Mange på offentlig forsørgelse flytter til Langeland
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Mange på offentlig forsørgelse flytter fra storbyerne til landet. En stor del af dem flytter til Langeland.
Langeland Kommune er den kommune, der har den relativt største tilflytning af offentlig forsørgede i alderen 25-64 år.
Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Det er billigere boliger, der får personer uden for arbejdsmarkedet til at flytte fra de store byer til landområderne.
Årets Ø er kåret - og den er fynsk
Glæden på Strynø er stor, efter de netop har vundet prisen som Årets Ø 2022.
Den lille sydfynske ø Strynø er onsdag netop blevet kåret som vinderen af prisen Årets Ø.
Og det vækker naturligvis enorm glæde hos øens beboere.
- Vi er simpelthen så glade. Vi har lavet et kæmpe forarbejde, for vi ville så gerne vinde, siger Kirsten Havemann.
“Prisen er rigtig, rigtig vigtig, for det giver en synlighed, og det giver tilflytning, som skaber en lokal udvikling”
Hun er formand for Strynøudvalget og er hovedforfatter på den ansøgning, som Strynø har sendt ind til konkurrencen.
Kirsten Havemann havde egentlig troet, at hun ville få en melding fra juryen bag prisen tirsdag, og hun blev derfor taget lidt på sengen, da hun klokken 8.45 onsdag morgen blev ringet op med den glædelige nyhed.
- Men jeg har lige nået at dele nyheden med vores lille arbejdsgruppe, fortæller hun.
Skaber lokal udvikling
De 218 beboere, der bor på den lille ø, der ligger syd for Tåsinge og vest for Langeland, var nomineret til prisen sammen med Femø og Fejø. Men det var altså den sydfynske ø, der løb med sejren.
Og det er ifølge Kirsten Havemann afgørende for øens udvikling.
- Prisen er rigtig, rigtig vigtig, for det giver en synlighed, og det giver tilflytning, som skaber en lokal udvikling, forklarer Kirsten Havemann.
Udover æren og prisen som Årets Ø vinder Strynø også 50.000 kroner. Og mulighederne for, hvad de skal bruges til, er mange.
- Vi skal finde ud af, hvad pengene skal bruges til. Vi har mange forskellige ting på tegnebrættet, så det glæder vi os til at finde ud af, siger Kisten Havemann.
Det siger juryen om Strynø
- Alle tre nominerede øer Fejø, Femø og Strynø har et helt særligt fællesskab, som imponerede komitéen for Årets Ø under vores besøg. Det har været en svær beslutning, men Strynø kåres nu fuldt fortjent som Årets Ø 2022. På vores besøg på Strynø oplevede vi et helt unikt fællesskab, der går på tværs af generationer og etniciteter. Et fællesskab, der imponerede med deres skole og kulturhus, vuggestue, børnehave, ældreboliger og købmand, der tilsammen vidner om et stort engagement og særligt ø-fællesskab.
Kilde: Mette Ravn, formand for komitéen for partnerskabet bag Årets Ø og bestyrelsesmedlem i Forenet Kredit.
Hun nævner blandt andet et tilskud til den lille, lokale købmand og brocherer til Strynøfærgen, der skal hjælpe med at tiltrække endnu flere nye beboere, som eksempler på, hvad pengene kan bruges til.
Men først skal øens borgere holde en fest og fejre sejren. Det sker den 7. maj, hvor Forenet Kredit, Landdistrikternes Fællesråd og Sammenslutningen af Danske Småøer, der står bag kåringen, kommer til øen over overrækker prisen.
Hvad er det Strynø kan? Det spørgsmål kræsede TV 2 Fyn om, da der blev afholdt event på øen inden kåringen fandt sted. Se det hele i klippet herunder.
Borgmester Tonni Hansen (SF) bekræfter over for Kristeligt Dagblad udviklingen.
- Man kan tydeligt se, at befolkningssammensætningen er en anden end tidligere. Og at folk på overførselsindkomst flytter til Langeland på grund af vores billige boliger, siger Tonni Hansen til mediet.
Erhvervsrådets analysen er baseret på flyttemønstrene i 2020 og første halvdel af 2021.
Offentligt forsørgede er i den periode strømmet mod Vest- og Sydsjælland, Fyn, dele af Jylland samt Bornholm.
