31. aug. 2017 kl. 6:30
Fyn
/

Kæmpe-investering: 300 millioner til kollegium på Odense Havn

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Odense den første af fire danske storbyer, hvor pensionskassen PFA investerer i kollegiebyggeri. Søren Pind, der kommer til Odense torsdag, er begejstret.

Danmarks største pensionsselskab PFA Pension investerer 300 millioner kroner i 300 nye kollegieværelser på Odense Havn.

Det offfentliggør pensionskassen torsdag middag i Odense med undervisnings- og forskningsminister Søren Pind som gæst.

Byggeriet bliver opført i Toldbodgade og er det første af fire byggerier i Danmarks storbyer, hvor Aarhus, København og Aalborg bliver de næste byer, der nyder godt af PFA's investeringer.

Læs også: Præmieret: Campus Kollegiet og Byens Bro er enestående
Gå tilbage Del
2. jun. 2016 kl. 15:16

Præmieret: Campus Kollegiet og Byens Bro er enestående

I dag fik Campus Kollegiet på SDU og Byens Bro i hjertet af Odense, Odense bys præmie for godt og smukt byggeri.

Her til eftermiddag fandt arrangementet "Præmiering af godt og smukt byggeri" sted i Odense for 50. gang, og by- og kulturrådmand Jane Jegind overrakte diplomer og bronzeskilte til to odenseanske byggerier.

– Der sker rigtig meget i Odense i disse år, og årets prismodtagere er med til at opfylde nogle af hverdagslivets mange behov: Det attraktive og spændende Campus Kollegiet danner ramme om 300 danske og internationale studerendes bolig og sociale liv, mens Byens Bro har skabt en enestående forbindelse mellem bylivet og kulturen i centrum og på havnen – til glæde for både fodgængere og cyklister, siger by- og kulturrådmand Jane Jegind. 

Det er en dommerkomite med rådmanden i spidsen, der har vurderet en række byggeprojekter fra 2015 og efterfølgende udvalgt de to prismodtagere.

Dommerkomiteen består foruden Jane Jegind af byrådsmedlem Anders W. Berthelsen, arkitekt Mette Tony, arkitekt Erik Brandt Dam, chef for Byudvikling i Odense Kommune Henrik Lumholdt samt chef for Drift og Anlæg i Odense Kommune Thomas Østergård Jørgensen.

Byens Bro har skabt en enestående forbindelse mellem bylivet og kulturen i centrum og på havnen.

Dommerkomiteen har givet følgende begrundelser for at præmiere de to projekter: 

By​ns Bro genindskriver den tætte relation mellem by og havn i byens plan –  og mere end det. Byens Bro koreograferer bevægelsen over banelegemet og tilfører denne en ekstraordinær oplevelsesmæssig dimension, der bringer ’ukendte’ sider af byen frem som berigende, nye ansigter.

Byens Bro er et markant arkitektonisk værk og tillige en byport, der allerede står som et vartegn for en by i udvikling. Det store greb, den elegante, letsvungne bevægelse over banelegemet og den markante blanke søjle af rustfrit stål med de tre monterede bærekabler er forløst i en arkitektonisk og konstruktiv bearbejdning, der får den komplekse konstruktion til at fremstå med en usædvanlig klarhed; som en afbalanceret helhed, hvor stort og småt bindes sammen til et hele på mange planer. Byens Bro vidner om et meget vellykket samarbejde mellem arkitekt og ingeniør.

Mod byen, hvor søjlen har sit fæste, favner og indrammer broens spændstige arme et byrum, der griber og leder fodgængere og cyklister på vej til havnen, uddannelsesinstitutionerne eller ind i byen, og hvori cykelparkeringen tilmed er overbevisende integreret. I skumringen får lyssætningen Byens Bro til at svæve vægtløst over banelegemet, mens den blanke stålsøjle spejler aftenhimlen og understreger den legende lethed, hvormed broen har gjort sin entré og byder alle velkommen. Med Byens Bro er byen på én gang blevet både større og mindre.

