14. apr. 2021 kl. 8:43
Fyn
Masoud Jafari Pouia

Grøn Koncert opruster: Klar med tre koncerter i Odense

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Selvom det fortsat er uafklaret om sommerens musikfestivaler kan gennemføres, så melder Grøn Koncert nu ud, at de i år vil fordoble antallet af koncerter. I løbet af juli vil Grøn gennemføre tre koncerter i Odense.

Livemusik, fest og fællesskab vil igen være at finde i en lang række danske byer, når Grøn for fjerde årti i træk afholder en-dags-koncerter i otte forskellige danske byer. Men i modsætning til tidligere vil konceptet i år være ændret en del. Tidligere har der været op til 35.000 mennesker samlet per koncert.

Læs også: Syge sosu'er ringes op af chefen:
  • Hvad fejler du, og hvornår er du tilbage?
Gå tilbage Del
13. apr. 2021 kl. 18:50

Syge sosu'er ringes op af chefen:
  • Hvad fejler du, og hvornår er du tilbage?

Masoud Jafari Pouia

I Faaborg-Midtfyn kommune har man siden 2017 haft et fald i sygefraværsprocenten blandt sosu-personalet på 20,6 procent. Hos FOA er man skeptiske over for, om årsagen til faldet kan kædes sammen med en hårdere behandling af sygemeldte medarbejdere.

- Hvordan har du det? Hvor længe er du syg? Hvornår regner du med at komme tilbage?

Sådan lyder nogle af de spørgsmål, man som sygemeldt sosu-personale kan få stillet på sin første sygedag.

- Det kan godt ske, at de spørger, hvad man fejler, fortæller Maria Busborg Jørgensen, der er tillidsrepræsentant i hjemmeplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune, .

I Faaborg-Midtfyn Kommune har man siden 2019 haft en sygefraværspolitik, der ifølge kommunen selv tager rettidig omhu til medarbejderne, men hos fagforeningen FOA kan politikken også være med til at skabe unødvendig stress og frygt for at miste sit job.

Ny håndtering af sygefravær er positivt - eller hvad?

En ny analyse fra Indenrigs- og Boligministeriets benchmarkingenhed viser, at sygefraværet for sosu-personale i Faaborg-Midtfyn Kommune er faldet med 20,6 procent fra 2017 til 2019, og i alt har kommunen haft et fald på 10,1 procent på sygefraværet for kommunalt ansatte.

“Sygdom er jo en størrelse, som man har med at gøre alle steder, og vi havde et ønske om, via vores nye politik, at få håndteret fravær gennem et dialogbaseret, systematisk, dygtigt men også gennemsigtig arbejde.”

— Kitt Lysén Pedersen

Det er et fald, som de i kommunen er stolte over, og dels tilskriver den guide for håndtering af sygefravær, som kommunen introducerede og implementerede i 2019.

- Sygdom og fravær er jo noget, som findes på vores arbejdspladser, og vi havde et ønske om, via vores nye guide, at få håndteret fravær gennem et dialogbaseret, systematisk, dygtigt men også gennemsigtig samarbejde, lyder det fra Kitt Lysén Pedersen, der er chef for Sundhed og Ældre i Faaborg-Midtfyn Kommune.

- Når vi har flere medarbejdere til stede, undgår vi brugen af vikarer. Fravær koster noget, men det gør det på flere parametre. Det gør det både for de medarbejdere, der er tilbage på arbejdspladsen og for borgernes oplevelse af kontinuitet. Ved at reducere sygefraværet har vi har sikret en større tilstedeværelse af kendte medarbejdere i mødet med borgerne. Dette har guiden klart været med til at understøtte..

Men samtidig med, at Faaborg-Midtfyn Kommune er den fynske kommune med lavest sygefravær på socialområdet, har kommunen fra 2017 til 2020 haft 135 afskedigelsessager - det højeste antal af alle kommuner på Fyn.

Tabel over antallet af afskedigelsessager blandt kommunalt ansatte i fynske kommuner:

Kommune Antal sager Andel
Assens 102 sager 21%
Faaborg-Midtfyn 135 sager 22,3%
Kerteminde 60 sager 18,2%
Langeland 49 sager 15,7%
Nordfyns 57 sager 16,2%
Nyborg 58 sager 14,2%
Odense 209 sager 13,3%
Svendborg 99 sager 11,7%
Ærø 11 sager 7,6%

Det er for meget

Hos FOA er man også overbevist om, at faldet i sygefraværsprocenten kan tilskrives sygefraværspolitikken, men hos fagforeningen er roserne til den nye politik dog knap så høje.

- Vi synes, at den er lidt på grænsen. Jeg kan godt være i tvivl om, om det er o.k. at kontakte personalet på første sygefraværsdag for at høre, hvornår de kommer tilbage, fortæller Louise Brandstrup, der er sundhed- og Servicesektorformand hos FOA Sydfyn.

“De medlemmer jeg har været sammen med til samtaler, har undret sig over, hvor tit man skal til samtale, og hvor hurtigt man skal komme med lægeerklæringer.”

— Maria Busborg Jørgensen

Også Maria Busborg Jørgensen har blandede holdninger og erfaringer med håndhævelsen af politikken.

- De medlemmer, jeg har været sammen med til samtaler, har undret sig over, hvor tit man skal til samtale, og hvor hurtigt man skal komme med lægeerklæringer, fortæller Maria Busborg Jørgensen.

- Jeg vil også sige, at linjen er blevet kortere for, hvor længe man fastholder en medarbejder med sygefravær.

En opgørelse fra FOA fra februar 2021 viser, at den klar hyppigste årsag til afskedigelsessager blandt medlemmer i social- og Sundhedssektoren er sygdom.