En femtedel er uden for arbejdsmarkedet
Med 12.300 indbyggere er Langeland Kommune den kommune i landet, der i forhold til befolkningstallet har flest tilflyttere på overførselsindkomst.
I 2020 og 2021 var der en nettotilflytning på 40 personer mellem 25 og 64 år på overførselsindkomst.
I forvejen står en femtedel i den aldersgruppe uden for arbejdsmarkedet på Langeland.
Det samme gør sig gældende for mange af de andre kommuner på landet, der har fået flere offentligt forsørgede indbyggere.
Kathja kæmper for mere i SU - har to jobs for at få økonomien til at række
Bør udeboende studerende få mere i SU? Det mener Kathja Lykke Larsen. For når elregningen og priserne stiger, går det ud over uddannelsen.
Da Kathja Lykke Larsen startede på ergoterapeut-studiet i Odense i februar, havde hun regnet med at bruge flere timer på det.
Men høje prisstigninger har gjort, at hun har følt sig nødsaget til at skrue ned for forventningerne - og antallet af timer, hun bruger på studiearbejde.
- Jeg studerer jo her på et 40 timers studie, og samtidig har jeg to jobs ved siden af. Så jeg er nødt til at nedprioritere mit studie for at få det til at løbe økonomisk rundt, fortæller hun.
“Det er rigtig møgforkælet af mig at sidde og sige, at det er et problem, vi ikke får nok i SU”
I 2022 får udeboende på videregående uddannelser 6.397 kroner før skat om måneden i SU. Men det er på nuværende tidspunkt ikke nok ifølge Kathja Lykke Larsen. Derfor har hun lavet et borgerforslag.
- SU-satserne burde hæves for udeboende på videregående uddannelser, for vi får kun regninger, der stiger og stiger og stiger. Som det ser ud lige nu, er det svært at følge med, fortæller hun.
Kom med til fællesspisning
Hver uger tager TV 2 Fyn rundt på Fyn. I denne uge sætter vi fokus på de stigende leveomkostninger. Kom med os på PFA Kollegiet i Odense og få gode råd til at få pengene til at række længere. Vi byder også på en let og budgetvenlig aftensmad. Det er torsdag den 7. april klokken 17-18.
Tilmeld dig ved at skrive en mail til os på event@tv2fyn.dk.
Studerende hårdt ramt
Ifølge Christian Kronborg, der er lektor i Økonomi ved SDU, er det også netop studerende og andre på overførselsindkomst, der rammes hårdest af prisstigningerne.
Dels har de færre penge mellem hænderne. Derudover er der en indbygget forsinkelse i den måde, SU-satser bliver reguleret efter de generelle lønstigninger, påpeger han.
- Når der skal forhandles løn, vil lønmodtagerne stille krav om, at deres løn skal stige. Det vil man efterhånden se i lønstatistikkerne, og derefter vil det føre til, at SU-satserne og dagpengene bliver sat op, fortæller Christian Kronborg og fortsætter:
- Derfor halter overførselsindkomsterne noget efter de her prisstigninger, som vi ser nu.
Og det mærker flere af de studerende på UCL i Odense:
Går ud studiet
Selvom flere andre studerende fortæller, at de mærker prisstigningerne, føler de sig ikke så hårdt ramt som Kathja Lykke Larsen. Men hun er ærgrer sig over de konsekvenser, hun og andre kan mærke.
- Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, jeg er nødt til at nedprioritere mit studie, fordi jeg kan jo mærke, at jeg kommer til at lakke bagud både fagligt og socialt, fordi jeg er nødt til at arbejde.
I mange andre lande skal man både betale for at studere og for sine leveomkostninger. I Danmark får man både SU, når man studerer, og to måneders sommerferie. Så er problemet så stort?
- Det er rigtig møgforkælet af mig at sidde og sige, at det er et problem, vi ikke får nok i SU. Men realiteten er bare, at vi er nødt til at tage ekstra jobs ved siden af. Og med et studie, der varer 40 timer om ugen, er vi nødt til at nedprioritere vores studie og ikke være lige så forberedte til timerne, når vi møder op, siger Kathja Lykke Larsen.
Vil du vide mere om, hvordan du får råd til hverdagen? Så kom med til TV 2 Fyns Event torsdag kl. 17. Se mere her:
Det risikerer at puste til en uheldig samfundsudvikling, lyder advarslen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
- De (offentligt forsørgede, red.) flytter til kommuner, hvor der i forvejen er mange på overførselsindkomst, og det belaster en i forvejen trængt kommunekasse og trækker danmarkskortet skævt, siger senioranalytiker Sune Caspersen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, til Kristeligt Dagblad.
