Gode fynske erfaringer: Større fokus på at støtte udsendte soldaters familier
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En ny familieenhed skal i højere grad hjælpe familier og pårørende til udsendte danske soldater. Noget af det, som de allerede er rigtig gode til på veteranhjemmet i Odense.
En ny indsats skal sætte større fokus på at hjælpe de pårørende til de danske soldater, som Folketinget sender ud i verdens brændprunkter.
Det fortalte den fynskvalgte forsvarsminister Trine Bramsen (S), da hun mandag formiddag besøgte veteranhjemmet i Odense.
Krigsveteraner får større fokus:
- Vigtigt med anerkendelse
Byrådet i Faaborg-Midtfyn Kommune vedtog tirsdag aften en egentlig strategi for støtte til kommunens 247 krigsveteraner.
Byrådet i Faaborg-Midtfyn Kommune vedtog tirsdag en egentlig strategi for de 247 krigsveteraner med adresse i kommunen.
100 af dem vurderes af kommunen til at have alvorlige eller komplekse problemer, og strategien går ud på at sikre veteranerne og deres pårørende et så godt liv som muligt.
- Nu skal vi finde ud, hvordan vi implementerer det på den rigtige måde, siger borgmester Hans Stavnsager (S).
Der følger hverken penge eller ansættelser med strategien, men der skal i tre udvalg fokuseres mere på gruppen af borgere.
Organisationen skal desuden hele vejen rundt skal være opmærksom på, at der nogle mennesker, som skal have hjælp.
- Og som vi nogen gange også kan hjæpe på en lidt anderledes måde end andre der kunne have tilsvarende problemer, siger borgmesteren.
Artiklen fortsætter under videoen ...
Samme som andre grupper
De tre udvalg, Sundhed og Omsorg-, Opvækst og Læring- samt Arbejdsmarkedsudvalget, bliver således vigtige værktøjer i et fremadrettet fokus på nyttiggørelse af veteranernes kompetencer, støtte til socialt udsatte veteraner (herunder veteraner med PTSD) og veteranernes pårørende.
- Nogle af de udfordringer vores veteraner har, er de samme som andre grupper, som kan have sociale problemer eller have svært ved, at bide sig på arbejdsmarkedet.
- Men det at være veteran er en særlig udfordring. Man tager nogle oplevelser med hjem, som man har brug for at bearbejde. Derfor synes vi, som mange andre kommuner, at der er behov for en strategi for lige præcis den målgruppe, siger Hans Stavnsager.
Forsigtig tilfredshed
Søren Isaksen, som i privat regi blandt andet har været udsendt til Afghanistan, har på eget initiativ startet fællesskabet Camp Pol i aktivitetshuset Polymeren i Årslev.
Han er forsigtig tilfreds med kommunens veteran-strategi, og siger, at det er svært at lave en politik som tilgodser alle. Men han ser gode signaler i strategien.
- Det betyder meget for dem, at blive anerkendt. Specielt for dem som har nogle udfordringer, at de kan blive hjulpet og søge noget rigtig hjælp til dem.
- Vi har haft en veteranpolitik i ti år. Den har meget været rettet mod veteranerne, men der er altså behov for, at vi retter det mod familierne. Både når vi sender soldater ud i verden, skal vi have et større fokus på familierne, men også når de kommer hjem. Vi ser ofte, at veteranernes børn lider, og derfor skal vi have fokus på dem, siger den fynske forsvarsminister til TV 2/Fyn.
Som et nyt initiativ oprettes derfor med opstart 1. marts en ny landsdækkende familieenhed ved Veterancenteret. Veteraner er ikke ene om at blive påvirket af en udsendelse, og en væsentlig del af formålet med den nye familieenhed er at flytte en del af fokus fra selve soldaten og over på familierne til veteranen.
- Vi skal også have fokus på, hvad der er for et netværk omkring soldaten. Er der nogle børn, som kan få nogle mén af far eller mors udsendelse. Det, tror jeg, er vigtigt for at løfte veteranindsatsen videre, siger Trine Bramsen.
Og derfor omfatter den nye veteranindsats også en række tilbud om støtte og rådgivning til veteranens pårørende. Familieenhedens medarbejdere vil være lokalt forankrede og kan yde hurtig og direkte støtte til de pårørende, forklarer forsvarsministeren.