62 procent af afskedigelsessagerne blandt kommunalt ansatte medlemmer i sektoren på landsplan skyldes sygdom.

Afskedigelsessager blandt kommunalt ansatte medlemmer i Social- og Sundhedssektoren i perioden jan. 2017-okt. 2020, opdelt på årsager Sager Andel
Disciplinær/diskretionær 123 sager 2%
Bortvisning 331 sager 4%
Manglende kvalifikationer 356 sager 4%
Adfærd 412 sager 5%
Arbejdsmangel /besparelser 460 sager 6%
Vilkårsændringer 490 sager 6%
Tavshedsbelagt 768 sager 9%
Sygdom 5.053 sager 62%

Opkald på sygedage

Ifølge Faaborg-Midtfyn Kommunes guide til håndtering af sygefravær skal den sygemeldte medarbejder ringes op som minimum, på første, femte, tiende og tyvende sygedag. Hvert opkald indebærer en samtale om, hvordan den sygemeldte medarbejder har det, og hvilken plan der skal igangsættes, for at medarbejderen kan komme tilbage på arbejde.

Men opkaldene kan for nogle have den modsatte effekt.

- Man er tilbøjelig til at melde sig tidligere rask, og hvis man melder sig for tidligt rask, ja, så bliver man ofte hurtigere syg igen, forklarer sektorformand hos FOA Sydfyn Louise Brandstrup.

Bekymringerne eller frustrationerne over sygefraværspolitikken gør Kitt Lysén Pedersen ærgerlig, da intentionen var en anden.

- Guiden er netop lavet, fordi vi har haft fokus på nærvær og trivsel. Guiden er med til at gøre det forudsigeligt og gennemsigtigt for både leder og medarbejder, og det er noget, der gerne skulle virke trygt for medarbejderne, forklarer Kitt Lysén Pedersen.

- Når man har været sygemeldt, så ved man, lederen giver et ring og hører, hvordan det går.

Men netop de opkald kan i nogle tilfælde, ifølge både FOA, tillidsrepræsentant Maria Busborg Jørgensen og fællestillidsrepræsentant Karen Jeppesen give unødvendig stress, eller i værste tilfælde frygt for at miste sit arbejde.

De gode erfaringer skal også med

For FOA er det dog også vigtigt at understrege, at nogle medlemmer ingen problemer har haft, og selvom de er blevet opsagt efter et sygdomsforløb, så har de følt sig ordentligt behandlet.

“I det store og hele ser jeg gode takter i vores sygefraværspolitik, problemet er nok mere hvordan den udføres i praksis.”

— Maria Busborg Jørgensen

Også for Maria Busborg Jørgensen har en længere sygemelding medført skånehensyn fremfor fyringsgrund.

- Jeg væltede i 2011 på min cykel, og det resulterede i en længere sygemelding. Da jeg nærmede mig knap et år som deltidssygemeldt, blev daværende leder og jeg enige om at fortsætte med skånehensynene efter min raskmelding, fortæller Maria Busborg Jørgensen.

Den gode oplevelse har for Maria betydet, at hun nu, ti år efter, fortsat er ansat i en skånestilling. Efter hendes mening er der gode dele i sygefraværspolitikken, men dele af den, der kan forbedres.

- I det store og hele ser jeg gode takter i vores sygefraværspolitik. Problemet er nok mere, hvordan den udføres i praksis, fortæller Maria Busborg Jørgensen.

En presset økonomi giver pressede medarbejdere

Fællestillidsrepræsentant Karen Jeppesen ser sygefraværspolitikken som et redskab, man introducerede for at hjælpe de ansatte, i hvert fald i starten.

- Det er jo for at hjælpe medarbejderne tilbage på arbejdspladsen. Sygefraværet i kommunen var ret højt, og vi er ikke den eneste kommune med sådan en politik, siger Karen Jeppesen.

- Men synes du så, at den hjælper de ansatte?

- Både og. I starten synes jeg, at de prøvede at forholde sig til den. Men som tiden går, synes jeg måske, at nogle af lederne misbruger den. Og den leder jo lidt op til, at hvis guiden ikke kan klare den, så er man nødt til at fyre medarbejderen, fortæller Karen Jeppesen.

Men ifølge Karen Jeppesen kan årsagen til den hårde tone findes i kommunens pengepung.

- Jo mere pressede lederne er på økonomien, jo mere presser de også de ansatte, og det giver jo indimellem et dårligt arbejdsmiljø, hvor man bliver mere hårde i filten og har svært ved at tælle ti, hvor vi skal tælle til ti, forklarer Karen Jeppesen.

- Den guide eller politik blev lavet for at passe på medarbejderne, men nogle gange, og nu kan det godt være, jeg får et rap over nallerne, men det er jeg ligeglad med, nogle gange bliver lederne lidt skarpe over for medarbejderne.

Ifølge Karen Jeppesen er det ikke mange gange, hun har oplevet at en af hendes kollegaer er blevet fyret for sygdom, men hun kender mange, der har frygtet det.

Nødvendigt også at være kritisk

Men hvor lang skal linjen være, når det handler om kommunale midler, og kommunalt ansatte, der har for meget sygefravær?

- Selvfølgelig skal man være kritisk og sige, at man ikke kan have længerevarigt sygefravær, kommunen skal jo have stabile medarbejdere, men selvfølgelig skal vi også kigge på hvordan arbejdsmiljøet er, og hvilke udfordringer vi bliver stillet over for, forklarer Maria Busborg Jørgensen. 

I kommunen har man ikke et gyldent svar på, hvornår nok er nok.

- Det kan jeg ikke præcist sige. Når man går ind i en afskedigelse, kigger man på mange forskellige parametre. Det beror altid på en konkret og individuel vurdering, fortæller Kitt Lysén Pedersen.

