Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
De venter og venter på tilladelse til at starte salget. Det tærer på pengepungen og tålmodigheden.
Efter to års forberedelse og store investeringer er det endnu ikke lykkedes de danske producenter af medicinsk cannabis at slå igennem.
Medicinsk cannabis blev ellers spået til at blive det helt store eksporteventyr for Danmark, og på Fyn fik den drøm fem gartnerier til at kaste sig ind i cannabis-branchen.
Men de har fortsat ikke fået et eneste produkt i handlen.
- Det betyder jo, at investorerne, der ellers kiggede til Danmark som port til Europa, nu kigger andre steder hen. Og at vi skal gøre os ekstra umage, hvis vi skal have den position tilbage, siger Lone Krogsbøll, der er forretningsudvikler i Invest in Odense.
Der er plads til masser af cannabis på Fyn
Lykkes det at få gang i produktionen af medicinsk cannabis, er der masser af arbejdspladser til Fyn, spår Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel.
Optimismen var stor, da Dok5000 i Odense tirsdag dannede rammen om Danmarks første Cannabis Investor Summit.
I alt 12 virksomheder og 40 investorer var til stede i lokalerne på havnen, og formålet med messen var, at skabe forbindelse mellem investorer og virksomheder, der arbejder med medicinsk cannabis.
Messen blev afholdt på trods af, at canadiske Aurora Nordic i efteråret trådte hårdt på bremsen og udskød den ellers planlagte udvidelse med fabrik nummer på Fyn.
Aurora Nordic vurderede, at det europæiske marked ikke har udviklet sig med den fart, som var forventet.
Fyn har forudsætningerne
En af talerne ved messen var Odense Kommunes borgmester Peter Rahbæk Juel (S). Og han talte varmt for investeringer i produktionen af cannabis på fynsk grund.
- Hvis du gerne vil rykke dit eget kredsløb og hæve tyngdepunktet, så skal man nogen gange turde at være ambitøs.
- Vi har alle forudsætninger for at kunne være ambitiøse her på Fyn. Så er der nogen der skal gøre det, så skal det være os, siger borgmesteren.
Cannabis-aktier røg i vejret
At der kan være penge i investeringer i medicinsk cannabis kunne Norges oliefond, Oljefondet, konstatere i begyndelsen af marts sidste år.
Oljefondet havde ved indgangen til 2019 investeret omkring 910 millioner norske kroner i fem selskaber, der beskæftiger sig med medicinsk cannabis.
Allerede to måneder senere var kurserne på de fem aktier steget så meget, at beholdningens aktuelle værdi var øget med 446 millioner norske kroner.
Kilde: Ritzau
Kent Stenvang, tidligere direktør hos Egehøj Champignon og nu ansvarlig for canadiske Atlas Biotechnologies aktiviteter i Danmark, er af samme opfattelse som Odense-borgmesteren.
Han er ikke i tvivl om, at der er et stort marked for medicinsk cannabis.
- Og der er plads til rigtig, rigtig mange producenter af alle former for produkter i værdikæden, siger Kent Stenvang.
Han var til stede ved messen fordi Atlas Biotechnologies på Hedebovej ved Veflinge er klar til at tage imod investorer, give Atlas Biotechnologies opmærksomhed og etablere forskellige former for partnerskaber.
Han erkender dog, at der ikke er penge at tjene lige nu, men det er branchens natur, siger han:
- Det tager tid at få lavet medicinske produkter. Det er fair nok, for det har noget med patientsikkerhed at gøre, hvis man har haft andre forhåbninger, så har man måske været lidt naive.
Han tilføjer, at der plads til flere producenter på Fyn.
- Der bliver enorm stor omsætning i Europa på det marked, og hvis vi forstår at udnytte det øko-system, som er i Danmark, har vi en enestående mulighed for at blive førende, lige som vi er på andre farmaprodukter og også i vindmølleindustrien, siger Kent Stenvang.
Også Peter Rabæk Juel ser medicinsk cannabis, som et drivmiddel i det fynske erhvervsliv og arbejdsmarked.
- Vi har simpelthen så mange væksthusgartnerier på Fyn. 60 procent af alle i landet ligger på Fyn, så vi har alle de faglige kompetencer til at dyrke ting i drivhuse. Lige så vel som vi også er godt med på farma-området, siger borgmesteren og tilføjer:
- Kan vi forene det, at være dygtige gartnere med, at være dygtige til farma, så har vi nøglen til at kunne lave medicinsk cannabis af høj kvalitet, som kan komme ud på det europæiske marked.
