Sådan undgår du ulykker: Højsæson for hjortepåkørsler
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Der er øget risiko for hjortepåkørsler de kommende måneder. Sænk farten og hold øje med lysende øjne ude i rabatten, siger Pernille Ehlers, som er chefkonsulent fra Rådet for Sikker Trafik.
Mere end 800 gange modtog Dyrenes Beskyttelse i 2020 en anmeldelse om en hjortepåkørsel på Fyn, og de kommende måneder er det igen højsæson for netop hjortepåkørsler.
Derfor kommer organisationen med en opfordring til bilister om at være ekstra opmærksomme på de tidspunkter af døgnet, hvor der er svagt lys.
Det fortæller chefkonsulent for Rådet for Sikker Trafik, Pernille Ehlers.
- For at forebygge ulykken er det vigtigste, at man ikke kører for stærkt. Særligt når man kører gennem skovområder efter mørkets frembrud. Det er her, hjortene færdes, siger Pernille Ehlers.
Fyn her og nu: Liveblog flytter
Her kan du få et overblik de seneste nyheder fra Fyn.
Her og nu:
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Det er vigtigt at holde afstand til bilen foran, understreger hun:
- Hvis nu bilen foran standser hurtigt op på grund af et rådyr, er det vigtigt, at man selv kan nå at stoppe op. Så sænk farten og hold øje med lysende øjne ude i rabatten, tilføjer Pernille Ehlers.
Artiklen fortsætter under grafikken.
Antallet af anmeldelser om hjortepåkørsler i 2020
Flest påkørsler i april og maj
Ifølge Søren Krogsgaard, som er presserådgiver for Dyrenes Beskyttelse, stiger antallet af henvendelser om hjortepåkørsler typisk i april og maj.
- Hjortene er ekstra aktive, og samtidig er det den tid på året, hvor rålammene for første gang skal ud og klare sig på egen hånd, og det er de ikke så gode til, siger Søren Krogsgaard.
Sidste år så man en voldsom stigning i antallet af henvendelser i forbindelse med hjortepåkørsler i forårsmånederne hos Dyrenes Beskyttelses vagtcentral.
Alene på to måneder fra marts til april 2021 blev antallet fordoblet fra 544 til 1.108 henvendelser. På Fyn modtog vagtcentralen 874 henvendelser om ulykker med hjortepåkørsler i 2020.
Højsæson for hjertepåkørsler
- Ulykkerne finder især i maj og oktober-november.
- 60 procent sker i tusmørke.
- 22 procent involverede motorcykler, 54 procent involverede biler.
- Statistik fra Dyrenes Beskyttelse viser, at langt de fleste hjortepåkørsler i april og maj sker efter klokken 21. Det sker, fordi solen går ned omkring dette tidspunkt i de måneder, og hjorte er mest aktive i svagt lys eller mørke.
- Dyrenes Beskyttelses vagtcentral oplevede i 2019 en voldsom stigning i antallet af hjortepåkørsler - fik i 2018 i alt 10.445 henvendelser. Det var en stigning på 20 procent siden 2017.
- I Danmark påkøres mindst 12.000 hjorte om året - ulykkerne er til stor fare for både dyret og passagerne.
Hvis uheldet sker, og hjorten pludselig hopper ud på vejen, kan det blive særlig farligt, hvis man kører for stærkt. Ifølge chefkonsulent for Rådet for Sikker Trafik Pernille Ehlers reagerer vi instinktivt, og chancerne for at komme alvorligt til skade bliver derfor langt højere, hvis ikke man kører efter forholdene.
- Hjortene kommer jo meget pludseligt ud på vejen fra skoven af. Man bliver forskrækket og reagerer instinktivt ved straks at træde hårdt på bremsen for at undvige. Derfor er det så vigtigt at sænke farten, så man ikke selv ender på vej ind i et træ ude i rabatten, siger Pernille Ehlers.
Rådet for Sikker Trafik råder danskerne til at holde ind til siden med det samme, hvis uheldet er ude og ringe til Dyrenes Beskyttelses vagtcentral på 1812.
