Hussalg oppe i tempo: Hurtigste salg af huse på Fyn i ti år
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Nye tal viser, at huse i byer som Årslev, Tommerup og Langeskov sælges hurtigere. Ærø har oplevet den største reducering af liggetiden.
Fakta
Boliga har sammenlignet de gennemsnitlige salgstider på solgte villa/rækkehuse i 1. halvår 2019 fordelt på kommuner med salgstider i samme periode og område det foregående år helt tilbage til 2007.
For mange af de fynske hussælgere har det første halvår af 2019 været en positiv oplevelse. Således viser et dyk i boligportalen Boligas database, at salgstiden er på det laveste niveau i ti år i flere kommuner.
Både i Nordfyns, Odense, Nyborg, Middelfart, Kerteminde og Faaborg-Midtfyn kommuner har den gennemsnitlige tid, det tager at sælge et hus, ikke været lavere i mere end ti år.
Steffen bor bæredygtigt:
- Det er både billigt og behageligt at bo her
Boligselskabet Civica har bygget 40 lejeboliger, som er certificeret efter høje krav til bæredygtighed. Projektet er det første af sin art på Fyn.
- Det eneste, jeg synes, der mangler, er en lille smart elbil i indkørslen.
Sådan lyder det fra Steffen Nielsen, som er en tilfreds lejer i bebyggelsen Lensmarken i Årslev på Midtfyn.
Han er flyttet fra et betonbyggeri i Odense og til Årslev. Nu bor han i et rækkehus med træ på facaden og mos på taget.
Steffen Nielsens rækkehus er en af i alt 40 almene lejeboliger, som er bygget af boligselskabet Civica. Bebyggelsen er speciel, idet den er etableret efter den såkaldte DGNB-certificering, der stiller særlige krav til bæredygtighed - ikke bare miljømæssigt, men også økonomisk.
Behageligt at bo i
Familien består af far Steffen, mor Maria og Esther på 11 måneder, og indtil videre har det været en god oplevelse at bo bæredygtigt.
- Jeg synes, det er et virkelig smukt byggeri, og det er behageligt at bo i. Så jeg kan kun se det som vejen frem at bygge på denne måde, siger Steffen Nielsen, som i sit daglige arbejde er civilingeniør med speciale i robotteknologi.
DGNB-certificeringen betyder, at byggeriet i Årslev opfylder en række krav til bæredygtighed. Den særlige certificering vægter miljø, sociale forhold og økonomi lige meget. Desuden stilles der krav til byggeproces og teknisk kvalitet.
- Vi tænkte ikke meget over det med bæredygtigheden, da vi fik tilbudt boligen. Bortset fra at byggeriet var splinternyt og så godt ud. Siden har vi opdaget mange fordele ved at bo her, fortæller Steffen Nielsen.
Lav varmeudgift
Boligerne i Årslev har varmepumper og avanceret ventilation, som sikrer en meget lav varmeudgift. Steffen Nielsen har endnu ikke haft brug for at tænde for varmen overhovedet.
- Det bæredygtige er tænkt ind i mange detaljer, både i boligen og i omgivelserne, og det giver en god fornemmelse, siger Steffen Nielsen.
Rækkehusenes facader er beklædt med varmebehandlet træ, og på taget vokser en særlig slags mos, der optager regnvand. Op til 70 procent af regnvandet optages via det grønne tag, mens resten ledes hen i regnvandssøer. Bebyggelsen afleder ikke regnvand til det offentlige net.
“Jeg kan kun se det som vejen frem at bygge på denne måde.”
Ressourceforbruget er planlagt ned i mindste detalje, både i byggeprocessen og i den daglige drift. På den måde belastes miljøet mindst muligt uden at gå på kompromis med indeklimaet.
En beboer har efter tilflytningen oplevet, at hendes to børns astmasymptomer er blevet mindre, og Steffen Nielsen kan også bekræfte fordelene ved det sunde indeklima.
- Min kæreste har pollenallergi, men på grund af filtre i vores ventilationsanlæg kan hun trække vejret bedre, selv om vi har en græsmark nærmest lige uden for døren, siger han.
Ikke dyrere end andre boliger
- Det altafgørende for os er, at det ikke er dyrere at bygge efter bæredygtigheds-certificeringen, siger Jens Pilholm, direktør i boligselskabet Civica.