- Det kan der være masser af arbejdspladser i i gartnerierne, men der er også følgeindustrier i farmavirksomheder og andre produkter, der kan laves med medicinsk cannabis.
- Så kan vi komme godt i gang her, kan det vise sig at være meget dynamisk for andre virksomheder og brancher, siger Peter Rahbæk Juel.
I mellemtiden vokser virksomhedernes underskud, og tålmodigheden skrumper.
- Vi skal låne pengene, når vi ikke får det solgt. Det er en værdi, der ligger på lageret, som vi ikke kan realisere. Sådan har det været lige siden oktober. Det eneste, vi reelt kan gøre, er at prøve at påvirke politikerne. Forsøgsordningen udløber om 22 måneder, og den skal enten forlænges eller gøres permanent, siger Morten Snede, direktør hos Spectrum og formand for cannabis-producenternes brancheforening.
Mangler registrering
Spectrum er godkendt under forsøgsordningen, og al deres produktion er godkendt til meidicinsk salg. Men de har ikke fået en produktregistrering, så derfor producerer man til lager.
Om branchen på Fyn
- Der er 85 ansatte alene hos Spectrum, 50 hos Aurora og 30 hos Schroll.
- Branchen beskæftiger dog i alt godt et par hundrede.
- Dertil kommer skoven af underleverandører.
Hos Schroll i Årslev fik man den fulde tilladelse midt oktober.
Ifølge projektdirektør, Mariolla Dolleris Schroll, kunne virksomheden så begynde at producere til lager 13 uger efter.
Hun frygter, at investorerne hopper fra på grund af usikkerhed om, hvorvidt forsøgsordningen bliver forlænget.
- Det har været en længere investeringshorisont, og nogle flere penge end man måske havde forestillet sig indledningsvis, siger Mariolla Dolleris Schroll.
Direktør: Fynsk cannabis-klynge vil tiltrække arbejdskraft
Arbejdskraft fra Fyn, Trekantsområdet og Vestsjælland forventes at blive trukket til Nordfyn på kommende cannabis-virksomhed, der skal bruge 100 nye medarbejdere.
Egehøj Champignon skifter svampene ud med cannabis, og det betyder, at der er 100 nye arbejdspladser på vej til Fyn.
En aftale med den canadiske virksomhed Atlas Biotechnologies, der producerer cannabis, betyder, at Veflinge-virksomheden skal producere cannabis med første høst i 2020.
Er det muligt at skaffe arbejdskraft?
- Det er jeg overbevist om, at vi kan. For det første er det et superspændende område. For det andet vil den klynge, der kommer på Fyn omkring cannabis, være med til at tiltrække yderligere arbejdskraft, siger direktør i Egehøj Champignon Kent Stenvang til TV 2/Fyn.
Særlig arbejdskraft til Fyn
Der er i forvejen cannabis-produktion på vej fire steder på Fyn, blandt andet Alfred Pedersen & Søn i Bellinge. Der er udsigt til, at der bliver rift om arbejdskraften.
En del af de nye 100 nye stillinger på Nordfyn vil være arbejdskraft med særlige kompetencer.
- Der skal være nogen med farmaceutisk baggrund, for det er til medicinsk brug, forklarer Kent Stenvang.
Ingen mangel på gartnere
Ifølge forretningsudvikler Lone Krogsbøll fra Invest in Odense er der ikke mangel på arbejdskraft inden for gartneri. Branchen er i løbende dialog med Kold College, der i Hjallese udbyder erhvervsuddannelser inden for levnedsmiddel, jordbrug og mejeri.
- Vi har kontakt med Kold College hele tiden. De siger, at lige nu er der ikke ikke mangel på gartnere. Kold College er konstant i dialog med de store producenter, siger Lone Krogsbøll.
Nordfyns Erhverv og Turisme er klar over, at det kræver særlige kompentencer for at håndtere en cannabis-produktion.
- Det bliver i høj grad vidensmedarbejdere, vi skal have fat i, altså folk, der har taget en længerevarende uddannelse. Det er en ny form for arbejdskraft, i forhold til hvad der har været herude tidligere, siger direktør Per Olesen.
Arbejdskraft fra Trekantsområdet
Det er dog ikke kun nordfynboer, der forventes at kunne arbejde i den kommende cannabis-virksomhed.
- Vi bor tæt ved motorvejen, så det er hele Trekantsområdet og formodentlig også Vestsjælland, man kan trække fra, siger Kent Stenvang.
Det er uvist, hvornår de første stillinger bliver slået op.
I maj 2018 måtte Egehøj Champignon fyre 50 medarbejdere og stoppe produktionen af champignon efter mere end 50 års produktion. Årsagen var en skimmelsvamp, der var til stede i virksomhedens fremstilling af kompost, som man brugte.
