Lille færge i fare for at forsvinde
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Den 200 år gamle færgerute, der er Danmarks korteste, blev lukket for fast trafik i 2014, men dårlig økonomi truer med at lukke helt for færgedriften fra Stige.
Et stykke odenseansk kulturhistorie er i fare for at forsvinde.
Se, hvor de mest forgældede fynboer bor - og hvor meget de skylder
Tusindvis af fynboer har misligholdt gæld, men andelen af fynboer registreret som dårlige betalere er faldet under coronapandemien, viser ny opgørelse.
Flere fynboer har de seneste år sparet flere penge op og samtidig brugt færre penge på forbrug.
Det viser en ny opgørelse fra data- og analysevirksomheden Experian, som konstaterer, at antallet af fynboer registreret i Ribers Kredit Information (RKI) er faldet. Tendensen ses i hele landet.
– Vi har set et markant fald i antallet af danskere, der ikke kan betale regningerne til tiden, siger Bo Rasmussen, der er direktør hos Experian, som ejer RKI.
Flest dårlige betalere på Langeland
Når det er sagt, er der stadig tusindvis af fynboer registreret som dårlige betaler i RKI.
Se, hvor de dårlige betalere bor.
Værst ser det ud på Langeland. 5,12 procent af befolkningen - svarende til mere end hver 20. langelænder - er dårlige betalere. Assens indtager andenpladsen på listen over fynske kommuner med dårlige betalere.
Anderledes ser det ud på Ærø, hvor knap tre procent af beboerne er registreret i RKI. Herefter følger Odense og Middelfart, som begge ligger i den pæne ende af listen.
Middelfart har dog som den eneste fynske kommune oplevet en stigning i antallet af dårlige betalere.
Pandemi har haft positiv effekt
Generelt set har coronapandemien gjort, at danskerne har været gode til at spare penge op.
Hvad er RKI-registret?
RKI er et register over dårlige betalere. Registret er ejet af Experian. Hvis du er i RKI, er det meget sværere at få kredit eller låne penge.
Experians RKI-register sikrer danske virksomheder mod økonomiske tab og dårlige betalere.
Registret består blandt andet af en database, hvori virksomheder kan registrere og søge efter dårlige betalere.
Registret kan både bruges forebyggende ved indgåelse af købsaftaler eller opfølgende, hvor virksomheder adviseres, hvis en eksisterende kunde registreres som dårlig betaler.
– Paradoksalt nok har pandemiens følgevirkninger været, at danskerne øger opsparingerne, blandt andet på grund af udbetaling af feriepenge, lave renter og høj beskæftigelse, forklarer Bo Rasmussen.
Om antallet af fynboer i RKI fortsætter med at falde, er usikkert. Bo Rasmussen forventer, at flere igen får problemer med at betale regninger, når oplevelsesindustrien og rejsebranchen i højere grad åbner.
Så meget misligholdt gæld har fynboerne
Kigger man på, hvor meget de dårlige betalere skylder, er der stor forskel fra kommune til kommune.
I Middelfart er 1.101 borgere registreret i RKI, og i gennemsnit har de misligholdt gæld på 71.812 kroner. På Ærø, Langeland og i Odense skylder hver dårlig betaler i gennemsnit lige under 50.000 kroner.
Samlet set har fynboerne misligholdt gæld for 845 millioner kroner.
Du kan dykke mere ned i de fynske tal fra RKI-registreret herunder:
Færgehans, der er en lille færge på Odense Kanal, mangler frivillige, og pengekassen tømmes så småt af løbende udgifter til maling, diesel og reparationer.
- Vi er rimelig tæt på at lukke. Det skal kunne hænge sammen økonomisk. Det er ikke billigt at have sådan en her sejlende, siger Jan Lysdal, der i fem år har været skipper og frivillig på Færgehans.
200 år gammel færgerute
I mere end 100 år havde færgen daglige afgange mellem Stige og Bågø. Her kunne cyklister og gående sejle den 70 meter korte tur over Odense Kanal.
