Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fynske kommuner frygter stigningen af kommunernes betaling til sygehus- og lægebehandlinger af de ældste og yngste borgere. Det kan føre til flere besparelser på andre områder.
"Yderst uheldigt", "går ud over borgerne" og "udfordrende".
Sådan lyder det fra formænd i social- og sundhedsudvalgene i to fynske kommuner til jv.dk om de ændringer på sundhedsområdet, der trådte i kraft den 1. januar 2018.
Fra i år er betalingen for en sygehusindlæggelse eller et lægebesøg, som kommunerne skal betale, afhængig af patientens alder. Prisen er nemlig faldet for børn og voksne, mens den er steget for de helt små børn og ældre i kommunerne.
“Vi er i gang med en kæmpe sparerunde lige nu, så det vil virkelig være en stor udfordring at skulle spare så mange millioner yderligere”
Hele ideen bag ændringerne er, at der skal være færre af de borgere, som typisk har mange indlæggelser på sygehuset.
Men i stedet forudser flere kommuner, at det vil tvinge dem til at spare andre steder i budgettet og skabe ulighed.
Bekymringer i det fynske
I Svendborg Kommune troede man først, at ændringerne ville komme til at koste et par millioner kroner. Men efter nogle måneder med de nye regler ser det i stedet ud til at blive omkring 17 millioner kroner.
- Vi er i gang med en kæmpe sparerunde lige nu, så det vil virkelig være en stor udfordring at skulle spare så mange millioner yderligere, siger formanden for social- og sundhedsudvalget i kommunen, Hanne Klit (S), til jv.dk.
Minister raser over fejl om handicappede børn: Noget forbandet svineri
Når familier med et handicappet barn klager over en kommunal afgørelse, får over halvdelen ret hos Ankestyrelsen. Den ansvarlige minister kalder det noget svineri og truer med sanktioner over for kommunerne.
Når en familie med et handicappet barn søger en kommune om en ydelse eller hjælp - som for eksempel en handicapbil eller pasning - så får mere end hver anden familie ret i, at kommunen har truffet en forkert afgørelse. Og tallet for den såkaldte omgørelsesprocent er endda stigende. Børne- og Socialministeren er langt fra tilfreds med den kommunale sagsbehandling på børnehandicapområdet.
- Det burde ikke være nødvendigt at klage for at få ret. Vi har et velfærdssamfund og en forpligtigelse til at tage sig af de mennesker, som ikke kan klare sig selv. Jeg er edderspændt rasende over, at der er kommuner, der vil gå til kanten og teste reglerne, siger Mai Mercado (K).
På Fyn har især Assens, Nordfyn og Svendborg Kommuner omgørelsesprocenter over gennemsnittet. I Svendborg får hele 83 procent af dem, der klager over kommunens afgørelse, medhold i Ankestyrelsen.
Alt ryger til Ankestyrelsen
At kommunens afgørelser ikke er til at stole på, har de gennem mange år erfaret hos familien Green i Faaborg-Midtfyn Kommune. Med to børn med autisme-diagnoser har familien brug for hjælp og ydelser fra kommunen. Men det får de ikke altid automatisk.
- Vi er vant til, at vi aldrig får ret hos kommunen. Alt ryger til Ankestyrelsen, siger Susanne Green, der er mor til autisterne Benjamin og Lea, og fortsætter:
- Vi oplever, at det slet ikke vægter, hvad vi siger. Vi føler os umyndiggjort.
Faaborg-Midfyn Kommune har ikke ønsket at kommentere kritikken fra familien Green.
Fundamentale fejl
Ifølge en ekspert på handicapområdet er loven ellers ikke svær at forstå for de kommunale sagsbehandlere.
- Der er nogle af de her fejl, som simpelthen ikke bør forekomme. Det er bekymrende, at de ting, der bliver udtrykt kritik af, er så relativt fundamentale, siger Eva Naur Jensen, der er jurist og lektor ved Socialret på Aarhus Universitet.
Hun bliver bakket op af en kollega fra Aalborg Universitet.
- Jeg håber ikke, at der er nogen kommuner, der spekulerer i at give afslag. Men der er tale om så høje omgørelsesprocenter, at et eller andet galt er der, og respekten for lovgivningen er ikke særlig stor, siger John Klausen, der er jurist og lektor ved Offentlig Ret på Aalborg Universitet.
Handler om penge
Lea Strynø er privat socialrådgiver hos Din Socialrådgiver. Hun mener slet ikke, at der er tale om fejl hos kommunerne.
- Jeg vil ikke kalde det fejl. Det er en bevidst handling, og jeg tror udelukkende, at det handler om pengekassen, siger Lea Strynø.
Hun bliver bakket op af Anne Line Søgaard fra Assens Kommune. Hun er mor til en handicappet pige på seks år, der har vejrtrækningsproblemer og har brug for omfattende hjælp døgnet rundt.
- Jeg oplever ikke, at det er den enkelte sagsbehandler, som ikke vil hjælpe. Det er ligesom om, at der er et lag, vi skal igennem, og det er næsten uigennemtrængeligt, siger Anne Line Søgaard.
