7. sep. 2018 kl. 15:25
Fyn
Niels Ahlmann Olesen / Ritzau Scanpix

Fynsk riffelskytte skyder flere VM-medaljer hjem til Danmark

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Fynske Stine Nielsen, Rikke Mæng og Stephanie Grundsøe viste endnu en gang, at de er blandt verdens bedste skytter.

Danmark snuppede endnu en VM-sølvmedalje efter flot skydning i Sydkorea.

Tidligere på ugen vandt de danske riffelskytter Stine Nielsen, Rikke Mæng og Stephanie Grundsøe VM-sølv i 50 meter riffel med 60 skud liggende.

Og fredag fortsatte trioen med at imponere, da de hentede VM-sølv i OL-disciplinen 50 meter riffel med tre gange 40 skud.

Det oplyser Dansk Skytte Union i en pressemeddelelse.

Læs også: Fynske Maja Jager skyder sig i EM-finalen i bueskydning
Gå tilbage Del
30. aug. 2018 kl. 14:57
Fyn

Fynske Maja Jager skyder sig i EM-finalen i bueskydning

Suhaib Salem / Ritzau Scanpix

Recurve-bueskytten Maja Jager står foran at udvide sin medaljesamling, da hun er klar til EM-finalen i Polen.

Bueskytten Maja Jager er sikker på at få en medalje med hjem fra EM i bueskydning i Legnica, der ligger i det sydlige Polen.

Den danske recurve-skytte vandt torsdag sin semifinale i sikker stil, da hun besejrede franskmanden Melanie Gaubil med 6-0.

Dermed er hun klar til finalen lørdag eftermiddag, hvor danskeren får tyrkisk modstand i form af 19-årige Yasemin Anagoz.

Tidligere i karrieren har den 26-årige fynbo vundet VM-guld, men hun havde ikke sat næsen op efter en finaleplads ved årets EM.

Det siger hun i en pressemeddelelse fra Bueskydning Danmark.

- Jeg er meget, meget glad for at have skudt mig i EM-finalen. Det havde jeg ikke turdet håbe på på forhånd.

- Men på en god dag, hvor jeg virkelig formåede at holde fokus på min egen proces, formåede jeg at lette presset på mine skuldre. Jeg fik sat nogle gode skud lige i midten, og det var heldigvis nok til at vinde, siger Maja Jager.

Tabere og vindere

Ved EM konkurreres der også i bueskydningsdisciplinen compound, der modsat recurve ikke er på OL-programmet.

Også i compound kan det blive til dansk EM-metal, da Tanja Jensen lørdag skal dyste om bronze.

Den forsvarende europamester på herresiden, Stephan Hansen, tabte i 16.-delsfinalen, mens Martin Damsbo røg ud i ottendedelsfinalen.

I 2016 forberedte Stine Nielsen sig til OL. Desværre missede hun finalen.

Stine Nielsen og Rikke Mæng var de første danskere på banen, og de sikrede et godt udgangspunkt i konkurrencen, da de blev noteret for 1174 og 1172 i score.

Herefter skulle Stephanie Grundsøe i aktion, og med en personlig rekord på 1172 sikrede den kun 18-årige skytte Danmark en andenplads i holdkonkurrencen med samlet 3518 point.

De danske skytter blev kun overgået af Tyskland, der var sølle tre point bedre.

Ny rekord

Fredagens VM-resultat var samtidig ny dansk rekord - endda 20 point bedre end den nuværende danske herrerekord.

- Det er fuldstændig vanvittigt. Jeg kan stadig ikke helt forstå, at det lykkedes os. Det var så nervepirrende, da vi stod og så Stephanie skyde de sidste skud, men vi ved, hun kan skyde virkelig godt, og vi gjorde det.

- Den her disciplin er så vigtig, og vi har to VM-medaljer nu, det er for fedt, fortæller Rikke Mæng.

Det er i alt Danmarks tredje medalje ved VM. Onsdag blev Steffen Olsen verdensmester i disciplinen 50 meter riffel med 60 skud liggende.

