Institutioner lukker: Nødpasning på vej i flere fynske kommuner
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I Nyborg Kommune holder tre institutioner åbent, mens flere andre fortsat er ved at danne sig et overblik over de nødplaner, der skal sætte i gang.
Der er afholdt flere hastemøder rundt omkring i de fynske kommuner, efter det onsdag blev meldt ud, at mange offentlige funktioner lukker fra på mandag.
Det omfatter blandt andet skoler og pasningstilbud. Men da der fortsat er folk, der skal på arbejde, har der været behov for hurtigt at finde alternative pasningsmuligheder.
Tusindvis af medarbejdere sendes hjem: Odense klar med stort kriseberedskab
Odense Kommune er klar med en stor plan for kriseberedskabet efter den seneste udvikling omkring coronavirus. Blandt andet kan der etableres nødpladser på Hjallese Plejecenter.
Alle forvaltninger i Odense Kommune har torsdag formiddag holdt møder, og kommunen er nu klar med en storstilet plan for et kriseberedskab, hvor borgere kan henvende sig med spørgsmål om pasning af børn, pleje af ældre, hjemmearbejde og meget andet.
Kommunens kriseberedskab har arbejdet i 14 dage på den plan, de nu er klar med, fortæller borgmester Peter Rahbæk Juel (S).
- Kriseberedskabet er sammensat på kryds og tværs af fagfolk og beslutningstagere fra alle forvaltninger. Det gør, at vi nu har et nogenlunde overblik over situationen og også kan sige, hvad der kommer til at ske, siger Peter Rahbæk Juel til TV 2/Fyn.
Blandt andet har kommunen oprettet en telefon-hotline, ligesom de garanterer, at der bliver etableret nødpasning for dem, der også efter weekenden har akut behov.
På ældreområdet bliver der - hvis OUH beder om det - etableret ekstra nødpladser på det ellers lukkede Hjallese Plejecenter. Samtidig bliver der skruet op for rengøringen hos kommunens ældre.
Peter Rahbæk Juel roser odenseanerne for at have lyttet til de anbefalinger, som statsminister Mette Frederiksen er kommet med i de seneste dage.
- Samtidig kan vi også se, at der er nogle steder, hvor det er nødvendigt, at vi lige får skærpet kommunikationen. For eksempel så det er helt tydeligt, at der er pasningstilbud til alle, siger borgmesteren.
Borgmesterforvaltningen bekræfter over for TV 2/Fyn, at tusindvis af kommunens i alt 14.000 medarbejdere vil blive sendt hjem.
Her er Odense Kommunes plan:
Hotline
Vi etablerer en borger-hotline fra senest fredag morgen på Odense Kommunes hovednummer: 66 13 13 72. Hvor borgere kan henvende sig, hvis de er i tvivl om pasning af børn, pleje af ældre mm. Og man kan også orientere sig på odense.dk.
Håndtering:
Vi har holdt kriseberedskab på tværs af alle kommunens forvaltninger hele formiddagen.
Vi giver situationen allerhøjeste prioritet og har et stærkt setup til at håndtere situationen. Vi har været i gang længe.
Vi går i tæt dialog med de faglige organisationer om de enkelte medarbejdergrupper.
Daginstitutioner:
Der arbejdes på højtryk i Børn- og Ungeforvaltningen.
Alle kan fortsat få passet deres børn i dag og fredag.
Der bliver etableret nødpasning for dem, der har akut behov – for eksempel sundhedsansatte – fra på mandag. Vi er klar.
Skoler:
Mange forældre har fulgt statsministerens opfordring til at holde børnene hjemme.
Vores skoler er i gang med at lukke ned, så de er lukket ned på mandag.
Vi arbejder på at finde ud af, hvordan skolerne håndterer situationen fremadrettet. For eksempel om lærerne på et tidspunkt kan stå for en form for fjernundervisning. Det giver vi besked om, når Børn- og Ungeforvaltningen har undersøgt hele situationen.
Ældre:
Rigtig mange – for eksempel sosu-elever – har meldt sig på banen for at hjælpe i de akutte situationer.
Der vil naturligvis stadig være medarbejdere på plejehjem og i hjemmeplejen, så alle ældre får den hjælp, de har behov for.
Vi øger rengøringen alle steder.
Vi er i gang med at etablere nødpladser på Hjallese Plejecenter. Så vi kan aflaste OUH. Når OUH prioriterer coronasmittede, kan vi tage andre svækkede ældre ind på Hjallese Plejecenter.
Odense Kommunes medarbejdere:
De fleste medarbejdere skal så vidt muligt arbejde hjemmefra, men den enkelte medarbejder aftaler det med sin nærmeste chef.
Medarbejderne skal ikke afvikle afspadsering eller ferie. Det bliver de ikke pålagt.
Men der vil være en gruppe, som vi simpelthen ikke kan undvære, og som er nødt til at fortsætte arbejdet – for eksempel ansatte på plejehjem, i hjemmeplejen, ved udsatte borgere osv.