Minister reagerer på Kim Brixens død: - Hvor er det en trist nyhed
kopieret!
Lægefaglig direktør hos Odense Universitetshospital Kim Brixen døde pludseligt og uventet i hjemmet i lørdags.
Efterfølgende har kolleger mindes Kim Brixen som en “fantastisk kollega” og en helt igennem rar person.
Ovenstående kan økonomiminister Stephanie Lohse nikke genkendende til, og ligesom andre mindes hun Kim Brixen som en person, der spillede en stor rolle for udviklingen af sundhedsvæsenet i Region Syddanmark.
- Kim har haft kæmpestor betydning for OUH, SDU og Region Syddanmark og sat markante aftryk i forhold til forskning, nye teknologier, ny medicin og udvikling af sundhedsvæsenet. Alt sammen til gavn for patienterne, skriver hun i et opslag under nyheden om Kim Brixens død på TV 2 Fyns Facebook.
Kim Brixen har gennem de seneste ti år fungeret som lægelig direktør på OUH. Her har han blandt andet arbejdet sammen med Stephanie Lohse. Det samarbejde mindes hun også.
- Så var han bare en fornøjelse af være sammen med. Mange varme tanker først og fremmest til familien, men også til de mange kolleger og gode venner på OUH og i regionen, lyder det i opslaget.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en uddybende kommentar fra Stephanie Lohse, men det har endnu ikke været muligt.
Odense Bulldogs sænket i målrig affære
kopieret!
Det var tæt på at lykkedes med et flot comeback, men det endte med en lang næse for det bedste fynske ishockey-mandskab, Odense Bulldogs.
De var en tur i Rungsted for at møde Seier-mandskabet, der til trods for en tidlig Odense-føring var foran 3-1 efter første periode.
Anden periode endte med samme cifre bare i omvendt favør, og på den måde startede tredje periode helt lige, 4-4.
Her trak Rungsted Seier det længste strå, da med en scoring tidligt og sent i perioden vand 6-5. Odense Bulldogs har dog stadig godt fat i toppen af Metal Ligaen, hvor de indtager en tredjeplads. De har dog to kampe i baghånden i forhold til Aalborg Pirates på andenpladsen - og kun to point op.
Ikke alle kan holde sig i ro - så stor er bøden, hvis du fyrer af for tidligt
kopieret!
I år er der nye regler for affyring af fyrværkeri. Nu gælder affyringsperioden først fra 31. december til og med 1. januar. Sidste år måtte man allerede skyde krudt af 27. december.
Hos Fyns Politi oplever de, at der er nogen, der har svært ved at holde sig inden for den lovlige periode.
- Men flertallet har dog forstået de nye regler, siger Søren Frederiksen, der er vicepolitiinspektør ved Fyns Politi.
Overholder man ikke de nye regler, kan man risikere en bøde på 2500 kroner.
Fynsk band fik trukket økonomisk støtte, men spiller videre
kopieret!
Et kort øjeblik er der stilhed.
- En, to tre…
Så rammer trommeslagerens trommestikker først gulvtammen og taktslaget efter lilletrommen, mens bassist, leadguitar og keyboard finder ind i nummerets rytme. Vi er i et øvelokale i Kansas City, et spillested i Odense fyldt med lokaler mangen til det, hvor bandet BALI netop er gået i gang med sangen “Free”.
- Jeg skrev den, fordi jeg stammer. Den handler om at være fri, selv om du har et handicap. Ja, jeg stammer, men jeg er jo også bare et menneske, slår guitarist og sangskriver Mikkel Bo Lolk Larsen fast, da den sidste tone har lydt i det rockede nummer.
Som flere af de andre har han været med i BALI i en årrække.
Det vil sige, at han også var med dengang orkesteret fik tilskud af Odense Kommune. Et tilskud der forsvandt for et par år siden. Dengang valgte grundlægger og musikpædagog Gerhard Pischinger at gå på pension. Men nu er han tilbage i BALI. For orkesteret vil stadig det samme - spille og give koncerter.
