Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Beboere i det historiske kvarter Gerthasminde kæmper videre for at få Falen 20 taget med i lokalplanen, efter Enhedslisten onsdag benyttede sig af standsningsretten i forbindelse med sagen.
Adressen Falen 20 i det centrale Odense har de seneste fire år været en særdeles omdiskuteret grund i kommunen. Og nu er byggeriet af to punkthuse i tre etager kommet et skridt tættere på at blive til virkelighed.
Onsdag eftermiddag blev et flertal i By- og Kulturudvalget i Odense Kommune enige om at sende en ny lokalplan for hele det gamle område Gerthasminde i otte ugers høring.
Trods protester: Flertal vil bygge etagebyggeri i unikt boligområde
Onsdag blev en selvstændig lokalplan for den omdiskuterede grund ved Gerthasminde vedtaget.
Rettelse
Vi har tidligere skrevet, at lokalplanen var vedtaget, men dette er ikke korrekt. Et flertal i By- og Kulturudvalget har stemt for at vedtage lokalplanen, men da Enhedslisten var imod, har de bedt om at få sagen til afgørelse i byrådet.
I fremtiden kommer der højst sandsynligt til at ligge to etagebyggerier på Falen 20 i Odense.
I hvert fald, hvis det står til et flertal i By- og Kulturudvalget, der onsdag har stemt om en ny lokalplan, efter at der har været strid om grunden de seneste par år.
Den omdiskuterede grund ligger nemlig i det nordvestlige hjørne af Gerthasminde – et boligområde, der er kendetegnet ved en detaljerig arkitektur, tæt bebyggelse og små udearelaer. Byggeriet af boligområdet startede i 1912 og blev færdigt i 1935, og er tegnet af arkitekten Anton Rosen.
Beboere har gjort indsigelser længe
I februar 2021 blev grunden, der i øjeblikket er fyldt med garager, taget ud af lokalplanen for Gerthasminde til stor frustration for områdets beboere.
- Vi så helst, at Falen 20 ikke blev udeladt, for det er besynderligt, at man skærer den luns af. Og vi er jo ikke bare sure naboer, det handler om kultur, sagde den tidligere formand for Gerthasminde beboer- og grundejerforening, Flemming Bonavent Hansen, dengang til TV 2 Fyn.
Inden grunden blev taget ud af lokalplanen, havde 139 ud af 142 adspurgte beboere gjort indsigelse gennem en underskriftindsamling.
“Det er en sag, der har kørt længe, og nu har vi brug for, at der kommer en afgørelse”
I efteråret gjorde beboerne endnu en gang opmærksom på deres utilfredshed over for politikerne ved at sætte en 750 kilo tung H. C. Andersen-statue op, der kigger ud over grunden. Forinden havde flere foreninger foreslået at anlægge en klimahave på grunden, i stedet for de planlagte etagebyggerier.
Beslutningen skal tages i byrådet
Onsdag skulle By- og Kulturudvalget så stemme om den nye lokalplanen for Falen 20.
Her stemte et næsten enigt udvalg for at vedtage planen.
- Det er en sag, der har kørt længe, og nu har vi brug for, at der kommer en afgørelse. Det er ikke nødvendigvis en populær beslutning, men i Venstre mener vi, at det er den rigtige beslutning, siger Araz Kahn (V), der er medlem af byrådet og By- og Kulturudvalget.
Både beboerforeningen for Gerthasminde og ejeren af Falen 20, har onsdag haft foretræde for udvalget inden beslutningen blev taget.
By- og kulturrådmanden i Odense, Søren Windell (K), lægger også vægt på, at de to etagebyggerier vil pynte på bydelen.
- Sagen har kørt i fire år, og vi tager alle betragningerne med i beslutningen.
- Der er en grundejer med et rigtig fint projekt. Vi skal ikke som by have en plet med faldefærdige garager, der ikke bliver brugt til noget, siger rådmanden.
Selvom et flertal i By- og Kulturudvalget stemte for at vedtage lokalplanen, var Enhedslisten imod. Partiet har valgt at begære sagen indbragt til afgørelse i byrådet, hvilket formentlig sker på næste byrådsmøde i slutningen af april.
Efter afgørelsen i byrådet skal lokalplanen sendes i mindst otte ugers offentlig høring. Her har Gerthasmindes beboere endnu en gang mulighed for at gøre indsigelse, inden lokalplanen bliver endeligt vedtaget.
Men Enhedslistens Søren Freislebet valgte at stemme imod og bruge den såkaldte standsningsret, hvilket betyder, at sagen altså igen skal behandles på et byrådsmøde.