Lørdag skal Stine Nielsen, Rikke Mæng og Stephanie Grundsøe igen på banen i Sydkorea, når de skyder med om de individuelle medaljer.

Læs også: Fynske skytte i ilden lørdag i Rio
Gå tilbage Del
5. aug. 2016 kl. 8:47

Fynske skytte i ilden lørdag i Rio

Den fynske skytte Stine Nielsen kan blive første danske medaljetager i Rio.

Den 25-årige riffelskytte Stine Nielsen fra Særslev Skytteforening er klar til det forestående OL i Rio.

Stine Nielsen skyder OL i gang allerede lørdag, hvor hun konkurrerer i favoritdisciplinen Luftriffel 10m.

- Den første chance for en dansk medalje kan tilfalde Stine Nielsen, når damernes konkurrence i Luftriffel 10m skydes i gang i Rio de Janeiro lørdag morgen lokal tid. Her kæmper hun og 50 andre riffelskytter fra verdenseliten om en plads i finalen. Kun de otte bedste skytter går efter den indledende runde videre til finalen, hvor skytterne elimineres en efter en, skriver Dansk Skytte Union.

Stine Nielsen deltog også ved legene i London i 2012, hvor det blev til en 9. plads, og dermed missede hun kun lige akkurat finalen. Målsætningen i Rio er derfor også at veksle en 9. plads til en finaleplads.

Det er anden gang hun deltager i verdens største sportsbegivenhed, men i modsætning til første gang har vejen til Rio ikke været nem. Hun fik nemlig i 2014 en hjerneblødning, som hun nu har overvundet.

Se hele programmet for de danske skytter her.

Programmet for Stine Nielsen

Lørdag d. 6. august
13.30        Luftriffel 10m – Indledende
15.30        Luftriffel 10m – Finale

Torsdag d. 11. august
14.00        Riffel 50m 3x20 skud – Indledende
17.00        Riffel 50m 3x20 skud – Finale

Læs også: Olympiske scholarships til fynske idrætsfolk
Gå tilbage Del
12. okt. 2017 kl. 14:48
Fyn

Olympiske scholarships til fynske idrætsfolk

Ole Holbech

I kampen for at kvalificere sig til OL i Tokyo 2020 får ti danske atleter hver et olympisk scholarship på 146.000 kroner. To fynboer er blandt modtagerne.

Det er den internationale olympiske komité, IOC, der står bag programmet Olympic Solidarity, som støtter ti udvalgte atleter frem mod OL i Tokyo 2020.

To fynske idrætsfolk modtager hver et scholarship på omkring 146.000 kroner. Det er bueskytten Maja Jager og skytten Stine Nielsen.

Danmarks Idrætsforbund, DIF, der er nationalolympisk komité i Danmark, har fået godkendt IOC-ansøgninger om scholarships til de ti atleter.

Lever på en sten

- Med få undtagelser, så lever rigtig mange danske eliteatleter på en sten med få økonomiske ressourcer. En check på samlet set omkring 146.000 kroner gør derfor en kæmpe forskel og vil være med til at optimere forberedelserne frem mod OL i Tokyo 2020 for alle 10 atleter, siger Morten Rodtwitt, der er "chef de mission" for det danske OL-hold, i en pressemeddelelse..

Også Team Danmark glæder sig over den økonomiske håndsrækning til de udvalgte atleter.

- Det er ti atleter, som vi har et tæt samarbejde med, og som har store potentialer i de kommende år. Økonomiske ressourcer er et afgørende konkurrenceparameter i eliteidræt, og de ti atleter er fra idrætsgrene, hvor det kan være svært at få de økonomiske ender til at mødes. Derfor håber jeg, at de olympiske scholarships kan gøre en forskel for atleterne, så vi alle sammen kan juble med dem, når de leverer præstationer i verdensklasse, siger Lone Hansen, direktør i Team Danmark i en pressemeddelelse.

