Fynske virksomheder er klar til ukrainsk arbejdskraft
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Både i hotel, restaurant og håndværkerbranchen er de klar til at byde ukrainsk arbejdskraft velkommen på Fyn, efter særloven blev vedtaget onsdag. Der ligger dog stadig en opgave i at finde ud af, præcis hvordan det skal foregå.
Der er plads til ukrainere, der vil arbejde i Danmark – også på Fyn.
Sådan lyder den generelle melding fra de to brancheorganisationer Horesta og Dansk Håndværk.
- Vi oplever mange virksomheder, også på Fyn, som gerne vil være med til at sikre, at de ukrainere, der kommer til Danmark, får en god start, siger Kristian Nørgaard, der er politisk direktør i Horesta.
Ingen boykot: Fynsk firma fortsætter i Rusland
Den kendte Assens-virksomhed Broen sender ikke de russiske ansatte hjem.
Firmaet Broen fra Assens fortsætter deres produktion i Rusland.
Det slår den hollandske bestyrelsesformand Wim Pelsma fast overfor TV 2 Fyn.
Det betyder, at de cirka 140 ansatte i produktionen i Rusland fortsat er på arbejde. Ifølge Pelsma er det netop hensynet til de ansatte, der gør, at aktiviteterne i Rusland fortsætter. På trods af Ruslands invasion af Ukraine.
- Vi har mange ansatte. Nogle har været ansat i 30-40 år. De ved nærmest ikke, hvad der foregår i Ukraine. De spørger os, hvad det egentlig er, der sker. Det ved de slet ikke noget om. Dem vil vi ikke svigte. De er en del af Broen-familien, siger Wim Pelsma, der er øverste chef i det store hollandske firma Aalberts N. V., der ejer Broen i Assens.
Ikke på grund af pengene
Broen er et hæderkronet firma, som de fleste vestfynboer kender. Firmaet er især kendt for deres ventiler til fjernvarme og naturgasanlæg. Det er 70 år siden, Broen blev skabt, men siden 1993 har det været en del af hollandske Aalberts N. V. Et firma med over 16.000 ansatte i hele verden. I spidsen for det hele er altså Wim Pelsma.
- Økonomisk er det russiske marked, som Broen har, under én procent af Aalberts-koncernens samlede omsætning. Så det er ikke på grund af pengene, at vi fortsætter – det er på grund af folkene, vi har derovre, siger Wim Pelsma og understreger, at Broens forretning i dag er større i både Polen, Danmark og Nordamerika.
- Det er jo forfærdeligt at se, hvad der sker i Ukraine. Man kan næsten ikke holde ud at se det mere, når man ser tv. Det er en dårlig situation lige nu. Men vi har arbejdet med de folk i mange år. Vi vil ikke opgive vores folk derovre.
Usikre tider
Christian Rabjerg Madsen, der er politisk ordfører for Socialdemokraterne, roser de danske firmaer, der har indstillet aktiviteter i Rusland og understreger, at den danske regering er klar med råd og vejledning til virksomheder, hvis man ønsker at trække sig ud af det russiske marked. Men han har forståelse for, at situationen er svær for alle danske firmaer i Rusland lige nu.
- Der er ingen tvivl om, at alle de firmaer, der er aktive i Rusland, står overfor nogle vanskelige valg og usikre tider. Det afgørende for mig er, at de sanktioner, vi har vedtaget, bliver fulgt, siger Christian Rabjerg Madsen.
Broen i Assens
- I over 70 år har Broen været en førende leverandør med udvikling og produktion af intelligent ventilteknologi til regulering af vand, luft og gas.
- Siden 1993 har Broen været en del af den store hollandske koncern Aalberts N.V. Et selskab med over 16.500 ansatte i hele verden.
- Aalberts N.V. omsatte i 2021 for over 22 milliarder kroner.