Atlas Biotechnologies forventer første cannabishøst i begyndelsen af 2020.
Den fynske cannabisbranche beskæftiger i omegnen af 200 medarbejdere. Dertil kommer en pæn del underleverandører.
Lige nu er der kun fire importerede cannabis-produkter på det danske marked, som koster fra knapt 800 kr pr. pakke til 1500 kr. Herfra kan patienten så trække 50% af prisen, imens forsøgsordningen løber.
kopieret!
Villads kom på OUH den 25. oktober efter at have overlevet en voldsom trafikulykke. I Tommerup-tragedien mistede tre af hans venner - alle meget unge mænd - livet.
Siden Villads’ indlæggelse har hans forældre kritiseret hospitalets manglende krisehjælp. Blandt andet har Sidsel Nordbo gjort opmærksom på, at der gik flere dage, fra hendes søn var vågnet, til han kunne få en samtale med en psykolog.
OUH har tidligere udtalt, at der findes krisehjælp på hospitalet - både den fra et konkret støtteberedskab, der kan tilkaldes, og den der ligger i den omsorg, personalet udviser.
Men støtteberedskabet blev ikke tilkaldt under Villads’ hospitaltophold, mener Sidsel Nordbo.
- Jeg har svært ved at se, at det findes, når det ikke bliver aktiveret i en situation som vores.
På baggrund af tragedien valgte det konservative regionsrådsmedlem Roya Moore at stille forslag om at oprette et helt nyt beredskab i Region Syddanmark.
Det forslag blev mandag stemt ned.
Et ‘ærgerligt’ resultat
Det er en skuffet Roya Moore, der må erkende sit nederlag i regionsrådet.
- Jeg finder det rigtig ærgerligt. Jeg anerkender, at hele regionsrådet ikke bakker op om forslaget, men jeg finder det meget ærgerligt. Jeg mener stadigvæk, der er brug akut kriseberedskab, der kan tilbydes til borgere og patienter, lyder det fra politikeren.
Familie følte sig svigtet i tragedie - de fik hjælp, siger OUH
Da 17-årige Villads forrige fredag forulykkede i en bil med tre af sine venner, var der ikke nogen krisehjælp at få efterfølgende.
Sådan oplevede Villads' far og mor timerne efter ulykken, hvor de selv måtte overbringe deres søn den forfærdelige besked om, at hans tre venner alle var omkommet i ulykken.
I følge cheflægen på intensivafdelingen på OUH, Jørgen Fisker, er det selvfølgelig beklageligt, at familien ikke føler sig grebet.
Men han forklarer samtidig, at familien rent faktisk har fået krisehjælp på sygehuset.
- Den får man faktisk automatisk, uden at man måske egentlig som patient eller pårørende er opmærksom på det.
- Det er sådan, at alle vores medarbejdere på anæstesiafdelingen og intensivafdelingen har meget stor erfaring i at håndtere både patienter og pårørende i krise.
Jørgen Fisker fortæller også, at afdelingen er indstillet på at se på, om den kunne have gjort noget bedre.
Der findes ifølge cheflægen på OUHs intensivafdeling allerede krisehjælp. Er det ikke effektivt nok?
- Jeg anerkender, at vi har dygtigt sundhedspersonale, som gør deres bedste hver dag. Forslaget handler overhovedet ikke om at tale om, at de ikke er dygtige. Det handler om, at vi har en eksisterende beredskabsplan, der ikke lever op til de udfordringer, som patienter og pårørende oplever.
Ifølge politikeren har hun fået flere henvendelser fra folk, som har oplevet samme manglende hjælp som Sidsel Nordbo og hendes familie.
Derfor har hun heller ikke tænkt sig at slippe sagen.
- Jeg vil tage sagen op i social- og psykiatriudvalget, som jeg er medlem af.
Og det håber Sidsel Nordbo, der kommer noget ud af.
- Lige nu er det utroligt skuffende, for det er vores store håb, at andre ikke skal opleve det, vi gjorde. Det er den eneste grund til, at vi stiller op i medierne - vi vil gerne sætte fokus på problemet.
kopieret!
Flere skoler i landet modtog tirsdag morgen trusselsmails.
På Fyn og de omkringliggende øer har tre uddannelsesinstitutioner modtaget truende mails. Det gælder blandt andet Tved Skole og Tåsinge Skole i Svendborg Kommune.
Skole- og Uddannelseschef i Svendborg Kommune fortæller, at de som det første kontaktede politiet for at få en vurdering af truslen.