Der er tale om Danmarks korteste færgeforbindelse. Overfartstiden var et minut, og den sparede passagererne for en 14 kilometer lang omvej.
Den faste færgeforbindelse stoppede, da der blev bygget en bro over kanalen. Odins Bro åbnede i 2014.
“Der er rigtig mange, der savner ruten”
- Der er rigtig mange, der savner ruten, siger Jan Lysdal, der sejler færgen ved særlige lejligheder et par gange om året.
- Det er bare kanon at sejle sin egen færge. Hvem gør det? Det er der ikke så mange, der gør. Jeg kan lide at have med den at gøre, og så er det et stykke kulturhistorie, fastslår han.
Odense bestemmer: Skal færgen dø?
Skipperen og de andre frivillige på Færgehans håber på økonomisk hjælp, så de kan reparere og vedligeholde færgen.
“Odenseanerne bestemmer, om vi skal holde liv i færgen. Det koster lidt at holde liv i den”
- Odenseanerne bestemmer, om vi skal holde liv i færgen. Det koster lidt at holde liv i den, siger Kenneth Lind Ludvigsen, der er frivillig matros på Færgehans.
Det glæder stadsarkivar Johnny Wøllekær, at der fortsat holdes liv i den gamle færge, der i årtier var med til at samle Odense, efter byen blev delt, da kanalen i starten af 1800-tallet blev gravet færdig.
Han er dog skeptisk over for, om kommende generationer også fortsat vil yde det frivillige arbejde og give den nødvendige økonomiske hjælp for at holde færgen på vandet.
- Da den faste færgeforbindelse lukkede, skulle de omdefinere sig og finde noget nyt. De har levet på, at det er en gammel kulturinstitution, de har videreført, siger Johnny Wøllekær.
“Det er en ældgammel tradition, de har været med til at holde ved lige, og hvis der ikke er opbakning til det, bliver det selvfølgelig svært for dem at fastholde gejsten”
- Det er en ældgammel tradition, de har været med til at holde ved lige, og hvis der ikke er opbakning til det, bliver det selvfølgelig svært for dem at fastholde gejsten, fortæller han.
De frivillige, der står for driften, sejler af og til turistture med færgen i Odense Kanal.
Færgeruten har eksisteret siden 1800-tallet, men afgangene blev først sat i system omkring Første Verdenskrig omkring 100 år senere.
Tog færgen 1.000 gange: Den er død for mig
En af dem, der har brugt færgen flittigt, er pensionist Ole Petersen. Han har taget turen, siden han var barn.
Selv om han savner ruten, er han klar over, at den ikke kommer igen.
Se kortet: Her kan du blive vaccineret uden tidsbestilling
Fra på mandag er det muligt at blive vaccineret uden på forhånd at have bestilt tid. Se her, hvor du kan smutte forbi og få et stik.
Opdatering
Der er masser af vacciner på lager, og derfor åbner regionerne nu muligheden for, at borgerne kan komme forbi og blive vaccineret uden tidsbestilling.
Knap 63 procent af fynboerne er allerede færdigvaccineret, men forhåbningen er, at tiltaget vil få endnu flere til at sige ja tak til at blive vaccineret mod covid-19.
- Personalet og vaccinerne er klar, så når det passer ind i hverdagen, kan man nu svinge forbi og få et stik. Det håber vi, at syddanskerne vil tage godt imod, siger Stephanie Lose (V), formand for regionsrådet i Region Syddanmark.
De såkaldte drop-in-vaccinationer kan fås fem forskellige steder på Fyn med start fra på mandag og gælder for alle, der er 12 år eller ældre, og som allerede er inviteret til et vaccinationsforløb.
Muligheden gælder både første og andet stik, og der bliver vaccineret med både vacciner fra Moderna og Pfizer.
Assens ser frem til muligheden
Et af de fem drop-in-steder er i Assen. Michael Bjørn, direktør for Social og Sundhed i Assens Kommune, glæder sig over muligheden for, at asseneserne sammen med resten af fynboerne nu kan blive vaccineret uden tidsbestilling.
