi rigtig skal kunne udnytte bilerne, siger Ib Andersen.
Minister: Forsøg de næste år
Transportminister Benny Engelbrecht (S), der fredag besøgte virksomheden i Odense, gør opmærksom på, at der ikke er nogen enkle svar på, hvordan transportbranchens udfordringer løses.
- Vi skal selvfølgelig sørge for, at infrastrukturen er der til gas som her, men også til brint eller direkte elektrificering, siger Benny Engelbrecht.
- Vi ved endnu ikke, hvilke teknologier vi kommer til at bruge, så derfor skal vi også gøre os nogle forsøg over de kommende år, inden vi lægger os endeligt fast på, hvad der bliver det, som langt størstedelen af lastbilerne skal køre på, forklarer han.
Med andre ord er det ikke kun en udvidelse af infrastrukturen for biogaslastbiler, der er i fokus for regeringen, men flere forskellige teknologier.
Rækkevidde på 400 kilometer
Ministeren håber på øget dialog med branchen for at få testet alternative transportformer. I den forbindelse roser han Alex Andersen Ølund.
- Her er tale om en fynsk virksomhed, som går foran og viser, at den grønne omstilling kan lade sig gøre i praksis, siger Benny Engelbrecht.
I praksis er det ikke kun økonomien, der spænder ben for, at Alex Andersen Ølund ikke skifter hele flåden til biogaslastbiler.
En biogaslastbil kan kun køre 400 kilometer, så rækkevidden er langt mere begrænsende end en almindelig lastbil, der kan køre op mod 2.500 kilometer.
Fakta om gasbiler
Der findes to typer gasbiler: Den ene kører på komprimeret gas (naturgas eller biogas, som er næsten identiske kemisk). De har kort rækkevidde. Alex Andersen Ølund har købt denne type.
Den anden kører på flydende gas (LNG/LBG), som har næsten samme rækkevidde som en dieselbil, men eftersom der ikke er nogen tankstationer i Danmark til det endnu, er udbredelsen af disse væsentligt mindre end i eksempelvis Tyskland og Sverige.
Kilde: Volvo
FilmFyn har støttet projektet med 900.000 kroner, og direktør Klaus Hansen er begejstret over resultatet.
- Det er en serie, man rent ud sagt bliver glad i låget over, fordi man ser, at der også er et andet Vollsmose, og den historie, synes jeg, er vigtig at fortælle, siger han.
- Det er vigtigt for danskerne at få indblik i Vollsmose og i det her tilfælde børn i Vollsmose.
Lukker ikke øjnene
Selvom der er reelle problemer med bandekriminalitet i området, mener instruktøren ikke, at serien lukke øjnene for problemerne.
- Jeg synes, vi har prøvet også at vise den dårlige side af Vollsmose. I serien ser man for eksempel også, at der er et skuddrab, og man ser, at Rida er involveret i en lille smule slåskamp, så jeg synes ikke, vi lukker øjnene for det. Og så skal man huske på, at det er en børneserie, og den virkelighed, vi har skildret, er børnenes virkelighed. Hvis man er ældre, så er det måske nogle andre ting, der foregår, siger Andrea Storm Henriksen.
For Rida Aziz Al-Tamimi betyder det meget, at han gennem dokumentarserien kan komme til at fremstå som rollemodel for en hel bydel.
- Jeg er virkelig stolt i dag. Det er jo noget, jeg gerne vil vise, og endelig kommer det ud, siger han lørdag aften til gallapremieren.
Serien er fra søndag tilgængelig på DR Ultra.
Nu er ulovlige koncerter et skridt nærmere fredning
- Nu sikrer vi koncerterne på Bondestuen.
Sådan starter den konservative rådmand for by- og kulturforvaltningen Søren Windell et opslag på Facebook.
Han ønsker at sætte gang i en ny lokalplan, som skal gøre restaurantens fire planlagte koncerter lovlige.