- Men for at det skal lykkes at bygge bæredygtigt, skal alting nøje planlægges fra begyndelsen, og så skal der samarbejdes tæt med rådgivere og håndværkere, siger Jens Pilholm.
Som alment boligbyggeri er økonomien i bebyggelsen begrænset af en fast ramme, som ikke kan overskrides. Det nye boligkvarter i Årslev er etableret med en samlet byggesum på 49 millioner kroner.
Samtidig skal huslejen afspejle de lave byggeomkostninger efter et såkaldt balanceprincip.
Det betyder, at de bæredygtige boliger ikke er dyrere end andre almene boliger.
Boligselskabet Civica vil videreføre erfaringerne fra Årslev til 40 nye bæredygtige almene boliger i Middelfart. Her bliver der tale om fire boligblokke i tre etagers højde.
HVAD ER DGNB-CERTIFICERING?
DGNB er en bæredygtig certificering af bygninger. Ordningen vægter miljø, økonomi og sociale forhold ligeværdigt. Dertil kommer en analyse af den procesmæssige og den tekniske kvalitet.
DGNB måler blandt andet livscyklus af byggematerialer, transport, forbrug af energi og vand under og efter byggeriet, holdbarhed, tilgængelighed og indeklima.
DGNB-certificeringen bedømmer 49 kriterier, og hovedparametrene omfatter blandt andet:
Miljø: Livscyklusvurdering af byggematerialer, materialernes påvirkning af nærmiljøet, energiforbrug i bygningen, vandforbrug, genanvendelse.
Økonomi: Byggeomkostninger og drift, omkostninger til vedligehold, fleksibilitet for tredjepartsbrugere, bygningens værdi.
Sociale forhold: Luftkvalitet, akustik, visuel komfort, brugerindflydelse, bygningsstruktur og udearealer, adgangsforhold, arkitektur og kunst.
DGNB-certificeringen stammer fra Tyskland, og bogstaverne DGNB er en forkortelse af Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen.
Kilde: DGNB.dk - læs mere på dette link
Sammenlignes forskellen på salgstiden fra sidste år til første halvår i år sælges husene hurtigere i alle fynske kommuner (klik på tabellen herunder).
Her tager ø-kommunen Ærø teten med et fald fra 372 dage til 209 dage. Det har således taget 44 procent færre dage at sælge et hus i forhold til samme periode sidste år.
Også Langeland, Nordfyns og Assens Kommune har store fald i liggetid. Her er forskellen fra 2018 til 2019 på henholdsvis 29, 28 og 25 procent.
I den lave ende ligger kommunerne Middelfart, Kerteminde og Faaborg-Midtfyn, som alle tre sælger husene otte procent hurtigere i forhold til 2018.
Artiklen fortsætter under tabellen ...
Millioner til udviklingsprojekter i landområderne:
- Det betyder meget for en mindre virksomhed
Der er flere millioner på vej til nye fynske projekter, der vil skabe udvikling i landdistrikterne.
De lokale aktionsgrupper, de såkaldte LAG’er, får nu flere penge at dele ud af.
Regeringen styrker gruppernes arbejde med 30 millioner kroner i 2020, hvilket vækker stor glæde hos dem, der tidligere har fået del i midlerne.
Helle Stokkebye har for eksempel brugt LAG-tilskud på knap 500.000 kroner til at ombygge en gammel lade til et vineri i Bovense nord for Nyborg.
- Det betyder meget for sådan en mindre virksomhed, der er i start-up-fasen, at få de her midler. Det betød, at vi kunne komme hurtigere i gang, og direkte har vi kunnet ansætte vores vinmager, som kom fra København, til at stå for den daglige drift heroppe i vineriet, siger Helle Stokkebye.
Hun er direktør i By Stokkebye, der producerer østfynsk hedvin, hvidvin og mousserende vin. Udover renoveringen af den gamle lade har de brugt LAG-midlerne til produktudvikling, design og markedsføring. Det gav dem med andre ord chancen for at sætte deres præg på vin fra Fyn.
- Det er rigtig fedt. Vi er i de spæde år af dansk vinproduktion, så det giver mulighed for at kunne være med til at sætte en standard for, hvad god vin er, siger Tobias Mørkeberg Nilsson, der er vinmager hos By Stokkebye.
