8. apr. 2022 kl. 17:10
Fyn
Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Fynske familier vil af med indlogerede ukrainere

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

650 ukrainere er kommet til Fyn, siden krigen begyndte, og flere af dem er privat indlogeret. Nu ønsker flere fynboer dog, at ukrainerne flytter ud igen.

Det begynder lige så stille at knage i de nye familiesammensætninger, hvor flygtende ukrainere er flyttet ind i private hjem.

For godt en måned siden ankom de første ukrainske flygtninge til fyn, og massevis af fynboer var hurtigt klar til at åbne deres hjem for de mænd, kvinder og børn, der var flygtet fra deres hjemland. 

Siden da er omkring 650 ukrainerne kommet til Fyn. 

Læs også: Plejecenter skal være flygtningecenter for ukrainere
Gå tilbage Del
8. apr. 2022 kl. 12:00

Plejecenter skal være flygtningecenter for ukrainere

Ole Holbech

Siden krigens udbrud er cirka 650 ukrainske flygtninge kommet til Fyn. Nu skal Hjallese Plejecenter bruges til flygtningecenter for de ukrainere, der kommer til Odense.

De første ukrainske flygtninge er allerede flyttet ind, mens Hjallese Plejecenter, der lukkede i 2019, er ved at blive gjort klar til endnu flere på flugt.

Siden krigen brød ud i Ukraine den 24. februar, er tusindvis af flygtninge strømmet ud af landet, og cirka 650 ukrainere er landet på Fyn i perioden. 

Og det har fået By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune til at undersøge, hvor de kan indkvartere de ukrainere, der leder efter et midlertidigt hjem i Odense.

- Vi er ved at klargøre plejecentret, så det kan modtage ukrainske flygtninge, der kommer til vores by. Der skal jo være senge, dyner, køleskaber og hvad man ellers kan have brug for til et midlertidigt sted at overnatte, siger by- og kulturrådmand i kommunen, Søren Windell (K).

Ikke massivt pres endnu

Flere borgere har set arbejdet være i gang på Hjallese Plejecenter, der jo ellers har stået tomt de seneste to år, og hvor det fornyelig blev meldt ud, at der skulle bygges ungdomsboliger.

- Skal der huses flygtninge? Hvor mange og fra hvornår? skriver Hans Julius Larsen til TV 2 Fyn.

Men det spørgsmål kan rådmand Søren Windell ikke svare på endnu. Til gengæld understreger han, at de er godt i gang med at gøre klar til de flygtninge, der må komme.

- Vi har ikke oplevet det massive pres endnu, men vi er klar, når de kommer. Mange bor hos familie og venner i andre kommuner lige nu, men vi tror, at flere vil komme til Odense, siger Søren Windell.

Og Hjallese Plejecenter er ikke det eneste sted, der kan blive hjem for ukrainske flygtninge.

- Vi kigger for eksempel på den gamle H.C. Andersen Skole i Vollsmose. Der er en større flyttekæde i gang, men der er god dialog, og vi er klar til at hjælpe de ukrainere, der har brug for hjælp, understreger rådmanden.

Men det er dog mere end bare husly og hygge, når man åbner hjemmet for fremmede. 

- Vi danskere var i starten drevet af at hjælpe, næstekærlighed og identifikation over for den skrækkelige katastrofe i Ukraine. Og der er noget skønt over næstekærlighed, men idealisme har det også med at lukke øjnene over for realiteterne, siger Louise Schwartz, afdelingschef ved Afdeling for Traume og Torturoverlevere i Odense i Psykiatrien i Region Syddanmark

Virkeligheden er nemlig, at alt fra spisetider, morgenrutiner og lån af bil er blandt de ting, der skal afstemmes, når man er værtsfamilie. 

Fra privat til kommunal indkvartering

Odense, Ærø, Nordfyns og Faaborg-Midtfyn kommuner bekræfter overfor TV 2 Fyn, at de har modtaget henvendelser fra borgere, der ønsker hjælp til at få genhuset de ukrainere, de har boende. 

Og det overrasker ikke Louise Schwartz. For det er en menneskelig reaktion, ligesom man kan blive træt af at have svigerfamilien boende.

- Vi bliver alle socialt mætte indimellem. Det bliver vi især, når vi bor med andre end ens familie. Når man så samtidig har sproglige og kulturelle vanskeligheder, kan det være svært at forventningsafstemme, og så kan man komme til at træde hinanden over tæerne, siger hun. 

Læs også: Gustav får 13.000 kroner tilbage i skat: Se, hvor mange penge fynboerne i alt skal have tilbage
Gå tilbage Del
8. apr. 2022 kl. 14:29
Fyn

Gustav får 13.000 kroner tilbage i skat: Se, hvor mange penge fynboerne i alt skal have tilbage

Nu tjekker den overskydende skat, som knap 300.000 fynboer har betalt for meget i 2021, ind på bankkontoen.
Se, hvilke fynboer der får flest penge tilbage i skat.

Tusindvis af kroner strømmer ind på fynboernes bankkonti fredag, når knap 1,5 milliarder kroner bliver udbetalt i overskydende skat til det fynske folk.