Politisk: Økonomiudvalg og byråd mødes i eftermiddag og aften og planlægger, hvordan vi politisk arbejder de kommende uger. Politikerne mødes i store rum, så der holdes afstand.
Cheferne i hver enkelt forvaltning sørger for at orientere medarbejderne om, hvordan arbejdet gribes an.
Beskæftigelse:
Langt de fleste medarbejdere håndterer den daglige drift hjemmefra.
Kontaktcenter: Kan fortsat kontaktes som sædvanlig (næsten)
Udbetaling af ydelser: Der er nødbemanding til at tage imod de personer, som skal møde op på jobcentre mm.
By- og kulturområdet
De akutte renoveringer af bygninger fortsætter.
Ikke-akutte byggeprojekter lukkes ned.
Alt med byggesager, analysearbejde mm. klares af medarbejdere hjemmefra.
Pedeller med mere på skoler: Vi er i gang med at vurdere behovet.
I Odense Kommune arbejdes der i øjeblikket "på højtryk" for at få etableret nødpasning. Situationen er dog allerede helt speciel i flere daginstitutioner.
- Vi plejer at have 40 børn, og til morgen er der mødt 16 børn ind, hvor de 3 af dem allerede er gået hjem, siger Sanne Worre, daglig pædagogisk leder i børnehuset Stige.
- Nedlukningen var en lige så stor nyhed for os som for resten af Danmark, og den skal vi nu finde ud af at handle på.
Odense Kommunen forventer at have den endelige nødplan klar fredag.
Tre institutioner holder åbent
I Nyborg Kommune er det allerede torsdag formiddag blevet besluttet, at tre institutioner holder åbent i de to uger, som nedlukningen er varslet. De kommer til at være fordelt i Ullerslev, Ørbæk og Nyborg.
Derudover vil der også være dagplejer åbent efter behov, fortæller borgmester Kenneth Muhs (V).
- Det vigtige er, at vi kan understøtte forældrene og levere pasning til dem, der for eksempel har et arbejde i sundhedssektoren. Vi har spredt det geografisk, så vi ikke samler børnene ét sted, siger han.
OUH gentager opfordring: Minimer jeres besøg på hospitalerne
OUH anbefaler nu, at pårørende til patienter på sygehusene minimerer deres besøg. Det sker for at mindske risikoen for corona-smitte.
Antallet af besøg på de danske sygehuse skal minimeres mest muligt for at mindske risikoen for smitte med coronavirus.
Odense Universitetshospital og Region Syddanmark anbefaler derfor pårørende til syge og indlagte på OUH og regionens øvrige sygehuse til at minimere deres besøg så meget som muligt - og måske helt undlade at komme på besøg.
- Hvis man alligevel vælger at tage på besøg, opfordrer regionerne til, at man tænker over, hvor mange man møder op, skriver OUH på sin hjemmeside.
Opfordringen kommer for at beskytte de patienter, der er indlagt på hospitalet, fordi de allerede er syge og svækkede.
- Og derfor er det vigtigt at gøre alt for ikke at udsætte den patientgruppe for smitterisiko, skriver hospitalet.
Også andre besøg minimeres
Det er ikke kun besøg til syge, nyfødte og øvrige indlagte, der helst helt skal undgås.
Udover besøg fra pårørende skal besøg fra for eksempel
lægemiddelindustrien eller udenlandske delegationer også minimeres.
- Politiske møder som for eksempel regionens udvalgsmøder, der ofte afholdes på regionernes sygehuse, vil blive flyttet til et andet sted, hvor patienter og borgere ikke befinder sig, skriver OUH.
Alle fysiske møder med eksterne gæster - på en afdeling eller i et mødelokale på sygehusene - vil så vidt det er muligt erstattes af andre mødeformer, for eksempel videomøder.
Borgmesteren forventer, at det vil løse eventuelle pasningsproblemer, da kommunen allerede nu kan se, at der er mange, der har fundet en løsning.
Lærere og pædagoger kan få andre opgaver
I Middelfart kommune er man fortsat i gang med at kortlægge, hvilke pasningsbehov der er i de kommende uger, før man kan melde en endelig plan ud, fortæller borgmester Johannes Lundsfryd Jensen (A).
- Vi prøver at lave en langsigtet strategi, derfor er de vigtigt, at der ikke skal være flere på arbejde end højst nødvendigt, siger han.
OUH gentager opfordring: Minimer jeres besøg på hospitalerne
OUH anbefaler nu, at pårørende til patienter på sygehusene minimerer deres besøg. Det sker for at mindske risikoen for corona-smitte.
Antallet af besøg på de danske sygehuse skal minimeres mest muligt for at mindske risikoen for smitte med coronavirus.
