Plejecenter skal være flygtningecenter for ukrainere
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Siden krigens udbrud er cirka 650 ukrainske flygtninge kommet til Fyn. Nu skal Hjallese Plejecenter bruges til flygtningecenter for de ukrainere, der kommer til Odense.
De første ukrainske flygtninge er allerede flyttet ind, mens Hjallese Plejecenter, der lukkede i 2019, er ved at blive gjort klar til endnu flere på flugt.
Siden krigen brød ud i Ukraine den 24. februar, er tusindvis af flygtninge strømmet ud af landet, og cirka 650 ukrainere er landet på Fyn i perioden.
Og det har fået By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune til at undersøge, hvor de kan indkvartere de ukrainere, der leder efter et midlertidigt hjem i Odense.
Omstridt byggeri rykker tættere på:
- De er fløjtende ligeglade med alt, der hedder borgerinddragelse
Beboere i det historiske kvarter Gerthasminde kæmper videre for at få Falen 20 taget med i lokalplanen, efter Enhedslisten onsdag benyttede sig af standsningsretten i forbindelse med sagen.
Adressen Falen 20 i det centrale Odense har de seneste fire år været en særdeles omdiskuteret grund i kommunen. Og nu er byggeriet af to punkthuse i tre etager kommet et skridt tættere på at blive til virkelighed.
Onsdag eftermiddag blev et flertal i By- og Kulturudvalget i Odense Kommune enige om at sende en ny lokalplan for hele det gamle område Gerthasminde i otte ugers høring.
Men Enhedslistens Søren Freislebet valgte at stemme imod og bruge den såkaldte standsningsret, hvilket betyder, at sagen altså igen skal behandles på et byrådsmøde.
Og det ærgrer beboerne i området, at det endnu engang skal tages op - og at det ikke ser ud til at falde til deres fordel.
- Vi er skuffede over, at de ikke straks kunne se, at det er en sag, der ikke kræver en høring. Man kan gentage argumenterne nu, men vi er skuffede over at man ikke kan se de åbnelyse argumenter, siger Sonja Kjærsgaard Nielsen, der er formand for Gerthasminde beboer- og grundejerforening.
Dyb skuffelse
Den omdiskuterede grund ligger i det nordvestlige hjørne af Gerthasminde, der er særligt kendetegnet ved en detaljerig arkitektur, tæt bebyggelse og små udearealer. Byggeriet startede i 1912 og blev færdigt i 1935 og er tegnet af arkitekten Anton Rosen.
Ved flere lejligheder har områdets beboer gjort indsigelser og er kommet med forskellige forslag til, hvad man kan bruge grunden til, så som en klimahave.
“Det drejer sig ikke om, at bestemt beboere ikke vil se på noget byggeri, det handler om området total set, hvor der er brug for luft og et grønt område”
- Vi må lave indsigelser igen og få folk til at skrive flere indsigelser. Forvaltningen bliver overdynget med ekstra arbejde. Og så er det til ingen verdens nytte, for de vil jo alligevel ikke lytte, siger René Brandenborg, der er pensionist og bor i området og tilføjer:
- Det er en dyb skuffelse over, at de er fløjtende ligeglade med alt, der hedder borgerinddragelse og underskrifter.
Støvlerne er stadig på
Det glæder beboerne i området, at standsningsretten blev benyttet, så der er større mulighed for at samle flere underskrifter ind og håbe på en anden afgørelse.
For både René Brandenborg og Sonja Kjærsgaard betyder den gamle arkitektur meget, og derfor ser de ikke positivt på idéen om nybyggeriet på grunden.
- Det vil betyde, at det bliver lukket mere inde og gemt mere væk, i stedet for at være stolte og vise det frem. Det er forfærdeligt, siger René Brandenborg.