Kvæg er tilladt, men ikke Rammstein og Springsteen: Forstå slagsmålet om de ulovlige kæmpekoncerter
Dyrskue med 50.000 gæster over tre dage og kæmpekoncert med de tyske metalband Rammstein. Begge arrangementer er afholdt på Dyrskuepladsen i Odense, men det er kun det ene, der er lovligt.
Det tiltrak 53.000 koncertgæster, da den amerikanske rocklegende Bruce Springsteen i sommer gav koncert på Dyrskuepladsen i Odense. Sidste år tiltrak det tyske metalband Rammstein 94.000 koncertgængere over to dage.
Står det til Odense Kommune, skal der afholdes endnu større koncerter på stedet, men de planer har Planklagenævnet nu - i hvert fald indtil videre - sat en stopper for med en ny afgørelse.
TV 2 Fyn hjælper dig her med at forstå sagen.
Klager over kæmpekoncerter
I mange år er der afholdt dyrskuer på pladsen, som da også bærer navnet Dyrskuepladsen. I 2022 og 2023 gæstede omkring 50.000 Fynske Dyrskue over tre dage. Det er i overensstemmelse med den gældende byplanvedtægt fra 1972.
6. maj 2024 klager foreningen Dyrskuepladsens Naboer med formand Nils Skeby i spidsen til Odense Kommune over, at der bliver afholdt kæmpekoncerter på pladsen. Ifølge foreningen er der ikke grundlag for det i lokalplanen, og dermed er koncerterne ulovlige.
Den klage afviser Odense Kommune i et brev den 7. juni med henvisning til, at der i mange år er blevet afholdt dyrskuer på pladsen. Ifølge kommunen er koncerter en naturlig forlængelse af det at holde dyrskuer.
Odense Kommune vurderer derfor også, at der ikke skal udarbejdes en ny lokalplan, fordi koncerterne er i naturlig forlængelse af de eksisterende lovlige forhold. Forholdet er med andre ord ikke lokalplanpligtigt.
Ifølge Odense Kommune betyder antallet af tilskuere ikke noget for, om det er tilladt af afholde koncerterne eller ej.
Den udmelding var Nils Skeby og foreningen Dyrskuepladsens Naboer mildt sagt ikke tilfredse med. Derfor klagede foreningen til Planklagenævnet.
Dyreskuer og kæmpekoncerter er ikke det samme
Afgørelsen fra Planklagenævnet landede som en bombe i indbakken hos sagens parter torsdag.
Et enigt nævn underkender Odense Kommunes argument om, at koncerterne er i naturlig forlængelse af dyrskuerne. Nævnet slår fast, at forholdet er lokalplanpligtigt.
Det betyder, at der skal udarbejdes en lokalplan for afholdelse af koncerter på området. Før det sker, kan der ikke afholdes flere koncerter. Det betyder også, at et antal af de afholdte koncerter har været afholdt uden det rigtige plangrundlag, og de har derfor været ulovlige.
- Efter nævnets opfattelse er der gradvist sket en udvidelse i anvendelsen af Dyrskuepladsen til koncertformål for så vidt angår omfanget, og den foretagne renovering tilsigter ifølge sagens oplysninger at muliggøre endnu større arrangementer, skriver Planklagenævnet i afgørelsen.
- Nævnet finder således, at der ikke er tale om fortsættelse af et eksisterende lovligt forhold, og at anvendelsen ikke kan sidestilles med anvendelsen til dyrskueplads.
Planklagenævnet er heller ikke enig med Odense Kommune i betragtningen om, at størrelsen på koncerten ikke betyder noget. Nævnet lægger således vægt på, at der er tale om arrangementer med op til 47.000 tilskuere og 70.000 tilskuere, når den planlagte opgradering er gennemført.
- Samlet set er der efter nævnets opfattelse tale om en væsentlig ændring af områdets karakter, blandt andet i form af øget støjpåvirkning og øget trafik, skriver Planklagenævnet.
