It's fantastic: Fynsk droneprojekt får 64 millioner
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Med et budget på 64 millioner kroner kommer SDU i spidsen for et stort forskningsprojekt, som skal sikre Danmark en førerposition i udvikling af droner.
Brmmmmmm, de små summende droner er et vigtigt vækstområde, og derfor har regeringen med dens nye dronestrategi afsat 30 millioner kroner til SDU-projektet UAS-ability, der dermed får et samlet budget på 64 millioner kroner. SDU skal samle landets forskningskræfter inden for området og gøre Danmark til en førende dronenation.
- It is fantastic! siger leder af SDU Dronecenter, Brad Beach.
Siden 2015 har amerikaneren stået i spidsen for dronecenteret på SDU, og han skal nu i gang med at anlægge to nye dronelaboratorier i forbindelse med HCA Airport i Odense.
Droneforskere fra fem af landets universiteter vil samarbejde i projektet, og universiteterne finansierer de resterende 34 millioner.
En stærk platform
- Vi har nu skabt en stærk forskningsplatform, hvor de bedste betingelser er til stede for at bringe droneforskningen op i verdensklasse. Sammen vil vi finde løsninger på de tekniske udfordringer, som skal løses, inden droner kan blive den kommercielle succes, alle forventer, siger institutleder Kasper Hallenborg fra Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på SDU.
Millioninvestering: Thorborg investerer i robotjobs
L'easymilliardær Niels Thorborg er blandt investorerne, der skyder knap 51 millioner kroner i Blue Ocean Robotics.
Den fynske milliardær Niels Thorborg udvider nu sit forretningsimperium med robotter. Sammen med Jørn Tholstrup Rohde har han valgt at investere i Blue Ocean Robotics. Hvor mange penge, de har investeret, forbliver dog en forretningshemmelighed.
-Det er nu teknologien er moden, og der er et kæmpe marked i hele verden for de små samarbejdende robotter, siger Niels Thorborg til TV2 Fyn.
“Odense har de seneste år arbejdet sig til en position som verdens førende inden for robotteknologi, og derfor er det et område, jeg har fulgt med stor interesse”
Niels Thorborg er koncernchef i 3C Groups, og meget aktiv i Odenses udvikling og i flere bestyrelser, blandt andet er han medlem af SDU’s bestyrelse. Jørn Tolstrup Rohde er tidligere blandt andet Senior Vice President for Carlsberg Group med ansvar for Europa og CEO for KiMS A/S.
- Jeg har haft en positiv dialog med ejerne bag Blue Ocean Robotics igennem nogen tid, og jo mere indsigt, jeg fik i virksomheden, desto mere overbevisende fremstod den, siger Jørn Tolstrup Rohde.
Manglende millioner
Blue Ocean Robotics stod og manglede kapital til at udvikle robotter og satse på de globale markeder. Koncernen havde overvejelser om en børsnotering på Nasdaq OMX First North i Stockholm. Men ved at vælge at fortsætte som privat selskab, er der mulighed for en tættere dialog med en lille gruppe af dedikerede investorer. Virksomheden har derfor i samråd med Fundamental Fondsmæglerselskab A/S valgt at sætte børsnoteringen på pause på ubestemt tid.
I begyndelsen af august kunne Blue Ocean Robotics melde at første investeringsrunde var afsluttet med “verdens bedste investor” Michael Voss fra Fundamental Fondsmæglerselskab A/S.
I alt har en lille gruppe af investorer og samarbejdspartnere foruden medarbejderne i koncernen - heriblandt altså Niels Thorborg og Jørn Tolstrup Rohde - tilsammen investeret 50,72 millioner kroner. Penge, der blandt andet skal bruges til at konsolidere den globale vækst, styrke udviklingen af egne robotter og udklække flere succesfulde spin-out virksomheder. Så investeringen gør det muligt at udvikle virksomheden på markeder som USA, Kina, Sydøstasien og Europa.
- Blue Ocean Robotics er baseret på en stærk kompetence og kombineret med et kommercielt perspektiv har virksomheden udviklet en unik forretningsmodel, der rummer et enormt potentiale. Det glæder os derfor, at vi nu har fået mulighed for at være med, forklarer Niels Thorborg.
Rugekasse for nye robotvirksomheder
Ved at etablere tætte strategiske partnerskaber med nøgleaktører inden for en bred vifte af brancher udvikler Blue Ocean Robotics nye robotløsninger gennem RoBi-X.
Når løsninger er blevet designet, udviklet og gjort klar til markedet, så de kan stå på egne ben, trækkes løsninger ud i spin-out selskaber med selvstændig ledelse, men stadig med en nær tilknytning til Blue Ocean Robotics. Gennem denne model består Blue Ocean Robotics gruppen i dag af 22 virksomheder og mindst 8 nye er på vej i indeværende år.
- På få år er virksomheden etableret med partnere i mere end 10 lande, og Blue Ocean Robotics har et stort potentiale for at skabe meget interessante spin-out selskaber. Så jeg ser et betydeligt internationalt vækstpotentiale, og jeg ser frem til aktivt at tage del i bestyrelsesarbejdet, siger Jørn Tolstrup Rohde, der bliver ny bestyrelsesformand.
Børnotering på pause
Næsten 100 investorer har vist deres interesse, nu er det endt med flere grupper af investorer, der passer til de behov, selskabet har. Det er dels en række kinesiske virksomheder, der kan være en indgang til det asiatiske marked og en gruppe virksomheder under Fundamental Fondsmæglerselskab A/S. Niels Thorborg og Jørgen Tolstrup Rohde repræsenterer en meget stærkt industriel tyngde.