Skyttekorps
Bilisten skal helst blive på stedet, indtil hjælpen kommer og forsøge at slæbe dyret ind til siden, så det ikke er til fare for andre. Her anbefaler Rådet for Sikker Trafik bilisten til at ringe til Falck på 70 10 20 30, hvis dyret er for tungt.
- Vi har blandt andet et skyttekorps, som kan komme ud og aflive dyrene, hvis vi ved, det er en hjortepåkørsel, oplyser Søren Krogsgaard fra Dyrenes Beskyttelse.
Smækfyldt med plastik: Havesakse og potteplanter ender i komposten
En landmand kontaktede Odense Renovation efter han fandt plast i sin kompost. Det blev startskuddet til et nyt samarbejde og en kampagne, som skal nedbringe plast i Odenses haveaffald.
Havesakse, presenninger, potteplanter og plastikposer er bare nogle af de ting, der er at finde i haveaffaldet, der er afleveret ved Odense Renovation og derefter kørt til Odense Nord Miljøcenter de seneste dage.
Men når det går for stærkt med at gøre haven forårsklar, og plastikposen ryger ud med haveaffaldet, så risikerer plasten at ende tilbage i haven. Eller på markerne.
Landmand Jens Muurholm oplevede sidste år, at komposten, han var ved at sprede på marken, var fuld af plast.
- Da vi spreder komposten, opdager vi, at der flyver store mængder plast ud af sprederen. Vi begyndte så at samle det op og komme det i lommerne og inden dagen var omme, der havde jeg lommerne smækfyldt med plastik og andet godt som ikke skulle have været i komposten, siger Jens Muurholm.
Med lommerne fulde af plast tog landmanden fat i Odense Renovation, der producerer komposten af det haveaffald, der afleveres på genbrugspladsen.
Et stigende problem
De seneste par år har Odense Nord Miljøcenter i stigende grad oplevet, at komposten de producerer, har indeholdt små stykker plast og metal.
Især plast er et problem, når det ender i private haver og i landbruget, som i Jens Muurholms tilfælde.
- Vi har en del problemer med, at der er affaldsfraktioner i det haveaffald, vi modtager, siger Finn Andersen, driftsleder ved Odense Nord Miljøcenter.
Odense Nord Miljøcenter producerer kompost af det affald, borgere afleverer ved Odense Renovation.
Siden mødet med Jens Muurholm, har Odense Renovation gennemtjekket deres processor og investeret i nyt udstyr for at optimere sorteringsprocessen.
Men på trods af indsatsen, finder de stadig små plastik og metalstykker i komposten.
- Selvom vi gør en stor indsats, må vi desværre konstatere, at vi finder små plaststykker i det slutprodukt der går til både borgere og landbrug, siger Finn Andersen.
- Vi er meget kede af at have plast i vores kompostprodukt, siger Finn Andersen.
Plast på marken - plast i din mad
Efter mødet indgik Odense Renovation og landmand Jens Muurholm et samarbejde og en kampagne, som de håber kan nedbringe mængden af plastik og fejlsorteringer i Odenses haveaffald.
Med kampagnen håber de, at borgerne vil blive mere opmærksomme på at sortere deres affald, så hverken plastik eller metal ender i haveaffaldet.
- Vi er godt klar over, at der kommer meget haveaffald i plastposer, og det kan ske, at man kommer til at tabe plastposen ned i en komprimator. Så kontakt en af vores genbrugsvejledere, så de kan hjælpe, siger Finn Andersen.
Hverken landmanden eller Odense Renovation ønsker at se plastikken ude i naturen, hvor det ikke hører til.
- Vi vil meget gerne have kompost eller haveaffald til renovationen, så vi kan få lavet kompost ud af det og vi kan få næringsstofferne tilbage i kredsløbet. Men plastikken, den ønsker vi ikke, siger Jens Muurholm.
- Gør en ekstra indsats, inden I kører på genbrugspladsen og få de ting sorteret fra og smidt i de andre containere, siger Jens Muurholm.