Derfor afgør Planklagenævnet, at der skal udarbejdes en lokalplan, så de berørte borgere i området kan give deres meninger til kende.
Det er ikke sikkert, at Odense Kommune kan få vedtaget en ny lokalplan for området, som tillader kæmpekoncerter.
- Hvis man vil forsøge at lovliggøre det her med en ny lokalplan, så skal man ud i at lave en miljøvurdering, som vil afsløre, hvor store støjgener der er. Det vil være meget vanskeligt at lave en ny lokalplan, fordi man ikke kan overholde gældende støjkrav, sagde advokat Håkun Djurhuus, der repræsenterer foreningen Dyrskuepladsens Naboer, til TV 2 Fyn torsdag.
TV 2 Fyn har kontaktet Planklagenævnet for at bede nævnet om at uddybe betydningen af afgørelsen.
- Det er ikke muligt at stille uddybende spørgsmål til Planklagenævnet vedrørende nævnets afgørelser. Begrundelsen for nævnets afgørelse i den pågældende sag fremgår af nævnets afgørelse, skriver nævnet til TV 2 Fyn.
Planklagenævnet henviser til Odense Kommune i spørgsmålet om, hvor mange koncerter der er afholdt ulovligt.
I sidste uge kunne TV 2 Fyn fortælle, at koncerter på Dyrskuepladsen i Odense og på parkeringspladsen ved Restaurant Bondestuen er i årevis blevet afholdt ulovligt.
Det konkluderede Planklagenævnet.
Borgmester vil sikre koncerter i fremtiden trods lovbrud
Der skal i fremtiden også være koncerter på dyreskuepladsen i Odense. Det siger borgmester Peter Rahbæk Juel efter det torsdag kom frem, at flere af de store koncerter, som den Bruce Springsteen afholdt i sommer, har været afholdt ulovligt
Det slår en afgørelse fra Planklagenævnet fast.
- Når vi kommer ind i det nye år, så kan vi have et nyt plangrundlag på plads, der sikrer en lovlig ramme omkring at have store koncerter på dyrskuepladsen, siger Peter Rahbæk Juel.
Mange naboer og borgere omkring dyreskuepladsen har tidligere udtrykt utilfredshed med koncerterne og den larm og trafik, det medfører. Men ifølge borgmesteren stopper musikken ikke umiddelbart i fremtiden.
- Jeg vil helt klart anbefale, at vi fortsætter med at gøre os attraktive overfor kommende koncertarrangører. Vi er i gang med at ændre plangrundlaget og har været det siden foråret, siger han.
Men det politiske lag vil kæmpe for koncerterne.
- Jeg glæder mig over at der er politisk flertal for både at skabe store koncerter på Dyreskuepladsen og mindre på Bondestuen - det skaber både liv og omsætning i vores by, skriver Søren Windell.
Flemløse-ofre mindes med lys og musik
Lørdag aften er Flemløse Kirke centrum for en mindehøjtidelighed for ofrene fra den arbejdsulykke, der har rystet lokalsamfundet.
Det er sognets menighedsråd, der har stablet arrangementet på benene.
- Allerede siden onsdag morgen, hvor realiteterne gik op for os, har det været det, vi har snakket om her i Flemløse. Om man har mødtes ved Brugsen eller bare på gaden, er det ulykken, der har fyldt, fortæller sognepræst Leni Elgbjørn Hansen.
Derfor besluttede menighedsrådet at skabe et rum, hvor lokalbefolkningen kunne samles om de tanker og følelser, der banker på.
- Alle er optagede af det her, bekymring har fyldt meget, og folk er kede af det, siger præsten.
Et lys for de døde
Under mindehøjtideligheden vil der være stille musik fra kirkens orgel, og de lokale vil have mulighed for at tænde et lys for de døde udenlandske mænd, der blev henholdsvis 20, 25 og 49 år gamle.
Leni Elgbjørn Hansen vil også gå på prædikestolen.