- Det var tænkt som et projekt, der skulle give unge med diagnoser en mulighed for at spille så tæt på professionelt som muligt. Vi har udgivet mange cd’er og spillet koncerter så langt væk som Japan. Det var en herlig tid. Nu er vi seks medlemmer samlet igen, for vi prøver at fortsætte, også selv om vi ikke har nogen økonomisk støtte, fortæller Gerhard Pischinger.
For at få råd til instrumenter og - på sigt - et eget øvelokale, arbejder BALI på at danne en forening. På den måde bliver det muligt at søge fonde om tilskud.
- Hvis det lykkes, kan vi komme mere ud at spille. Og det er det vi allerhelst vil, slår Gerhard Pischinger fast.
DMI udsender varsel - nytårsaften kan gå hen og blive en fuser
kopieret!
Der er dårlige nyheder til de fynboere, der glæder sig til at fyre krudt af nytårsaften.
DMI har mandag aften udsendt et varsel om kraftig regn, hvilket betyder, at DMI forventer, at der i perioden fra klokken 19 nytårsaften og til samme tidspunkt dagen efter kan falde mellem 30 og 50 millimeter regn.
Modsat et skybrudsvarsel, så er det ikke forventningen, at al regnen vil komme inden for 30 minutter. Der er snarere tale om langvarigt regnvejr.
Det centrale og sydlige Jylland samt Fyn ser ud til at få mest, skriver DMI, der samtidig minder om, at det vil blæse kraftigt fra sydvest, en overgang med vindstød lokalt op til hård eller stormende kuling.
Farlig trend stiger blandt unge - men Danmark har fortsat ingen aldersgrænse
kopieret!
En tur i solariet er for mange af de unge, som TV 2 Fyn mandag talte med, en del af forberedelsen til nytårsaften.
- Det giver noget selvtillid. Man synes, man er pænere, hvis man er brun, siger 21-årige Mia Vinter, der planlægger at tage forbi et solcenter inden nytår.
Men det er ikke uden risiko at lægge sig ind under rørene i et solarie.
Solariebrug øger risikoen for modermærkekræft med 20 procent. Men lægger du dig under den kraftige uv-stråling, før du fylder 35 år, øges risikoen for modermærkekræft med hele 60 procent, viser tal fra Kræftens Bekæmpelse.
Alligevel er Danmark ifølge Kræftens Bekæmpelse et af de eneste lande i Europa, der ikke har aldersbegrænsning på solariebrug.
- Jeg håber selvfølgelig ikke, det rammer mig
Så længe modermærkekræften ikke er at se, er det svært at forholde sig til den, mener flere unge.
- Det er svært at se konsekvenserne for sig, når det ikke er noget, man oplever, siger Mia Vinter, der lægger vejen forbi et solcenter tre gange om ugen.
Heller ikke 17-årige Anders Jensen overvejer risiciene ved at udsætte sin krop for kunstig uv-stråling en gang om ugen.
- Mine forældre tænker meget over det og siger det også til mig, men jeg tænker ikke så meget over det selv. Jeg håber selvfølgelig ikke, det rammer mig, siger han.
Og sådan er der flere, der tænker. Men i 2022 døde 275 danskere af modermærkekræft, lyder det fra Kræftens Bekæmpelse. Samtidig viser en ny rapport, at flere unge er begyndt at bruge solarie i løbet af de seneste år.
Over halvdelen er under 18 år ved solariedebut
14 procent af de 15-25-årige har brugt solarium mindst én gang inden for det seneste år. Det er en stigning fra 10 procent i 2019 til 14 procent i 2023.
63 procent af de unge var under 18 år første gang, de gik i solarium, mens 9 procent var børn i alderen 9-13 år, da de havde debut under uv-strålerne.
Kilde: Unges solarievaner 2023
Ingen aldersgrænse for solariebrug
Og det kan der sættes en dæmper for, mener Kræftens Bekæmpelse.
Forskere bag Kræftens Bekæmpelse vurderer, at 1.942 danskere kunne have undgået modermærkekræft i 2045, hvis man havde indført aldersgrænsen på 18 år i 2014, hvor der blev fremsat et lovforslag for aldersbegrænsning på solariebrug.
- En aldersgrænse vil sende et klart signal om, at solariebrug ikke er for børn og medføre færre tilfælde af modermærkekræft i fremtiden. Erfaringer fra udlandet viser, at en 18-års aldersgrænse for solariebrug er et effektivt værktøj til at få færre unge til at gå i solarium, siger Christine Lind Tybring, der er specialkonsulent i Kræftens Bekæmpelse.