Netop veteranhjemmet i Odense har været med til at bekræfte det rigtige i den kommende familieenhed, mener Trine Bramsen.
- Det er faktisk noget af det, der er en kæmpe styrke ved veteranhjemmet i Odense, at man inviterer familierne indenfor, og at man har aktiviteter, som retter sig mod familierne, siger Trine Bramsen.
Veteran: På tide
Initiativet bliver taget rigtig godt imod af flere af de fynske veteraner, som TV 2/Fyn talte med mandag formiddag.
Dog mener Jon Reinecke Printzlau, der som soldat har været udsendt til både Kosovo og Afghanistan, at initiativet burde have kommet for lang tid siden.
- Det er på tide. Familien og baglandet har også brug for nogen at sparre med. De gennemgår lige så meget, som vi gør - bare på en anden måde, siger Jon Reinecke Printzlau.
Vejen til det civile liv: Nyt samarbejde mellem Forsvaret og kommunen skal hjælpe veteraner
Det kan være svært at vende tilbage til et civilt liv efter en udstationering som soldat. En aftale mellem Forsvarets Veterancenter og Nyborg Kommune skal hjælpe veteraner som Andreas Bloch-Boas med at komme ud på arbejdsmarkedet igen.
- Skal vi starte med lige at underskrive den her, så kan vi underskrive den anden bagefter?, siger Susanne Kiholm Lund og peger på papiret foran hende.
- Ja, det synes jeg, svarer Kenneth Muhs (V).
På skift sætter Susanne Kiholm Lund, der er chef for Forsvarets Veterancenter, og Nyborgs borgmester, Kenneth Muhs, en krusedulle på samarbejdsaftalen mellem Forsvarets Veterancenter og Nyborg Kommune. Aftalen skal hjælpe veteraner ud på arbejdsmarkedet igen.
Andreas Bloch-Boas er en af de veteraner. 12 år i militæret knækkede ham, da han startede i et civilt job i Danmark.
En mistet identitet
Andreas Bloch-Boas tænker tilbage på sin tid i militæret. I 12 år var han ved militærpolitiet, hvor han var udsendt til både Balkan og Irak. I 2010 forlod han forsvaret og fik en civil stilling, som han havde i cirka halvandet år. Og så knækkede filmen.
- Pludselig stod jeg i det sociale system, som jeg hverken forstod eller kendte. Det havde jeg slet ikke nogen forudsætning for, forklarer Andreas Bloch-Boas, der siden har kæmpet med posttraumatisk stress (PTSD).
Han blev kastet ind i det sociale system, som skulle finde ud af, hvad han kunne.
- Det var enormt svært. Jeg tabte min identitet som soldat og kunne spørge mig selv: Hvad kan jeg? For nu kunne jeg ikke engang passe et normalt arbejde, siger Andreas Bloch-Boas.
I 2010 var hans oplevelse, at mange ikke rigtig vidste, hvad en veteran var, kunne og skulle. Det er nu ved at ændre sig med den samarbejdsaftale, der netop er underskrevet.
Forståelse af veteranerne
195 veteraner er registreret i Nyborg Kommune. Det er langt fra alle, der knækker i et civilt job efter udstationering, men for dem, det sker for, betyder den nye aftale meget. Også for Forsvarets Veterancenter er det stort at få underskrevet aftalen.
“Veteraner har som regel en tendens til at tænke som en soldat. Så hvis jeg får en ordre, knalder jeg hælene sammen og siger javel”
- Der kommer politisk fokus på veteranerne. Mine medarbejdere har fat i mange veteraner, kommunen har fat i mange veteraner, og nu har vi forpligtet os til sammen at forbedre det sprog, der er imellem Forsvarets ansatte og de lokale kommuner, forklarer chef for Forsvarets Veterancenter, Susanne Kiholm Lund.
Kommunikationen skal blandt andet forbedres ved, at de tager ud og underviser, ligesom et samarbejde mellem kommunens veterankoordinator og Veterancenterets medarbejdere skal hjælpe med at oversætte det sprog, en veteran skal bruge for at bede om støtte i en kommune.
- At der nu indgås det her officielle samarbejde gør, at man kan trække på nogle kompetencer, som Forsvaret ligger inde med for at få en bredere forståelse af, hvad en veteran er, og hvad der kan være af kompetencer og uddannelse, som veteranen har, fortæller Andreas Bloch-Boas.