Trussel fylder ikke endnu
Ifølge Wim Pelsma følger den øverste ledelse nøje situationen i Rusland. Man overholder og støtter de sanktioner, som EU har lavet. Truslen om, at Rusland vil overtage og nationalisere de udenlandske firmaer, fabrikker og butikker, der lukker ned, har man også bidt mærke i på det hollandske hovedkontor. Men indtil videre maner Wim Pelsma til ro.
- Det er ikke noget, der fylder lige nu. Lad os nu vente at se. Vi er der jo stadig.
Jysk har lukket deres 13 butikker i Rusland midlertidigt og sendt de ansatte hjem med løn. Et stort selskab som Carlsberg fortsætter de fleste af firmaets aktiviteter i Rusland. Her lyder forklaringen også, at man vil beskytte de cirka 8.000 ansatte.
Meldingen kommer efter, at der onsdag blev vedtaget en særlov for de ukrainske flygtninge.
Særloven gør, at de ukrainske flygtninge ikke skal igennem det almindelige asylsystem og i stedet kan få opholdstilladelse med det samme, hurtigere kan finde et sted at bo, gå på arbejde og i skole i det danske samfund.
Vil ikke ansætte for enhver pris
Hos Horesta, der er en brancheorganisation for hotel-, restaurant- og turisterhvervet, er man nemlig vant til at have mange forskellige nationaliteter ansat, og man har gode erfaringer med at integrere blandt andet syriske flygtninge i hotel og restaurationsbranchen.
Samtidig ser Kristian Nørgaard også gode muligheder i, at ukrainske flygtninge vil kunne arbejde på forskellige vilkår, så nogen kan ansættes på fuldtid med det samme, mens andre kan starte et par timer om ugen.
“Skulle scenariet være, at vi læger uddannelseskroner i opkvalificering, så gør vi gerne det, også selvom de kan rejse tilbage til ukraine igen”
Han understreger dog, at selvom der er stor mangel på arbejdskraft, så skal de ledige stillinger ikke besættes af ukrainere for enhver pris.
- Det vigtigste er, at systemet spiller sammen, i forhold til at finde boliger, være tæt på skoler og tilbyde kurser i dansk og kompetenceudvikling.
- Det er også vigtigt, at det kommunale system screener folk ordenligt. Ukrainerne er jo flygtet fra krig, og vi ved ikke, hvad de har oplevet, så vi skal være sikre på, at vi ikke ender med at ansatte en masse, der ikke er arbejdsparate, bare fordi muligheden er der, lyder det fra den politiske direktør i Horesta.
Socialt ansvar er en tradition
I Dansk Håndværk er man også parate til at hilse alle ukrainske flygtninge, der måtte kunne et håndværk, velkomne på det danske arbejdsmarked.
- Som vi oplever det nu, så vil det være med til at understøtte den efterspørgsel på arbejdskraft, der er i øjeblikket, men der er også et ønske om at tage et socialt ansvar, som vi har en stolt tradition for i håndværkerbranchen, siger direktør Morten Frihagen.
- Vi ved, at mange virksomheder nedskalerer, fordi de ikke kan finde arbejdskraft, så derfor kan det være kærkomment med ukrainske håndværkere.
Begge direktører fremhæver, at der ligger en opgave i at få integreret ukrainerne ordentligt.
Egeskov Slot klar til at ansætte ukrainske flygtninge: - Vi tager imod med åbne arme
Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget en særlov, som giver midlertidigt ophold til ukrainere, der er flygtet til Danmark som følge af Ruslands angreb på Ukraine.
Folketinget har onsdag aften vedtaget en særlov, der skal gøre det lettere for ukrainere, der er på flugt fra krigen, at få arbejde og komme i skole i Danmark.
En af de fynske virksomheder, der er klar til at ansætte ukrainske flygtninge, er Egeskov Slot.
- Helt sikkert. Vi vil tage imod det med åbne arme, siger Henrik Neelmeyer, der er direktør på Egeskov Slot.