- De har en stor erfaring med at drive større industriselskaber. Og vi er kommet fra at være en lille spiller til at blive mellemstor. Vi har brug for deres hjælp til at drive en større virksomheder, siger en af grundlæggerne af Blue Ocean Robotics, Claus Risager, til TV2 Fyn
Kapitaltilførslen og ikke mindst de samarbejdsmuligheder det har givet, giver også koncernen mulighed for at realisere planer, der hidtil har været uden for rækkevidde. Valget af investorer har mindst af alt haft noget at gøre med penge, siger Claus Risager:
- Det mindste spørgsmål har handlet om penge, det vigtiste for os har været at finde de rigtige personer for at matche de behov, vi har, for at udvikle os videre, fortæller han.
Efter at have afsluttet 2. investeringsrunde ejes 28,3 procent af virksomheden nu af eksterne investorer. De sidste 66,7 procent ejes fortsat af de tre grundlæggere, Co-CEOs og Partnere, Claus Risager, Rune K. Larsen og John Erland Østergaard. De tre stiftere forventer at føre selskabet videre uden afgørende ændringer i den daglige drift eller organisation.
Tæt dialog med investorerne
- Med den etablerede gruppe af investorer på plads er vi klar til, at sætte fart på flere projekter som indgår i vores RoBi-X program og vores internationale udvidelse med Joint Ventures franchises i USA, Europa og Asien. Det afgørende for os i investeringsprocessen er de menneskelige ressourcer, der kommer med og som bliver en del af bestyrelsen og den tætte dialog vi nu kan have med vores investorer i forhold til yderligere ekspansion og kommercialisering af vores robotteknologi, siger Claus Risager til TV2 Fyn.
Den nyoprettede bestyrelse består foruden de tre grundlæggere af Jørn Tolstrup Rohde, der bliver ny bestyrelsesformand, Jacob Bro Eriksen fra Fundamental Fondsmæglerselskab A/S, samt Henrik I. Christensen, formand for President Obama’s styregruppe for robotteknologi.
-Det er en udviklingsforretning, der skal udvikles og der skal kommercialiseres. Der vil gå en overrække før man ser et gennembrud, men indenfor en 3-5 år så skal man kunne begynde at se resultater, siger Jørn Tolstrup Rohde.
Om Blue Ocean Robotics
- Blue Ocean Robotics udvikler og kommercialiserer robotter. Selskabet anvender robotteknologi til at skabe innovative løsninger til slutbrugere og nye forretningsmuligheder gennem partnerskaber.
- Blue Ocean Robotics blev etableret i 2013 af de nuværende Co-CEOs og Partnere, Claus Risager, Rune K. Larsen og John Erland Østergaard.
- Blue Ocean Robotics blev anerkendt blandt de 20 mest lovende udbydere af robotløsninger i verden af amerikanske CIO Review. Det er denne udvikling, man ønsker at fortsætte med kapital fra nye investorer.
- Koncernen har været 3 år på markedet, og i dag har Blue Ocean Robotics mere end 110 medarbejdere på verdensplan, fordelt i 11 lande og tæller endvidere mere end 29 salgspartnere verden over, i blandt andet Danmark, Finland, Mexico, USA, Qatar, UAE og Singapore.
- Koncernen omsætter for ca. 60 millioner kroner om året og forventer en kraftig stigning på omsætningen i de kommende år.
De 30 millioner kroner kommer fra forskningsinfrastrukturmidlerne.
- Droner har et kæmpe potentiale for at styrke Danmarks produktivitet og grundlaget for vækst i hele landet. Det potentiale skal vi gribe og udvikle, og derfor er det en stor glæde at kunne bevilge 30 millioner kroner til Danmarks første nationale forskningsinfrastruktur for droneteknologi, siger uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs (V) og fortsætter:
- Forskningsinfrastrukturen vil være tilgængelig for forskere i hele landet, og vil styrke mulighederne for at omdanne viden om droner til konkret værdi for danske virksomheder.
Kan købe vigtigt udstyr
Bevillingen fra Uddannelses- og Forskningsministeriet sikrer, at droneforskerne fra landets universiteter nu kan købe det nødvendige udstyr.
- På SDU skal vi for eksempel købe en 3D-radar. Det er et redskab, som er helt nødvendigt i udviklingen af droner, som selv kan registrere og flyve uden om forhindringer i luften. Det er dyrt, og noget, vi ikke har haft råd til tidligere, siger Kasper Hallenborg.
På Aalborg Universitet skal forskerne blandt andet indkøbe en stor varebil. En kommandocentral på hjul, som kan overvåge dronerne i luften. Samtidig skal forskerne købe en helikoptertestdrone, hvor forskerne for eksempel kan afprøve nye sensorer, som kan detektere andre fly.
HCA Airport styrkes
SDU får med den nye bevilling mulighed for at integrere droneforskningen endnu mere i det dronemiljøet omkring HCA Airport, hvor for eksempel Boeing tester droner.
- Vi etablerer to nye dronelaboratorier i lufthavnen. Et testlaboratorium, som er udstyret med simulatorer, hvor forskerne kan teste droner i forskellige miljøer, for eksempel i forbindelse med, at droner skal inspicere havvindmøller, siger leder Brad Beach fra SDU Dronecenter og tilføjer:
- Men også et kompositlaboratorium, hvor der blandt andet kan eksperimenteres med dronernes opbygning og design i kompositmaterialer. Og når laboratorierne står færdige kan offentlige og private virksomheder benytte dem.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagervej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her