Behov for en dialog

Louise Brandstrup mener, at de i Faaborg-Midtfyn Kommune slår hårdere ned end andre steder i landet.

- Det er ikke så længe siden, FOA kom ud med en undersøgelse, hvor vi kunne se at Faaborg-Midtfyn var den kommune med højeste andel af opsigelser. Der er altså noget, der peger på, at man skiller sig hurtigere af med syge medarbejdere, siger Louise Brandstrup.

Og også Maria Busborg Jørgensen kan se tendensen.

- De er hurtigere til at afskedige medarbejdere, der har sygefravær, og det betyder, at vi bliver mere pressede. Det er svært at skaffe faglært personale, så på sin vis kunne det gavne, at man prøvede at fastholde dem lidt længere i stedet for at afskedige dem, siger Maria Busborg Jørgensen.

Den udlægning er de dog kede af i kommunen.

- Det er jeg faktisk meget ked af at høre, siger Kitt Lysén Pedersen.

- Det giver jo mig en anledning til, at i dialog med, og om de oplevelser, der er, eller har været.

I år vil der maksimalt blive lukket 10.000 gæster ind til de i alt 16 forskellige koncerter.

Grøn introducerer et helt nyt koncertkoncept, der skal gøre det sikkert at være gæst til de traditionelle sommerkoncerter.

- Grøn har gennem snart 40 år været omdrejningspunkt for et helt særligt fællesskab. Et mangfoldigt fællesskab, der er særligt vigtigt at dyrke i en tid som nu. Derfor har alle bag Grøn knoklet for at udvikle et koncept, som vi mener gør, at vi igen kan mødes til musik, fest og hygge i den danske sommer. Vi er enormt glade for sommerens turnéformat, og vi glæder os helt vildt til at byde publikum, frivillige, artister og musikerne velkommen tilbage på Grøn, skriver Theis Petersen, indsamlingschef i Muskelsvindfonden i en pressemeddelelse.

Læs også: Bil fløj ud over Odins Bro
Gå tilbage Del
12. apr. 2021 kl. 5:59

Bil fløj ud over Odins Bro

Fotograf: Local Eyes Redigering: Andreas Jarvel

En 19-årige mand slap tilsyneladende med hjernerystelse, da han i sin bil fløj 20-30 meter gennnem luften og landede ved en bropille under Odins Bro.

Kort før klokken halv fire natten til mandag skete en yderst dramatisk ulykke på Odins Bro i Odense.

Ifølge øjenvidner kom en bilist i høj fart kørende mod broen, hvor andre bilister holdt i kø, fordi broen var åben, og bommen derfor var nede.

Den hurtigtkørende bilist kørte under bommen og fortsatte ud over kanten på den åbne bro.

Vagtchef ved Fyns Politi Torben Jakobsen oplyser til fyens.dk, at det drejer sig om en 19-årig mand. Han kom kørende fra vestlig retning og broen var ved at lukke, da ulykken skete.

- Det bliver så på en eller anden måde overset, selvom blinket kører, og bilen fortsætter lige gennem bommen og ud over kanten, siger vagtchefen til fyens.dk.

Vagtchefen fortæller desuden, at den 19-årige, som er lokal, umiddelbart har det godt.

- Han bliver reddet ud og kørt på sygehuset, og sidste melding er overraskende positiv. Den lyder på en hjernerystelse og umiddelbart ikke mere, siger vagtchefen og tilføjer, at den 19-årige har været heldig, at han landede på jorden og ikke kørte i vandet.

Ifølge øjenvidner fløj bilen 20-30 meter gennem luften, og landede seks-otte meter nede ved en bropille under Odins Bro.

Trafikken afvikles ifølge TV 2 Fyns mand på stedet helt normalt mandag morgen. Fyns Politi oplyser desuden, at der umiddelbart ikke er sket skader på selve broen.

Opdateret

  1. Artiklen er løbende skrevet igennem.

Localeyes / Frants Johannsen
Localeyes / Frants Johannsen
Localeyes / Frants Johannsen

Ti sektioner

Publikum vil ved hver koncert blive inddelt i ti forskellige sektioner ved koncerterne, der kan skaleres i forhold til myndighedernes anbefaling. Sektionerne får egne mad- og ølboder og toiletter. En fælles scene for alle sektionerne vil ifølge arrangørerne sikre den fælles stemning på tværs af de forskellige sektioner.

Det nye coronaberedskab er udviklet i samarbejde med firmaet Event Safety, og målet er at samle 160.000 mennesker til koncerterne.

Læs også: Her bor de rigeste og fattigste på Fyn
Gå tilbage Del
7. apr. 2021 kl. 16:31
Fyn

Her bor de rigeste og fattigste på Fyn

Tre sogne på Fyn er blandt de steder i Danmark, hvor gennemsnitsindtægten er lavest.

Der er store forskelle på indkomsterne på tværs af sognegrænserne på Fyn. Det viser en ny analyse udført af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Analysen viser den gennemsnitlige årlige indkomst blandt beskæftigede i landets godt 2.000 sogne. Og den viser, at få kilometer kan betyde store forskelle.

Vollsmose er det sogn i landet, hvor den gennemsnitlige indkomst er lavest. I gennemsnit tjener beskæftigede i sognet 324.542 kroner om året.

Kigger man til gengæld fem kilometer mod sydøst til Thomas Kingos Sogn, så ser det helt anderledes ud. Her er gennemsnitsindkomsten 744.869 kroner.

Ghettoområder ligger lavest

At Vollsmose ligger i den lave ende, stemmer godt overens med en landsdækkende tendens, som viser, at den laveste indkomst er at finde i landets ghettoområder.

Anden- og tredjesidst på listen ligger henholdsvis Tingbjerg og Gellerup Sogn.