- Det handler om, at jo større udbuddet af vaccinationsmuligheder er, jo mere tror vi på, at borgerne bliver vaccineret. Og det er jo målet med det hele; at nå frem til den fulde vaccination og den store flokimmunitet, siger Michael Bjørn.
Borgere, der kommer for at få andet stik ved drop-in, opfordres til at tjekke, at der er det rette interval mellem vaccinationerne, inden de møder op. Hvis der er for kort interval mellem de to stik, vil man blive bedt om at komme igen senere.
Vaccinerede med Moderna kan tidligst få andet stik efter 28 dage.
Vaccinerede med Pfizer kan tidligst få andet stik efter 21 dage.
De fem vaccinationssteder
Odense: Athenevænget 2 – 4, 5250 Odense SV
Åben alle ugens dage
Hverdage klokken 9.00 – 14.00 og 17.00 – 20.00
Weekend klokken 10.00 – 15.00
Vaccine: Pfizer og Moderna
Svendborg: Ryttervej 63, 5700 Svendborg
Åbent alle ugens dage
Åbningstid 9.00 til 14.00. Onsdag fra 9.00 til 19.00.
Vaccine: Pfizer
Assens: Niels Kjærbyes Vej 9, 5610 Assens
Åben onsdag den 18. august og onsdag den 25. august
Klokken 15.30 – 20.00
Vaccine: Pfizer
Nyborg: Storebæltsvej 13, 5800 Nyborg
Nyborg Idræts- og Fritidscenter – tennishallen
Åben torsdag den 19. august og torsdag den 26. august
Kl. 15.30 – 20.00
Vaccine: Pfizer
Vollsmose: Vollsmose Alle 10, 5240 Odense NØ
Butikscenter Øst - Vollsmose Torv
Åben: Lørdag den 21. august, søndag den 22, lørdag den 28. august og lørdag den 29. august.
Klokken 9.30 – 17.00
Vaccine: Pfizer
Vil vaccinere flere unge
Vaccinationerne uden tidsbestilling kommer samme dag, som Sundhedsstyrelsen sætter alle sejl ind for at nå de 20-29-årige, der endnu ikke har booket tid til vaccination.
Årsagen er, at de 20 til 29-årige har den laveste tilslutning til vaccination, selv om de har fået en invitation for flere uger siden.
- Det er ikke fordi, der er for få unge, der er vaccineret. Danmark ligger faktisk på en europæisk førsteplads. Men vi mangler lige de sidste, siger direktør Søren Brostrøm til TV 2.
- Nu er de kommet hjem fra sommerferie, deres uddannelser er startet, og så vil vi gerne tilbyde dem vaccinerne, der hvor de er.
Smitten er lige nu høj i gruppen af 20-29-årige, og selvom knap 75 procent af de unge har fået første stik, vil Søren Brostrøm gerne have så mange som muligt af de unge færdigvaccineret.
For uden vaccination forventes 25-40 ud af 1000 smittede i den aldersgruppe at blive indlagt.
- Unge kan også få hårde sygdomsforløb med feber, træthed og miste deres smags- og lugtesans. Nogle vil blive ramt af senfølger flere måneder efter, forklarer Søren Brostrøm.
Også i Region Syddanmark forsøger man nu at nå flere af de unge med en vaccine.
Ud over tilbuddet om drop-in-vaccination tilbyder Region Syddanmark også vaccination på en række ungdomsuddannelser og andre uddannelsesinstitutioner, hvor det fremover er muligt at få besøg af en såkaldt vaccinationsbil, som kommer ud og vaccinerer de unge, hvor de er.
- Det er sørgeligt, men den har ingen betydning mere, for den er jo lukket. Den kan ikke komme igen. Den er sådan set død for mig, siger Ole Petersen.
Hvor mange gange har du taget færgen?
- Mange hundrede gange. Måske tusinde gange.
“Den er sådan set død for mig”
Færgen har fået sit navn efter skipperen, der sejlede ruten næsten dagligt fra 1932 til 1972.
Kunstværker for skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende tror, at kunsten er lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her