- Vurderingen var, at det var en trussel, der ikke var rettet lokalt specifikt, og dermed var der heller ikke anledning til, at vi skulle foretage evakuering eller sætte andet i værk, siger Kathrine Vestergaard Hyttel.
Ifølge Skole- og Uddannelseschef Kathrine Vestergaard Hyttel kan man være helt tryg ved at sende sine børn i skole i morgen.
Flere fynske skoler har modtaget trusselsmail
Opdatering 14.00 med navn på to af skolerne.
Flere skoler i landet har tirsdag modtaget trusselsmails. Det skriver Ritzau.
Det gælder også på Fyn og de omkringliggende øer, hvor Fyns Politi på X nu oplyser, at tre uddannelsesinstitutioner har modtaget truende mails.
Både Tved Skole i Svendborg og Tåsinge Skole er blandt de berørte, oplyser kommunen til TV 2 Fyn.
- Vi følger situationen og samarbejder med øvrige politikredse, skriver Fyns Politi.
Derudover oplyser Fyns Politi, at der "umiddelbart" ikke er grund til bekymring.
- Vi beder om, at man anmelder, hvis man har modtaget mailen, skriver politikredsen.
Tidligere sagde kommunikationsrådgiver ved Fyns Politi Mads Boel, at der var tale om én institution.
- Vi har modtaget én anmeldelse fra en uddannelsesinstitution. Vi har en god dialog med uddannelsesinstitutionen, og vi er blevet enige om, at det vil skabe mere panik at sende en patrulje. Der er ingen grund til panik, og alle skal forholde sig, som de plejer, siger Mads Boel.
Henviser til anden politikreds
Ifølge B.T. er der tale om en bombetrussel, der ikke er rettet mod de enkelte skoler. Derfor anbefaler Rigspolitiet heller ikke de pågældende skoler til at evakuere.
Mads Boel har ikke yderligere og henviser til Østjylland Politi, der har overtaget den samlede efterforskning.
Hverken Rigspolitiet eller Østjylland Politi oplyser, hvor mange der har modtaget den enslydende mail.
Nordjyllands Politi skriver på X lidt efter klokken 10 tirsdag, at kredsen ikke har modtaget anmeldelser i sagen. Det samme gælder Bornholms Politi.
kopieret!
Tirsdag kunne Odenses politikere sole sig i lyset fra en forladt HA-rockerborg.
Men kampen mod den organiserede kriminalitet er langt fra slut.
Nu skal der kigges nærmere på nogle af Fyns mest kriminelle - og mest udgiftstunge - familier.
Pengene, der fosser ud af kommunekassen, og kriminaliteten, der blomstrer i Odense, skal være slut.
For borgmester Peter Rahbæk Juel (S) har tirsdag erklæret krig.
/- Nu skifter vi benhårdt fokus med en krigserklæring imod de multikriminelle familier, så vi følger kriminaliteten og bekæmper de strukturer, den bor i, siger han.
Ifølge flere kilder med kendskab til det kriminelle miljø, er nogle af de otte mest kriminelle familier enten indirekte eller direkte involveret i bandeaktiviteter i Odense. Til sammen har de fra 2009 til 2024 kostet kommunekassen i Odense 226,8 millioner kroner.
Voldsom kriminalitet
TV 2 Fyn erfarede sidste år, at de otte familier i alt udgør 48 personer.
Seks af familierne har ikke vestlig baggrund, mens en enkelt har blandet baggrund, og den sidste er af etnisk dansk ophav.
Ud over skyderier, pengeafpresning, knivstikkeri og indsmugling og salg af hård narkotika er der, ifølge TV 2 Fyns oplysninger, også tale om familier, hvor nogle medlemmer enten er eller har været direkte involveret i voldelige overfald, bedrageri, ulovlig våbenbesiddelse, tyveri, hæleri og æresrelaterede forbrydelser.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger er der i flere tilfælde også tale om familier, hvor sønner og døtre indgår ægteskaber på tværs af familierne for at sikre ro og stabilitet i bandemiljøet. Ægteskaberne sikrer desuden de involverede familier adgang til hinandens narkomarkeder og geografiske territorier i byen.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger lever familierne officielt af offentlige ydelser. Mændene er typisk på kontanthjælp, mens kvinderne ofte er på førtidspension eller ansøgere til førtidspension. Enkelte er helt uden for systemet og er hverken i beskæftigelse eller modtager offentlig forsørgelse.
Peter Rahbæk Juel har ikke uddybet, hvordan Odense Kommune konkret vil komme den familiedrevne kriminalitet til livs.
Fremtidens OB bliver uden Alasana Manneh. Spilleren skifter til skotske Hibernian F.C.