Han fortæller, at de for tiden går på jobmesser – blandt andet på onsdag i Faaborg – for at komme i dialog med ukrainere eller andre ledige, som ønsker at arbejde på Egeskov.
- Vi mangler simpelthen hænder, især nogen der er lidt veluddannede, siger direktøren.
I alt står Egeskov Slot og de landbrugsproduktioner, som slottet også er involveret i, lige nu og mangler en hel del medarbejdere.
- Jeg mangler i øjeblikket en 10-12 stykker til den kommende sæson, siger Henrik Neelmeyer, der udover at være direktør på Egeskov også er bestyrelsesformand for Fynsk Erhverv.
Han understreger, at han godt kan bruge de ukrainske flygtninge, som netop er kommet til Danmark.
- Det kan jeg sagtens. Hvis der kommer nogen, der kan drive et køkken eller har været vant til at servere og bare kan lidt engelsk for eksempel, så kan de starte her.
Har gjort det før
Slotsdirektøren fortæller, at de tidligere har haft flygtninge ansat, hvor de parallelt med arbejdet har deltaget i forløb, hvor hovedformålet har været at lære dansk. Så også med et integrationsmål for øje håber han, at flere af de nye, fynske ukrainere ender på Egeskov.
- Man går sammen med en dansker, så det vil komme helt naturligt ved at gå sammen med nogle af mine kolleger her på stedet, at de får lært dansk.
“Vi vil tage imod det med åbne arme”
- Men det vigtigste er jo, at de har en europæisk indstilling, en relativt god sproglig uddannelse – og så kan de tage fat, siger Henrik Neelmeyer.
- Så de kan starte meget snart, understreger han.
Særloven - der også er kendt som ukrainerloven - skal blandt andet gøre det lettere for ukrainere hurtigt at få et arbejde, komme i skole og modtage offentlige sundhedsydelser.
Kun partiet Frie Grønne stemte imod, mens Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Alternativet stemte hverken for eller imod.
Godt 1.700 ukrainere har søgt om asyl. Omkring 3.000 har bestilt tid til at indgive ansøgning om tilladelse til ophold i Danmark.
Det vil for eksempel kunne ske gennem kommunale forløb, hvor de både kan være i arbejde og få sprogundervisning, men det vil også kunne komme til at koste virksomhederne penge, hvis de ukrainske flygtninge for eksempel skal have et ekstra hygiejnekursus eller et sikkerhedskursus.
Den potentielle ekstra udgift er dog ikke noget, der bekymrer den politiske direktør i Horesta.
- Jeg tror, at vi alle håber, at de kan komme tilbage til Ukraine hurtigst muligt.
- Skulle scenariet være, at vi læger uddannelseskroner i opkvalificering, så gør vi gerne det, også selvom de kan rejse tilbage til ukraine igen, lyder det fra Kristian Nørgaard.
Ballade om højt luksusbyggeri med havudsigt - socialdemokrat provokeret over Anker Boye-rolle
kopieret!
To gange har Nyborgs Teknik- og Miljøudvalg sagt nej til et syv-etagers byggeri i strandkanten.
Men nu er et overvældende flertal i byrådet tilsyneladende vendt på en tallerken - blandt andet efter et besøg af Anker Boye sidste år.
På mandag skal udvalget se på projektet igen.
75 lejligheder - nu kun i seks etagers højde, men fortsat få meter fra vandkanten i det område, der hedder Sølyst i Nyborg, kan snart være en realitet.
Provokeret af Anker Boye
Men byggeriet har slået dybe skår i Sociademokratiet, og SF og Konservative er direkte modstandere af projektet, der vil blive højere end det nye udsigtstårn ved Nyborg Slot.
Socialdemokraten Vibeke Ejlertsen er helt uforstående overfor kollegaernes kursskifte.