Det tager op mod 100 år for plastik at omsætte sig i naturen. Inden du kører på genbrugspladsen næste gang, kan du altså hjælpe både naturen og landmanden, hvis du lige tjekker affaldssækken en ekstra gang.
Tallet for hjortepåkørsler i Danmark er steget markant siden 2015 ifølge tal fra Dyrenes Beskyttelse.
I 2015 modtog Dyrenes Beskyttelses vagtcentral 7.630 henvendelser fra bilister, som havde været ude for en ulykke i forbindelse med en hjortepåkørsel. Tallet er steget til 11.232 årlige henvendelser i 2021 ifølge Dyrenes Beskyttelses statistikker for hjortepåkørsler.
Dyrenes Beskyttelses vagtcentral oplevede 874 henvendelser i 2020 på Fyn alene - flest i Odense kommune (162), efterfulgt af Faaborg-Midtfyn Region Kommune (143) og så Assens Kommune (123).
Vintervejret fortsætter i weekenden
kopieret!
Igen i dag er der vintervejr på programmet. Morgenen starter med frostgrader på hele øen, og i løbet af dagen kan vi få spredte snebyger.
Det betyder samtidig risiko for glatte veje hele døgnet, med temperaturer der kun kommer op på en enkelt plusgrad de fleste steder.
Vejret bliver skiftende med skydække og kig til solen. Det skulle altså være til at finde tidsrum med dejligt vejr til en gåtur.
Lægekoncern ramt af cyberangreb
kopieret!
Lægekoncernen Alles Lægehus vil fredag give besked til patienter, der er blevet ofre for det cyberangreb, som ramte lægekoncernen 9. december.
Det oplyser Alles Lægehus til DR Nyheder.
Lægekoncernen oplyste i en pressemeddelelse 30. december, at det kriminelle angreb har omfattet persondata fra patienter og medarbejdere, og at man fortsat undersøger omfanget.
Alles Lægehus har 130.000 patienter landet over, men det er endnu ukendt, hvor mange af disse der er ramt.
På Fyn har Alles Lægehus afdelinger i Faaborg og Gelsted.
Vinterberedskabet kører på højtryk
kopieret!
Fredagen blev starten på en række af dage med temperaturer under frysepunktet og sne.
I Faaborg-Midtfyn Kommune gør de deres for at holde vejene sikre og farbare, men Carsten Nøhr, som er leder af Park, Vej og Natur i Kommunen, opfordrer alligevel til at køre forsigtigt og i god tid.
- Der er jo mange kilometer veje vi skal holde, så tag dig god tid når du skal ud og køre. Hellere komme ti minutter for sent, siger han.
Så meget dyrere bliver det at eje en diesel- eller benzinbil
kopieret!
Da vi hoppede ind i 2025, tog udgifterne til benzin- og dieselbiler ligeså et hop op.
Det er med andre ord blevet markant dyrere at tanke sin bil, især hvis du til daglig pendler i en dieselbil.
På grund af nye afgifter tager prisen på en liter diesel et ordentligt ryk op med 65 øre per liter. Den årlige såkaldte udligningsafgift på dieselbiler er dog samtidig sat ned.
Derfor rammer de nye højere afgifter på diesel især dem, der kører langt og tanker meget.
Værst for pendlere
Ifølge FDM vil man faktisk spare lidt penge i det samlede regnskab som dieselbilist, hvis man kun kører 10.000 kilometer om året.
Men kører man mindst 15.000 kilometer om året, hvilket de fleste dieselbilister gør, så bliver det dyrere.
Og kører man 20.000 kilometer om året i en dieselbil, vil det betyde en stigning i udgifter på 975 kroner.
Når man op på 30.000 kilometer, så fordobles beløbet til en ekstra udgift på næsten 2.000 kroner.
For benzinbiler ser regnestykket lidt anderledes ud. Der er ikke modregning i en fast afgift, så der rammer stigningen rent med 23 øre ekstra per liter.
Det vil sige, at hvis du kører 20.000 kilometer i en benzinbil, giver det en ekstraregning på 293 kroner.
Det frustrerer Kennet Herskind, der kører i en benzinbil.