Det er dog ikke udelukkende ghettoområder, der placerer sig nederst på listen.

Således er de to langelandske sogne Hou og Strynø begge med blandt de nederste ti.

Strib ligger i top

Der er ingen af de fynske sogne, der er blandt de ti, som ligger højest på listen.

Strib Sogn er det sted på Fyn, hvor den gennemsnitlige indkomst er højest med 765.461 kroner om året.

Der er dog stadig et stykke vej op til de øverste ti, hvor Jægersborg Sogn i Gentofte er nummer ti med en årlig indkomst på 1.017.798 kroner.

Faktisk er hele fem af de sogne med højest indtægt at finde i Gentofte Kommune.

- Gennem hele Corona-krisen har fællesskaberne været i undertal, og vi savner alle samværet med hinanden. Til sommer vil det i dén grad være på høje tid, at vi igen mødes til god musik over en kold Tuborg-fadøl – og derfor gør vi alt, hvad vi kan for at give danskerne en både fantastisk og tryg oplevelse, når den Grønne karavane nok engang ruller gennem landet, udtaler Christian Sveigaard, som er Marketing Director i Tuborg.

Grøn i sommeren 2021:

Grøn-turné bliver gennemført i ugerne 27, 28, 29 og 30 lægger vejen forbi otte forskellige byer:


  • 8. juli: Aarhus
  • 9. juli: Aalborg
  • 10. juli: Aalborg
  • 11. juli: Randers
  • 15. juli København
  • 16. juli: Næstved
  • 17. juli Næstved
  • 18. juli: Odense
  • 22. juli: Esbjerg
  • 23. juli: Kolding
  • 24. juli: Aarhus
  • 25. juli: Aarhus
  • 29. juli: Odense
  • 30. juli: Odense
  • 31. juli: København
  • 1. august: København


Årets musikprogram offentliggøres i løbet af foråret 2021. 

8. jan. 2025 kl. 19:10
Tophistorie
Fyn

Claus overlevede katastrofe-tog på Storebælt - tirsdag undslap han endnu en togulykke

LYT
Del
Link
kopieret!

Claus Bjerring Christiansen var heldig, da han i januar 2019 var med i katastrofetoget på Storebælt.

Han overlevede kollisionen med det modkørende DB Cargo-togs containere, der havde revet sig løs i den kraftige blæst og med et defekt låsesystem.

Otte andre passagerer døde.

Tirsdag morgen fik Claus Bjerring Christiansen nærmest et deja vu, da han var med intercitytoget og passerede Ullerslev Station.

På et sidespor var en DB Cargo-godsvogn parkeret med en container krængende ud over et såkaldt veksellad.

Foto taget af ukendt fotograf ved Ullerslev.

- Jeg troede, det var løgn. Efter ulykken på broen i 2019 ligger det dybt i mig, at jeg altid er meget opmærksom på, om det blæser, når jeg skal med toget over Storebælt, siger Claus Bjerring Christiansen, der til daglig er direktør i Semler Gruppen.

Claus Bjerring Christiansen var på vej fra Odense med intercitytoget klokken 9, og i Ullerslev skulle IC-toget holde tilbage for et godstog, der holdt på Ullerslev Station.

Kraftig blæst

Natten til tirsdag var der kraftig blæst og visse steder vindstød af orkanstyrke.

Det er uvist, hvad der har forårsaget den alvorlige situation med cotaineren, der var på vej fra Taulov til Høje Taastrup.

Altså om cotaineren ikke har været ordentlig fastgjort i de fire hjørner, eller om stormen ved egen kraft har kunnet rykke den tunge container ud af sine fæstninger.

I første omgang blev Havarikommissionen, Banedanmark og DG Cargos teknikere tilkaldt, og ifølge Klaus Seneca Jensen, der er leder af Havarikommissionens jernbaneenhed, kan man efter den første indledende undersøgelse konstatere, at der er tale om et veksellad, der har været skubbet ud af position.

Et veksellad er en container, der er fastgjort med tapper i fire hjørner. Vekselladet kan dermed transporteres både på en lastvogn og en togvogn.

Hændelsen kan dermed ikke sammenlignes med en tidligere hændelse fra 2021, hvor en sættevognstrailer rev sig løs, fordi den ikke var låst ordentlig fast med hovedbolten i lommevognens låseanordning – den såkaldte skammel, oplyser Klaus Seneca Jensen.

I begge tilfælde var det dog DB Cargo, der var transportør, ligesom ved ulykken i 2019.

- Jeg har noteret mig, at der ikke er tale om en sættevognstrailer denne gang, men jeg er sådan set ligeglad med, om det er den ene eller anden type container, der er på vej til at ryge af DG Cargos godsvogne, siger Claus Bjerring Christiansen.

Trafikstyrelsen oplyser, at det er for tidligt at vurdere, hvad der er årsagen til hændelsen, og hvilke konsekvenser det vil få, før Havarikommissionen har undersøgt sagen.

Fokus på fastspænding af gods

Ifølge Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanetransport, der blev offentliggjort i november 2024, har der siden ulykken på Storebælt i 2019 ikke været enkeltstående hændelser, som har givet anledning til at ændre det overordnede risikobillede.

- Dog har Trafkstyrelsens tilsyn igennem de sidste år haft fokus på fastspænding af gods, og der blev gennemført en række tilsyn med dette område i 2023. Det har resulteret i en række observationer omkring lommevogne, hvor det primære er, at gardinstrammere enten ikke har siddet korrekt eller har været løse. Styrelsen har konstateret, at de uvarslede inspektioner resulterer i flere observationer end varslede inspektioner, hedder det i rappporten.