- Det drejer sig ikke om, at bestemt beboere ikke vil se på noget byggeri, det handler om området total set, hvor der er brug for luft og et grønt område. Det drejer sig ikke kun om Gerthasminde, og det er vigtigt at pointere, at det ikke bare er et egoistisk synspunkt, fastslår Sonja Kjærsgaard Nielsen.
Derfor er beboerne også klar til at kæmpe videre for deres sag.
- Vi har støvlerne på. Vi har kunnet samle et stort antal underskrifter mod byggeriet, og det område, vi nu vil afsøge, vil være omkring Vesterbro og dem, der bor tæt på. Vi vil dykke endnu mere ned i teksterne og gøre det endnu klarere for politikerne, siger Sonja Kjærsgaard Nielsen.
- Vi er ved at klargøre plejecentret, så det kan modtage ukrainske flygtninge, der kommer til vores by. Der skal jo være senge, dyner, køleskaber og hvad man ellers kan have brug for til et midlertidigt sted at overnatte, siger by- og kulturrådmand i kommunen, Søren Windell (K).
Ikke massivt pres endnu
Flere borgere har set arbejdet være i gang på Hjallese Plejecenter, der jo ellers har stået tomt de seneste to år, og hvor det fornyelig blev meldt ud, at der skulle bygges ungdomsboliger.
- Skal der huses flygtninge? Hvor mange og fra hvornår? skriver Hans Julius Larsen til TV 2 Fyn.
Men det spørgsmål kan rådmand Søren Windell ikke svare på endnu. Til gengæld understreger han, at de er godt i gang med at gøre klar til de flygtninge, der må komme.
Mange på offentlig forsørgelse flytter til Langeland
Mange på offentlig forsørgelse flytter fra storbyerne til landet. En stor del af dem flytter til Langeland.
Langeland Kommune er den kommune, der har den relativt største tilflytning af offentlig forsørgede i alderen 25-64 år.
Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Det er billigere boliger, der får personer uden for arbejdsmarkedet til at flytte fra de store byer til landområderne.
Borgmester Tonni Hansen (SF) bekræfter over for Kristeligt Dagblad udviklingen.
- Man kan tydeligt se, at befolkningssammensætningen er en anden end tidligere. Og at folk på overførselsindkomst flytter til Langeland på grund af vores billige boliger, siger Tonni Hansen til mediet.
Erhvervsrådets analysen er baseret på flyttemønstrene i 2020 og første halvdel af 2021.
Offentligt forsørgede er i den periode strømmet mod Vest- og Sydsjælland, Fyn, dele af Jylland samt Bornholm.
En femtedel er uden for arbejdsmarkedet
Med 12.300 indbyggere er Langeland Kommune den kommune i landet, der i forhold til befolkningstallet har flest tilflyttere på overførselsindkomst.
I 2020 og 2021 var der en nettotilflytning på 40 personer mellem 25 og 64 år på overførselsindkomst.
I forvejen står en femtedel i den aldersgruppe uden for arbejdsmarkedet på Langeland.
Det samme gør sig gældende for mange af de andre kommuner på landet, der har fået flere offentligt forsørgede indbyggere.
Det risikerer at puste til en uheldig samfundsudvikling, lyder advarslen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
- De (offentligt forsørgede, red.) flytter til kommuner, hvor der i forvejen er mange på overførselsindkomst, og det belaster en i forvejen trængt kommunekasse og trækker danmarkskortet skævt, siger senioranalytiker Sune Caspersen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, til Kristeligt Dagblad.
- Vi har ikke oplevet det massive pres endnu, men vi er klar, når de kommer. Mange bor hos familie og venner i andre kommuner lige nu, men vi tror, at flere vil komme til Odense, siger Søren Windell.
Og Hjallese Plejecenter er ikke det eneste sted, der kan blive hjem for ukrainske flygtninge.
- Vi kigger for eksempel på den gamle H.C. Andersen Skole i Vollsmose. Der er en større flyttekæde i gang, men der er god dialog, og vi er klar til at hjælpe de ukrainere, der har brug for hjælp, understreger rådmanden.