- Jeg kommer til at tage udgangspunkt i håbet, men også i det, at man skal passe på med rygter og spekulationer. Der er mange berørt familier og pårørende at tage højde for.
Fyns Politi efterforsker stadig årsagen til silotagets kollaps.
Mindehøjtideligheden finder sted lørdag klokken 17-19.
Ung mand stukket ned fredag aften - nu starter særlig efterforskning
Klokken 23.54 fredag aften, mens odenseanerne fejrede weekendens start, blev Fyns Politi kaldt ud til Nørregade i Odense.
Her var en mand i 20’erne blevet stukket med kniv - et enkelt stik i den øverste del af ryggen. Det fortæller vagtchef ved Fyns Politi Johnny Müller.
- Vi undersøgte området i nat, og vi fandt også en kniv.
Knivofret blev kørt til OUH, men stikket var ifølge politiet ikke livstruende.
Fyns Politi efterforsker sagen - dog under lidt særlige omstændigheder.
Fortsætter efterforskning uden offer
Da knivstikket ikke var livstruende, har Fyns Politi oprettet en sag om grov vold. Men det bliver altså uden at involvere ofret selv.
- Ofret ønsker ikke at medvirke, men vi holder fast i sagen, for den er grov. Ingen skal gå med kniv, og ingen skal stikkes ned, siger Johnny Müller.
Der er stadig ikke fundet en gerningsmand, og derfor fortsætter politiets efterforskning lørdag.
- Vi har lavet de undersøgelser, vi skal, på stedet. Nu handler det om at få sammenlignet vidneforklaringer og indhentet overvågningsvideoer, så vi kan se, om vi kan finde gerningsmanden, siger vagtchefen.
Det blæser kraftigt på Storebæltsbroen.
Derfor er det forbudt at passere broen med påhængskøretøjer under 750 kilo.
Først meldte Vejdirektoratet ud, at forbuddet ville vare frem til klokken 12, men nu er det forlænget til tidligst klokken 15.
Området omkring Flemløse Biogas er stadig afspærret lørdag formiddag.
Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Johnny Müller.
- Når Fyns Politi er helt færdige med undersøgelserne, frigives ulykkesstedet. Indtil da vil der stadig være afspærring af dele af området, lød det fredag fra Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Det øvrige beredskab forlod ulykkesstedet fredag eftermiddag.
Han er en af de bedste spillere i ligaen - og han drømmer om mere
For OB-angriber Luca Kjerrumgaard bliver søndagens kamp mod B. 93 et punktum for et forrygende efterår, hvor han indtil videre har scoret 12 mål i 14 kampe for fynboerne.
Han ser frem til at lukke efteråret ned med årets sidste kamp, når B.93 kommer på besøg på stadion i Odense.
- Det bliver fedt, og forhåbentligt kan vi slutte efteråret af på en rigtig god måde, siger Luca Kjerrumgaard til TV 2 Fyn.
Han ser tilbage på et stærkt efterår i OB, hvor han har været en af de bedste spillere i Nordic Bet Ligaen.
- Det har været fantastisk på mange måder. Jeg er kommet godt i gang, og jeg har udviklet mig hurtigt. Det er fedt, at jeg føler, at det hele går op i en opadgående kurve. Det er fedt at få lov at score mål og mærke den adrenalin, der går gennem kroppen, når man scorer og hjælper holdet. Det nyder jeg helt vildt meget, siger Luca Kjerrumgaard.
Forventer at blive i OB
I kraft af de gode præstationer har han tiltrukket sig interesse fra andre klubber, men han forventer at blive i OB.
- Man ved jo aldrig, hvad der sker. Jeg er OB-spiller, jeg har en lang kontrakt, og det forholder jeg mig til. Selvfølgelig tager man det, som det kommer, men lige nu er jeg OB-spiller, og det er jeg glad for, siger OB-angriberen, der ser frem til 2025, hvor OB jagter oprykning til Superligaen.