- Og jeg synes, det er provokerende, at man inviterer Anker Boye til at skulle overbevise byrådspolitikerne i Nyborg om, at det er fornuftigt at gennemføre et stort byggeprojekt på grunden. I samme kvartér ligger et område, som kommunens egen forvaltning har omtalt som særligt bevaringsværdigt. Og så er jeg også forundret over, at man pludselig ikke ser noget problem i at bygge på en grund, hvor der er risiko for oversvømmelse, siger Vibeke Ejlersen.
Anker som privatperson
Anker Boye oplyser til TV 2 Fyn, at han var til stede som privatperson under en rundvisning på grunden i Nyborg, fordi han var inviteret til at skabe dialog, og ikke som repræsentant for Bøg Madsen.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger fra en deltager ved rundvisningen fortalte Anker Boye blandt andet om erfaringer med at byudvikle Odense.
Anker Boye er i dag formand og direktør i ejendomsselskaber i Gartnerbyen i Odense, Komplementarselskabet Køge Kyst og bestyrelsesmedlem i Udviklingsselskabet for Billige Boliger.
Historien om Sølyst
Den gamle Sølyst-bygning, der i 1826 blev opført som lystejendom og i 1891 brugt som plejehjem for “mindre bemidlede damer af de dannede samfundsklasser”, er vurderet som bevaringsværdig og tinglyst mod nedrivning.
I dag er bygningen nedrivningsmoden og kondemneret efter mange års misrøgt - senest af kinesiske ejere, der i 2021 solgte ejendommen til Bøg Madsen Ejendomme for 15 millioner kroner.
Lokalplanen og tinglysningen muliggør ikke nedrivning og massivt boligbyggeri på den meget attraktivt beliggende grund.
Derfor har politikerne i Nyborg hidtil trukket håndbremsen over for diverse projekter, der ser en god forretning i at bebygge området med attraktive lejligheder.
Nyt liv til luksusprojekt
Senest i juni måned sidste år blev der sagt nej til Bøg Madsens planer om 75 lejligheder med tilhørende p-pladser, men nu har investeringsselskabet skåret en etage af højden og åbnet byggeriet med en offentlig promenade og adgang til stranden.
Det har omvendt to tredjedele af Socialdemokratiets gruppe - og også Venstre støtter nu projektet.
Selv om både regeringen og KL i disse dage advarer mod byggeri lige ud til kysten, føler flertallet sig betrygget af en kystsikring mod vandstigning op til 2,55 meter.
Hos modstanderne er det heller ikke så meget kystsikringen, der er skydeskive for kritikken.
- Det er ikonisk bygning af en kulturarv, vi skal passe på. Man kunne sagtens bygge noget i mindre skala, men så hænger økonomien ikke sammen i projektet. For kystsikring er jo dyr. Og det er nok også derfor, man skal bygge helt op i 21 meters højde, der er højere end det nye vagttårn på Nyborg Slot, siger Michael Gertsen, konservativ og 1. viceborgmester.
Ikonisk bygning
SF’s byrådsmedlem Suzette Frovin understreger, at Bøg Madsen Ejendomme har købt en grund velvidende, at Sølyst er bevaringsværdig og ikke kan rives ned.
- Den primære opgave må være at bevare en historisk bygning midt i Nyborg By, siger Suzette Frovin.
Østfyns Museer har tidligere givet udtryk for, at bygningen bør bevares, fordi den har kulturhistorisk værdi, og det synspunkt har man fortsat, siger direktør for Østfyns Museer, Mette Ladegaard Thøgersen.
Nina Bøg Madsen, direktør i Bøg Madsen Ejendomme oplyser følgende i et skriftligt svar til TV 2 Fyn.
