Ingen naturnationalparker på Fyn: Borgmester er ærgerlig, men ikke overrasket
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Miljøministeriet har torsdag udpeget ti nye naturnationalparker. Ingen af dem er på Fyn.
Svanninge Bakker og Sydlangeland var blandt Miljøministeriets 23 forslag til Danmarks nye naturnationalparker, men ingen af områderne, kom på den endelige liste.
Og det ærgrer Hans Stavnsager (S), borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune og formand for Geopark Sydfyn.
- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg da var ærgerlig ved det. Men jeg var nok heller ikke så overrasket, siger han.
Butikker trætte af gentagne tyverier:
- Vi mister mellem 5.000 og 10.000 kroner hver gang
Flere supermarkeder på Fyn oplever, at de samme personer begår gentagne tyverier. De efterlyser mere handling fra politiet.
Den seneste tid har flere odenseanske dagligvarebutikker oplevet en markant stigning i antallet af røverier, og det har nu fået supermarkedsgiganten Coop til at sætte vagter ind i flere butikker.
Men de væbnede røverier er ikke de eneste ulovligheder, som dagligvarebutikkerne i øjeblikket er udsat for.
Flere fynske supermarkeder oplever nemlig problemer med tyveknægte.
- Vi kan se, de kommer hver dag, og vi mister mellem 5.000 og 10.000 kroner hver gang, hvis vi ikke når at passe dem op inden, siger Vivian Frederiksen, der er souschef i Meny på Hjallesevej.
Vivian Frederiksen fortæller, at det blandt andet er champagne, vin, dyr spiritus, kaffe, shampoo og chokolade, som tyvene stikker afsted med.
Rykker rundt på varerne
I SuperBrugsen i Skårup kan de nikke genkendende til Menys problem.
- De kommer på alle tidspunkter af døgnet, og de er typisk flere om det, siger uddeler Khalid Mansour.
I Meny på Hjallesevej har de mange tyverier betydet, at butikken har været nødt til at flytte en del af de særligt berørte varer om bag kassen, så kassemedarbejdere skal udlevere varerne. Den løsning har de ikke valgt i SuperBrugsen Skårup.
- Vi vil gerne have det inde i afdelingen for at lette arbejdet for medarbejdere og kunder, men til gengæld har vi en butik, som er overvåget i alle hjørner og kroge, siger Khalid Mansour.
Vivian Frederiksen fortæller, at de også har overvågning i Meny Hjallese, men det er ikke nok til at forhindre tyverierne, og det frustrerer souschefen.
- Hver gang noget bliver stjålet, skal vi bruge tid på at bestille det og fylde op på hylderne, og så bliver det stjålet igen, siger hun.
Og de mange forsvundne varer er ikke det eneste problem. Tyverierne går også udover medarbejderne.
- Vi har mange unge mennesker, der bliver utrygge ved deres job og siger op, lyder det fra Vivian Frederiksen.
- Det er en voldsom oplevelse for unge mennesker, som ofte er der alene om aftenen, siger Khalid Mansour.
Anholder, når det er nødvendigt
I begge dagligvarebutikker har de anmeldt de mange tyverier, og politiet har fået adgang til videoovervågningerne.
Ifølge Vivian Frederiksen har butikken også kunne udlevere dankortoplysninger til politiet, fordi tyvene ofte køber en enkelt ting i forbindelse med deres rov, men det er altså ikke nok til at få fat på gerningspersonerne.
Hos Fyns Politi understreger vicepolitiinspektør, Søren Frederiksen, at man tager anmeldelserne alvorligt.
- Det er klart, at kriminelle handlinger bliver efterforsket, og står nogen tilbage og oplever, at det ikke tages alvorligt, så vil politiet meget gerne høre om det.
Samtidig peger han på, at straffen for tyveri er en bøde.
- For at vi kan anholde personer, så skal det være en nødvendighed for efterforskningen. Udgangspunktet for det, vi kalder simpelt tyveri er oftest en bøde - alt afhængigt af, hvor meget, der bliver stjålet, hvad det er og hvor ofte, så kan man begynde at tale om fængselsstraf.
Søren Frederiksen peger samtidig på, at den generelle tendens er, at tyverier er faldende i følge politiets statistikker, men han medgiver, at det kan være til stor frustration for den enkelte butik, der oplever at tyve bliver ved med at stjæle.
- Det vi altid vejleder om, er at butiksejere skal tage fat i i deres brancheorganisation, som kan give dem gode råd til at forhindre butikstyverierne.
De gode råd er ikke nok
Hos brancheorganisationen De Samvirkende Købmænd genkendes frustrationen. Claus Bøgelund, der er vicedirektør mener, at der skal gøres mere lovgivningsmæssigt før at tyverierne kan bremses.
- Startbøden for tyveri er 500 kroner, og selvfølgelig en plet på straffeattesten, men den er mange tyve ligeglade med. Kører du i tog uden en gyldig billet er afgiften 750 kroner, så vi sender som samfund et forkert signal om, at tyveri er billigere.
For at blive udpeget som en naturnationalpark, skal parkerne opfylde en række kriterier. Kriterier som hverken Svanninge Bakker eller Sydlangeland opfylder.
- Vi har vidst fra starten af, at udfordringen er, at staten ikke ejer særlig meget jord på Fyn og de omkringliggende øer. Og det betyder, at de forudsætninger der er i loven for, hvor store naturnationalparkerne skal være, de er faktisk ikke opfyldt, forklarer Hans Stavnsager.
Svanninge Bakker og Svanninge Bjerge er i forvejen udnævnt som et af de 15 mest ikoniske naturområdet i landet, også kaldet en "naturkanon".
Bedre vilkår
Når et område bliver udpeget som en naturnationalpark bliver parken indhegnet, hvorefter der blandt andet udsættes vilde heste og køer til at græsse i parken.
Formålet med parkerne er, at styrke den danske natur og biodiversitet og derfor modtager de udpegede naturnationalparker også økonomisk støtte.
- Staten har sat mange penge af til naturgenopretning og øget biodiversitet. Men også til at skabe bedre vilkår for friluftsaktiviteter, og de penge går vi glip af på Fyn, siger Hans Stavnsager.
Netop derfor håber Hans Stavnsager, at de fynske parker på sigt vil få chancen for at blive naturnationalpark.
- Vi håber på, at Folketinget på et tidspunkt vil kigge på at revidere loven, så også ikke statsejede arealer kan komme i spil, siger han.
Sådan undgår du ulykker: Højsæson for hjortepåkørsler
Der er øget risiko for hjortepåkørsler de kommende måneder. Sænk farten og hold øje med lysende øjne ude i rabatten, siger Pernille Ehlers, som er chefkonsulent fra Rådet for Sikker Trafik.
Mere end 800 gange modtog Dyrenes Beskyttelse i 2020 en anmeldelse om en hjortepåkørsel på Fyn, og de kommende måneder er det igen højsæson for netop hjortepåkørsler.
Derfor kommer organisationen med en opfordring til bilister om at være ekstra opmærksomme på de tidspunkter af døgnet, hvor der er svagt lys.
Det fortæller chefkonsulent for Rådet for Sikker Trafik, Pernille Ehlers.
- For at forebygge ulykken er det vigtigste, at man ikke kører for stærkt. Særligt når man kører gennem skovområder efter mørkets frembrud. Det er her, hjortene færdes, siger Pernille Ehlers.
Det er vigtigt at holde afstand til bilen foran, understreger hun:
- Hvis nu bilen foran standser hurtigt op på grund af et rådyr, er det vigtigt, at man selv kan nå at stoppe op. Så sænk farten og hold øje med lysende øjne ude i rabatten, tilføjer Pernille Ehlers.
Artiklen fortsætter under grafikken.
Antallet af anmeldelser om hjortepåkørsler i 2020
Flest påkørsler i april og maj
Ifølge Søren Krogsgaard, som er presserådgiver for Dyrenes Beskyttelse, stiger antallet af henvendelser om hjortepåkørsler typisk i april og maj.
- Hjortene er ekstra aktive, og samtidig er det den tid på året, hvor rålammene for første gang skal ud og klare sig på egen hånd, og det er de ikke så gode til, siger Søren Krogsgaard.
Sidste år så man en voldsom stigning i antallet af henvendelser i forbindelse med hjortepåkørsler i forårsmånederne hos Dyrenes Beskyttelses vagtcentral.
Alene på to måneder fra marts til april 2021 blev antallet fordoblet fra 544 til 1.108 henvendelser. På Fyn modtog vagtcentralen 874 henvendelser om ulykker med hjortepåkørsler i 2020.
Højsæson for hjertepåkørsler
- Ulykkerne finder især i maj og oktober-november.
- 60 procent sker i tusmørke.
- 22 procent involverede motorcykler, 54 procent involverede biler.
- Statistik fra Dyrenes Beskyttelse viser, at langt de fleste hjortepåkørsler i april og maj sker efter klokken 21. Det sker, fordi solen går ned omkring dette tidspunkt i de måneder, og hjorte er mest aktive i svagt lys eller mørke.
- Dyrenes Beskyttelses vagtcentral oplevede i 2019 en voldsom stigning i antallet af hjortepåkørsler - fik i 2018 i alt 10.445 henvendelser. Det var en stigning på 20 procent siden 2017.
- I Danmark påkøres mindst 12.000 hjorte om året - ulykkerne er til stor fare for både dyret og passagerne.
Hvis uheldet sker, og hjorten pludselig hopper ud på vejen, kan det blive særlig farligt, hvis man kører for stærkt. Ifølge chefkonsulent for Rådet for Sikker Trafik Pernille Ehlers reagerer vi instinktivt, og chancerne for at komme alvorligt til skade bliver derfor langt højere, hvis ikke man kører efter forholdene.
- Hjortene kommer jo meget pludseligt ud på vejen fra skoven af. Man bliver forskrækket og reagerer instinktivt ved straks at træde hårdt på bremsen for at undvige. Derfor er det så vigtigt at sænke farten, så man ikke selv ender på vej ind i et træ ude i rabatten, siger Pernille Ehlers.
Rådet for Sikker Trafik råder danskerne til at holde ind til siden med det samme, hvis uheldet er ude og ringe til Dyrenes Beskyttelses vagtcentral på 1812.
Skyttekorps
Bilisten skal helst blive på stedet, indtil hjælpen kommer og forsøge at slæbe dyret ind til siden, så det ikke er til fare for andre. Her anbefaler Rådet for Sikker Trafik bilisten til at ringe til Falck på 70 10 20 30, hvis dyret er for tungt.
- Vi har blandt andet et skyttekorps, som kan komme ud og aflive dyrene, hvis vi ved, det er en hjortepåkørsel, oplyser Søren Krogsgaard fra Dyrenes Beskyttelse.
Tallet for hjortepåkørsler i Danmark er steget markant siden 2015 ifølge tal fra Dyrenes Beskyttelse.
I 2015 modtog Dyrenes Beskyttelses vagtcentral 7.630 henvendelser fra bilister, som havde været ude for en ulykke i forbindelse med en hjortepåkørsel. Tallet er steget til 11.232 årlige henvendelser i 2021 ifølge Dyrenes Beskyttelses statistikker for hjortepåkørsler.
Dyrenes Beskyttelses vagtcentral oplevede 874 henvendelser i 2020 på Fyn alene - flest i Odense kommune (162), efterfulgt af Faaborg-Midtfyn Region Kommune (143) og så Assens Kommune (123).
Ballade om højt luksusbyggeri med havudsigt - socialdemokrat provokeret over Anker Boye-rolle
kopieret!
To gange har Nyborgs Teknik- og Miljøudvalg sagt nej til et syv-etagers byggeri i strandkanten.
Men nu er et overvældende flertal i byrådet tilsyneladende vendt på en tallerken - blandt andet efter et besøg af Anker Boye sidste år.
På mandag skal udvalget se på projektet igen.
75 lejligheder - nu kun i seks etagers højde, men fortsat få meter fra vandkanten i det område, der hedder Sølyst i Nyborg, kan snart være en realitet.
Provokeret af Anker Boye
Men byggeriet har slået dybe skår i Sociademokratiet, og SF og Konservative er direkte modstandere af projektet, der vil blive højere end det nye udsigtstårn ved Nyborg Slot.
Socialdemokraten Vibeke Ejlertsen er helt uforstående overfor kollegaernes kursskifte.
- Og jeg synes, det er provokerende, at man inviterer Anker Boye til at skulle overbevise byrådspolitikerne i Nyborg om, at det er fornuftigt at gennemføre et stort byggeprojekt på grunden. I samme kvartér ligger et område, som kommunens egen forvaltning har omtalt som særligt bevaringsværdigt. Og så er jeg også forundret over, at man pludselig ikke ser noget problem i at bygge på en grund, hvor der er risiko for oversvømmelse, siger Vibeke Ejlersen.
Anker som privatperson
Anker Boye oplyser til TV 2 Fyn, at han var til stede som privatperson under en rundvisning på grunden i Nyborg, fordi han var inviteret til at skabe dialog, og ikke som repræsentant for Bøg Madsen.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger fra en deltager ved rundvisningen fortalte Anker Boye blandt andet om erfaringer med at byudvikle Odense.
Anker Boye er i dag formand og direktør i ejendomsselskaber i Gartnerbyen i Odense, Komplementarselskabet Køge Kyst og bestyrelsesmedlem i Udviklingsselskabet for Billige Boliger.
Historien om Sølyst
Den gamle Sølyst-bygning, der i 1826 blev opført som lystejendom og i 1891 brugt som plejehjem for “mindre bemidlede damer af de dannede samfundsklasser”, er vurderet som bevaringsværdig og tinglyst mod nedrivning.
I dag er bygningen nedrivningsmoden og kondemneret efter mange års misrøgt - senest af kinesiske ejere, der i 2021 solgte ejendommen til Bøg Madsen Ejendomme for 15 millioner kroner.
Lokalplanen og tinglysningen muliggør ikke nedrivning og massivt boligbyggeri på den meget attraktivt beliggende grund.
Derfor har politikerne i Nyborg hidtil trukket håndbremsen over for diverse projekter, der ser en god forretning i at bebygge området med attraktive lejligheder.
Nyt liv til luksusprojekt
Senest i juni måned sidste år blev der sagt nej til Bøg Madsens planer om 75 lejligheder med tilhørende p-pladser, men nu har investeringsselskabet skåret en etage af højden og åbnet byggeriet med en offentlig promenade og adgang til stranden.
Det har omvendt to tredjedele af Socialdemokratiets gruppe - og også Venstre støtter nu projektet.
Selv om både regeringen og KL i disse dage advarer mod byggeri lige ud til kysten, føler flertallet sig betrygget af en kystsikring mod vandstigning op til 2,55 meter.
Hos modstanderne er det heller ikke så meget kystsikringen, der er skydeskive for kritikken.
- Det er ikonisk bygning af en kulturarv, vi skal passe på. Man kunne sagtens bygge noget i mindre skala, men så hænger økonomien ikke sammen i projektet. For kystsikring er jo dyr. Og det er nok også derfor, man skal bygge helt op i 21 meters højde, der er højere end det nye vagttårn på Nyborg Slot, siger Michael Gertsen, konservativ og 1. viceborgmester.
Ikonisk bygning
SF’s byrådsmedlem Suzette Frovin understreger, at Bøg Madsen Ejendomme har købt en grund velvidende, at Sølyst er bevaringsværdig og ikke kan rives ned.
- Den primære opgave må være at bevare en historisk bygning midt i Nyborg By, siger Suzette Frovin.
Østfyns Museer har tidligere givet udtryk for, at bygningen bør bevares, fordi den har kulturhistorisk værdi, og det synspunkt har man fortsat, siger direktør for Østfyns Museer, Mette Ladegaard Thøgersen.
Nina Bøg Madsen, direktør i Bøg Madsen Ejendomme oplyser følgende i et skriftligt svar til TV 2 Fyn.
- Vi har indsendt et nyt og tilrettet projekt til behandling i Teknik- og Miljøudvalget vedrørende Sølyst-grunden. Projektet er ambitiøst og vil betyde en investering på et trecifret millionbeløb. Det er et projekt, der blandt andet skal hjælpe kommunen med at indfri et ønske om at tiltrække flere borgere. Med det tilrettede projekt har vi samtidig lyttet til de bemærkninger, der har været, og blandt andet reduceret højden på byggeriet og med projektet følger tillige en omfattende kystsikring, der sikrer mod såkaldte 10.000-års hændelser samt et rekreativt område ned mod vandet. Alle dele er fuldt finansieret af projektet.
Vintervejret fortsætter i weekenden
kopieret!
Igen i dag er der vintervejr på programmet. Morgenen starter med frostgrader på hele øen, og i løbet af dagen kan vi få spredte snebyger.
Det betyder samtidig risiko for glatte veje hele døgnet, med temperaturer der kun kommer op på en enkelt plusgrad de fleste steder.
Vejret bliver skiftende med skydække og kig til solen. Det skulle altså være til at finde tidsrum med dejligt vejr til en gåtur.
Lægekoncern ramt af cyberangreb
kopieret!
Lægekoncernen Alles Lægehus vil fredag give besked til patienter, der er blevet ofre for det cyberangreb, som ramte lægekoncernen 9. december.
Det oplyser Alles Lægehus til DR Nyheder.
Lægekoncernen oplyste i en pressemeddelelse 30. december, at det kriminelle angreb har omfattet persondata fra patienter og medarbejdere, og at man fortsat undersøger omfanget.
Alles Lægehus har 130.000 patienter landet over, men det er endnu ukendt, hvor mange af disse der er ramt.
På Fyn har Alles Lægehus afdelinger i Faaborg og Gelsted.
Vinterberedskabet kører på højtryk
kopieret!
Fredagen blev starten på en række af dage med temperaturer under frysepunktet og sne.
I Faaborg-Midtfyn Kommune gør de deres for at holde vejene sikre og farbare, men Carsten Nøhr, som er leder af Park, Vej og Natur i Kommunen, opfordrer alligevel til at køre forsigtigt og i god tid.
- Der er jo mange kilometer veje vi skal holde, så tag dig god tid når du skal ud og køre. Hellere komme ti minutter for sent, siger han.
Så meget dyrere bliver det at eje en diesel- eller benzinbil
kopieret!
Da vi hoppede ind i 2025, tog udgifterne til benzin- og dieselbiler ligeså et hop op.
Det er med andre ord blevet markant dyrere at tanke sin bil, især hvis du til daglig pendler i en dieselbil.
På grund af nye afgifter tager prisen på en liter diesel et ordentligt ryk op med 65 øre per liter. Den årlige såkaldte udligningsafgift på dieselbiler er dog samtidig sat ned.
Derfor rammer de nye højere afgifter på diesel især dem, der kører langt og tanker meget.
Værst for pendlere
Ifølge FDM vil man faktisk spare lidt penge i det samlede regnskab som dieselbilist, hvis man kun kører 10.000 kilometer om året.
Men kører man mindst 15.000 kilometer om året, hvilket de fleste dieselbilister gør, så bliver det dyrere.
Og kører man 20.000 kilometer om året i en dieselbil, vil det betyde en stigning i udgifter på 975 kroner.
Når man op på 30.000 kilometer, så fordobles beløbet til en ekstra udgift på næsten 2.000 kroner.
For benzinbiler ser regnestykket lidt anderledes ud. Der er ikke modregning i en fast afgift, så der rammer stigningen rent med 23 øre ekstra per liter.
Det vil sige, at hvis du kører 20.000 kilometer i en benzinbil, giver det en ekstraregning på 293 kroner.
Det frustrerer Kennet Herskind, der kører i en benzinbil.
- Det er vanvittigt, som benzinpriserne allerede er steget, fortæller han frustreret til TV 2 Fyn.
Mulig marginal gevinst til elbilister
Kører du i elbil, skal du ikke frygte stigende afgifter. Tværtimod.
I Danmark vil man nemlig opleve et marginalt fald i afgiften på elektricitet.
Dog er det kun elbilister, der lader op uden abonnement, som kan se frem til en besparelse.
Men selv for disse elbilister er besparelsen minimal.
For kører man 10.000 kilometer, lyder besparelsen på 79 kroner. Det skriver FDM.
Danskerne får billigere boliglån
kopieret!
Renterne på bankernes boliglån er faldet støt i løbet af 2024. Det viser Mybankers rentestatistik, som opgør de renter, som bankkunder får tilbudt gennem Mybankers platform.
Den gennemsnitlige tilbudte rente på et boliglån i banken var på lige under 4,5 procent i december 2024. Det var 2,1 procentpoint lavere end et år tidligere.
Også den gennemsnitlige tilbudte rente på et andelsboliglån var lavere ved udgangen af 2024 end et år tidligere.
Ifølge Mybanker faldt gennemsnittet af de tilbudte renter på et andelsboliglån hver eneste måned i løbet af 2024. I december lå gennemsnittet på 4,3 procent, hvilket var ét procentpoint lavere end et år tidligere.
Hav af blomster lagt foran ulykkessted
kopieret!
Et par dage efter ulykken, der kostede 24-årige Tobias Lund fra Odense livet, vælter kondolencerne ind i form af blomster og lys lagt ved ulykkesstedet.
Blandt andet kan man tyde, at familiemedlemmer og venner har været forbi. Der står blandt andet skrevet.
Passer på dig og vores familie.
Vent på mig!
Din kone vil jeg altid være.
Du vil altid have den største plads i mit hjerte.
Vi deler jeres sorg.
Og det er ikke kun på Nyborgvej, at man finder kondolencer. Tobias Lunds fodboldklub mindes også den unge odenseaner i et opslag på Facebook.
Lastbil skal tømmes på motorvejen efter brand
kopieret!
En lastbiltrailer brød tidligere fredag i brand på Fynske Motorvej, hvilket fik beredskabet til at spærre motorvejen helt ved Motorvejskryds Odense.
Branden er slukket og motorvejen er genåbnet, men et stort arbejde udestår endnu med den brandskadede lastbilstrailer, oplyser politiets vagtchef.
- Vi afventer en lastbil med en grab og nogle tomme lastbiltrailere, så vi kan få flyttet godset væk fra motorvejen i nye trailere. Derefter skal den brandskadede trailer løftes op på en blokvogn, for bremserne er blokeret helt, siger Steen Nyland.
Vagtchefen oplyser at godset i traileren er tungt men ufarligt. I forbindelse med bjærgningen skal dele af motorvejen spærres igen.
Unge sniffede lightergas på ubemandet bibliotek - nu har borger fået nok
kopieret!
Han kunne lugte det, med det samme han satte sig på biblioteket i Otterup.
Stanken sivede rundt i lokalet, og Per Hermansen var ikke i tvivl om, hvad det var, og hvor det kom fra.
Han kiggede over på fire unge mænd, der her mellem bøger og blade sad og sniffede lightergas tidligt torsdag aften.
Biblioteket i Otterup var som sædvanlig åben og ubemandet i tidsrummet. Så der var intet personale til at bevidne, hvad de unge fordrev tiden med.
Derfor skrev Per Hermansen et opslag i Facebookgruppen ’Det sker i Otterup’.
- Ved du, hvad dine børn laver, skrev han, mens han kunne høre den ene lightergas-dåse efter den anden blive åbnet.
Han skrev og forklarede videre, hvad han så på biblioteket. Her opholdt han sig i en times tid, inden han tog hjem med en tung hovedpine efter at have lugtet lightergas.
Men billedligt talt kom hovedpinen også af tanken om den situation, Otterup efterhånden er i, fortæller Per Hermansen.
- Der er et generelt problem med stoffer i byen, siger han.
- Det er noget, der skal gøres noget ved nu. Det er en samlet opgave, som både forældre og SSP skal løfte.
Lightergas er grænsen
SSP i Nordfyns Kommune er blevet gjort opmærksom på lightergas-episoden på biblioteket i Otterup torsdag aften. Det oplyser SSP-konsulent Per Jensen i en besked til TV 2 Fyn.
- Vi er bekendt med hændelsen og er i gang med forebyggende indsatser, skriver han.
Også på biblioteket i Otterup er man på sagen. Hans Trygve Birkeland er bibliotekar og driftskoordinator, og han har set overvågningsbillederne fra torsdag aften igennem. Her kan han ikke se, at de unge sniffer lightergas, men han fortæller, at man har fundet de tomme dåser i en skraldespand uden for biblioteket.
Tidligere har de unge af og til opholdt sig på biblioteket, men hen over julen har de været der nærmest dagligt, fortæller Hans Trygve Birkeland.
- En del borgere har henvendt sig om unge, der hænger ud på biblioteket om aftenen. Det har vi været klar over. De har dog aldrig opført sig uordentligt. Men lightergas er vores grænse, og derfor har vi taget fat i SSP, siger Hans Trygve Birkeland.
- Hvis vi smider dem ud af biblioteket, går de bare et andet sted hen og sniffer lightergas. Så det er vigtigt, at nogle voksne tager hånd om dem.
Flere problemer
At der endelig er et fokus på de unge, og hvad de laver om aftenen i Otterup, var, hvad Per Hermansen ville med sit opslag på Facebook. Alt for længe har ingen gjort noget ved et åbenlyst problem, mener han.
- Skal en af de unge dø, før der bliver gjort noget, spørger han.
I Facebookgruppen ’Det sker i Otterup’ er det ikke første gang, der bliver gjort opmærksom på problemet.
I december beskrev en ekspedient, hvordan teenagere er begyndt at købe to-tre dåser lightergas ad gangen, og i november lagde en kvinde billeder op af en tom dåse lightergas kastet ved skolens legeplads.
Selv har Per Hermansen også set, hvordan handel med stoffer foregår på åben gade i Otterup.
Han mener, at en af årsagerne til problemet er, at de unge ikke længere har nogen steder at tage hen i Otterup. Så ender de steder som biblioteket, når personalet er taget hjem, og hvor selvbetjeningsåbningstiderne gør, at man stadig kan komme ind. Derfor er han glad for, at kommunens SSP-arbejde nu går ind i sagen.
- Det var også på tide, siger han.
Medisterpølse tilbagekaldt efter salmonella-fund
kopieret!
Coops luksusmedister tilbagekaldes efter fund af salmonella, skriver fødevarevirksomheden Hilton Foods Danmark i en pressemeddelelse.
Produktet er solgt i Kvickly, Brugsen, SuperBrugsen, Fakta Tyskland og FK Tvøroyi (Færøerne).
- Symptomerne på infektion med salmonella er diarre, mavesmerter, feber, hovedpine og eventuelt kvalme og opkast. Sygdommen kan vare fra få dage til flere uger, lyder det i pressemeddelelsen.
Hilton Foods Danmark oplyser, at produktet bør kasseres eller leveres tilbage til butikken, hvor det er købt.
Helt præcist er der tale om produktet "luksusmedister, 600 gram" med pakkedatoen: 26.12.2024 og sidste anvendelsesdato: 02.01.2025.
Motorvej spærret - brændende lastbil blokerer
kopieret!
Beredskabet har valgt at spærre Fynske Motorvej i vestgående retning ved motorvejskryds Odense, da en brændende lastbil holder i nødsporet. Det oplyser Vejdirektoratets trafikinfo.
Motorvejen vil formentlig være spærret til branden er slukket.
Biler som skal mod Odense og Middelfart kan køre via rampen til Svendborgmotorvejen og flette ind på Fynske Motorvej igen.
Opdatering 16.05: Motorvejen er igen åben for trafik.