Byens Bro er et vidnesbyrd om en af arkitekturens fornemste opgaver – at bygge bro mellem mennesker.

Med Campus Kollegiet har SDU fået et bemærkelsesværdigt hus: Det er sammensat af ligedannede voluminer i 4 og 5 etager, der er forskudt, roteret og stablet til tre 15 etager høje tårne, som var de bygget af legeklodser. Det er overbevisende – legende let og ubesværet fremstår det. Det arkitektoniske greb skalerer bygningen, så den helt naturligt etablerer relationer til omgivelserne, uanset sin relativt store højde. De tre tårne organiserer samtidig etageplanerne i 3 x 7 boliger omkring en fælles kerne indeholdende køkkener, opholdsarealer og fælles adgangsveje.

I stueplan er indrettet offentlig café, beboervaskeri, cykelparkering, postanlæg foruden administration for kollegiet, hvilket i forhold til andre kollegier giver ankomsten en særlig værdi, idet man kommer hjem eller mærker at være på besøg, allerede når man kommer ind gennem hoveddøren. På tilsvarende vis er der på de øvre etager indrettet møde- og studielokaler foruden kollegiets bibliotek og en stor fælles tagterrasse, der sætter en ekstra dimension ind i huset ved også at kunne anvendes til eksterne formål.

I alt udstråler Campus Kollegiet en omsorg for den enkelte, for fællesskabet på kollegiet og for værdien af netværk, der gør kollegiet til et forbilledligt eksempel på, hvorledes man med arkitektur kan bygge samfund, stimulere fællesskab og udvikle relationer.

Campus Kollegiet fremstår i lyse tegl, der sammen med vægge af træ, gulv af natursten og store glaspartier med rammer af træ også er materialeholdningen i fællesarealerne. Det er klassisk smukt, det inviterer til brug og det beder om at blive passet på. Studieboligerne er velindrettede og gennem materialeholdningen bibringes de en atmosfære af ro og værdighed, der må få alle beboere til at føle sig værdsat.

At udvikle et universitet er også at skabe rammer om et levende og inkluderende studieliv uden for institutionen. Campus Kollegiet er et særdeles vellykket eksempel på, hvorledes bygningskunsten kan bidrage hertil.

 - Odense er inde i en rivende udvikling, og vi er glade for at kunne være med til at skabe rammerne for et godt og attraktivt studiemiljø. Projektet er drevet af en ambition om at skabe optimale rammer for både læring, fællesskab og bæredygtighed. Samtidig får vi mulighed for at give vores kunder et nyt, unikt tilbud, som binder generationerne sammen og kan være med til at afhjælpe den boligmangel mange studerende oplever i de store uddannelsesbyer som Odense, siger Allan Polack, koncerndirektør i PFA i en pressemeddelelse.

Færdigt i 2020

Byggeriet i Odense forventes at stå klart i begyndelsen af 2020, og det glæder borgmester Peter Rahbæk Juel.

- For en stor studieby som Odense er attraktive studieboliger til en SU-venlig husleje naturligvis afgørende. Derfor er det meget glædeligt, at PFA i forbindelse med sit jubilæum bygger et moderne og bæredygtigt kollegium helt centralt i vores by. Kollegiet vil være et nyt stort skridt i udviklingen af Odenses City Campus og give endnu flere unge studerende mulighed for at bo lige midt i vores by, siger Peter Rahbæk Juel.

De nærmere planer for opførelsen af PFA-kollegierne bliver præsenteret i Odense torsdag middag - og som nævnt med Søren Pind som gæst.

Læs også: Kæmpe byggeri på Odense Havn kan blive en realitet
Gå tilbage Del
31. maj. 2017 kl. 16:39

Kæmpe byggeri på Odense Havn kan blive en realitet

Det er her, en privat investor vil opføre store bygninger, der skal huse både butikker, boliger og parkeringspladser.

/

En privat investor er klar til at etablere både butikker, boliger og parkering på havnen i Odense. Der er tale om flere byggerier, hvor den største bygning er på ti etager.

Der kan komme et stort byggeri på havnen i Odense, såfremt den private investor får lov til at opføre både boliger, butikker og parkeringspladser ved Tværkajen, Havnegade og Havnepladsen i Odense.

Men planerne forudsætter, at kommunen vedtager et kommuneplantillæg og en lokalplan, som By- og Kulturudvalget først skal beslutte at sende til afgørelse i byrådet.

 Den private investors byggeprojekt er stort. Han er klar til at opføre en markant bygning på ti etager samt flere mindre på højst syv etager. I alt kan der blive tale om et byggeri på op til 18.000 kvadratmeter etageareal.

Lokalplan skal godkendes først

Det vil imidlertid kræve godkendelse af et kommuneplantillæg og lokalplansforslag, før projektet kan blive til virkelighed. Dette skal i offentlig høring, og derfor skal By- og Kulturudvalget i første omgang vedtage at sende sagen til byrådet, som herefter kan træffe beslutningen.

- Jeg håber, at By- og Kulturudvalget sender sagen videre, for det er et meget spændende projekt. Det vil ikke alene løfte havnen yderligere med indkøbsmuligheder og flere boliger, men vi får også et nyt pejlemærke for området med bygninger på ti etager på hjørnet af Havnegade og Toldbodgade. Desuden indeholder projektet et grønt byrum samt flere parkeringspladser på havnen, så det er virkelig noget, som vil gøre en forskel, siger by- og kulturrådmand Jane Jegind (V).

Projektet indeholder et parkeringshus med cirka 190 pladser med mulighed for 120 offentligt tilgængelige pladser. Der er desuden mulighed for etablering af yderligere 100 parkeringspladser på taget af bygninger samt 65 pladser på terræn, så der er nem adgang til dagligvarebutikkerne.

Hvis projektet bliver til virkelighed, er det et stort skridt i omdannelsen af området ved Londongade og Toldbodgade.

Historisk bygning skal bevares

Lokalplanen omhandler imidlertid hele området mellem gaderne, hvor der er hensigten at skabe et offentligt byrum med grønne elementer og træer, så der bliver en helhed i området med passager, udkig og mulighed for ophold og aktiviteter. Odense Kommune ejer størstedelen af området, mens enkelte matrikler er privat ejede.

- Der vil være eksisterende bygninger øst for Havnepladsen, som forsvinder med projektet, men det er vigtigt, at vi også har respekt for havnens historiske betydning for Odense. Derfor sikrer lokalplanen, at havnens ældste bygning, kanalfogedboligen, bliver bevaret, så vi fortsat kan mindes tiden, hvor havnen blev brugt på en anden måde, siger Jane Jegind.

Udover butikker, service og parkering vil byggeriet tilføre mellem 55 og 60 nye boliger til havnen.

Projektet er på dagsordenen til By- og Kulturudvalgets møde den 6. juni. I sagsfremstillingen hedder det blandt andet, at byggeriet bidrager til byrådets ambition om at skabe en levende, tæt storby. Endvidere vil byggeriet ikke have økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

Byggeriet på havnen er punkt 6 på By- og Kulturudvalgsmødet. Du kan læse sagsfremstillingen her og læse lokalplanforslaget her

 - Antallet af optagne på de videregående uddannelser er steget markant siden 2009, hvilket desværre giver mangel på studieboliger i de store studiebyer. Derfor er det vigtigt, at også private aktører, som PFA, viser samfundssind og bidrager til en positiv udvikling med at øge udbuddet af studieboliger, siger Søren Pind (V), uddannelses- og forskningsminister inden pressemødet.

Det er arkitektfirmaet Arkitema Architects, der har udviklet konceptet i samarbejde med PFA for det kommende FA-kollegium i Odense og herfra fremhæver partner Dorthe Keis byggeriet som enestående, når det gælder fællesskab, studiemiljø og bæredygtighed.

- For eksempel udformes kollegiet i Odense som et 8-tal, så beboerne oplever en fysisk sammenhørighed med resten af kollegiet og har let ved at møde andre på kryds og tværs i bygningen. 8-tallets hjerte bliver indrettet til læring og fungerer også som socialt samlingspunkt. Her kan man forestille sig, at der vil være studiepladser og grupperum, så man kan tage sin studiegruppe med hjem. Ligesom det også er her, at hele kollegiet kan samles til mindre foredrag eller fredagsbar, siger Dorthe Keis, partner i Arkitema Architechs.

5. jan. 2025 kl. 6:00
Tophistorie

Politikere vil stramme reglerne for fyrværkeri - sådan vil de gøre det

LYT
Del
Link
kopieret!

Nytåret 2024/2025 førte nye regler med sig. Affyringsperioden var blevet forkortet, hvilket betød, at man kun måtte fyre fyrværkeri af fra 31. december til 1. januar.

Alligevel valgte mange fortsat at fyre af uden for perioden, og ifølge Sikkerhedsstyrelsen var der sågar flere fyrværkeriulykker dette nytår i forhold til året forinden.

En af ulykkerne endte med, at en 24-årig mand fra Odense mistede livet.

Flere folketingsmedlemmer er nu åbne over for, at man igen skal kigge på, om fyrværkerilovgivningen skal skærpes yderligere.

- Jeg synes, det er relevant at kigge på, om der er behov for yderligere stramninger, fortæller folketingspolitiker for Venstre Lars Christian Lilleholt til TV 2 Fyn.

Han mener dog ikke, at man skal gøre fyrværkeri ulovligt.

Den store bødeblok skal frem

Venstre-politikeren fortæller, at han ikke mener, det vil løse problemet, hvis man vælger at gøre køb og salg af fyrværkeri ulovligt.

- Gør vi det ulovligt, skaber vi blot et marked for ulovligt fyrværkeri, fortæller han.

Helt konkret foreslår Lars Christian Lilleholt, at man skal kigge på, om man skal hæve bødesatsen for at fyre at uden for affyringsperioden endnu en gang.

I 2024 blev bødesatsen sat op til 2.500 kroner.

Folketingsmedlem for Socialdemokratiet Bjørn Brandenborg mener også, at man skal genevaluere den nuværende lovgivning på området.

- Vi kommer til at kigge på, om der er mere brug for regulering på området, fortæller Bjørn Brandenborg til TV 2 Fyn.

5. jan. 2025 kl. 5:00
Tophistorie

Søndag kan byde på flere snebyger

LYT
Del
Link
kopieret!

Søndag bliver en overskyet dag, hvor det i første omgang mestendels vil holde tørt.

Men sidst på eftermiddagen kan der komme sne eller slud fra sydvest, som lokalt kan gå over i isslag.

Temperaturen når ned mellem frysepunktet og to graders varme med en svag til jævn vind fra syd. Den vil senere dreje over til omkring sydøst og bliver let til frisk.

5. jan. 2025 kl. 8:15
Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Derfor var Viktor Axelsen for en sjælden gang skyld mødt op for at modtage pris

LYT
Del
Link
kopieret!

Lørdag aften blev sporten og danske atleter hyldes ved Sport 2024, og på den røde løber var der én person, der normalt ikke er at finde.

Viktor Axelsen plejer som regel ikke at deltage til showet på trods af at have vundet flere priser de seneste år. Det skyldes, at den store Super 1000-turnering Malaysia Open altid spilles i starten af januar.

Den turnering stiller badmintonstjernen også op til, når den skydes i gang natten til tirsdag dansk tid. Og han erkender, at forberedelserne bliver forringet end tidligere set.

- Jeg er normalt ikke til det her show, fordi jeg skal spille på tirsdag. Så det kommer ikke til at blive de mest optimale forberedelser, men lige den her gang har jeg valgt at prioritere aftenen for at få sat et OL-punktum, forklarer han til TV 2 Sport.

Løb med ærefuld titel

Viktor Axelsen, som vandt guld ved sommerens olympiske lege i Paris, blev lørdag kåret som Årets Sportsnavn i 2024.

Det er tredje gang i karrieren, at Axelsen tager prisen. Han tog også prisen i 2017 og 2021.

Det har ingen individuel atlet præsteret tidligere. Kvindelandsholdet i håndbold har dog også vundet prisen tre gange.

Det er Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Team Danmark, der står bag kåringen.

Vil nyde de store øjeblikke

Udover at modtage titlen som Årets Sportsnavn har Axelsen samtidig valgt at ville fejre den store triumf og måske lige nyde øjeblikket lidt mere denne gang.

- Jeg tror, at det er sundt lige at stoppe op. Specielt nu hvor jeg måske kigger mod efteråret i min karriere. Jeg spiller ikke i ti år mere i hvert fald, så jeg har valgt at stoppe op og prioritere det her.

Viktor Axelsen møder Lee Cheuk Yiu i første runde ved Malaysia Open.

4. jan. 2025 kl. 19:50

Dartklub har VM-feber: - Håber flere unge begynder at spille

LYT
Del
Link
kopieret!

I Assens Dart Club var der lørdag særlig god stemning ovenpå den spektakulære VM-finale fredag aften, hvor den kun 17-årige englænder Luke Littler på suveræn vis sikrede sig VM-titlen som den yngste nogensinde.

Med triumfen i Alexandra Palace i London blev der endnu en gang sat to tykke streger under, at den unge knægt er et ekstraordinært fænomen.

Og at en ung gut kommer ind og dominerer verdenseliten, det håber dartentusiasten Lars Nielsen kan få flere unge til at søge mod en dartklub.

Få masser af dartstemning fra Assens i videoen ovenover.

4. jan. 2025 kl. 18:49
Carsten Bak

Bilist bragede ind i bageri - der er ødelæggelser for "et større beløb"

LYT
Del
Link
kopieret!

Lørdag middag fik kunder og forbipasserende ved Baks Bakery og Deli i Middelfart sig noget af et syn, da en større BMW bragede ind i butikkens facade.

Det fortæller ejer, direktør og bagermester Carsten Bak, der har delt billeder af ødelæggelserne. Han var ikke selv til stede ved ulykken.

- En af mine ansatte ringede til mig og sagde, at en bil var kørt ind i bageriet. Så kommer der mange billeder hen over nethinden, siger Carsten Bak til TV 2 Fyn.

Carsten Bak

Stor materielle skader

Inden han satte kurs mod sin butik, fik han fat i politiet, der til Carsten Baks overraskelse var hurtigere fremme, end han selv var.

Da han kom frem, kunne han se, at en bilist havde ramt et bord-bænkesæt foran butikken. Det var blevet presset ind i vinduespartiet og havde efterfølgende skubbet en tonstung ovn et par meter ind i produktionsområdet.

- Det var ikke fordi, det var så voldsomt, og så alligevel. Da vi kiggede nærmere, kunne vi se, der var sket en del skader. Det ser ret voldsomt ud, fortæller Carsten Bak.

Fyns Politi bekræfter over for TV 2 Fyn, at de har været på stedet for at se nærmere på ulykken. Vagtchef Sten Nyland fortæller, at ulykken er sket som følge af en kørerfejl.

Carsten Bak

Ingen personskader

Ifølge Carsten Bak bunder kørerfejlen i, at bilisten havde taget fejl af speeder og bremser.

Heldigvis var der ikke nogen personer til stede i produktionsområdet, da ulykken skete, og politiet bekræfter ligeledes, at der ikke er sket nogen personskader. Der er heldigvis kun sket materielle skader - dog for et “større beløb”, oplyser vagtchefen.

At ingen personer er kommet til skade, glæder Carsten Bak, der af samme årsag også finder plads til lidt galgenhumor:

- Det sjove ved det hele er, at der på facaden står “Bak”, og så kører han fremad.

