De fynske gader og marker var knap nok blevet tørre efter stormfloden, da regeringens klimatilpasningsplan landede mandag.
1,3 milliarder kroner skal bruges til at sikre de danske kyster, lød det. Men næsten alle pengene, mere end 1,1 milliard kroner, skal gå til den jyske vestkyst, som traditionelt er særligt udsat.
Det betyder, at der er lige omkring 150 millioner kroner tilbage, som landets resterende kommuner kan søge om at få del i til at sikre deres kyster.
Det er en hjælp, men slet ikke nok, lyder det fra flere fynske borgmestre.
Kan ikke bruge det til noget
I august 2021 fik TV 2 Fyn de fynske kommuner til at regne ud, hvad det cirka vil koste at kystsikre sig selv. Det samlede beløb for hele Fyn løb dengang op i omegnen af 2,5 milliarder kroner.
I Kerteminde Kommune anslog man, at det ville koste 60 millioner kroner at sikre sig mod stormfloder, og det er helt sikkert blevet dyrere nu, lyder det i dag fra borgmester Kasper Ejsing Olesen (S).
Han siger, at de 150 millioner kroner, der er tilbage, ikke rækker særligt langt, men det handler også om, ”hvem man mener, der skal betale for tingene”, som han siger.
- Kerteminde Kommune kan ikke bruge det her til noget, fordi de projekter, der skal sættes i gang, er rigtig dyre. Det vil kræve et helt års anlægsramme, hvis vi skal have sikret vores kyster. Et helt år, hvor vi ikke kan bruge penge på noget som helst andet anlæg, siger Kasper Ejsing Olesen.
Vil ligestille Vestkysten med indre danske farvande
Peter Hansted (S) er borgmester på Ærø, som i et par dage var helt isoleret på grund af stormen og stormfloden i sidste uge. Han efterlyser en plan for, hvordan man imødekommer fremtidens problemer, og han ønsker en samtale med staten om det, ”for det bliver forholdsvis uoverskueligt,” som han siger om økonomien i kystsikringen.
- Jeg ved, at alle kommuner er i gang, men det er nogle kæmpebeløb, og det bliver rasende dyrt. Det er i hvert fald nogle midler, jeg umiddelbart ikke kan forestille mig, at vi selv kan rejse, siger Peter Hansted.
Odense Kommunes borgmester, Peter Rahbek Juel, siger, det er godt, at der sættes penge af til kystsikring. Han siger også, at han ikke vil tage noget fra Vestkysten og dens udfordringer, men han ville hellere have set en anden finansiel model, som ligestillede den jyske vestkyst og landets øvrige udsatte kystområder.
- Jeg havde ønsket, at man ville sidestille de indre danske farvande med Vestkysten. Konsekvenserne af storme og stormfloder er det samme, uanset om det er på Vestkysten eller ved de indre danske farvande, siger Peter Rahbek Juel
Første anerkendelse
Skal man se positivt på regeringens forslag, er det, at det nu er sat på dagsordenen. Sådan lyder det blandt andet fra Assens Kommunes borgmester, Søren Steen Andersen (V).
- Mens klimaet kun har gået én vej, er det den første anerkendelse af, at staten kommer til at spille en økonomisk rolle i kystsikringen, siger Søren Steen Andersen (V).
Hans vurdering er, at det vil koste mellem 200 og 250 millioner kroner at sikre Assens Kommunes kyst ud mod Lillebælt. Og han anerkender, at den jyske vestkyst har sine udfordringer med stormfloder, men som han også siger:
- Den hændelse, vi var vidne til i weekenden, har åbnet øjnene for, at Vestkysten ikke er det eneste sted Danmark, hvor der er en monumental udfordring.
Nyborg Kommunes borgmester, Kenneth Muus (V), havde ikke forestillet sig, at staten ville diske op med så mange penge, at man bare kunne gå i gang med kystsikringen.
Men han mener, det er en god start, at der nu er taget hul på diskussionen om, hvordan de dyre projekter skal finansieres. Han ser gerne, at staten opretter en såkaldt klimatilpasnings- og kystsikringsfond”, som har samme midler, som man har på Vestkysten.
- Sådan en fond skal hjælpe til realiseringen af de her meget dyre anlægsopgaver, siger Kenneth Muus.