- Alasana har været hos os i 2,5 år og har i skiftende omfang været stamspiller. Særligt i den igangværende sæson i NordicBet Ligaen har han bidraget med godt pasningsspil og gode dødbolde, siger Troels Bech, der er sportsdirektør i OB, inden han fortsætter:
- Vi har med fem måneder tilbage af kontrakten modtaget et tilbud, vi har accepteret.
Den 26- årige gambiske landsholdsspiller har spillet 60 kampe i blå og hvide striber,
- Det er ikke nemt at tage herfra, men det er en spændende mulighed for at prøve noget nyt, og jeg er glad for det her skifte, lyder det fra hovedpersonen selv.
“Elon Sucks” og “I bought this before Elon went crazy”. To eksempler på klistermærker, som har været at finde på flere Tesla-biler siden Elon Musk erklærede sin kærlighed til den amerikanske præsident, Donald Trump tilbage i efteråret.
Ifølge tal fra Bilbasen.dk er der også færre og færre, der søger på Teslas biler på brugtbils-hjemmesiden.
Men Tesla-ejer Allan Corfitsen tager sig ikke af virakken og den efterhånden omstridte ejer af gigant-virksomheden, Elon Musk.
- Jeg har ikke gjort mig de store tanker om det, jeg købte min Tesla før al den her virak, siger Allan Corfitsen, da TV 2 Fyn møder ham ved en ladestander uden for Odense.
Han fortæller, at den seneste tids udvikling, hvor Elon Musk har været i vælten som tro støtte for den amerikanske præsident, ikke har fået ham til at skifte holdning til bilen.
- Jeg går op i hvad den kan, hvor langt den kan køre og hvordan den er. Jeg er rigtig glad for den.
TV 2 Fyn møder også Nanna Overgaard, der holder og oplader sin Tesla ved Rosengårdscentret tirsdag eftermiddag.
- Det er ikke helt lige så cool som i starten. Der er lidt et budskab, som man nu kører rundt i, som jeg ikke helt vil associeres med. Men det er lidt ambivalent, siger hun, da hun bliver spurgt om hun har ændret holdning til sin bil på det seneste.
Hun skammer sig dog ikke over sin bil.
- Jeg skammer mig ikke, jeg bruger ikke Teslas værksteder og prøver lidt at komme uden om selskabet på den måde.
Færre søgninger
Ikke desto mindre kører debatten flere steder - bør man skamme sig over sin Tesla? Der bliver solgt klistermærker med blandt andet skriften “Elon Sucks”, som Tesla-ejere så kan sætte på deres bil. Et klistermærke som den kendte tegner Anders Morgenthaler har solgt fra sin hjemmeside.
Andre har sågar givet udtryk for at ville sælge deres Tesla, fordi de ikke vil støtte Elon Musk.
Ifølge tal som TV 2 Fyn har fået brugtbils-hjemmesiden Bilbasen.dk til at trække, er Tesla’er stadig populære. Dog i mindre grad end tidligere, hvad angår søgninger på bilerne.
| Antal søgninger på Bilbasen |
|---|
| Tesla Model Y: |
| 2023: 167.000 |
| 2024: 151.000 |
| Tesla Model 3: |
| 2023: 161.000 |
| 2024: 144.000 |
Tabellen fortæller ikke, hvorfor der bliver søgt mindre på Tesla end tidligere. Samtidig viser tallene fra Bilbasen.dk, at der er også er færre Tesla’er til salg end tidligere.
- Det er i høj grad fordi priserne i 2023 blev sænket så meget, at de fik et helt vildt salg. I 2024 og 2025 er der dog kommet så mange alternativer, at folk begynder at vælge andre mærker, siger Ilyas Dogru, der er forbrugerøkonom og chefkonsulent hos FDM.
Han peger dog også på, det, han kalder Elon Musk-effekten, som en faktor.
- Vi hører det i vores rådgivning, hvor folk vil have råd og vejledning til hvilken elbil, der passer til dem - bare der ikke peges på en Tesla, lyder det fra Ilyas Dogru, der understreger, at FDM rådgiver neutralt ud fra folks behov og ønsker.
Tilbage hos Allan Corfitsen er der ingen Tesla-skam eller Elon Musk-effekt.
- Det har ikke fået mig til at ændre holdning til bilen. Jeg skammer mig ikke. Jeg giver det ikke nogen synderlige tanker, siger han.
Nanna Overgaard er heller ikke færdig med Tesla, når hendes nuværende en dag skal pensioneres.
