Da Kathja Lykke Larsen startede på ergoterapeut-studiet i Odense i februar, havde hun regnet med at bruge flere timer på det.
Men høje prisstigninger har gjort, at hun har følt sig nødsaget til at skrue ned for forventningerne - og antallet af timer, hun bruger på studiearbejde.
- Jeg studerer jo her på et 40 timers studie, og samtidig har jeg to jobs ved siden af. Så jeg er nødt til at nedprioritere mit studie for at få det til at løbe økonomisk rundt, fortæller hun.
Det er rigtig møgforkælet af mig at sidde og sige, at det er et problem, vi ikke får nok i SU
I 2022 får udeboende på videregående uddannelser 6.397 kroner før skat om måneden i SU. Men det er på nuværende tidspunkt ikke nok ifølge Kathja Lykke Larsen. Derfor har hun lavet et borgerforslag.
- SU-satserne burde hæves for udeboende på videregående uddannelser, for vi får kun regninger, der stiger og stiger og stiger. Som det ser ud lige nu, er det svært at følge med, fortæller hun.
Kom med til fællesspisning
Studerende hårdt ramt
Ifølge Christian Kronborg, der er lektor i Økonomi ved SDU, er det også netop studerende og andre på overførselsindkomst, der rammes hårdest af prisstigningerne.
Dels har de færre penge mellem hænderne. Derudover er der en indbygget forsinkelse i den måde, SU-satser bliver reguleret efter de generelle lønstigninger, påpeger han.
- Når der skal forhandles løn, vil lønmodtagerne stille krav om, at deres løn skal stige. Det vil man efterhånden se i lønstatistikkerne, og derefter vil det føre til, at SU-satserne og dagpengene bliver sat op, fortæller Christian Kronborg og fortsætter:
- Derfor halter overførselsindkomsterne noget efter de her prisstigninger, som vi ser nu.
Og det mærker flere af de studerende på UCL i Odense:
Går ud studiet
Selvom flere andre studerende fortæller, at de mærker prisstigningerne, føler de sig ikke så hårdt ramt som Kathja Lykke Larsen. Men hun er ærgrer sig over de konsekvenser, hun og andre kan mærke.
- Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, jeg er nødt til at nedprioritere mit studie, fordi jeg kan jo mærke, at jeg kommer til at lakke bagud både fagligt og socialt, fordi jeg er nødt til at arbejde.
I mange andre lande skal man både betale for at studere og for sine leveomkostninger. I Danmark får man både SU, når man studerer, og to måneders sommerferie. Så er problemet så stort?
- Det er rigtig møgforkælet af mig at sidde og sige, at det er et problem, vi ikke får nok i SU. Men realiteten er bare, at vi er nødt til at tage ekstra jobs ved siden af. Og med et studie, der varer 40 timer om ugen, er vi nødt til at nedprioritere vores studie og ikke være lige så forberedte til timerne, når vi møder op, siger Kathja Lykke Larsen.
Vil du vide mere om, hvordan du får råd til hverdagen? Så kom med til TV 2 Fyns Event torsdag kl. 17. Se mere her: