Fynske landmænd hårdt presset: Tørke ødelægger høst
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Maj var Danmarks solrigeste måned nogensinde. Skal høsten blive bare nogenlunde, skal der 40 millimeter regn til nu. Mange steder på Fyn har landmændenes afgrøder allerede lidt uoprettelig skade.
Johan Bebe ved Sallingelund på Midtfyn bakser med sin vandingsmaskine.
Han er en af de meget få landmænd på Fyn, som har muligheden for at kunstvande sine marker.
For mens vandingsmaskinerne i det vestlige Jylland kører i døgndrift for tiden, så er de et særdeles sjældent syn her på Fyn.
- Man skal have vandingstilladelse for at have lov at vande. Og der er ikke mange steder på Fyn, at jorden er så sandet, at det er nødvendigt at vande. Vi har sandjord, så vi har vandingstilladelse, fortæller Johan Bebe.
Og det priser han sig lykkelig for i år.
For selvom den midtfynske landmand har muligheden for at vande, har hans afgrøder alligevel nået at tage skade af tørken.
Johan Bebe peger på en af de gule pletter i sin hvedemark.
- Ja, der er nærmest ingenting. Det er simpelthen avlen, der er tørkeramt. Fuldstændig.
Tørke stresser planter
Med 360 solskinstimer blev maj i år nemlig Danmarks mest solrige måned nogensinde. Derfor er situationen efterhånden kritisk hos de fynske landmænd.
Det fortæller Leif Hagelskjær, der er afdelingschef for Planteavl hos den fynske landbrugsrådgivning Centrovice.
- De fleste områder på Fyn er det ret alvorligt. Der er nogle steder, der er kommet lidt regn, men det er slet ikke nok. Vi skal op og have 30-40 millimeter regn nu, siger Leif Hagelskjær.
Varmen og tørken fortsætter på Fyn
Fynboerne kommer ikke lige foreløbig til at se grå skyer på himlen eller mærke regnen i ansigtet. Varmen og de solrige dage kommer nemlig til at fortsætte et godt stykke tid endnu.
Solen har igen den store hovedrolle i vejret på Fyn, og alt tyder på at den bliver ved med at have det et godt stykke tid endnu.
For mens mange fynboer skynder sig til strande for at nyde det varme vejr og solen, så tørster mange landmænds marker, og der ikke mange tegn på, at sommervejret tager en pause lige foreløbigt.
TV 2 Vejrets seneste prognoser viser nemlig, at varmen fortsætter hele næste uge med, og måske endnu også et stykke ind i uge 24.
Temperaturerne bliver især høje her i weekenden, hvor der er lovet helt op til 26 graders varme og ingen vind. Det vil derfor også komme til at føles meget varmt, fordi der ingen vindpust er til at køle én bare lidt ned.
Dermed starter sommermåneden juni på samme måde, som forårsmåneden maj slap, hvor det endte med at blive den varmeste maj nogensinde.
Det tegnede ellers vådt
Prognoserne har ellers ikke set lige varme og solrige ud hele tiden. Faktisk så viste de første prognoser ifølge TV 2 Vejret, at den nye uge skulle begynde noget køligere.
Men nu ser det ud som om, at det ikke bliver til noget. Den rigtigt kølige luft går nemlig nord og øst om Danmark og ender i stedet i Baltikum.
Det betyder også, at tørken for alvor er kommet til Fyn og resten af Danmark. TV 2 Vejret skriver, at der nu er en forøget eller høj risiko for tørke i hele landet.
Han forklarer, at tørken stresser planterne.
- Når der ikke kan optages vand nok gennem rødderne, forceres udviklingen, og så kommer akset frem tidligere, end det ellers ville. Men det betyder også, at der bliver færre kerne, og de bliver mindre, forklarer Leif Hagelskjær.
Det afhænger meget af jorden, hvor hårdt tørken er gået ud over afgrøderne.
På meget let eller sandet jord har afgrøderne allerede lidt uoprettelig skade, vurderer Leif Hagelskjær.
Andre steder, hvor jorden bedre er i stand til at holde på vandet, kan høsten stadig nå at blive rimelig, lyder vurderingen.
Beredskabsstyrelsen gør ekstra mandskab klar til tør weekend
Ekstra mandskab er klar til at rykke ud i weekenden, hvis der er den mindste gnist. Brandvæsen opfordrer til forsigtighed med ild ude.
Høj sol, høje temperaturer og en knastør vegetation. For mange et glædeligt sommerscenarie men for Beredskabsstyrelsen en grund til bekymring.
Derfor har Beredskabsstyrelsen taget ekstra foranstaltninger forud for den varme og tørre weekend. Det inkluderer blandt andet, at styrelsen har flere folk til rådighed som hurtigt kan rykke ud - og det gælder også i det fynske.
Det forklarer operativ chef Lars Høj Schou fra Beredskabsstyrelsen.
- Tørkeindekset viser, at det er meget tørt de steder, hvor der er sandjorde og mange nåletræer. Vejrudsigten viser rigtig varmt vejr. Det betyder, at vi forudser, at vi risikerer mange naturbrande, siger han.
- Derfor har vi gjort det, at vi har ekstra vagthold i baghånden på vores centre. Således at vi kan rykke ud i starten eller begyndelse af en brand.
For nylig har styrelsen arbejdet med at slukke en naturbrand ved Randbøl Hede nær Billund.