Mia Scheelsbeck, communication manager, DB Cargo Scandinavia A/S, siger til TV 2 Fyn, at Havarikommissionen, Banedanmark og DB Cargos egne teknikere blev tilkaldt til hændelsen, at der er igangsat en ekstern undersøgelse, ligesom DB Cargo har iværksat en intern undersøgelse af episoden.

8. jan. 2025 kl. 20:54
Tophistorie
Frederik Kibsgaard

Hærværk på efterskole skaber utryghed - bi-familie sprængt i luften

LYT
Del
Link
kopieret!

Da eleverne på Langelands Efterskole vendte tilbage fra juleferie, var det til et ærgerligt syn.

Deres fælles have var blevet udsat for hærværk. Et af bistaderne var sprængt i stumper og stykker. Til stor ærgrelse for både elever og forstander.

- Der er jo mange ærgerlige ting i det, dels at der er en stor bifamilie, som er gået tabt, og at vi skal ud og investere i et nyt, men det er også ærgrelsen over, at det fine, der sker, når man laver noget sammen, det er der i hvert fald nogle enkelte, som ikke forstår, siger forstander Michael Thagaard.

Bistaderne er en del af efterskolens fælleshave, hvor frivillige foreninger og andre indbydes til at dele deres interesser med skolens elever.

8. jan. 2025 kl. 22:17
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Kontroversiel konkursrytter får frataget millionstøtte til lokalmedie

LYT
Del
Link
kopieret!

I december oplyste Medienævnet, at lokalmediet Ærø Dagblad stod til at få mediestøtte for 1,4 millioner kroner. Nu ser det dog ud til, at det lille lokale medie, der drives af Carsten Lehrskov-Schmidt, ikke får en krone.

Det skriver fagbladet Journalisten onsdag.

Fagbladet har ikke haft mulighed for at få svar fra Medienævnet på, hvad årsagen er, men ifølge Journalisten kan det muligvis hænge sammen med Carsten Lehrskov-Schmidt fortid.

Flere konkurser bag sig

Han har nemlig to tvangsopløste virksomheder, ni konkurser og fem igangværende konkurssager i bagagen, skriver mediet.

Carsten Lehrskov-Schmidt forklarer selv til Journalisten, at “han er blevet bedt stille en bankgaranti for den krævede delvise egenfinansiering af projektet.”

Det er ikke lykkedes på grund at juleferie og nytår, og det skulle være årsagen til, at støtten er trukket tilbage, fortæller han videre.

Ærø Dagblad lyder det dog i en artikel onsdag, at mediet helt har droppet tilskuddet på 1,4 millioner kroner, da “kravene fra Slots- og Kulturstyrelsen blev for omfattende.”

Indtil februar sidste år var han også involveret i nichemediet Byens Ejendom. Men her måtte han efter flere år på pumperne også dreje nøglen om.

I Børsen fortalte Carsten Lehrskov Schmidt tidligere samarbejdspartner - det forhenværende radikale folketingsmedlem Kim Sejr - at han efter kort tid havde trukket sig fra deres fælles projekt Konferenceselskabet, som var en udløber af Byens Ejendom, på grund af samarbejdsproblemer.

8. jan. 2025 kl. 21:35

Odense Håndbold buldrer videre

LYT
Del
Link
kopieret!

Odense Håndbold er stadig ubesejret i Kvindeligaen i indeværende sæson. 12 ud af 12 kampe i grundspillet er nu vundet. Men den perfekte statistik kom under pres onsdag på Frederiksberg.

København Håndbold var længe fuldstændig med i opgøret mod førerholdet, men knap midtvejs i anden halvleg slog fynboerne et lille hul og kørte en sejr på 29-26 i hus.

Det betyder, at Odense topper tabellen med 24 point, Esbjerg følger efter med 22 point og Ikast med 20 point. København er nummer fire med 18 point.

EM-åbenbaringen Helena Elver var nok en gang omdrejningspunktet i Odenses angreb. Hun scorede selv fem gange på fem forsøg og assisterede ved yderligere otte scoringer.

8. jan. 2025 kl. 20:11
Fyn
TV 2 Fyn

Et manglende håndtryk gør Mohamad nervøs for sin fremtid i Danmark

LYT
Del
Link
kopieret!

En video fra Mohamad Jaafars hjemland har vakt international opsigt.

Personligt gør den ham endnu mere nervøs for sin egen fremtid.

- Det giver bare så mange tanker i mit hoved. Det er ikke et land, der sikkert at komme tilbage til nu, siger Mohamad Jafar.

Videoen er fra den franske og den tyske udenrigsministers besøg Syrien i fredags.

I klippet ses det, hvordan den nye syriske leder Ahmed Al-Sharaa undgår at give hånd til den kvindelige udenrigsminister fra Tyskland.

Er video en advarsel?

Mohamad Jaafar kom til Danmark i 2015. Han bor i Ullerslev og er i gang med en pædagoguddannelse.

Han er her på en midlertidig opholdstilladelse, som udløber om få måneder.

- Jeg har ingen lyst til at komme tilbage. Selvfølgelig vil jeg gerne se mine forældre, som jeg har savnet og ikke set i over 10 år. Men at rejse tilbage og blive dernede, der kunne jeg aldrig nogensinde forestille mig.

Men hans skæbne er uvis.

Derfor følger han nøje med i udviklingen i Syrien, hvor den nye ledelse har haft magten i nu en måned, efter Assad-styret faldt.

Antal syrere på Fyn og øerne

Ifølge tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet er Mohamad Jaafar en af 3710 voksne indvandrere fra Syrien, som bor i de fynske kommuner.

Tallet dækker personer født i Syrien, som var bosat i de fynske kommuner pr. 1. januar 2024 - uanset opholdsgrundlag og statsborgerskab.