For nu begynder Skattestyrelsens udbetaling af den overskydende skat, som er blevet betalt for meget i 2021.

I alt udbetales 19,9 milliarder kroner tilbage til danskerne, oplyser Skattestyrelsen i en pressemeddelelse.

En af dem, der skal have penge tilbage, er 24-årige Gustav Kramer, som er studerende og bosat i Odense. Han skal have 13.000 kroner tilbage, og pengene ryger direkte ind på opsparingen.

- Det er bevidst, men det er ikke bevidst, at det skulle være så mange penge. Jeg har sat min forskudsopgørelse sådan, at jeg var sikker på ikke at gå i minus.

- Jeg ser det som en bonus. Jeg tænker ikke over, at det kunne være fordelt over hele året. Det er en positiv ting, når jeg skal have så mange penge udbetalt på én gang, siger Gustav Kramer.

Skal helst gå i nul

Selvom udbetalingen er en festdag for mange, er det dog, som Gustav Kramer nævner, et udtryk for, at man har betalt for meget i skat i løbet af 2021.

- Jeg kan godt forstå, hvis de fleste ønsker at få penge tilbage, men udbetalingen af overskydende skat, er et udtryk for, hvor god man er til at lave ens forskudsregistrering. Man skal selvfølgelig helst gå i nul, det er formålet, siger Jan Møller Mikkelsen, der er underdirektør i Skattestyrelsen.

De knap 300.000 fynboer, der skal have overskydende skat tilbage, får i gennemsnit 4.989 kroner.

De fynboer, der i årets løb har betalt for lidt i skat og skal betale restskat, skal i gennemsnit betale 7.103 kroner tilbage. 

Faaborg-Midtfyn Kommune får mest tilbage i skat

Borgere i Faaborg-Midtfyn Kommune har i gennemsnit mest overskydende skat sammenlignet med de resterende fynske kommuner. 

Her skal godt 2.000 borgere i gennemsnit have 5.450 kroner tilbage. Omvendt er den gennemsnitlige overskydende skat lavest i Langeland Kommune, hvor knap 8.000 borgere i gennemsnit har overskydende skat for 4.190 kroner.

Hvis man har gæld til det offentlige, bliver gælden modregnet i de overskydende skatter inden udbetaling, hvorefter en eventuel resterende del bliver udbetalt.

Udbetalingen af overskydende skat kan tilbageholdes af Skattestyrelsen, hvis den vurderer, at en borger mangler at give oplysninger til årsopgørelsen, eller hvis der er store udbetalinger, som skal gennemgås.

Kommunerne fortæller, at der virker til at være en tendens, hvor borgere, der har indkvarteret ukrainere privat, nu beder om hjælp. 

- Vi har hørt fra værtsfamilier, at de synes, det er lidt anstrengende. Selvom det er gjort med deres gode hjerte, er det hårdt at have nogle boende i sit hjem hele tiden, siger Marianne Vitus, der er job- og voksenchef ved Ærø kommune.

Og det er ikke kun de danske værtsfamilier, der er presset af at leve op og ned af fremmede. 

- Ukrainerne føler sig trængt og klemt, da det ikke er deres hjem, og de er gæster, fortæller Marianne Vitus.

De fynske kommuner, der har modtaget henvendelser fra borgere, har alle hjulpet med kommunal indkvartering. 

22. dec. 2024 kl. 5:00

Søndag byder på mulighed for både sne og sol

LYT
Del
Link
kopieret!

Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.

Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.

Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.

De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.

Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.

21. dec. 2024 kl. 19:46

Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger

LYT
Del
Link
kopieret!

Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.

Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.

Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.

Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.

21. dec. 2024 kl. 19:10

Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen

LYT
Del
Link
kopieret!

Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.

Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.

Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.

Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.

- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.

Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.

- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.

21. dec. 2024 kl. 18:46

Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade

LYT
Del
Link
kopieret!

Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.

Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.

Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.

Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.

Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede

LYT
Del
Link
kopieret!

En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.

Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.

Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.

21. dec. 2024 kl. 16:49

Uheld ved motorvej - et spor spærret

LYT
Del
Link
kopieret!

Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.

På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.

Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.

Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.

Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.

21. dec. 2024 kl. 16:01

Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt

LYT
Del
Link
kopieret!

28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.

Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.

Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.

OB-træner i spidsen for det zambiske landshold

I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.

Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.

Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.

Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.

På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.

Husker Roald som en simpel mand

Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.

Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:

- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.

Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:

- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.

Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:

- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.

Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.

21. dec. 2024 kl. 14:56
Casper Schmidt

Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler

LYT
Del
Link
kopieret!

Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.

Siden er der ingen, der har set Luna.

- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.

Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.

Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.

Frygter nogen har hende

- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.

Casper Schmidt

Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.

- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.

Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.

- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:

- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.

Håber på julemirakel

Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.

Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.

- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.

Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.

Vil gøre alt for at få Luna tilbage

Men heller ikke det, har givet noget.

- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.

Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.

- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.

21. dec. 2024 kl. 13:45
Frederik Zeuner

Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser

LYT
Del
Link
kopieret!

Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.

Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.

Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.

- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.

21. dec. 2024 kl. 12:39

Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt

LYT
Del
Link
kopieret!

Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.

Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.

Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.

- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her