- Vi har indsendt et nyt og tilrettet projekt til behandling i Teknik- og Miljøudvalget vedrørende Sølyst-grunden. Projektet er ambitiøst og vil betyde en investering på et trecifret millionbeløb. Det er et projekt, der blandt andet skal hjælpe kommunen med at indfri et ønske om at tiltrække flere borgere. Med det tilrettede projekt har vi samtidig lyttet til de bemærkninger, der har været, og blandt andet reduceret højden på byggeriet og med projektet følger tillige en omfattende kystsikring, der sikrer mod såkaldte 10.000-års hændelser samt et rekreativt område ned mod vandet. Alle dele er fuldt finansieret af projektet.
Vintervejret fortsætter i weekenden
kopieret!
Igen i dag er der vintervejr på programmet. Morgenen starter med frostgrader på hele øen, og i løbet af dagen kan vi få spredte snebyger.
Det betyder samtidig risiko for glatte veje hele døgnet, med temperaturer der kun kommer op på en enkelt plusgrad de fleste steder.
Vejret bliver skiftende med skydække og kig til solen. Det skulle altså være til at finde tidsrum med dejligt vejr til en gåtur.
Lægekoncern ramt af cyberangreb
kopieret!
Lægekoncernen Alles Lægehus vil fredag give besked til patienter, der er blevet ofre for det cyberangreb, som ramte lægekoncernen 9. december.
Det oplyser Alles Lægehus til DR Nyheder.
Lægekoncernen oplyste i en pressemeddelelse 30. december, at det kriminelle angreb har omfattet persondata fra patienter og medarbejdere, og at man fortsat undersøger omfanget.
Alles Lægehus har 130.000 patienter landet over, men det er endnu ukendt, hvor mange af disse der er ramt.
På Fyn har Alles Lægehus afdelinger i Faaborg og Gelsted.
Vinterberedskabet kører på højtryk
kopieret!
Fredagen blev starten på en række af dage med temperaturer under frysepunktet og sne.
I Faaborg-Midtfyn Kommune gør de deres for at holde vejene sikre og farbare, men Carsten Nøhr, som er leder af Park, Vej og Natur i Kommunen, opfordrer alligevel til at køre forsigtigt og i god tid.
- Der er jo mange kilometer veje vi skal holde, så tag dig god tid når du skal ud og køre. Hellere komme ti minutter for sent, siger han.
Så meget dyrere bliver det at eje en diesel- eller benzinbil
kopieret!
Da vi hoppede ind i 2025, tog udgifterne til benzin- og dieselbiler ligeså et hop op.
Det er med andre ord blevet markant dyrere at tanke sin bil, især hvis du til daglig pendler i en dieselbil.
På grund af nye afgifter tager prisen på en liter diesel et ordentligt ryk op med 65 øre per liter. Den årlige såkaldte udligningsafgift på dieselbiler er dog samtidig sat ned.
Derfor rammer de nye højere afgifter på diesel især dem, der kører langt og tanker meget.
Værst for pendlere
Ifølge FDM vil man faktisk spare lidt penge i det samlede regnskab som dieselbilist, hvis man kun kører 10.000 kilometer om året.
Men kører man mindst 15.000 kilometer om året, hvilket de fleste dieselbilister gør, så bliver det dyrere.
Og kører man 20.000 kilometer om året i en dieselbil, vil det betyde en stigning i udgifter på 975 kroner.
Når man op på 30.000 kilometer, så fordobles beløbet til en ekstra udgift på næsten 2.000 kroner.
For benzinbiler ser regnestykket lidt anderledes ud. Der er ikke modregning i en fast afgift, så der rammer stigningen rent med 23 øre ekstra per liter.
Det vil sige, at hvis du kører 20.000 kilometer i en benzinbil, giver det en ekstraregning på 293 kroner.
Det frustrerer Kennet Herskind, der kører i en benzinbil.
- Det er vanvittigt, som benzinpriserne allerede er steget, fortæller han frustreret til TV 2 Fyn.
Mulig marginal gevinst til elbilister
Kører du i elbil, skal du ikke frygte stigende afgifter. Tværtimod.
I Danmark vil man nemlig opleve et marginalt fald i afgiften på elektricitet.