Til trods for de omfattende skader er Carsten Bak klar til at åbne sin butik allerede søndag morgen.

4. jan. 2025 kl. 18:32

Gitte har skrevet ny bibel til kvinder i overgangsalderen - revet væk inden udgivelse

LYT
Del
Link
kopieret!

En fynsk debutforfatter har selv udgivet en bestemt bog og slået alle de store forlag.

Gitte Boesen rådgiver kvinder i overgangsalderen, og hun har skrevet en bog, der allerede er gået nummer et på bestsellerlisten. Det er sket udelukkende på forsalget, da bogen først udkommer på tirsdag.

Lørdag holdt hun et lille releaseparty for bogen i Aaruphallen.

Selv er forfatteren ikke i tvivl om, hvorfor hendes bog er så efterspurgt fra udgivelsen.

Flemming Ellegard

Hvor er Poul? Mere end 50 frivillige deltog i eftersøgning

LYT
Del
Link
kopieret!

Lørdag fortsatte eftersøgningen af Poul Frank Andersen, der har været savnet siden han forlod hjemmet i Årslev 2. juledag.

Politiet stoppede deres eftersøgning torsdag, men den frivillige organisation Missing People havde samlet 51 personer, som var med til at lede efter den 70-årige mand.

Foreningen hjælper til, fordi de, der kender ham nærmest, havde kontaktet foreningen, der desuden havde fået grundig overlevering af Fyns Politi.

Talspersonen turde ikke gætte på chancerne for at finde den ældre mand i live. Vigtigst er dog at få ham fundet, lyder det.

Poul Frank Andersen var iført en sort eller grå kedeldragt. Han har hvidt hår og gråt fuldskæg.

Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.

4. jan. 2025 kl. 16:24
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

DMI varsler "spændende vintervejr" de kommende dage

LYT
Del
Link
kopieret!

Selvom søndagen umiddelbart kommer til at starte stille og roligt, så er der “spændende søndagsvejr” i sigte, skriver meteorolog Henning Gisselø i en kommentar på DMI’s hjemmeside.

For som dagen skrider frem vil vinden tiltage, og samtidig er der sne eller tøsne på vej over Danmark fra sydvest. Det giver risiko for snefygning flere steder.

Ud på natten vil nedbøren gå over i regn, og med temperaturer under og omkring frysepunktet, så kan man opleve isslag med superglatte veje, cykelstier, fortove, når man skal ud ad døren mandag morgen.

I alt forventer DMI, at der kommer mellem 10 og 20 millimeter nedbør, og derfor opfordrer de til, at man færdes udenfor med ekstra forsigtighed.

4. jan. 2025 kl. 15:24
Local Eyes

Vej spærres i ni måneder - skal bygge ny bro

LYT
Del
Link
kopieret!

Arbejdet med at anlægge den nye jernbane mellem Odense Vest og Kauslunde er godt i gang, og fra mandag og frem til september i år kommer det til at påvirke trafikanter på Søndersøvej ved Vissenbjerg.

Der skal nemlig bygges en ny bro, som skal føre jernbanen under Søndersøvej ved Fynske Motorvej. Derfor omlægges trafikken til en midlertidig vej lige nord for motorvejen ved frakørsel 54 Vissenbjerg, oplyser Assens Kommune på sin Facebookside.

Trafikanter på strækningen skal være opmærksomme på, at hastigheden på omlægningsstrækningen er sænket til 40 km/t.

Assens Kommune
4. jan. 2025 kl. 14:26
René Standbygaard/DSB

Flere togafgange rammes - passagerer risikerer at vente 50 minutter

LYT
Del
Link
kopieret!

Skal du med regionaltog mellem Odense og Fredericia i de sene aften- eller nattetimer, så skal du være ekstra opmærksom den kommende uge.

Fra søndag 5. til torsdag 9. januar og natten efter kører enkelte tog på strækningen efter en ændret køreplan på grund af sporarbejde, skriver DSB på sin hjemmeside.

