Det næste er bevidstheden om gerne, at vil have en stærk krop og en krop, som kan det, som jeg gerne vil.
For mange mennesker kan det måske være svært at finde motivationen til at trække i løbeskoene eller noget så simpelt som at tage cyklen til bageren.
Derfor får 400.000 danskere i disse dage tilsendt spørgskemaer til deres eBoks.
Idéen er over de kommende år, at få kortlagt borgernes motionsmønstre i alle landets kommuner.
"Danmark i Bevægelse" hedder projektet, som har fået 12 millioner kroner i støtte fra Nordea-fonden.
Stine Arndal har problemer med ryggen og bækkenet og deltager i TV 2 Fyns Sundhedsudfordringen, hvor deltagerne skal forsøge at leve sundere.
SUNDHEDS-UDFORDRINGEN
Hun er i gang med at få mere bevægelse og motion ind i sin hverdag. Og efter få uger er der resultater:
- Det går væsentligt bedre. Jeg kan mærke, det går fremad, fortæller hun.
Stine Arndal bor i Nørre Søby på Midtfyn og arbejder som sagsbehandler. Som så mange andre arbejder hun i øjeblikket hjemmefra på grund af coronaudbruddet.
- Vi må være at på kontoret én gang om ugen, så det er dejligt den dag, man kan være der, men det giver jo ikke vanvittig meget i forhold til ryggen.
- Det giver noget i forhold til arbejdsmiljøet, men i forhold til ryg og arbejdspositioner er det ikke tilstrækkeligt, siger Stine Arndal.
- Jeg motionerer ellers ofte, men under coronaen har jeg været hjemsendt og har siddet alt for meget foran skærmen, fortæller Stine Arndal.
Lektor på Institut for Idræt og Biomekanik på SDU, Karsten Elmose-Østerlund fortæller, at med de 400.000 borgeres hjælp skal der indsamles viden om, hvordan folk bevæger sig i bred forstand.
- Ikke bare som idræt og motion, men også når man går en tur med hunden, og når man gør rent derhjemme, så er det brede fokus på bevægelse.
- Og så skal vi vide noget om, hvad der motiverer folk til at være aktive på forskellig måde, fortæller Karsten Elmose-Østerlund.
Og netop motivation spiller en stor rolle for Stine Arndal. Hun får motivation fra blandt andet fællesskabet i Nørre Søby. Her spiller hun fodbold og peger på det sociale som en vigtig faktor.
- Vi har et rigtig godt sammenhold og har det mega sjovt, når vi spiller og efterfølgende har fået et rigtig godt sammenhold i denne her lille by, jeg bor i.
- Det næste er bevidstheden om gerne, at vil have en stærk krop og en krop, som kan det, som jeg gerne vil.
- Lige nu kan den ikke engang sidde ned og arbejde, kan man sige. Så allerede der er der et arbejde at gøre, og det næste er jo også, at jeg ikke ønsker at have ondt i ryggen, siger Stine Arndal, som er knap 32 år.
- Det er jo ikke meningen, jeg skal have ondt i ryggen, og hvis jeg skal have det arbejde, jeg har nu, i flere år fremover, så duer det i hvert fald ikke, siger hun.
Forskerne skulle gerne blive klogere på, hvorfor der er forskelle på, hvordan borgerne bevæger sig i landets kommuner.
- I en fynsk sammenhæng kunne det være, hvad er forskellen på bevægelse i Odense og i Nyborg Kommune? Er der nogle forskellige udfordringer med forskellige motiver, der træder frem og dermed nogle handlingsanvisninger, vi kan give om, hvordan håndterer man det i Odense kontra, hvordan man håndterer og fremmer bevægelse i Nyborg, forklarer Karsten Elmose-Østerlund.
For Stine Arndal har blandt andet afstanden til træningen med fodboldholdet været en faktor.
- Det tager to minutter at gå derned, det tager to minutter at gå hjem. Det er dejligt lokalt, og det har bestemt noget at sige. Hvis jeg skulle køre til Odense for at spille fodbold, så gjorde jeg det ikke. Det tror jeg ikke, siger Stine Arndal.
Plads til forbedringer
Ifølge Karsten Elmose-Østerlund er den danske folkesundhed generelt god. Men der er plads til forbedringer.
Han peger på risikofaktorer som overvægt og rygning - især stigningen i rygning blandt de unge og stigning i tiltagende overvægt.
- Men samtidig også, når man kigger på, hvordan folk selv vurderer deres helbred egentlig relativt positivt billede. Langt de fleste føler sig frisk og raske, siger Karsten Elmose-Østerlund.
- Nu får vi målt, hvor aktive er vi egentlig, og hvordan bevæger vi os. Og hvorfor vi bevæger os. Den viden vil vi så gerne til have til at sige os, hvad kunne så - sandsynligvis - tiltale de folk, der måske er lidt mindre aktive, end hvad man fra en sundhedsmæssig vinkel kunne ønske sig, og sige, hvad er det så for nogle aktiviteter, der ser ud til at kunne stemme overens med deres motivation.
- Og så hjælpe med at løfte mulighederne, fremfor at løfte pegefingeren, siger Karsten Elmose-Østerlund.