DIF uddeler olympiske scholarships

De ti potentielle OL-atleter er udpeget af DIF i samarbejde med Team Danmark på baggrund af opnåede resulter samt fremtidige potentialer i forhold til OL i Tokyo 2020:

• Anna Emilie Møller, løb
• Janick Klausen, højdespring
• Maja Buskbjerg Jager, bueskydning
• Amalie Dideriksen, cykling
• Stine Nielsen, skydning
• Cathrine Dufour, dressur 
• Fie Udby, roning
• Lin Ea Cenholt Christensen, sejlsport
• Viktor Bromer, svømning
• Andreas Schilling Andersen, triatlon

26. dec. 2024 kl. 13:01
Tophistorie
Fyn
Ida Alstrup

Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien

LYT
Del
Link
kopieret!

31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.

Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.

Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.

Tak for tilbuddet, men nej tak

Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.

Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.

Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.

Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.

- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.

Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.

- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.

Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.

Jeg rejser tilbage, hvis …

Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.

- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.

Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.

- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.

Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.

- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.

Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.

Et land han hellere vil være i.

26. dec. 2024 kl. 17:01
Tophistorie

Krudtsælgere frygter kunder kvæler nytårsaften: - Synd for de små

LYT
Del
Link
kopieret!

I år er nye regler for fyrværkeri trådt i kraft, som betyder, at det nu kun er lovligt at fyre af i to dage - fra den 31. december til 1. januar.

Men den nye lovgivning får flere fynske fyrværkerisælgere til at se på fremtiden med bekymring. To fyrværkeriforhandlere, som TV 2 Fyn har talt med, tvivler nemlig på, at alle kan overholde reglerne.

Og hvis ikke folk kan holde i raketterne i ro, så frygter forhandlerne, at det kan føre til yderligere stramninger, som i sidste ende vil betyde, at man ikke må sælge eller købe nytårsfyrværkeri.

- Så siger politikerne, at nu er der ikke noget, der hedder nytårskrudt, og det vil være synd for de små, siger Claus Oldenbjerg, der driver Krudttossen.

25. dec. 2024 kl. 12:00
Tophistorie
Fyn
TV 2, Robert Wengler/Ritzau Scanpix, Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv

LYT
Del
Link
kopieret!

Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?

Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.

Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.

Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.

Regler og betingelser:

Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.

Din besked er sendt 👍
Beklager! Noget gik galt 😞
26. dec. 2024 kl. 19:43
Dansk Kennel Klub

Er din hund klar til nytår? Få tjeklisten her

LYT
Del
Link
kopieret!

Er man en af de hundeejere, hvis firbenede ven reagerer kraftigt på fyrværkeri, så er Dansk Kennel Klub klar med en tjekliste, der kan hjælpe ens hund gennem nytårsdagene.

I et opslag på Facebook opfordrer de til, at man har planlagt, hvor ens hund er nytårsaften, hvis man ikke er hjemme. Kan man ikke tage den med sig, skal man overveje, om den skal passes.

Derudover skal man skynde sig, hvis hunden skal have angstdæmpende medicin, og i tilfælde af at ens hund kan finde på at løbe væk, er det en god idé at sikre sig, at der er et lovpligtigt hundetegn i hundens halsbånd.

Sidst men ikke mindst kan man venligt huske folk på den nye lovgivning, hvis de affyrer fyrværkeri før 31. december.

26. dec. 2024 kl. 19:02
TV 2

Ventetiden i Familieretshuset stiger - fynsk politiker vil undgå "tåbeligt dobbeltarbejde"

LYT
Del
Link
kopieret!

Foreningen af Faste Værger i Danmark foreslår, at det fremover skal være kommunerne, som skal oprette værgemål for demente og senhjerneskadede borgere.

Blandt andet for at mindske ventetiden og undgå dobbeltadministration ved, at der ikke er to myndigheder, som skal sagsbehandle de samme sager, lyder argumentet. Det skriver DR.

KL er ikke videre begejstret for forslaget, men flere ordførere på Christiansborg synes, at forslaget er spændende, og de er parate til at kigge på, om kommunerne skal overtage opgaver fra Familieretshuset. Blandt andet fynskvalgte Katrine Daugaard, der er socialordfører for Liberal Alliance.