Og videoen med det manglende håndtryk gør ham bekymret for, hvilket samfund den nye ledelse kommer til at forme i Syrien. For med hans ord “bliver det allerede lidt ekstremt”, når man ser en leder, der undgår at give hånd til en kvinde.

- Hvis jeg er uenig med de ting, som de mener, vil jeg så blive straffet for det? Eller vil det blive ligesom i Danmark, hvor man kan sige, hvad man mener uden at blive straffet?, spørger Mohamad Jaafar retorisk.

Ekspert: - Ustabilt og usikkert

Han frygter, at videoen med det fraværende håndtryk kan være en advarsel om, at der med den nye ledelse kan komme begrænsninger for borgenes levevis. For eksempel når det gælder religion, og hvad kvinder kan og må.

J'rg Blank/AP/Ritzau Scanpix

Lige nu er der mange ubesvarede spørgsmål om fremtiden for landet.

Den holdning deler Christine Crone, der er adjunkt ved Københavns Universitet og følger Syriens udvikling tæt.

- Det vil være en virkelighed, man vender tilbage til, som er utryg på rigtig mange måder. Ustabil og usikker.

Hun har også set videoen med det fraværende håndtryk til den kvindelige tyske udenrigsminister, som hun kalder problematisk.

- Jeg ville også sidde med en stor nervøsitet, hvis jeg var syrer. For man ved ikke, hvad det er for et Syrien. Én ting er, at jeg kan stå og håbe på det bedste. Men det betyder ikke, at jeg ikke også kan frygte det værste.

Asylsager sat i bero

Flygtningenævnet besluttede i december at sætte de igangværende asylsager for personer fra Syrien på pause. Det på baggrund af den usikre situation, som landet befinder sig i efter Assad-styrets fald, lød det i en pressemeddelelse.

Fra regeringen har der den seneste måned lydt forskellige toner, alt efter hvilken minister man lytter til.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen fra Moderaterne har over for DR kaldt det ‘100 procent forhastet bare at sende syrere hjem igen’, og har i interviews lagt vægt på, at man skal undersøge forholdene i Syrien nærmere, før man sender flygtninge tilbage.

Anderledes lød det i starten af december fra udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S), kort efter Assad-styrets fald. I et interview med Berlingske gav han udtryk for, at han håber, at mange syriske flygtninge frivilligt vil tage hjem.

Hvem vurderer situationen?

Udlændingestyrelsen behandler i 1. instans sager om udlændinges ret til besøg og ophold i Danmark.

Flygtningenævnet er et uafhængigt, domstolslignende organ. Flygtningenævnet behandler klager vedrørende asylrelaterede afgørelser truffet af Udlændingestyrelsen

Kilder: us.dk, fln.dk

Vækker debat på Christiansborg

Hos Danmarksdemokraterne håber man, at mange vil tage hjem frivilligt. For at skubbe på vil man fordoble det pengebeløb, som syrere kan få for at tage tilbage til Syrien.

Men Mikkel Bjørn, udlændinge- og integrationsordfører for Dansk Folkeparti, mener ikke at de syriske flygtninge skal have en ekstra pengepose med hjem.

Til gengæld ønsker DF, at hjemsendelsen af de syriske flygtninge skal ske hurtigst muligt.

- Hvis de syriske flygtninge ikke kan vende tilbage til den nuværende situation, så må de opholde sig i Syriens nærområder, og så må de vente der, til situationen i Syrien gør det muligt at vende tilbage.

Udlændingeordfører for Moderaterne, Mohammad Rona, mener, at man skal slå koldt vand i blodet. Særligt efter de signaler, som man indtil videre har set, fra den nye regering i Syrien - blandt andet det udeblivende håndtryk til den kvindelige tyske udenrigsminister.

- Vi kan jo ikke bare sende nogen tilbage til et land, hvor vi ikke ved noget om sikkerheden. Vi kan ikke stå her og garantere folks sikkerhed, hvis vi sender dem tilbage igen nu, siger han i en TV-debat med Mikkel Bjørn hos TV 2 Fyn.

8. jan. 2025 kl. 18:11

Afsløring i kystby - kæmpehavn og nyt fugleparadis kan være på vej

LYT
Del
Link
kopieret!

Arbejdspladser i hundredvis og en helt ny fugleø i Nyborg Fjord.

Det er måske virkelighed om få år.

Associated Danish Ports (ADP), der ejer havnene i Fredericia og Nyborg, er så klemt på pladsen, at man på torsdag i næste uge afslører planerne om at udvide med 130.000 kvadratmeter ud i Nyborg Fjord. Det svarer til godt 18 fodboldbaner.

Havnen har inviteret nyborgenserne til informationsmøde, og en ekstra nyhed er, at udvidelsen måske kan skabe plads til en helt ny fugleø ved indsejlingen til Nyborg Fjord.

- Det er en drøm, som jeg håber går i opfyldelse, siger selvstændig naturkonsulent Peter Pelle.

Da den nuværende industrihavn skulle udvides i forbindelse med anlæggelse af en arbejdshavn for Storebæltsforbindelsen blev den daværende fugleø Lindholm nemlig inddraget til havneområde.

- De fugle, der ynglede på øen, var splitterne, hættemåger og edderfugle. De er alle flyttet til Sprogø. Det ville være super, hvis de kunne vende tilbage. I dag er mange af fuglene presset, fordi stadig flere af vores kyster fyldes med sommerhuse, fiskere og fritidsfolk, siger Peter Pelle.

Han har selv været med til at anlægge en ø på Sprogø for at tilgodese fuglelivet i Storebælt.

Peter Pelle har været indkaldt til møder med ADP og allerede præsenteret sin idé, der er blevet godt modtaget.

Hans idé er, at øen skal placeres nordøst for revkosten ved Slipshavn.