- Skulle jeg købe en ny, ny bil ville jeg ikke vælge Tesla og støtte firmaet direkte. Så ville jeg købe brugt, ligesom jeg har gjort med den, jeg har nu, siger hun.
Elon Musk-effekt eller ej, så var Tesla Model Y den bedst sælgende bil i Danmark 2024 med langt ned til Skoda Enyaq på andenpladsen.
Da en række nu anholdte og tiltalte personer forsøgte at sprænge en opgang i Odense i luften, havde det rod i konflikter mellem enkeltpersoner i det kriminelle miljø i byen. Det skriver Ritzau.
Det er dog ikke politiets opfattelse, at sprængstoffet blev placeret som led i en egentlig bandekonflikt.
Hele otte mennesker har ifølge Fyns Politi medvirket i sagen fra 30. december 2023, og tirsdag blev fire af dem anholdt i en storstilet politiaktion i Odense og Esbjerg.
Men politiet har også måttet kigge ud over landegrænserne, for blandt de tiltalte er en 18-årig svensker. Ifølge Ritzau er det politiets opfattelse, at han blev hyret til at bringe sprængstoffet fra Sverige til Danmark.
kopieret!
Fyns Politi har i dag anholdt fire personer i alderen 19, 19, 21 og 22 år i en koordineret aktion. Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse.
De er alle anholdt i en sag, hvor flere personer i slutningen af 2023 forsøgte at sprænge ca. 4,4 kg plastisk sprængstof i en opgang til en ejendom på Nyborgvej i Odense.
En bombe af en størrelse, der kunne have haft fatale konsekvenser.
- På det pågældende tidspunkt opholdt sig 25 personer i lejlighederne i opgangen, hvorfor en sprængning ville medføre, at deres liv blev udsat for alvorlig fare, skriver Fyns Politi.
To af de anholdte personer i alderen 19 år og 22 år sigtes for medvirken til forsøg på sprængning, mens de øvrige to anholdte i alderen 19 år og 21 år sigtes for medvirken til besiddelse af sprængstoffet.
Alle de anholdte vurderes at have relation til bandemiljøet i Odense, skriver politiet. Fire andre personer er allerede tiltalt.
Bag de mange anholdelser ligger et stort politiarbejde.
Politiet har ledt efter gerningsmændene
Det har ikke været lige til at få anholdt de formodede gerningsmænd.
Fyns Politi har samarbejdet med en række specielenheder og Syd- og Sønderjyllands Politi, og der er foretaget ransagning af en række adresser i Odense og Esbjerg.
- Det er gerningsmænd, vi har ledt efter, og som vi nu har fundet, siger specialanklager Daniel Dokkedahl til TV 2 Fyn.
I pressemeddelelsen sætter politiet også ord på, hvordan situationen blev afværget.
- Det lykkedes ikke for de fire unge mænd at komme ind i opgangen, og i stedet blev sprængstoffet klargjort til sprængning ved montering af et kanonslag ude foran opgangen. Sprængning mislykkedes dog, idet de tiltalte blev opdaget og forstyrret af en politibil, der ankom til adressen, hvorfor de forlod stedet.
De to anholdte personer i alderen 19 år og 22 år fremstilles i grundlovsforhør onsdag den 29. januar 2025.
Odense Kommune har i årevis kæmpet for at få lukket rockerborge, og nu er det lykkedes den at få lukket helt ned for Hells Angels' klubhus på Petersmindevej.
Men kriminaliteten forsvinder ikke alene af den grund, siger borgmester Peter Rahbæk Juel (S).
- I Odense er den i høj grad flyttet ind i de her multikriminelle familier.
Derfor vil han nu sætte hårdt ind mod netop den gruppe.
- Nu skifter vi benhårdt fokus med en krigserklæring imod de multikriminelle familier, så vi følger kriminaliteten og bekæmper de strukturer, den bor i, siger han.
I sagen mod HA-rockerborgen på Petersmindevej har kommunens fremgangsmåde inspireret andre kommuner.
Odense Kommune brugte en paragraf i lovgivningen, der forbyder, at ejendomme bruges som samlingssteder for særlige grupper. HA klagede over kommunens forbud, men Odense Kommune fik i juni sidste år medhold i Planklagenævnet.
I krig mod kriminaliteten
Med kommunens fremgangsmåde er der ikke længere rockerborge eller bandeklubhuse i Odense Kommune.
Skubber man ikke bare problemet over i nogle andre fynske kommuner?