Og netop alderen har betydning, fastslår specialkonsulenten.
- Så længe man stadig er under udvikling, har man hyppigere celledeling, og så kan påvirkninger som uv-strålinger i højere grad lave skader, end hvis man er ældre. Derudover så har man også bare flere år, hvor man kan udvikle kræft, jo yngre man er, når man starter med at få uv-stråling, siger Christine Lind Tybring.
Farligere end solens stråler
Uv-strålingen i et solarium svarer til et uv-indeks på 12. I Danmark kommer uv-indekset aldrig over 7.
Samtidig kommer der sol på hele kroppen, både forfra og bagfra, og som regel uden tøj på. Og så foregår det typisk i vintermånederne, hvor huden er meget bleg.
Danmark har en af de højeste forekomster af modermærkekræft i verden. Gennem de seneste 30 år er forekomsten af modermærkekræft steget markant.
Kilde: Christine Lind Tybring, Kræftens Bekæmpelse
Kræft i huden, Sundhedsstyrelsen
Opbakningen har aldrig været større
Tilslutningen til en aldersgrænse på 18 år har aldrig været højere, konkluderer Kræftens Bekæmpelse i en rapport. Hele 76 procent af de unge mener, at der skal være en aldersgrænse på 18 år for at gå i solarium i Danmark. Men spørger man de unge under 18 år i Odense, er der flere, som synes, at aldersgrænsen bør være lavere end 18 år.
- Jeg synes, det er en god idé, men det kommer an på, hvor man sætter grænsen. Jeg tænker, at fra 15 år og op kan man godt selv tage styringen over, hvad man laver, siger Emma Munch Littau, der går i 10. klasse.
17-årige Anders Jensen går også ind for en aldersgrænse, trods han fortsat gerne selv vil kunne gå i solarium en gang om ugen.
- Jeg kender nogle, der er meget yngre end mig, som gør det, så derfor ville det nok være en meget god idé med en aldersgrænse, siger han.
Udskældt fynbo vil være borgernes vagthund i byrådet - bare ikke for det parti, han er medlem af
Nils Skeby, der har været ansigtet på modstanden mod koncerterne på blandt andet Dyreskuepladsen i Odense, vil i byrådet til kommunalvalget i 2025.
Hvorfor?
De lydtætte mure i Odense Byråd skal brydes ned, og hvis man spørger manden selv, er han den helt rette til at gøre det.
- Jeg stiller op, så odenseanerne kan få en vaghund, der sikrer fri adgang til information fra byrådssalene, fortæller han til TV 2 Fyn.
Nils Skeby er i dag medlem af Liberal Alliance, men han stiller ikke op som kandidat for partiet.
Bryder med alliancen
I sommer blev Nils Skeby ellers godkendt som kandidat til byrådsvalget for Liberal Alliance, men på grund af et ultimatum fra spidskandidat, Araz Khan, omkring opbakning af den nye lokalplan, der skal sikre fremtidens kæmpekoncerter, har han trukket sig som kandidat for partiet.
I stedet for er han ved at skabe en borgerliste.
Dog er han forblevet medlem af Liberal Alliance.
- Jeg har da tænkt på at melde mig ud, men jeg deler fortsat mange af partiets værdier, siger han.
Og står det til ham, forbliver han medlem.
- Hvis partiet fortsat vil have mig, så bliver jeg, fortsætter Nils Skeby.
Odenseaneren, der tidligere har været kritisk over for borgmester Peter Rahbæk Juel (S) og rådmand Søren Windell (K) fortæller dog, at det ellers er slut med alliancer.
- Hvis jeg skal være en vagthund, skal jeg kunne være kritisk overfor alt og alle, og derfor indgår jeg ikke i alliancer, siger han.
Drømmer om en borgerliste med fem til syv kandidater
Selvom der ikke skal indgås alliancer, håber han på at blive valgt ind med ligesindede.
- Jeg drømmer om, vi kan skabe en borgerliste med fem til syv kandidater.
Han er dog opmærksom på, at kampen bliver hård.
- Folk har en tilbøjelighed til at stemme på partifarven, så det bliver svært.
Alligevel håber Nils Skeby på, at borgerne kan se idéen i projektet.
- Vi stiller op, fordi vi tror på, det kan lade sig gøre at få os valgt ind.