Og det ærgrer beboerne i området, at det endnu engang skal tages op - og at det ikke ser ud til at falde til deres fordel.
- Vi er skuffede over, at de ikke straks kunne se, at det er en sag, der ikke kræver en høring. Man kan gentage argumenterne nu, men vi er skuffede over at man ikke kan se de åbnelyse argumenter, siger Sonja Kjærsgaard Nielsen, der er formand for Gerthasminde beboer- og grundejerforening.
Dyb skuffelse
Den omdiskuterede grund ligger i det nordvestlige hjørne af Gerthasminde, der er særligt kendetegnet ved en detaljerig arkitektur, tæt bebyggelse og små udearealer. Byggeriet startede i 1912 og blev færdigt i 1935 og er tegnet af arkitekten Anton Rosen.
Ved flere lejligheder har områdets beboer gjort indsigelser og er kommet med forskellige forslag til, hvad man kan bruge grunden til, så som en klimahave.
“Det drejer sig ikke om, at bestemt beboere ikke vil se på noget byggeri, det handler om området total set, hvor der er brug for luft og et grønt område”
- Vi må lave indsigelser igen og få folk til at skrive flere indsigelser. Forvaltningen bliver overdynget med ekstra arbejde. Og så er det til ingen verdens nytte, for de vil jo alligevel ikke lytte, siger René Brandenborg, der er pensionist og bor i området og tilføjer:
- Det er en dyb skuffelse over, at de er fløjtende ligeglade med alt, der hedder borgerinddragelse og underskrifter.
Støvlerne er stadig på
Det glæder beboerne i området, at standsningsretten blev benyttet, så der er større mulighed for at samle flere underskrifter ind og håbe på en anden afgørelse.
For både René Brandenborg og Sonja Kjærsgaard betyder den gamle arkitektur meget, og derfor ser de ikke positivt på idéen om nybyggeriet på grunden.
- Det vil betyde, at det bliver lukket mere inde og gemt mere væk, i stedet for at være stolte og vise det frem. Det er forfærdeligt, siger René Brandenborg.
Mange på offentlig forsørgelse flytter til Langeland
Mange på offentlig forsørgelse flytter fra storbyerne til landet. En stor del af dem flytter til Langeland.
Langeland Kommune er den kommune, der har den relativt største tilflytning af offentlig forsørgede i alderen 25-64 år.
Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Det er billigere boliger, der får personer uden for arbejdsmarkedet til at flytte fra de store byer til landområderne.
Borgmester Tonni Hansen (SF) bekræfter over for Kristeligt Dagblad udviklingen.
- Man kan tydeligt se, at befolkningssammensætningen er en anden end tidligere. Og at folk på overførselsindkomst flytter til Langeland på grund af vores billige boliger, siger Tonni Hansen til mediet.
Erhvervsrådets analysen er baseret på flyttemønstrene i 2020 og første halvdel af 2021.
Offentligt forsørgede er i den periode strømmet mod Vest- og Sydsjælland, Fyn, dele af Jylland samt Bornholm.
En femtedel er uden for arbejdsmarkedet
Med 12.300 indbyggere er Langeland Kommune den kommune i landet, der i forhold til befolkningstallet har flest tilflyttere på overførselsindkomst.
I 2020 og 2021 var der en nettotilflytning på 40 personer mellem 25 og 64 år på overførselsindkomst.
I forvejen står en femtedel i den aldersgruppe uden for arbejdsmarkedet på Langeland.
Det samme gør sig gældende for mange af de andre kommuner på landet, der har fået flere offentligt forsørgede indbyggere.
Det risikerer at puste til en uheldig samfundsudvikling, lyder advarslen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
- De (offentligt forsørgede, red.) flytter til kommuner, hvor der i forvejen er mange på overførselsindkomst, og det belaster en i forvejen trængt kommunekasse og trækker danmarkskortet skævt, siger senioranalytiker Sune Caspersen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, til Kristeligt Dagblad.
- Det drejer sig ikke om, at bestemt beboere ikke vil se på noget byggeri, det handler om området total set, hvor der er brug for luft og et grønt område. Det drejer sig ikke kun om Gerthasminde, og det er vigtigt at pointere, at det ikke bare er et egoistisk synspunkt, fastslår Sonja Kjærsgaard Nielsen.
Derfor er beboerne også klar til at kæmpe videre for deres sag.
- Vi har støvlerne på. Vi har kunnet samle et stort antal underskrifter mod byggeriet, og det område, vi nu vil afsøge, vil være omkring Vesterbro og dem, der bor tæt på. Vi vil dykke endnu mere ned i teksterne og gøre det endnu klarere for politikerne, siger Sonja Kjærsgaard Nielsen.