Dog er det kun elbilister, der lader op uden abonnement, som kan se frem til en besparelse.
Men selv for disse elbilister er besparelsen minimal.
For kører man 10.000 kilometer, lyder besparelsen på 79 kroner. Det skriver FDM.
Danskerne får billigere boliglån
kopieret!
Renterne på bankernes boliglån er faldet støt i løbet af 2024. Det viser Mybankers rentestatistik, som opgør de renter, som bankkunder får tilbudt gennem Mybankers platform.
Den gennemsnitlige tilbudte rente på et boliglån i banken var på lige under 4,5 procent i december 2024. Det var 2,1 procentpoint lavere end et år tidligere.
Også den gennemsnitlige tilbudte rente på et andelsboliglån var lavere ved udgangen af 2024 end et år tidligere.
Ifølge Mybanker faldt gennemsnittet af de tilbudte renter på et andelsboliglån hver eneste måned i løbet af 2024. I december lå gennemsnittet på 4,3 procent, hvilket var ét procentpoint lavere end et år tidligere.
Hav af blomster lagt foran ulykkessted
kopieret!
Et par dage efter ulykken, der kostede 24-årige Tobias Lund fra Odense livet, vælter kondolencerne ind i form af blomster og lys lagt ved ulykkesstedet.
Blandt andet kan man tyde, at familiemedlemmer og venner har været forbi. Der står blandt andet skrevet.
Passer på dig og vores familie.
Vent på mig!
Din kone vil jeg altid være.
Du vil altid have den største plads i mit hjerte.
Vi deler jeres sorg.
Og det er ikke kun på Nyborgvej, at man finder kondolencer. Tobias Lunds fodboldklub mindes også den unge odenseaner i et opslag på Facebook.
Lastbil skal tømmes på motorvejen efter brand
kopieret!
En lastbiltrailer brød tidligere fredag i brand på Fynske Motorvej, hvilket fik beredskabet til at spærre motorvejen helt ved Motorvejskryds Odense.
Branden er slukket og motorvejen er genåbnet, men et stort arbejde udestår endnu med den brandskadede lastbilstrailer, oplyser politiets vagtchef.
- Vi afventer en lastbil med en grab og nogle tomme lastbiltrailere, så vi kan få flyttet godset væk fra motorvejen i nye trailere. Derefter skal den brandskadede trailer løftes op på en blokvogn, for bremserne er blokeret helt, siger Steen Nyland.
Vagtchefen oplyser at godset i traileren er tungt men ufarligt. I forbindelse med bjærgningen skal dele af motorvejen spærres igen.
Unge sniffede lightergas på ubemandet bibliotek - nu har borger fået nok
kopieret!
Han kunne lugte det, med det samme han satte sig på biblioteket i Otterup.
Stanken sivede rundt i lokalet, og Per Hermansen var ikke i tvivl om, hvad det var, og hvor det kom fra.
Han kiggede over på fire unge mænd, der her mellem bøger og blade sad og sniffede lightergas tidligt torsdag aften.
Biblioteket i Otterup var som sædvanlig åben og ubemandet i tidsrummet. Så der var intet personale til at bevidne, hvad de unge fordrev tiden med.
Derfor skrev Per Hermansen et opslag i Facebookgruppen ’Det sker i Otterup’.
- Ved du, hvad dine børn laver, skrev han, mens han kunne høre den ene lightergas-dåse efter den anden blive åbnet.
Han skrev og forklarede videre, hvad han så på biblioteket. Her opholdt han sig i en times tid, inden han tog hjem med en tung hovedpine efter at have lugtet lightergas.
Men billedligt talt kom hovedpinen også af tanken om den situation, Otterup efterhånden er i, fortæller Per Hermansen.
- Der er et generelt problem med stoffer i byen, siger han.
- Det er noget, der skal gøres noget ved nu. Det er en samlet opgave, som både forældre og SSP skal løfte.