- Der er også blevet lukket ned for dem i Nyborg, og på den måde er det jo en national kamp mod den organiserede kriminalitet, siger Peter Rahbæk Juel og tilføjer:
- Det er jo ikke sådan, at fordi vi lukker klubhuset her, at så springer HA-rockere ud på arbejdsmarkedet i morgen som lovlydige skatteborgere, det bilder jeg mig ikke ind. Men det her er et slag, der er vundet, i kampen mod den organiserede kriminalitet.
Opdateret 15.50: Driften skulle være normal fra omkring klokken 16.
Problemer ved letbanestoppet Vestrebro Station sætter letbanen ud af spil i flere timer tirsdag eftermiddag.
Det er strækningen fra Odense Idrætspark til Odense Banegård, der er påvirket, og der vil i stedet blive indsat erstatningsbusser.
- Der skal tilkaldes en svejser, så man hurtigst muligt kan genoptage driften. Det er tidligere gået hurtigt, men man skal regne med to-tre timer, måske mere, før driften er oppe at køre, lyder det fra Odense Letbanes kommunikationschef Flemming Ø. Petersen.
Brugere kan finde opdateringer på Odense Letbanes hjemmeside.
Driften mellem Hjallelse Station og Odense Banegård er normal.
Børn, der er født mere end 12 uger for tidligt, har brug for akut behandling.
Derfor glæder det Anja Klamer, der er ledende overlæge på H.C. Andersen Børne- og Ungehospital på OUH, at hendes afdeling modtager fire millioner kroner til at øge og optimere intensivbehandlingen af for tidligt fødte børn.
- Den udfordring, vi havde tidligere, var, at vi var nødt til at flytte vores børn til et andet afsnit på hospitalet, og det gav nogle afbrudte patientforløb, siger hun.
Med det nye tilskud kan børnene være på neonatal-afdelingen under hele deres forløb. Samtidig sikrer beløbet, at der kan være en sygeplejerske ved siden af hvert kritisk syge barn døgnet rundt.
kopieret!
Kan man forhindre og forebygge kroniske smerter hos gigtpatienter?
I dag findes der ingen målrettede behandlinger, men lige præcis den problemstilling bliver vi måske meget klogere på i fremtiden.
Philip Rask Lage-Hansen, der er læge på Esbjerg og Grindsted Sygehus, har nemlig vundet forskningskonkurrencen Et Sundere Syddanmark 2025.
- Det var det, jeg håbede ville ske – så vi kunne sætte mere fokus på de mennesker, der har det svært, siger Philip Rask Lage-Hansen.
Sejren betyder, at han af Region Syddanmark får tildelt én million kroner til at videreudvikle sin forskning på netop dette område. Tirsdag formiddag blev han overrasket med konfettirør, blomster og den store pengecheck.
Også penge til anden- og tredjepladsen
Philip Rask Lage-Hansens forskning vil undersøge, hvorfor nogle gigtpatienter udvikler kroniske smerter som følge af en gigtdiagnose.
Og ved at følge op mod 1000 gigtpatienters sygdomsforløb vil han forsøge at finde en metode til at forebygge de kroniske smerter.
Pia er uhelbredeligt syg, men kæmper for at vinde over smerterne
- Det er et decideret helvede.
Ordene kommer fra Pia Pedersen, der lider af kroniske smerter. Smerter, som hærger hendes krop dag og nat.
- I nat har jeg fået tre timers søvn, men ikke sammenlagt - for kroppen gør ondt.
Den 59-årige vestjyde har udviklet lidelsen fibromyalgi, der betyder, at hun har kronisk generaliserede smerter i kroppen. De er en konsekvens af hendes slid- og leddegigt.
Et overfølsomt centralnervesystem
Ifølge Gigtforeningen findes der over 200 gigtsygdomme. Og har man fået stillet en gigtdiagnose, oplever omkring halvdelen en form for kroniske smerter inden for de efterfølgende fem år - og hver femte udvikler kronisk generaliserede smerter som Pia Pedersen.
Fibromyalgien betyder, at hendes smerter forværres gennem centralnervesystemet, fordi det er overfølsomt. Derfor bliver hendes smertesignaler i kroppen markant forstærket.
- Det er over hele kroppen. Nogle gange kan jeg ikke engang gå. Og når mine hænder er rigtig øv, har jeg plastiktallerkener, jeg spiser af, fordi de ikke går i stykker.
Dengang hverdagen fungerede upåklageligt, var Pia Pedersen en aktiv kvinde. Både på arbejdsmarkedet som blandt andet ufaglært smed, syerske og rengøringsassistent - og socialt med hendes venner og familie i og omkring Esbjerg.
I dag er hun blevet tilkendt førtidspension. Og kalder de sociale arrangementer, kræver det en nærmest perfekt søvn natten inden. Og en krop, der tillader hende at være aktiv.