- Det er vanvittigt, som benzinpriserne allerede er steget, fortæller han frustreret til TV 2 Fyn.
Mulig marginal gevinst til elbilister
Kører du i elbil, skal du ikke frygte stigende afgifter. Tværtimod.
I Danmark vil man nemlig opleve et marginalt fald i afgiften på elektricitet.
Dog er det kun elbilister, der lader op uden abonnement, som kan se frem til en besparelse.
Men selv for disse elbilister er besparelsen minimal.
For kører man 10.000 kilometer, lyder besparelsen på 79 kroner. Det skriver FDM.
Danskerne får billigere boliglån
kopieret!
Renterne på bankernes boliglån er faldet støt i løbet af 2024. Det viser Mybankers rentestatistik, som opgør de renter, som bankkunder får tilbudt gennem Mybankers platform.
Den gennemsnitlige tilbudte rente på et boliglån i banken var på lige under 4,5 procent i december 2024. Det var 2,1 procentpoint lavere end et år tidligere.
Også den gennemsnitlige tilbudte rente på et andelsboliglån var lavere ved udgangen af 2024 end et år tidligere.
Ifølge Mybanker faldt gennemsnittet af de tilbudte renter på et andelsboliglån hver eneste måned i løbet af 2024. I december lå gennemsnittet på 4,3 procent, hvilket var ét procentpoint lavere end et år tidligere.
Hav af blomster lagt foran ulykkessted
kopieret!
Et par dage efter ulykken, der kostede 24-årige Tobias Lund fra Odense livet, vælter kondolencerne ind i form af blomster og lys lagt ved ulykkesstedet.
Blandt andet kan man tyde, at familiemedlemmer og venner har været forbi. Der står blandt andet skrevet.
Passer på dig og vores familie.
Vent på mig!
Din kone vil jeg altid være.
Du vil altid have den største plads i mit hjerte.
Vi deler jeres sorg.
Og det er ikke kun på Nyborgvej, at man finder kondolencer. Tobias Lunds fodboldklub mindes også den unge odenseaner i et opslag på Facebook.
Lastbil skal tømmes på motorvejen efter brand
kopieret!
En lastbiltrailer brød tidligere fredag i brand på Fynske Motorvej, hvilket fik beredskabet til at spærre motorvejen helt ved Motorvejskryds Odense.
Branden er slukket og motorvejen er genåbnet, men et stort arbejde udestår endnu med den brandskadede lastbilstrailer, oplyser politiets vagtchef.
- Vi afventer en lastbil med en grab og nogle tomme lastbiltrailere, så vi kan få flyttet godset væk fra motorvejen i nye trailere. Derefter skal den brandskadede trailer løftes op på en blokvogn, for bremserne er blokeret helt, siger Steen Nyland.
Vagtchefen oplyser at godset i traileren er tungt men ufarligt. I forbindelse med bjærgningen skal dele af motorvejen spærres igen.
Unge sniffede lightergas på ubemandet bibliotek - nu har borger fået nok
kopieret!
Han kunne lugte det, med det samme han satte sig på biblioteket i Otterup.
Stanken sivede rundt i lokalet, og Per Hermansen var ikke i tvivl om, hvad det var, og hvor det kom fra.
Han kiggede over på fire unge mænd, der her mellem bøger og blade sad og sniffede lightergas tidligt torsdag aften.
Biblioteket i Otterup var som sædvanlig åben og ubemandet i tidsrummet. Så der var intet personale til at bevidne, hvad de unge fordrev tiden med.
Derfor skrev Per Hermansen et opslag i Facebookgruppen ’Det sker i Otterup’.
- Ved du, hvad dine børn laver, skrev han, mens han kunne høre den ene lightergas-dåse efter den anden blive åbnet.
Han skrev og forklarede videre, hvad han så på biblioteket. Her opholdt han sig i en times tid, inden han tog hjem med en tung hovedpine efter at have lugtet lightergas.
Men billedligt talt kom hovedpinen også af tanken om den situation, Otterup efterhånden er i, fortæller Per Hermansen.