37 timers arbejde
Fra Andreas Bloch-Boas i 2010 forlod Forsvaret til i dag, oplever han, at der er sket meget i forståelsen af veteraner og de udfordringer, man har taget med hjem fra konfliktfyldte steder rundt omkring i verden. Samtidig fornemmer han også, at der er en større forståelse af de kompetencer, man kan have med fra en militæruddannelse.
- Det hjælper rigtig mange veteraner til, at man hurtigt kan komme ind i en afklaring eller en regulær beskæftigelse, siger Andreas Bloch-Boas.
Efter 12 år i militæret var det svært at lægge soldatertankegangen væk.
- Veteraner har som regel en tendens til at tænke som en soldat. Så hvis jeg får en ordre, knalder jeg hælene sammen og siger javel, forklarer han.
Hvad er militærpolitiet?
Militærpolitiet er værnsfælles og støtter således både Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet i deres opgaveløsning. Derfor deltager militærpolitiet ofte i Forsvarets nationale samt internationale opgaveløsninger/missioner, hvor vi altid skal kunne stille med et bidrag, uanset om det er til vands, til lands eller i luften.
Kilde: Forsvaret.dk
Han endte derfor i en fuldtidsstilling, efter han havde forladt militæret, noget som mange veteraner oplever.
- Så sender man en veteran ud og siger: Nu skal du arbejde 37 timer. Så siger veteranerne: Ja, det skal jeg. Og så knækker de, siger Andres Bloch-Boas.
Samarbejde skal støtte
Forsvarets Veterancenter forventer, at ca. ti procent af veteranerne i kommunen får en psykisk efterreaktion efter en udsendelse.
- Den samarbejdsaftale, vi har lavet, er at de veteraner, som må få nogle psykiske efterreaktioner og får behov for støtte fra kommunen, kan være linket op på Forsvarets Veterancenter, så vi sammen kan bringe veteranerne godt videre i livet i et samarbejde, forklarer Susanne Kiholm Lund.
For Andreas Bloch-Boas var det svært at navigere rundt i et ukendt system kombineret med en PTSD-diagnose. Men han oplevede også, at det var svært for dem, der skulle kunne hjælpe ham.
“Mine medarbejdere har fat i mange veteraner, kommunen har fat i mange veteraner, og nu har vi forpligtet os til sammen at forbedre det sprog, der er imellem Forsvarets ansatte og de lokale kommuner.”
- Det kan være enormt svært for en sagsbehandler i en kommune at forstå, når der kommer en veteran og siger, at han er god tung maskingeværskytte. Det kan være svært at finde en virksomhed, der tænker: Det kan jeg bruge en til en, fortæller han.
Det tror han, at et samarbejde mellem Forsvaret og kommunerne kan afhjælpe.
- Ved at man går i et samarbejde og får oversat det til noget konkret og siger: Jamen du har nogle kompetencer inden for farligt gods eller andet. Den oversættelse vil være nemmere, og det, tror jeg, vil kunne støtte kommunen rigtig meget til hurtigere at få fundet ud af, hvor vi skal kigge hen.
Tilbage i lokalet, hvor Susanne Kiholm Lund og Kenneth Muhs netop har underskrevet aftalen, er smilene store. De giver hinanden hånden på at få samarbejdet til at fungere, så veteraner som Andreas Bloch-Boas kan finde sig til rette i det civile liv.
Den fynske veteran forklarer, at han på mange måder føler, at familierne og netværket til de udsendte soldater lidt er blevet overladt til sig selv.
Det har dog ikke været ensbetydende med, at de pårørerende så bare har siddet med hænderne i skødet. I stedet har de selv gjort noget for at finde ligesindede.
- Der er opstået mange støttenetværk ved siden af. Men efter Veteranhjemsfonden er begyndt at gå mere ind i det - og har fokus på at det her er et fristed for både veteraner og pårørerende - så er der blevet skabt flere små netværk. Vores børn får nogen at lege med, der også har en far eller mor med nogle problemer. Min kone har også fået rigtig mange at sparre med og snakke med privat, og det har givet hende nogle værktøjer og erfaringer fra andre, siger Jon Reinecke Printzlau.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagervej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her