Liv og aktivitet
Regeringen og erhvervsminister Simon Kollerup (S) har rullet de besparelser tilbage, som den tidligere regering gennemførte i 2017.
De genindførte LAG-midler skal skabe yderligere vækst i landdistrikterne, forklarer ministeren.
- Vi vil gerne støtte landdistrikterne i at kunne skabe liv og aktivitet, skabe arbejdspladser og udvikling. Derfor løfter vi nu LAG-midlerne med yderligere 30 millioner kroner og bringer det tilbage på det niveau, det var før, siger Simon Kollerup.
(Artiklen fortsætter under videoen)
Ministeren uddyber:
- Målet er slet og ret at skabe en bæredygtig og mere grøn udvikling i landdistrikterne og så tilbageføre den besparelse, som den tidligere regering har lavet, siger erhvervsministeren.
Ændringen og udmeldingen giver nu fynske projekter mulighed for at søge endnu flere penge. Puljen er med de ekstra 30 millioner kroner nu tilbage på de godt 90 millioner, som den lå på indtil 2017.
Afgørende midler
Syv fynske kommuner kan nu søge godt 3,7 millioner kroner ekstra, mens Langeland, Ærø og de sydfynske småøer får godt 3,6 millioner ekstra at søge. Kun Odense kan ikke søge i puljen.
Pengene er afgørende for nye projekter i landdistrikterne, mener Steffen Damsgaard, som er formand for Landdistrikternes Fællesråd.
- Vi er jublende glade i Landdistrikternes Fællesråd. Vi har kæmpet for det her, fordi de midler skaber så stor udvikling. Det er medfinansiering til arbejdspladser og til gode projekter, der skaber værdi i landsbyerne. Vi har behov for de her midler, og de genererer så meget ekstra udvikling, siger Steffen Damsgaard.
Han understreger, at de 30 millioner ekstra i puljen er på årsbasis, så derfor er stigningen betragtelig over tid.
- Det er jo ikke bare 30, det er ikke bare 60. Det er jo flere millioner kroners udvikling, som betyder nye arbejdspladser og bedre faciliteter i landsbyerne. Så det betyder rigtig meget for iværksættere og ildsjæle derude, siger Steffen Damsgaard.
De lokale aktionsgrupper er udover nationale midler også finansieret med midler fra EU's landdistriktsprogram via en pulje, der udløber i 2020. Steffen Damsgaard og Landdistrikternes Fællesråd er dog overbeviste om, at støtten dermed ikke ophører.
- Vi skal sørge for, at regeringen i landdistriktsprogrammet stadig vil prioritere 90 millioner eller flere årligt til at skabe arbejdspladser og gode vilkår i landdistrikterne, siger Steffen Damsgaard.
Oplandsbyer er populære
Brydes tallene ned på postnummer-niveau kan man se, at flere af Odenses oplandsbyer oplever en stærk reducering af liggetiderne (klik på tabellen herunder).
Således er liggetiden fra første halvår 2018 til samme periode i år mere end halveret (51 procent) i Tommerup.
Og netop på Højfyn kan indehaver af Nybolig i Tommerup og Odense, Peter Schultz Jensen, se, at tendensen fortsætter.
- Isoleret set fra min butik er liggetiderne ikke så lange, som de har været. Vi kan se, at prisstigningerne i storbyerne flytter salget ud i de mindre byer, siger Peter Schultz Jensen.
Han giver et eksempel på et klassisk og sammenligneligt parcelhus på 140 kvadratmeter. Et sådan hus vil i en Odense-forstad som Sanderum koste tre millioner kroner, mens det i Tommerup vil ligge på omkring to millioner.
Med i købet får man begge steder nærhed til skole, dagligvarebutikker m.m. - og så er der en togtur på kun 12 minutter imellem.
I Årslev er liggetiden reduceret med 39 procent og Langeskov er noteret for minus 35 procent.
Dykker man ned i postnumrene i Odense er det flere steder omvendt. I Odense M viser Boligas data, at liggetiden er steget med 20 procent i perioden. I Odense S er der en stigning på 11 procent.
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
GOG sejrer i de døende minutter
kopieret!
Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.
Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.
Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.
En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.
Fulgtes ad hele kampen
Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.
TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.
Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.
Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.
Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.
Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.
Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.
Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick
kopieret!
I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.
Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.
Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.
Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her