Selv hvis det ikke skulle lykkes at få valgt det ønskede antal ind via borgerlisten, understreger Nils Skeby, at han stadig kan udføre det arbejde, han går til valg på.
- Skulle jeg blive valgt ind som ene mand, står jeg selvfølgelig udenfor politisk indflydelse. Men jeg vil gøre alt i min magt for at fortælle om det, der sker bag de lukkede døre, siger han afsluttende.
Har du styr på reglerne til nytår? Test din viden her
kopieret!
Hvordan var det nu lige med afstanden til nytårsraketten, var der også noget med stråtage og sikkerhed, og hvad gør man egentlig med en fuser?
Bulder og brag kommer til at fylde i nattehimmelen, når vi hopper ind i 2025.
Og med nytårsaften lige rundt om hjørnet, er det sidste chance for at få helt styr på regler og gode råd.
Derfor har vi på TV 2 Fyn sammensat en teoriprøve med 10 spørgsmål, så du kan komme sikkert ind i det nye år.
Spørgsmålene er baseret på oplysninger fra Dansk Erhverv, Sikkerhedsstyrelsen, Bolius, GF Forsikring og en artikel fra TV 2.
Læge udstilles med navn efter alvorlige fejl - overså tegn på kræft og depression
kopieret!
Styrelsen for Patientklager har offentliggjort navnet på en fynsk praktiserende læge, efter han gentagende gange har fået kritik.
Kritikpunkterne går blandt andet på, at lægen overså symptomer på kræft hos to patienter og ikke lavede en underretning på en patient, der havde tegn på depression.
I den ene sag blev en patient behandlet mod hæmorider, selvom vedkommende havde mere permanente gener, som burde have rejst en mistanke.
Patient klagede efter kræftdiagnose
Lægen, Torsten Rahbek Rudbæk, har blandt andet praktiseret hos Idrætsklinikken i Odense.
I den omtalte sag lyder kritikken, at Torsten Rahbek Rudbæk skulle have rejst mistanke om endetarmskræft og have henvist til et kræftpakkeforløb på denne mistanke.
Men det gjorde han ikke, og efterfølgende har patienten valgt at klage, da vedkommende fik konstateret endetarmskræft.
I en anden lignende sag kritiseres den fynske læge for ikke at agere på, hvad der kunne være symptomer på kræft.
Ingen underretning trods tegn på depression
I en tredje sag kritiseres Torsten Rahbek Rudbæk for ikke at have opfyldt sin underretningspligt i en sag om et barn, der muligvis havde behov for særlig støtte.
Gennem fem konsultationer i 2021 blev der rapporteret tegn på angst, depression og udtalelser om ikke at ville leve. Det fik dog ikke lægen til at lave en underretning.
Det er på trods af, læger har pligt til at handle ved mistanke, uanset om en anden sundhedsperson allerede har sendt en underretning.
Fuldt navn offentliggjort
Styrelsen for Patientklager begrunder selv, hvorfor de har valgt at offentliggøre navnet på den fynsk praktiserende læge.
- Afgørelsen vil blive offentliggjort, da det er tredje gang inden for de sidste 5 år, vi giver kritik til praktiserende læge Torsten Rahbek Rudbæk, skriver de på deres hjemmeside.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Torsten Rahbek Rudbæk. Han har dog ikke ønsket at kommentere sagen.
- Som læge har jeg tavshedspligt og må derfor ikke udtale mig om konkrete patientforløb, skriver han i et skriftligt svar.
Derfor holdt dronning Margrethes kronebil pludselig midt i gågaden
kopieret!
Folk i gågaden i Odense fik sig mandag et overraskende syn, hvis de befandt sig omkring Brandts Kunstmuseum ved middagstid.
For pludselig kom dronning Magrethes Bentley Bentayga Hybrid kørende op foran Brandts Kunstmuseum, og var man lidt heldig fik man også dronningen at se.
Hun var nemlig forbi museet på privat besøg.
Det oplyser museets direktør Stine Høholt, der fortæller, at dronning Magrethe kom for at se udstillingen Nål og Tråd, hvor det seneste portræt af dronning er udstillet.
- Dronning Magrethe viste meget stor interesse for emnet og værkerne, fortæller direktøren efterfølgende.
Udstillingen “dykker ned i håndarbejdets righoldige traditioner og kunstneriske nybrud.”
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her