- Der er et generelt problem med stoffer i byen, siger han.
- Det er noget, der skal gøres noget ved nu. Det er en samlet opgave, som både forældre og SSP skal løfte.
Lightergas er grænsen
SSP i Nordfyns Kommune er blevet gjort opmærksom på lightergas-episoden på biblioteket i Otterup torsdag aften. Det oplyser SSP-konsulent Per Jensen i en besked til TV 2 Fyn.
- Vi er bekendt med hændelsen og er i gang med forebyggende indsatser, skriver han.
Også på biblioteket i Otterup er man på sagen. Hans Trygve Birkeland er bibliotekar og driftskoordinator, og han har set overvågningsbillederne fra torsdag aften igennem. Her kan han ikke se, at de unge sniffer lightergas, men han fortæller, at man har fundet de tomme dåser i en skraldespand uden for biblioteket.
Tidligere har de unge af og til opholdt sig på biblioteket, men hen over julen har de været der nærmest dagligt, fortæller Hans Trygve Birkeland.
- En del borgere har henvendt sig om unge, der hænger ud på biblioteket om aftenen. Det har vi været klar over. De har dog aldrig opført sig uordentligt. Men lightergas er vores grænse, og derfor har vi taget fat i SSP, siger Hans Trygve Birkeland.
- Hvis vi smider dem ud af biblioteket, går de bare et andet sted hen og sniffer lightergas. Så det er vigtigt, at nogle voksne tager hånd om dem.
Flere problemer
At der endelig er et fokus på de unge, og hvad de laver om aftenen i Otterup, var, hvad Per Hermansen ville med sit opslag på Facebook. Alt for længe har ingen gjort noget ved et åbenlyst problem, mener han.
- Skal en af de unge dø, før der bliver gjort noget, spørger han.
I Facebookgruppen ’Det sker i Otterup’ er det ikke første gang, der bliver gjort opmærksom på problemet.
I december beskrev en ekspedient, hvordan teenagere er begyndt at købe to-tre dåser lightergas ad gangen, og i november lagde en kvinde billeder op af en tom dåse lightergas kastet ved skolens legeplads.
Selv har Per Hermansen også set, hvordan handel med stoffer foregår på åben gade i Otterup.
Han mener, at en af årsagerne til problemet er, at de unge ikke længere har nogen steder at tage hen i Otterup. Så ender de steder som biblioteket, når personalet er taget hjem, og hvor selvbetjeningsåbningstiderne gør, at man stadig kan komme ind. Derfor er han glad for, at kommunens SSP-arbejde nu går ind i sagen.
- Det var også på tide, siger han.
Medisterpølse tilbagekaldt efter salmonella-fund
kopieret!
Coops luksusmedister tilbagekaldes efter fund af salmonella, skriver fødevarevirksomheden Hilton Foods Danmark i en pressemeddelelse.
Produktet er solgt i Kvickly, Brugsen, SuperBrugsen, Fakta Tyskland og FK Tvøroyi (Færøerne).
- Symptomerne på infektion med salmonella er diarre, mavesmerter, feber, hovedpine og eventuelt kvalme og opkast. Sygdommen kan vare fra få dage til flere uger, lyder det i pressemeddelelsen.
Hilton Foods Danmark oplyser, at produktet bør kasseres eller leveres tilbage til butikken, hvor det er købt.
Helt præcist er der tale om produktet "luksusmedister, 600 gram" med pakkedatoen: 26.12.2024 og sidste anvendelsesdato: 02.01.2025.
Motorvej spærret - brændende lastbil blokerer
kopieret!
Beredskabet har valgt at spærre Fynske Motorvej i vestgående retning ved motorvejskryds Odense, da en brændende lastbil holder i nødsporet. Det oplyser Vejdirektoratets trafikinfo.
Motorvejen vil formentlig være spærret til branden er slukket.
Biler som skal mod Odense og Middelfart kan køre via rampen til Svendborgmotorvejen og flette ind på Fynske Motorvej igen.
Opdatering 16.05: Motorvejen er igen åben for trafik.