Siden har flere kommuner haft afbrændingsforbud, og seks kommuner - Billund, Vejle, Kolding, Vejen, Fredericia og Middelfart - har stadig et.
Overvej ilden
Derfor beder styrelsen også om hjælp. Borgere opfordres til at benytte indrettede bålpladser, hvis man skal tænde bål eller grill. Med mindre det blæser meget eller er meget tørt. Så anbefales borgerne at lade være.
Derudover ser Beredskabsstyrelsen gerne, at cigaretskodder ender alle andre steder end i den tørre natur.
I Vestsjælland lyder meldingen, at tørkeindekset er oppe på 9 ud af 10 mange steder.
Det får Vestsjællands Brandvæsen til at opfordre borgere til at være meget forsigtige, hvis de tænder ild i naturen.
Her lyder det fra Lasse E. Jørgensen, der er chef for myndighed og forebyggelse i Vestsjællands Brandvæsen, at borgere bør overveje, om det er nødvendigt at åbne ild i forhold til vejrsituationen.
- Hvis man kan vente med at afbrænde bål, brænde ukrudt og lignende aktiviteter, så vent til naturen ikke længere er så tør, siger han i en kommentar.
- Men vi har nedjusteret vores forventninger til udbyttet, siger Leif Hagelskjær.
Det samme har Johan Bebe på Midtfyn. For selvom han vander, er der fortsat pletter i hveden, der ikke rigtig bliver til noget.
- Vi er bagefter med at vande. Så det her, vi står ved siden af, kommer vi ikke rigtig til at få noget ud af i år. Men jeg er jo heldig, at jeg kan vande. Måske kan jeg nå at redde lidt. Det er der mange landmænd på Fyn, som ikke kan.
Hvem skulle have troet det: Udsigt til pæn høst trods møgvejr
Landmændene er bagud med høsten. Ustadigt sommervejr driller. Men lykkes det at få høsten i hus, så tegner det faktisk til et år med udbytter på den pæne side af middel.
Det ustadige sommervejr gør det svært for de fynske landmænd at få høsten i hus. Alle steder høster de nærmest panisk, så snart der er en solskinsdag.
Og der er stadig lang vej endnu.
I øjeblikket mangler de fynske landmænd at høste cirka 60 procent af deres afgrøder. Og det er især de to helt store afgrøder, der stadig mangler: Hveden og vårbyggen.
Det oplyser detaildirektør Lars Thorø, DLG Fyn. Det er DLG Fyn som aftager cirka halvdelen af de fynske landmænds korn og frø.
- Landmændene er ved at have travlt. Tilbage i 2013 eller -14 havde vi et år, hvor de var færdige med høsten allerede 5. august. Nu skriver vi den 14., og de er ikke engang halvvejs, siger Lars Thorø.
Men når det er sagt, kan høsten sagtens ende med at blive ganske god alligevel, oplyser detaildirektøren.
- Indtil videre tegner det til en høst på den positive side af middel. Langt de fleste af landmændenes afgrøder i dag bliver sået om efteråret. Og de har altså haft godt af den milde vinter. Foråret var også fornuftigt. Derfor er det da også lidt træls, at det skal drille her til sidst med så ustadigt vejr, nu hvor høsten skal i hus, siger Lars Thorø.
Dyrt: Halvdelen af høsten skal tørres
Det kan nemlig hurtigt gå hen og blive en dyr affære at høste vådt korn. Vandprocenten i en afgrøde som hvede må helst ikke kommer over 15 procent.
Men landmændene er efterhånden så pressede, at de bliver nødt til at høste med højere vandprocenter end det.
- Vandprocenterne er generelt for høje. Det er nok halvdelen af høsten i år, der skal tørres efterfølgende. Sådan er det jo, når man er nødt til at stjæle sig til høsten mellem bygerne, siger Lars Thorø.
Og det kan blive en dyr affære. Som en tommelfingerregel, oplyser Lars Thorø, koster det cirka 100 kroner at tørre et ton korn mekanisk, hvis det er tre-fire procent for vådt.
Prognose: Faldende kornpriser
De fynske landmænd høster cirka 130 hektar korn i år. Men selvom høstudbytterne går hen og bliver pæne, så lurer der en anden udfordring.
I begyndelsen af august udsendte USA's landbrugsministerium en rapport, der forudser faldende kornpriser.
Prisfaldet skyldes, at russerne og de tidligere Sovjet-stater øgede deres produktion af især hvede sidste år. Og den hvede har de stadig på lager.
Og det kan hurtigt gå hen og presse prisen på dansk korn ned også.
- Hvede sælger vi typisk på de samme markeder som russerne. Det er til lande som Nordafrika, Sydafrika, Algeriet og Egypten. Så når russerne har overskud af korn, vil det helt sikkert også få betydning for kornpriserne herhjemme, siger Lars Thorø.
Mange landmænd vil derfor formentligt vælge at vente med at sælge deres korn. Og det kan der være god ræson i. For ifølge prognoser vil kornpriserne formentligt stige igen i løbet af efteråret eller vinteren.
- Man forventer, at den globale produktionskurve vil knække i løbet af 2017-18. I USA har de haft en lidt dårligere hvedehøst. Det samme gælder Australien og Spanien, hvor de har haft tørke. Så udbuddet bliver mindre. Samtidig stiger den globale efterspørgsel på korn i takt med befolkningstilvæksten, siger Lars Thorø.
Men det er altså stadig prognoser, man først kan bruge til noget, når kornet er i hus.
Og helst så tørt som muligt.