- Men nu skal planerne jo først præsenteres på informationsmødet 16. januar, og udvidelsen af havnen skal også have en VVM-godkendelse. Viser redegørelsen, at placeringen går ud over bundfaunaen, skal vi selvfølgelig finde et andet sted, siger Peter Pelle.

Peter Pelle har bl.a. været med til at anlægge en ny ø på Sprogø til fuglelivet.

Lindholm var især beboet af måger. I 1970'erne byggede Nyborg Kommune en havn på Lindholm ved byens nye industrikvarter.

Storebælt A/S valgte i slutningen af 1980'erne Lindholm som arbejdshavn til at støbe og fragte broelementerne ud til Vestbroen.

Havnen er nu i Associated Danish Ports (ADP) ejerskab.

Over 100 nyborgensere har allerede meldt sig til informationsmødet på Hotel Nyborg Strand.

Her vil havneselskabet fortælle, at de allerede i år løber tør for plads på havnen, hvorfra der til hverdag bland andet udskibes ral, grus, sten og skærver.

- Vi er allerede i god dialog med flere virksomheder om udviklingsmulighederne på stedet, oplyser kommunikationschef i ADP Mads Bisp Agersnap.

Byrådet i Nyborg udsendte sidste år en pressemeddelelse med forhåbninger om en trecifret millioninvestering, jobskabelse i hundredvis og en havn med markant større kapacitet.

ADP ønsker ikke at fortælle om planerne i detaljer før mødet i næste uge, men man har haft firhåndsmøde med flere parter, blandt andet Danmarks Naturfredningsforening og lokale græsrødder som Foreningen Tjære på Lynfrosten og andre giftgrunde i Danmark.

- Og det har været meget positive møder, hvor ADP har lyttet til vores bekymringer og spørgsmål, siger Karin Di Martini fra foreningen.

På mødet vil ADP også fortælle om en kommende udvidelse af pieren ved Koppers i den indre del af Nyborg Fjord.

8. jan. 2025 kl. 17:14
Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Knud Heinesen er død

LYT
Del
Link
kopieret!

Tidligere minister og direktør Knud Heinesen er onsdag sovet ind. Han blev 92 år.

Det oplyser familien til Ritzau.

Han blev født i Kerteminde, men voksede op hos sin faster og onkel i Vangede efter morens tidlige død. Allerede som stort barn havde han meldt sig ind i Socialdemokratiet.

Knud Heinesen fik tilnavnet afgrundsministeren efter udsagnet om, at Danmark havde kurs mod afgrunden.

Han var socialdemokrat og først budgetminister og siden finansminister i 1975-79 i regeringerne med Anker Jørgensen i spidsen som statsminister.

8. jan. 2025 kl. 16:38
Thomas Larsen Bjerre og Tom Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Kerteminde Biogas får skrottet godkendelser og tilladelser

LYT
Del
Link
kopieret!

Kerteminde Biogas fik tirsdag aften annulleret fem af virksomhedens godkendelser og tilladelser, som Plan- og Teknikudvalget i Kerteminde Kommune genbehandlede på deres møde.

Den juridiske rådgivning, udvalget gennem længere tid har fået, efterlod ikke nogen tvivl om, hvad der var det rigtige at gøre, lyder det fra Terje Pedersen (DF), formand i Plan- og Teknikudvalget:

- Der var enighed rundt om bordet. Det har været en sag, hvor vi ikke har været opmærksomme på regler om "afledt inhabilitet", og det ærgrer jeg mig selvfølgelig over, siger Terje Pedersen.

Ansvar placeres ikke

Genbehandlingen i udvalget skete på baggrund af en advokatundersøgelse fra Kammeradvokaten, Poul Schmidt, som har undersøgt den tidligere borgmester og ejer af Kerteminde Biogas Hans Luunbjergs og øvrige medarbejderes habilitet i sagen. Advokatens rapport præsenterede herefter en skarp kritik af forløbet.

Nu har politikerne i udvalget endelig taget stilling til sagen og annullerer i alt fem godkendelser og tilladelser.

Beslutningen om genbehandling blev truffet i Byrådet 14. marts 2024. Siden har også advokatfirmaet Horten vurderet sagen. Firmaet konkluderede i deres rapport fra oktober 2024, at en lang række af de tilladelser og godkendelser, det store anlæg blev bygget på, var ugyldige. 

Få sagen kort fortalt i videoen herunder.

Video: Svante Lyngsie/Grafik: Anders Kammersgaard

Bettina Eriksen (LA), medlem af Plan- og Teknikudvalget havde håbet på et endnu dybere kig ind i den proces, der gik forud for godkendelserne, så udvalget også kunne have placeret et ansvar.

- Det her har kostet skatteborgerne mange penge, og jeg mener, vi godt kunne have kigget på, hvilken rolle den daværende borgmesteren spillede i det her, siger hun.

Det var der dog ikke enighed om.

Kerteminde Kommune har brugt tre millioner kroner på sagen, der strækker sig over halvandet år.

Nu skal en ny VVM-undersøgelse og lokalplan klarlægge om, der kan gives nye tilladelser, eller om dele af anlægget skal rives ned.

TV 2 Fyn har været i kontakt med Hans Luunbjerg, der ikke har anden kommentar til sagen, end at han afventer nye godkendelser.

En langstrakt sag

Mens Hans Luunbjerg var borgmester i Kerteminde Kommune fra 2014 til 2017 fik han behandlet 15 byggesager, syv sager om landzonetilladelser og husdyrbrug og ti sager inden for miljølovgivning og tilsyn. 

Sagen om biogasanlægget, der i første omgang blev taget op af Kjerteminde Avis, har fyldt på det nordøstfynske rådhus og i medierne det seneste halvandet år. Kerteminde Biogas har desuden været i store økonomiske vanskeligheder efterfølgende og er i dag under rekonstruktion

Det betyder, at man i et forsøg på at undgå konkurs har sat betalingerne til kreditorer i bero for at fokusere på at redde selskabet - uden at andre i mellemtiden kan indgive konkursbegæring.

