Fynske borgmestre: Kommunerne er opdelt i A- og B-hold

Borgmester i Nyborg Kommune Kenneth Muhs (V) vil have en mere ensartet udligning mellem kommunerne i Danmark.

Han efterlyser et system, som giver kommunerne i provinsen de samme vilkår til at levere service til deres borgere, som kommunerne i hovedstadsområdet allerede har. 

- Tiden er for længst løbet fra hovedstadsudligningen. Ordningen blev skabt i en anden tid og senere udbygget, fordi København havde alvorlige økonomiske problemer. Det er jo slet ikke situationen i dag, siger Kenneth Muhs.

Hovedstad med i særlig ordning

I alt 34 hovedstadskommuner er med i en særlig ordning, som går ud på, at de indbyrdes får lov at udligne med hinanden, inden resten af landet får lov at komme til fadet. Det er med andre ord en lukket klub, som ingen andre danske kommuner får lov at komme ind i.

- Danmark er reelt opdelt i et A- og et B-hold, siger Assens borgmester, Søren Steen Andersen (V).

Han håber, at der kan findes et flertal i folketinget for en helt ny udligningsmodel, når regeringen i løbet af det tidlige forår indleder forhandlinger med Folketingets partier om en reform af udligningssystemet.

- Det er for alvor ved at gå op for mange borgere i vores del af landet, at det nuværende system har spillet fallit. Hvis Assens Kommune blev optaget som kommune nummer 35 i den særlige ordning for hovedstadskommunerne, ville det ifølge tal fra Balance Danmark automatisk udløse 126 millioner kroner ekstra om året til os, siger Søren Steen Andersen.

Provinsen kræver nyt system

Balance Danmark består af en række kommuner i provinsen, som kæmper for et nyt enstrenget udligningssystem mellem kommunerne i Danmark. Kommunerne mener, at det første skridt på vejen til et nogenlunde ens serviceniveau er at afskaffe hovedstadsudligningen.

For at synliggøre fordelene ved at være med i den særlige ordning for de 34 hovedstadskommuner har Balance Danmark regnet på, hvad det egentlig betyder at være medlem af "klubben".

Hvis Odense Kommune i 2019 havde været med i ordningen, ville det have medført et ekstra tilskud på 375 millioner kroner til kommunekassen. For Nyborg Kommune havde det udløst 86 millioner kroner ekstra, og for Nordfyns Kommune 85 millioner kroner ekstra.

- Der skal selvfølgelig være plads til nogle indbyrdes forskelle på skat og service i de enkelte kommuner. Men jeg har svært ved at se det rimelige i, at vi i Nordfyns Kommune skal betale et procentpoint mere i skat for at få en service, som svarer til landsgennemsnittet, siger Morten Andersen (V), der er borgmester i Nordfyns Kommune.

Hvis Svendborg Kommune blev inviteret ind i den særlige ordning, ville kommunen være i stand til at udbygge velfærden med 142 millioner kroner eller sætte skatten ned med 1,6 procentpoint.

- Jeg er helt enig i, at det viser, hvor skæv hovedstadsudligningen er i forhold til dem, der står udenfor. Desværre tror jeg ikke, at det er realistisk at få ordningen afskaffet, men så må vi i det mindste kræve, at alle de andre skævheder i udligningssystemet bliver rettet op, siger Svendborgs borgmester, Bo Hansen (S).

Handler om mange penge

Også i Faaborg-Midtfyn Kommune ville kunne få glæde af flere penge, hvis tingene så anderledes ud.

- Hvis vi fik lov at komme med i den samme ordning som hovedstadskommunerne, ville der i Faaborg-Midtfyn være 146 millioner kroner ekstra at gøre godt med. Det er rigtig mange penge, siger Hans Stavnsager (S), der er borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Pengene burde ifølge borgmesteren bruges på ældre, folkeskoler og daginstitutioner. 

- Det ville svare til omkring fem procent af vores budget, vi ville få ekstra hvert år. Det ville have en markant betydning. Det ville betyde, at vi kunne få et serviceniveau, der godt nok ikke ville komme op på hovedstadsniveau, men det ville nærme sig noget mere, end det gør i dag, siger borgmesteren.