Det betyder, at man skal hold et ekstra godt øje med Rejseplanen, da de berørte tog kører mellem otte og 50 minutter senere end normalt fra flere stationer undervejs.

4. jan. 2025 kl. 13:25

SFO-børn satte Danmarks-rekord - nu vil de i rekordbog

LYT
Del
Link
kopieret!

273,5 meter.

Så lang en musetrappe havde børnene på Soltoften SFO i Marstal på Ærø lavet i løbet af december, inden de gik på juleferie. Og det er intet mindre end en Danmarksrekord, skriver Ærø Kommune på sin Facebook-side.

Og Ærø Kommune skriver, at de forventer, at rekorden finder vej til Børnenes Rekordbog.

Børnene har selv lavet musetrappen, men med god opbakning fra det voksne personale, lyder det fra pædagog Christian Kurt Nielsen.

- Vi voksne holdt os på sidelinjen – dog ikke uden at friste med brændte mandler og æbleskiver undervejs.

4. jan. 2025 kl. 12:17
Kim Haugaard/Midtjyske medier/Ritzau Scanpix

Clay-direktør sørger over tabet af Peter Brandes: - En af de helt store, der har forladt os

LYT
Del
Link
kopieret!

Den fynske multikunstner Peter Brandes er lørdag morgen afgået ved døden i en alder af 80 år.

Og det er en af de helt store kunstnere, vi har mistet. Sådan lyder det fra Pia Wirnfeldt, der er direktør for CLAY Keramikmuseum Danmark i Middelfart.

- Det er en af de mest begavede kunstnere, vi har mistet. Peter var et menneskeligt og kunstnerisk intellekt ud over det sædvanlige, fortæller hun til TV 2 Fyn.

Står bag kæmpe-vase

Peter Brandes er blandt andet kendt for sine udsmykninger af flere danske kirker. Herunder Roskilde Domkirke og senest Aarhus Domkirke. I sin levetid har han også lavet kunstværker til udstilling i Danmark, i udlandet og til dronning Margrethe.

Ude foran CLAY Keramikmuseum i Middelfart står der en vase, der rager knap fem meter op i luften. Vasen er i folkemunde kendt som Sevilla-vasen, da Peter Brandes skabte den til verdensudstillingen i 1992 i Sevilla.

Men på kunstneren selv omtalte vasen som Isak-vasen, fortæller Pia Wirnfeldt:

- Reelt hedder den Isak-vasen, fordi motivet på vasen er Isak, der står på Morija-bjerget, hvor hans far Abraham havde taget ham hen for at ofre ham til gud.

Pia Wirnfeldt kalder vasen et “monumentalt værk og en milepæl i dansk keramikhistorie”. Et betydningsfuldt værk, som fortæller og markerer, hvilken betydningsfuld kunstner, Peter Brandes var.

Markant kunstner

En kunstner, der var optaget af at formidle de helt store religiøse og mytologiske fortællinger, som han udtrykte i alt fra maleri, keramik, glasmosaik, tegninger og meget andet.

- Vasen er et vartegn for museet. Folk, der har besøgt Clay, husker den vase, som står meget majestætisk ved siden af den gamle hovedbygning. Den er næsten 5 meter høj, og man skal bevæge sig rundt om den for at få historien foldet ud, fortæller Pia Wirnfeldt.

Men Peter Brandes var meget mere end den kendte vase, som i øvrigt også er afbilledet på et af de kendte, brunlige skilte, der står langs de danske motorveje for at vise bilisterne, at Clay Musuem er i nærheden.

Udsmykningen af kirker har altid draget multikunstneren, som også har udsmykket Nordlyskatedralen i Norge. Og det er også vigtigt for Pia Wirnfeldt at anerkende den betydning, som Peter Brandes har haft med udsmykning af kirker både i Danmark og internationalt:

- Han er måske en af de mest markante kunstnere i det seneste halve århundrede i forhold til udsmykning af kirker. Det er en af vores helt store og epokegørende kunstnere, der desværre har forladt os, slutter hun.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her