- Det har været et halvt år med mange opture. Det kunne være fedt med et helt år med opture næste år. Det ser jeg frem imod, og jeg glæder mig til at komme tilbage og få tanket lidt benzin på tanken, så vi kan komme tilbage og fortsætte vores vej mod Superligaen, siger han.
Der er kampstart mellem OB og B. 93 på stadion i Odense søndag klokken 15.00.
Det er en lørdag morgen med frisk vind fra syd og temperaturer lige over frysepunktet, så det kan godt føles lidt råkoldt.
- Men så kan det jo hjælpe lidt på det hele, at der i løbet af morgenen og formiddagstimerne er chance for, at vi også kan få noget solskin mange steder, siger meteorolog ved TV 2 Vejret Peter Tanev.
Op ad dagen sniger temperaturerne sig op mellem 1-5 grader.
- Ud på eftermiddagen kan der godt komme lidt flere skyer, men det ser ud til at det holder tørt, lyder det fra Tanev.
Lokalsamfundet er dybt berørt af ulykke: - De har mistet det dyrebareste, de har
Det er et tydeligt mærket lokalsamfund, TV 2 Fyn møder i Flemløse.
Fredag er det tre dage siden, at en voldsom arbejdsulykke i det lokale biogasanlæg slog tre håndværkere på henholdsvis 20, 25 og 49 år ihjel.
Arbejdstilsynet besøgte biogas-byggeri inden ulykke - fandt ingen problemer
Da der tirsdag skete en voldsom ulykke, som kostede tre mennesker livet, på Flemløse Biogas, var byggetilladelsen på plads. Men den blev først givet 8. oktober mens byggeriet havde været i gang siden foråret.
I perioden har Arbejdstilsynet været på byggepladsen to gange, og det fandt ikke anledning til at give anmærkninger.
Trods den manglende byggetilladelse har Flemløse Biogas haft anmeldt et byggeri i følge Arbejdstilsynet, som har betydet, at Arbejdstilsynet har været på byggepladsen ad to omgange i perioden, inden ulykken indtraf tirsdag. Begge besøg var uden anmærkninger, har TV 2 Fyn fået oplyst.
Tilladelse på bagkant
Det er dog stadig problematisk at byggeriet er begyndt uden en tilladelse, siger advokat og direktør hos Knudsgaard Advokater, Mads Knudsgaard, der har speciale i entreprise- og byggeret.
- Det, der er problemet, er, at der er andre myndigheder, der måske ikke kommer i spil. Eksempelvis Arbejdstilsynet eller andre miljømæssige forhold bliver ikke bragt på banen, fordi man simpelthen ikke kender sagen, før der er indsendt en byggeansøgning.
I dette tilfælde har Arbejdstilsynet dog været vidende om at et byggeri fandt sted på grund af virksomhedens egen anmeldelse.
Byggetilladelse bidrager til sikkerhed
Når der gives en byggetilladelse til et byggeri, følger der ofte en række vilkår med, som skal være opfyldt for den pågældende byggeplads. Det kan dreje sig om arbejdstid og sikkerhed, lyder det fra Mads Knudsgaard.
- Man ved jo strengt taget ikke, om det er et lovligt byggeri, og om der potentielt er farligt på byggepladsen. Er der nogle ting, der gør, at man ikke må fortsætte på den her måde. Og det skal jo afgøres fra sag til sag fra kommunens side(Når der gives byggetilladelse, red.).
Kommunen gjorde i april selv opmærksom på, at Flemløse Biogas skulle ansøge om byggetilladelsen, når nu det allerede var i gang med opførelsen.
- Man prøver langt hen ad vejen at være en god samarbejdspartner som kommune, man prøver at få tingene til at lykkes i stedet for at bremse projekterne, siger Mads Knudsgaard.
Udover tre omkomne, kom seks personer alvorligt til skade.