Odense Universitetshospital og Region Syddanmark anbefaler derfor pårørende til syge og indlagte på OUH og regionens øvrige sygehuse til at minimere deres besøg så meget som muligt - og måske helt undlade at komme på besøg.
- Hvis man alligevel vælger at tage på besøg, opfordrer regionerne til, at man tænker over, hvor mange man møder op, skriver OUH på sin hjemmeside.
Opfordringen kommer for at beskytte de patienter, der er indlagt på hospitalet, fordi de allerede er syge og svækkede.
- Og derfor er det vigtigt at gøre alt for ikke at udsætte den patientgruppe for smitterisiko, skriver hospitalet.
Også andre besøg minimeres
Det er ikke kun besøg til syge, nyfødte og øvrige indlagte, der helst helt skal undgås.
Udover besøg fra pårørende skal besøg fra for eksempel
lægemiddelindustrien eller udenlandske delegationer også minimeres.
- Politiske møder som for eksempel regionens udvalgsmøder, der ofte afholdes på regionernes sygehuse, vil blive flyttet til et andet sted, hvor patienter og borgere ikke befinder sig, skriver OUH.
Alle fysiske møder med eksterne gæster - på en afdeling eller i et mødelokale på sygehusene - vil så vidt det er muligt erstattes af andre mødeformer, for eksempel videomøder.
Kommunen vil derfor forsøge at tage højde for, hvis der kan blive brug for eksempelvis lærere og pædagoger til at dække ind på sundheds- eller socialområdet i tilfælde af yderligere spredning af coronavirussen.
- Derfor gælder det i første omgang om, at så mange som muligt holder fri, fordi de er mindre udsat for smitte, når de er hjemme, siger borgmesteren.
Johannes Lundsfryd Jensen opfordrer til, at forældre væbner sig med tålmodighed og ikke overbelaster Aula og BørneIntra, da der først vil blive meldt noget ud senere torsdag, når kommunen har fået et overblik.
Flere melder ud fredag
Det samme gør sig gældende i Svendborg Kommune, hvor forældrene dog har indtil i morgen formiddag til at melde deres behov ind til kommunen.
Derefter vil der kommer informationer ud på BørneIntra og kommunens hjemmeside i løbet af fredag eftermiddag.
OUH: Coronavirus er ingen hindring for at give blod
Blodbanken på OUH oplever torsdag, at flere bloddonorer aflyser deres aftaler om at donere blod, men OUH opfordrer til, at bloddonorerne fortsat kommer.
Selvom antallet af coronasmittede stadig stiger kraftigt og folk opfordres til ikke at komme unødigt på OUH, er der en gruppe mennesker, der stadig er velkomne - bloddonorerne.
Det fortæller ledende overlæge på Klinisk Immunologisk Afdeling på OUH Jørgen Georgsen.
- Vi har oplevet, at der er flere donorer, der har aflyst deres aftaler i dag (torsdag, red.) på grund af coronavirus, men det er en misforståelse. Der er stadig brug for blod, og vi opfordrer folk til at overholde deres aftaler og komme, siger Jørgen Georgsen.
Han fortæller, at coronavirus ikke går i blodet, med mindre man er meget syg, og derfor kan man sagtens give blod til sygehuset, hvis man føler sig rask.
Der er planlagte operationer, der er aflyst, men blodforbruget på OUH liggerer stadig på 80-90 procent, fortæller Jørgen Georgsen.
Han har været i dialog med sine italienske kollegaer, hvor bloddonorer har fået særlig tilladelse til at komme og blive tappet, selvom Italien reelt er lukket helt ned.
Vi er ikke selvforsynende
De donorer, der donerer blodplasma, kaldet plasmaferese, må meget gerne komme og lade sig tappe fortsat. Plasmaferese er en tapning, hvor blodet bliver tappet som normalt, men derefter bliver centrifugeret øjeblikkeligt. Så kan blodbanken gå selektivt ind og tage plasmaet ud af blodet, imens resten af blodet bliver sendt retur til donoren med det samme.
Blodplasmaet indeholder de såkaldte immunglobaliner, antistoffer, der hjælper med bekæmpelse af infektioner. Det bruges blandt andet til at lave medicin af. En medicin, Danmark ikke er selvforsynende af.
- Der er hård konkurrence om at få den medicin, vi bruger til folk, der lider af autoimmune sygdomme. (hvor kroppens immunforsvar angriber kroppens egne celler, red.) Ved plasmaferese sender vi plasmaen til udlandet, der laver den om til medicin, og det vi selv sender, er vi sikre på at få retur til os. Derfor er det vigtigt, at vi fortsat har donorer, der kan donere blod og blodplasma, siger Jørgen Georgsen.
I Kerteminde Kommune ligger det hos den enkelte institution at vurdere, hvad der er behov for. Forældre opfordres til at søge information, der hvor de normalt får det fra daginstitutionerne, oplyser borgmester Kasper Ejsing Olesen (S). Ærø Kommune melder ud på hjemmesiden i løbet af torsdag.