Lightergas er grænsen
SSP i Nordfyns Kommune er blevet gjort opmærksom på lightergas-episoden på biblioteket i Otterup torsdag aften. Det oplyser SSP-konsulent Per Jensen i en besked til TV 2 Fyn.
- Vi er bekendt med hændelsen og er i gang med forebyggende indsatser, skriver han.
Også på biblioteket i Otterup er man på sagen. Hans Trygve Birkeland er bibliotekar og driftskoordinator, og han har set overvågningsbillederne fra torsdag aften igennem. Her kan han ikke se, at de unge sniffer lightergas, men han fortæller, at man har fundet de tomme dåser i en skraldespand uden for biblioteket.
Tidligere har de unge af og til opholdt sig på biblioteket, men hen over julen har de været der nærmest dagligt, fortæller Hans Trygve Birkeland.
- En del borgere har henvendt sig om unge, der hænger ud på biblioteket om aftenen. Det har vi været klar over. De har dog aldrig opført sig uordentligt. Men lightergas er vores grænse, og derfor har vi taget fat i SSP, siger Hans Trygve Birkeland.
- Hvis vi smider dem ud af biblioteket, går de bare et andet sted hen og sniffer lightergas. Så det er vigtigt, at nogle voksne tager hånd om dem.
Flere problemer
At der endelig er et fokus på de unge, og hvad de laver om aftenen i Otterup, var, hvad Per Hermansen ville med sit opslag på Facebook. Alt for længe har ingen gjort noget ved et åbenlyst problem, mener han.
- Skal en af de unge dø, før der bliver gjort noget, spørger han.
I Facebookgruppen ’Det sker i Otterup’ er det ikke første gang, der bliver gjort opmærksom på problemet.
I december beskrev en ekspedient, hvordan teenagere er begyndt at købe to-tre dåser lightergas ad gangen, og i november lagde en kvinde billeder op af en tom dåse lightergas kastet ved skolens legeplads.
Selv har Per Hermansen også set, hvordan handel med stoffer foregår på åben gade i Otterup.
Han mener, at en af årsagerne til problemet er, at de unge ikke længere har nogen steder at tage hen i Otterup. Så ender de steder som biblioteket, når personalet er taget hjem, og hvor selvbetjeningsåbningstiderne gør, at man stadig kan komme ind. Derfor er han glad for, at kommunens SSP-arbejde nu går ind i sagen.
- Det var også på tide, siger han.
Medisterpølse tilbagekaldt efter salmonella-fund
kopieret!
Coops luksusmedister tilbagekaldes efter fund af salmonella, skriver fødevarevirksomheden Hilton Foods Danmark i en pressemeddelelse.
Produktet er solgt i Kvickly, Brugsen, SuperBrugsen, Fakta Tyskland og FK Tvøroyi (Færøerne).
- Symptomerne på infektion med salmonella er diarre, mavesmerter, feber, hovedpine og eventuelt kvalme og opkast. Sygdommen kan vare fra få dage til flere uger, lyder det i pressemeddelelsen.
Hilton Foods Danmark oplyser, at produktet bør kasseres eller leveres tilbage til butikken, hvor det er købt.
Helt præcist er der tale om produktet "luksusmedister, 600 gram" med pakkedatoen: 26.12.2024 og sidste anvendelsesdato: 02.01.2025.
Motorvej spærret - brændende lastbil blokerer
kopieret!
Beredskabet har valgt at spærre Fynske Motorvej i vestgående retning ved motorvejskryds Odense, da en brændende lastbil holder i nødsporet. Det oplyser Vejdirektoratets trafikinfo.
Motorvejen vil formentlig være spærret til branden er slukket.
Biler som skal mod Odense og Middelfart kan køre via rampen til Svendborgmotorvejen og flette ind på Fynske Motorvej igen.
Opdatering 16.05: Motorvejen er igen åben for trafik.