- Jeg tænker jo på de der forældre og ægtefæller og børn og familier, der sidder andre steder og er dybt sårede og kede af det. De har jo mistet det dyrebareste, de har, siger Inga Vestergaard Nielsen.
Nu udtaler statsminister sig om fatal arbejdsulykke
Arbejdsulykken ved Flemløse Biogas, der kostede tre udenlandske arbejdere livet, har fået statsminister Mette Frederiksen (S) til tasterne.
I opslag på både Facebook og Instagram kalder hun sagen for “dybt, dybt tragisk”.
- Desværre er udenlandsk arbejdskraft overrepræsenteret i statistikkerne, når det kommer til arbejdsrelaterede dødsulykker - særligt i byggebranchen. Vi har brug for ordnede forhold - både i forhold til løn, men det skal også gælde ift. sikkerheden.
Fyns Politi efterforsker årsagen til, at en silos tag pludselig styrtede sammen, mens det var ved at blive støbt. Svaret kendes ikke endnu.
- Det kan ikke være med livet som indsats, når man går på arbejde, fastslår statsministeren i sit opslag.
Beskæftigelsesministeren, Ane Halsboe-Jørgensen (S) har bedt om en redegørelse om ulykken.
Jette Jørgensen, som også bor i Flemløse, er også berørt af situationen.
- Jeg synes, det er forfærdeligt, siger hun.
Populær tøjbutik boykotter forbrugsfest: - Jeg synes, det er noget værre lort
Black Friday er aflyst på Klaregade 16 i Odense.
Her er indehaveren Rosa Lundberg, hvis butik bærer samme navn, gået mod strømmen.
- Jeg synes, det (Black Friday, red.) er noget værre lort. Jeg forstår ikke, hvorfor vi butikker skal sætte vores spritnye, gode varer ned uden grund, siger hun i en video på det sociale medie TikTok.
Hun mener, at tilbudsfesten er utroværdig for kunderne, når priserne svinger så voldsomt.
Iværksætter har haft stor succes med sin butik, som nu også har fået en lillesøster i Århus.
- Vi har altså ingen Black Friday. Hvorfor fanden skulle vi også fejre en sort dag, vi har jo kun farver herinde, slutter hun videoen af og sender kameraet et stort smil.
Krise på Nyt OUH: Region sætter tal på hjemsendte og deler tidshorisont
Fredag aften har medlemmerne af regionsrådet fået en orientering om situationen på Nyt OUH, hvor et stort antal medarbejdere er hjemsendt. En orientering, TV 2 Fyn er i besiddelse af.
Hjemsendelserne kommer, efter DR har afsløret en underleverandørs lønfusk. Afsløringen har fået underleverandøren - og dermed de ansatte derfra - suspenderet.
I alt er 270 udenlandske medarbejdere hjemsendt fra tre store offentlige byggerier, og omtrent halvdelen af dem har ifølge koncernledelsen i Region Syddanmark tilknytning til byggeriet af Nyt OUH.
Potentielt lange udsigter
Koncernledelsen skriver i orienteringen til politikerne, at totalentreprenøren bag byggeriet af det nye OUH, Odense Hospital Project Team, har indkaldt de hjemsendte medarbejdere til et møde “i begyndelsen af næste uge”.
Ifølge orienteringen har totalentreprenøren sat en dato for, hvornår der senest skal være styr på forholdene.
- OHPT har tilkendegivet, at de har en løsning klar inden jul, skriver koncernledelsen.
Regionen skriver også, at der løbende er uanmeldte kontroller på byggepladen, og at det “selvfølgelig vil fortsætte”.
Nu udtaler statsminister sig om fatal arbejdsulykke
Arbejdsulykken ved Flemløse Biogas, der kostede tre udenlandske arbejdere livet, har fået statsminister Mette Frederiksen (S) til tasterne.
I opslag på både Facebook og Instagram kalder hun sagen for “dybt, dybt tragisk”.
