Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Priserne på fersk grisekød vil i næste uge ramme det højeste niveau siden 2001. Det skaber glæde og optimisme hos de fynske svineproducenter.
Mangel på svinekød på det globale marked har fået priserne på grisekød op på det højeste niveau siden 2001. Det er udbredt svinepest i både Afrika og Asien, der trækker priserne gevaldig op.
- De asiatiske indkøbere sidder helt fremme på stolene lige nu for at sikre sig råvarer til fejringen af det kinesiske nytår i slutningen af januar, fortæller Lars Albertsen, der er global salgsdirektør i Danish Crown.
Pludselig himmelflugt
I denne uge ramte noteringen for svinekød 12.80 kroner for et kilo slagtesvin, og det luner hos de omkring 130 fynske svineproducenter med over 100 søer.
Fynsk landmand er årets slagtesvineproducent
På kongres for 2000 danske svineproducenter blev fynske Martin Boe Madsen kåret som årets producent af slagtesvin.
Den fynske landmand Martin Boe Madsen fra Ebberup er blevet kåret som årets slagtesvineproducent ved den årlige kongres for danske svineproducenter i Herning.
Ved den årlige kongres samles 2000 svineproducenter to dage for at netværke, dele viden og altså også hylde nogle af de kollegaer, der gør det ekstra godt.
- Martin har været dygtig til at skære unødige omkostninger i produktionen væk, og smågrise er indkøbt til en gennemsnitlig lav pris. Produktionen foregår på to ejede og to lejede ejendomme. Ifølge Martin fungerer kombinationen af eje og leje godt. Det har sikret ham fleksibilitet og er med til at holde både kapacitets- og kapitalomkostninger på et lavt niveau, lød det i begrundelsen fra formand for Videncenter for Svineproduktion, Erik Larsen, da prisen blev overrakt.
Prisen som årets slagtesvineproducent gives i samarbejde med Fagmagasinet SVIN, og i år er vinderen kåret på baggrund af tal i Business Check SVIN i 2015.
- Det er blevet lidt sjovere at producere grise. Noteringen startede ellers lavt i år, men så er den pludselig røget på himmelflugt. Mest på grund af andres ulykke, siger Kasper Nordtorp, der er svinebrugskonsulent hos landbrugsorganisationen Centrovice.
Og himmelflugten forventes at fortsætte den kommende tid, når efterspørgslen efter svinekød til julen tager til i Europa de kommende måneder.
Lander lunt sted
- Det er bestemt noget, der kan mærkes. Når vi får afregningerne, så betyder det rigtig meget om et svin bliver afregnet til 12 kroner eller 7 kroner per kilo, siger Kasper Nordtorp.
Den øgede indtjening lander på et lunt sted for mange fynske svineproducenter.
Dyrskuets sikre hit: Kælegrise der snart bliver til flæskesteg
Børnene er ellevilde med de søde kæle- og væddeløbsgrise. Men de ender som flæskesteg efter dyrskuet.
Der bliver jublet og hujet, klappet og kælet i den ene ende af Det Fynske Dyrskue.
Grisevæddeløb og de små kælne grissebasser på otte uger trækker børn i stimevis forbi det lille aflukke med smågrise og de legesyge væddeløbs-sprintere.
De små basser er lige så kloge, hvis ikke klogere end hunde, og de nyder at løbe rundt på den intermistiske bane til stor jubel fra de mange børn.
Nogen har snydt og trænet på forhånd, oplyser Mikkel Dreyer fra Fyns Landboungdom.
Han har været med til at arrangere væddeløb de seneste syv år.
- Jeg ved, at der er nogen, der træner grisene på staldgange. Det er primært Ringstedgaard, ved jeg.
Det er racerne dyroc og yorkshire, der spæner rundt på banen.
Der er klogere end hunde
I følge Mikkel Dreyer er det grisene selv, der har motivation til at spæne rundt. Det er ikke noget, de skal tvinges til.
- Det kommer helt naturligt, at de vil fremad, siger han.
De fleste væddeløbsgrise er en tand ældre end klappegrisene.
- Jeg vil næsten påstå, at grisene er klogere end hunden. Allerede fra helt små ved de, hvor de skal rode for at få mad og skjul, og de bygger rede fra de ikke er ret gamle.
De små grise, der kommer fra SSP-bestande, skal more sig, mens de er på dyrskuet.
- Når dyrskuet er overstået, bliver de slagtet. Det sker af sikkerhedsmæssige grunde på grund af faren for smitsomme sygdomme. Alternativet er at nogen køber dem, men det har vi ikke haft held til at finde, siger Mikkel Dreyer.
- Nogle vil bruge den ekstra indtjening til konsolidering, mens andre har brug for at få udviklet deres forretning, siger svinebrugskonsulenten.