Nu handler det om, hvorvidt biogasanlægget kan blive lovligt juridisk eller fysisk. Den proces går i gang nu, hvor Kerteminde Kommune har annulleret godkendelser og tilladelser. Mens den proces er i gang, kan anlægget fortsat være i drift.

8. jan. 2025 kl. 15:47
Kristian Wraae

Eksplosiv invasion af skadedyr fortsætter med uformindsket styrke

LYT
Del
Link
kopieret!

De har nærmest overtaget vores kloaker, indtager vores hønsegårde og kravler rundt under vores terrasser.

2024 blev et ekstremt rotteår i Odense Kommune, viser friske tal med svimlende 7.332 anmeldelser - knap 2000 flere anmeldelser en i 2023.

I efteråret modtog Odense Kommune dobbelt så mange rotteanmeldelser som foregående år.

Men det var bare toppen af isbjerget. I december modtog Odenses rottebekæmpere 818 rotteanmeldelser, hvilket er en tredobling i forhold til december året før.

I de første otte dage af 2025 modtog Odense Kommune 200 anmeldelser. Det er knap halvdelen af, hvad der plejer at komme på en hel måned.

Miljøstyrelsen er på sagen og vil uddanne flere rottebekæmpere.

Læs også: Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
Gå tilbage Del
22. dec. 2024 kl. 16:03
Fyn

Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage

Kristian Wraae

Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.

Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.

- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.

Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.

Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.

Mangler hænder

I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.

Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.

Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.

Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.

- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.

Sød musik

Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.

De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.

Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.

Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.

Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.

- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.

Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.

De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.

- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.

Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.

8. jan. 2025 kl. 14:45

Privatøkonomi bør på skoleskemaet - skal lære dem at tage ansvar

LYT
Del
Link
kopieret!

Folkeskoleelever bør fremover undervises i privatøkonomi.

Det mener Birgitte Nørrelund fra Konservative, der foreslår, at privatøkonomi skal være en integrereret del af matematikfaget for elever i 7., 8. og 9. klasse.

- Det er rigtig vigtigt, at vores børn og unge får viden om økonomi, siger forslagsstiller Birgitte Nørrelund, næstformand i Børn- og Ungeudvalget, Odense Kommune.

- Det her med at kunne tage ansvar for sit eget liv, ved at man faktisk lærer noget om økonomi, det vil jeg gerne være med til.

Tirsdag blev udvalget enige om at arbejde videre med initiativet. Nu skal de sammen med forvaltningen se på, om der er noget, de kan luge ud i, til fordel for økonomi-undervisningen.

8. jan. 2025 kl. 13:50
Fyn
Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Bare 30 gram af denne grøntsag kan hjælpe diabetikere

LYT
Del
Link
kopieret!

Blot 30-40 gram rå eller let tilberedte gulerødder dagligt kan potentielt have en gavnlig effekt på diabetikere med type 2-diabetes.

Det tyder ny forskning fra Syddansk Universitet (SDU) på.

Her har forskere fundet ud af, at den orange rodfrugt kan forbedre kroppens regulering af blodsukker og sammensætningen af bakterier i tarmen. I første omgang er det testet på mus.

- Vi ser gulerødder som en mulig komponent i fremtidige koststrategier for type 2-diabetes, siger Lars Porskjær Christensen, som er professor i analytisk kemi og naturstofkemi ved Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på SDU i en pressemeddelelse.

Effekt på diabetiker-mus

Flere millioner mennesker verden over har type 2-diabetes, og antallet af personer med sygdommen er stadig stigende. I Danmark er antallet af type 2-diabetikere mere end firdoblet siden 1996, skriver forskerne.

Over en 16 ugers periode har forskerne undersøgt gulerøddernes effekt på mus, der har fået fremkaldt type 2-diabetes.

- Vores studie viste, at gulerødder påvirkede sammensætningen af tarmens mikrobiom – de milliarder af mikroorganismer, der lever i tarmen og spiller en vigtig rolle i fordøjelse og sundhed. Hos musene, der spiste gulerødder, blev der observeret en sundere balance mellem tarmbakterierne, forklarer projektkoordinator Morten Kobæk Larsen, lektor ved Klinisk Institut, SDU.

Grunden til, at gulerødder har vist sig at have en gavnlig effekt, skyldes, at de indeholder bioaktive stoffer, der øger cellernes evne til at optage sukker og dermed hjælper med at regulere blodsukkeret.

De samme bioaktive stoffer findes også i blandt andet persille, selleri og pastinak.

Der er dog forskel på, hvor mange stoffer rodfrugterne indeholder.

Den lilla gulerod “night bird” indeholder forholdsvis høje koncentrationer - og så er det bedst at spise gulerødderne rå eller let tilberedte.

8. jan. 2025 kl. 12:53

Rema-røver genkendt og anholdt

LYT
Del
Link
kopieret!

Fyns Politi har anholdt og sigtet en mand, der er mistænkt for at have begået røveri i Rema 1000 i Nørre Aaby den 29. december.

Han blev efter røveriet efterlyst i offentligheden, og det er efter henvendelser fra flere, at manden nu er sigtet.

- Vi har nu sigtet en person i sagen. Tak for hjælpen og de gode henvendelser, skriver Fyns Politi på X.

Røveriet fandt sted klokken 20.23, hvor den maskerede gerningsmand henvendte sig ved kassen.

- Det er et røveri, hænderne op. Giv mig pengene, råbte manden, mens han truede personalet med en kniv.

Gerningsmanden løb fra stedet med et ukendt kontantbeløb i en Rema 1000-pose.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her