- Da min kæreste fyldte år, ville han invitere mig ud. Han havde bestilt bord, og han skulle komme og hente mig. Men så måtte jeg ringe til ham og sige, at han skulle glemme det. Så det blev til pomfritter og kylling herhjemme, fordi jeg ikke kunne bruge kniv og gaffel.
Hjælp patienter som Pia Pedersen via Et Sundere Syddanmark
Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.
Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.
Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.
Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.
Et vigtigt signal
Pia Pedersen oplever, at fremmede folk på gaden eller i butikker kigger skævt til hende - nogle stikker hende endda direkte kommentarer.
- “Er hun fuld? Nu må hun sgu tage sig sammen”, har hun blandt andet fået at vide.
Derfor har hun et sæt handsker, der skal vise omverdenen, at hun har udfordringer, som gør, at hun tager tingene i sit eget tempo.
- Når folk ser, man har dem her på, så er de bedre forstående, hvis man taber tingene eller er langsom til at få tingene væk fra båndet, når de er kørt igennem.
Handskerne er en lille hjælpende hånd i en ellers udmattende hverdag. Men fibromyalgien bliver slemmere med årene, og i dag findes der ingen effektive behandlingsmetoder mod netop kroniske smerter.
- Altid bedre at forebygge end at behandle
Selv om man i dag ikke kan kurere patienter som Pia Pedersen, kan man forske i, hvorfor man som gigtpatient udvikler kroniske smerter som konsekvens af en gigtdiagnose. Det har læge på gigt- og bindevævsambulatoriet på Esbjerg og Grindsted Sygehus Philip Rask Lage-Hansen sat sig for.
- Hvad er det for nogle faktorer, der gør, at man ender, hvor det ikke er sjovt at være - og hvor lang tid går der i øvrigt også?
Igennem 617 spørgsmål vil han skabe en personlighedsprofil hos gigtpatienter, og ved at følge deres sygdomsforløb håber han at finde ud af hvilke faktorer, der er afgørende for at udvikle kroniske smerter. Han håber derved at kunne forebygge, at andre patienter får en hverdag som Pia Pedersen.
- I samarbejde med en psykiater har vi udarbejdet et spørgeskema. Er der destruktive tanker, er der katastrofetanker, hvad betyder kosten?
Det er spørgsmål som dem, han vil have svar på fra op mod 1.000 deltagende gigtpatienter.
- Vores håb er, at det har rigtig stor og gennemgribende betydning, for det er altid bedre at forebygge end at behandle.
Stem på din favorit
Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.
Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.
Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.
Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.
Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.
Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.
Det koster almindelig SMS-takst at stemme på projekterne.
For Pia Pedersen i Esbjerg er de kroniske smerter blevet en del af hendes identitet. Hun kan ikke kureres for dem. Alligevel kan det være svært at dele virkeligheden med sine nærmeste.
Du har først lige fortalt dine veninder om, hvor syg du egentlig er. Hvorfor?
- Fordi jeg ikke vil have, at folk betragter en som hypokonder, for det er jeg ikke. Sygdommen skal ikke bestemme over mig. Det er mig, der skal bestemme over den.
Hos Region Syddanmark var koncerndirektør, Kurt Espersen, også begejstret for at overrække en ny håbefuld forsker den store pris.
- Det er stort at få lov at overrække en million kroner til en yngre forsker. Det betyder, at vi i Region Syddanmark kan stimulere et område, som måske ikke er det område, hvor de fleste penge går hen, når vi snakker forskning, siger Kurt Espersen.
Og hos Pia Pedersen - der i projektet 'Kan kroniske smerter forhindres?' stod frem og fortalte om sin hverdag - betyder sejren også alverden.
- Jeg er virkelig glad – og så kan det være, at Folketinget får øjnene op og giver nogle flere penge til området, siger Pia Pedersen.
Hvad er Et Sundere Syddanmark?
Fem forskningsprojekter var med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemte hvilke projekter, der skulle vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.
Vinderen fik tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Vinderen blev kåret tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tog ud og overraskede forskeren, som fik tildelt én million kroner til sit projekt.
Du kan via linket se hvilke forskningsprojekter, der deltog i konkurrencen https://www.tvsyd.dk/ess.
På andenpladsen ender projektet 'Nærsynethed blandt danske skolebørn' på Sygehus Lillebælt i Vejle, der modtager 600.000 kroner.
Og tredjepladsen, hvor hele 400.000 kroner medfølger, går til projektet 'Nye tilgange til at forebygge og yde støtte i forløbene for selvskadende patienter i akutmodtagelsen' på Psykiatrisygehuset.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her