- Hvis der er dobbeltarbejde, er det jo tåbeligt, siger hun.

26. dec. 2024 kl. 17:45

Vej kortvarigt spærret på grund af politiarbejde

LYT
Del
Link
kopieret!

Torsdag eftermiddag var det ikke muligt at passere Lillebæltsbroen.

Af Vejdirektoratets trafikinfo fremgik det, at broen var spærret i begge retninger på grund af politiarbejde.

TV 2 Fyn har været i kontakt med Fyns Politi, der oplyser, at Sydøstjyllands Politi kortvarigt var til stede på broen, men derudover ikke har yderligere at tilføje.

26. dec. 2024 kl. 16:21

Selv Christian Eriksen har deltaget - Traditionsrigt fodboldstævne sparket i gang

LYT
Del
Link
kopieret!

2. juledag blev et af Danmarks største indefodboldstævner sparket i gang i Odense idrætshal.

Stævnet, Fyens Stiftstidendes indefodboldstævne, er en tilbagevendende tradition og har været afholdt næsten hvert år siden 1961.

Over fem dage spilles mere end 1.000 kampe.

Gennem årene har fodboldtalenter som Christian Eriksen og Rasmus Falk slået deres folder til stævnet.

Og hos både stævneleder og forældre glæder man sig til at bruge de kommende dage rundt om det brune trægulv.

26. dec. 2024 kl. 15:02
GRAFIK / TV 2 Vejret

Vejret skifter frem mod nytårsaften

LYT
Del
Link
kopieret!

Vejret over Danmark styres i øjeblikket af et højtryk over Centraleuropa, der giver os det milde og grå vintervejr. Til gengæld sørger det også for mest tørt vejr.

Det bliver der dog lavet om på i den kommende weekend, hvor et vejrskifte ventes at finde sted.

Året ser således ud til at slutte af med markant mere ustadigt vejr, når der bliver åbnet for, at lavtrykkene kan sende regnvejr ind over landet.

I starten af det nye år viser prognoserne så lidt køligere, som måske kan være med til at give sne til Danmark.

26. dec. 2024 kl. 13:57

Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024

LYT
Del
Link
kopieret!

Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.

Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.

- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.

Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.

26. dec. 2024 kl. 11:58
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt

LYT
Del
Link
kopieret!

1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.

Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.

Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.

26. dec. 2024 kl. 10:40
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen

LYT
Del
Link
kopieret!

Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.

Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.

- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Negativt pres på folkeskolen

Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.

- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.

Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.

Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.

26. dec. 2024 kl. 9:47

Antallet af juleindbrud er næsten fordoblet

LYT
Del
Link
kopieret!

Indbrudstyvene har haft travl på Fyn, der er hårdere ramt af juleindbrud end i andre regioner.

Juleaften noterede Fyns Politi 24 anmeldelser om indbrud, og bare et døgn senere er det tal oppe på 40. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til TV 2 Fyn.

2. juledag forventes at være dagen med mest juletrafik, og derfor er der også mange, som vender snuden hjemad. Det kan få antallet af anmeldelser til at stige yderligere, fortæller vagtchefen:

- Det er desværre nok realistisk, at der er folk, som vender hjem til et hus, der har været indbrud i, fortæller han.

Onsdag lød det fra vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen, at intet er for småt til, at man ringer 114.

26. dec. 2024 kl. 9:07
Presse-fotos.dk

Politiet giver opdatering efter bil kørte i havnen

LYT
Del
Link
kopieret!

Tidlig torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.

- Der var ikke nogen i bilen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.

Vagtchefen kan ikke fortælle, hvordan bilen er havnet i havnen, og at man stadig efterforsker sagen.

Politiet har været i kontakt med bilens ejermand, men vagtchefen ønsker ikke at fortælle, hvorvidt bilejeren selv har været involveret i episoden.

Bilens ejer har dog fået til opgave at få bilen hevet op af havnen, fortæller Bjarne Tykgaard.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her