Afviser kategorisk spekulation
Hos de tre fynske kommuner med flest antal fejl i deres afgørelser over for familier med handicappede børn, afviser man, at der er tale om bevidste fejl.
- Vi spekulerer overhovedet ikke i det. Det er nogle fantastiske insinuationer, du kommer med. Sådan arbejder vi ikke i Assens Kommune. Vi arbejder så alt er lovmedholdigt, siger Esben Krægpøht, der er vicedirektør for unge og uddannelse i Assens Kommune.
- Vi skal have en ansvarlighed i forhold til de ressourcer, der er sat af til det her område. Men der er ingen beslutning, der siger, at det kan vi ikke og det gør vi ikke, siger Ejner Jensen, direktør for Børn og Unge i Nordfyns Kommune.
Og heller ikke i Svendborg kan de genkende beskyldningerne om spekulation i fejl.
“Der er nogle af de her fejl, som simpelthen ikke bør forekomme. Det er bekymrende, at de ting, der bliver udtrykt kritik af, er så relativt fundamentale”
- Det er ikke tilfældet i Svendborg. Vi har fokuseret på en mere ensartet sagsbehandling og ikke andet. Hvis der bliver sparet penge, så gør det jo ikke noget, men det er ikke det, der ligger forrest, siger Sigrid Andersen, der er familie og uddannelseschef i Svendborg Kommune.
Kræver sanktionsmuligheder
Men eksperten i offentlig ret fra Aalborg Universitet efterlyser, at det får konsekvenser for kommunerne, når de bliver ved med træffe forkerte beslutninger og antallet af fejlafgørelser endda er stigende.
- Når man har så høje omgørelsesprocenter, burde man måske kunne straffe kommunerne, eller der burde være mulighed for at give borgerne en godtgørelse, fordi de har lidt et retstab i en længere periode, når de ikke har fået en ydelse, de havde ret til, siger John Klausen.
Den øverste ansvarlige for området, børne og socialminister Mai Mercado, er også klar til at skrue bissen på over for kommuner, der bliver ved med at træffe for mange forkerte afgørelser på børnehandicapområdet.
- Jeg er tæt på at kalde det noget forbandet svineri. Kommunerne har fået penge og værktøjer til at rette op på det her, så hvis det fortsætter med en stigning, så må vi tage hårdere midler i brug, lyder det fra Mai Mercado.
Men Svendborg er ikke den eneste kommune på Fyn, som bekymrer sig over ændringerne i priserne.
Charlotte Kjær (S), der er formand for social- og sundhedsudvalget i Assens Kommune, mener, at de nye regler kommer til at gå ud over borgerne i kommunen.
I Assens kan man risikere en merudgift på alt fra to millioner kroner til ti millioner kroner. Og når beløbet er så usikkert, som det er, så kan det være meget svært at budgettere med noget, skriver jv.dk.
- Vi har de penge, vi har. Det er svært at indrette os efter det, når vi ikke kender beløbet, og det er mange penge. Der er kun én måde at finde dem på i et i forvejen presset budget - at lave det samme for færre penge eller skære ned, siger Charlotte Kjær.
Dokumentar: Et Handicappet System
I “Et Handicappet System” undersøger TV 2/Fyn, hvorfor der sker så mange fejl i de fynske kommunernes sagsbehandling
I to programmer undersøger TV 2/Fyn, hvorfor der sker så mange fejl i de fynske kommunernes sagsbehandling af handicappede børns sager.
Familier til handicappede børn bliver hårdt ramt, når kommunernes sagsbehandling ikke lever op til lovgivningen, og familierne ikke får den hjælp og de sociale ydelser, som de har ret til.
Det fynske børnehandicapområde er hårdt ramt - fra 2013 til 2017 har halvdelen af de fynske kommuner hvert år ligget over landsgennemsnittet i antallet af fejl i familiernes sager. Det viser de sager, der når til Ankestyrelsen, fordi familierne klager over kommunernes afslag på hjælp.
Vi sætter fokus på børnehandicapområdet, fordi det er det kommunale område - der er ramt af flest fejl set i forhold til resten af serviceloven.
I Danmark er landsgennemsnittet af fejl i klagerne på 52 procent - men på Fyn begår nogle kommuner fejl i over 80 procent af de sager, som familierne klager over.
Det betyder, at Fyn har nogle af de kommuner med de højeste fejlprocenter i landet.
I “Et Handicappet System” undersøger TV 2/Fyn, hvorfor der sker så mange fejl i de fynske kommunernes sagsbehandling af handicappede børns sager. Vi sætter fokus på de tre kommuner, der har de højeste fejlprocenter på Fyn.
Vi følger fire familier med handicappede børn, der alle har oplevet, at de ikke har fået den hjælp, de har ret - vi gennemgår deres sager i et system, hvor deres elementære rettigheder er sat på spil - og forsøger at finde en forklaring på, hvorfor det sker.
Et Handicappet System - Del 1
Et Handicappet System - Del 2
“Et handicappet system er produceret af Nicolaj Pedersen og Thor Hedegaard.”.