- Desværre er udenlandsk arbejdskraft overrepræsenteret i statistikkerne, når det kommer til arbejdsrelaterede dødsulykker - særligt i byggebranchen. Vi har brug for ordnede forhold - både i forhold til løn, men det skal også gælde ift. sikkerheden.
Fyns Politi efterforsker årsagen til, at en silos tag pludselig styrtede sammen, mens det var ved at blive støbt. Svaret kendes ikke endnu.
- Det kan ikke være med livet som indsats, når man går på arbejde, fastslår statsministeren i sit opslag.
Beskæftigelsesministeren, Ane Halsboe-Jørgensen (S) har bedt om en redegørelse om ulykken.
Sygehusskandale: Direktør bekræfter hjemsendelser, men politikere har intet hørt
Opdateret 19.20: Regionsrådet har nu modtaget en orientering fra koncernledelsen.
Tidligere på dagen afslørede DR, at 270 udenlandske medarbejdere er hjemsendt fra tre store offentlige byggerier, herunder det kommende supersygehus i Odense.
TV 2 Fyn har været i kontakt med flere politikere i Region Syddanmark, hvoraf ingen af dem fredag sen eftermiddag er orienteret om situationen. Heller ikke regionsrådsformand Bo Libergren (V), oplyser han i en sms.
Til gengæld har projektdirektør for Projektorganisationen for Nyt OUH, Kenneth Holm, været i kort kontakt med entreprenøren, som bekræfter situationen.
Usikkerhed omkring konsekvenser
Projektdirektøren kan endnu ikke sige noget om, hvilke konsekvenser der vil komme i kølvandet på hjemsendelserne.
Medarbejdere hjemsendt fra Nyt OUH efter ny skandale
Ifølge DR er flere hundrede medarbejdere er netop blevet sendt hjem fra deres arbejde på tre store, offentlige byggerier - blandt andet det nye OUH.
Hjemsendelserne sker på baggrund af afsløringer i en ny DR-dokumentar, 'På statens regning', om migranters arbejdsforhold i Danmark, skriver mediet.
Dokumentaren afslører en række kritisable arbejdsforhold på store offentlige byggepladser, hvor den italienske byggemastodont Itinera er hovedentreprenør.
På baggrund af oplysningerne fra DR skulle Itinera nu have suspenderet en underleverandør af mandskab.
Ifølge DR drejer det sig om 270 hjemsendte medarbejdere fordelt ud på de tre byggerier.
DR’s dokumentar udkommer tirsdag.
- Det er for tidligt at sige noget om potentielle konsekvenser af den midlertidige suspendering. Vi forventer, at de (entreprenøren, red.) har en hurtig løsning klar, lyder det i et skriftligt svar.
Det har endnu ikke været muligt at få bekræftet, hvor mange af de 270 hjemsendte medarbejdere, der har været på byggepladsen ved Nyt OUH.
- Jeg har sympati med de medarbejdere, der nu sidder i en meget uvis situation og håber særligt for dem, at der kommer en hurtig afklaring, skriver Kenneth Holm.
Hjemsendelserne er sket på baggrund af DR’s kommende dokumentar om lønfusk hos den albanske underleverandør af mandskab Tekno Fire.
Fynsk museum afliver stor myte
Hidtil har man troet, at vikingerne sejlede ind til Odense og ringborgen Nonnebakken i vikingeskibe. Men det viser sig, at det slet ikke har været muligt.
- Vi har lavet meget grundige analyser af åen og samlet al den viden sammen vi har kunne få, siger Mogens Bo Henriksen, der er museumsinspektør på Museum Odense.
- Det sammenholdt med den viden vi har om vikingetidens skibe gør, at vi med hundrede procent sikkerhed kan sige, at hvis der nogensinde har været et vikingeskib i Odense, så er det fordi, man har slæbt det herind.
I 2023 blev vikingeringborgen Nonnebakken udpeget til UNESCOs verdensarvsliste.
- Med det følger også nogle forpligtelser til at udforske monumenternes historie.