Kan fynske unge forandre sig hurtigere end klimaet?
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Sammenligner man unge med andre generationer, er der generelt en højere tilbøjelighed blandt unge til at ændre vaner for klimaet, lyder det fra ekspert.
- Jeg vil ikke sige, det var svært at være med. Men det var heller ikke let, siger 19-årige Danny Madsen, der i ti dage var en del af Bemærks klimaudfordring, hvor han skulle leve efter ti klimabud, der er med til at nedsætte udledningen af drivhusgasser.
“Du behøver ikke være den mest ekstreme aktivist for at kunne gøre noget.”
Sofie Halvorsen har også været med i eksperimentet henover ti dage. Hun er blevet positivt overrasket over, hvordan hun nemt kunne ændre vaner.
- Det har ikke været en kæmpe omvæltning på samme måde, som jeg have forventet. Det handler om at være opmærksom og lave ændringer, når man kan, og så acceptere, at det ikke altid er muligt, siger hun.
De 10 klimabud
Undgå transportmidler, der udleder CO2.
Spis CO2-neutralt.
Minimer dit energiforbrug derhjemme.
Producer ikke unødvendigt affald.
Sorter alt dit affald.
Klæd dig CO2-neutralt.
Minimer dit forbrug.
Minimer dit dataforbrug.
Prioriter deling og genbrug.
Inspirer andre til en mere CO2-neutral hverdag.
De ti klimabud rækker ind i store og små CO2-aftryk i hverdagen og er lavet sammen med en række eksperter fra Niels Bohr Instituttet, Aarhus Universitet, Rådet for Grøn omstilling, Forbrugerrådet Tænk og Care.
- Hvis alle nu gjorde sig rigtig meget umage med alle de her ti bud, så ville vi komme enormt langt, siger Claus Ekman, direktør i Rådet for Grøn Omstilling.
Unge er villige til at ændre vaner
Generelt er der blandt unge stor forskel på, hvor villig man er til at ændre vaner i hverdagen for klimaets skyld.
Det fortæller Anders Blok, der er lektor på Sociologisk Institut ved Københavns Universitet, der har set på en række undersøgelser på området.
- Der er ikke et entydigt billede for alle unge. Overordnet er det typisk mellem 30-40% af unge, der siger, at de vil tage forskellige klimavenlige ændringer til sig i deres hverdag. Men det betyder så også, at flertallet ikke umiddelbart vil det.
“- Hvis alle nu gjorde sig rigtig meget umage med alle de her ti bud, så ville vi komme enormt langt. ”
Sammenligner man unge med andre generationer, er der dog generelt en højere tilbøjelighed blandt unge til at ændre vaner for klimaet, fortæller Anders Blok.
Før Klimaudfordringen lavede Bemærk en spørgeskemaundersøgelse blandt fynske 15-25-årige om deres holdninger til klimaet. Her svarede 74 procent, at de er villige til at ændre vaner for at bremse klimaforandringerne.
Flest fynske unge har ændret disse tre vaner
I Bemærks undersøgelse blandt 1251 fynske unge mellem 15-25 år, svarede 58,7 % ja til, at de har ændret på vaner for at mindske deres CO2-udledning:
42 % har ændret på deres madvaner
35,6 % har ændret på deres købevaner
(indkøb af nye produkter som fx tøj, sko og elektronik)
24,1 % har ændret på deres transportvaner
Særligt tre ting kan spille ind i, hvorfor flere i den unge generation er klar til at ændre på deres vaner for klimaet end i andre generationer, forklarer Anders Blok:
Årsag 1: Unge opfatter sig selv som særligt udsatte for klimaforandringernes konsekvenser i fremtiden.
Årsag 2: Der er opstået en mere kollektiv identitet omkring at være ung og klimaengageret, som folk kan spejle sig i.
Årsag 3: Unge befinder sig i en situation, hvor man skal til at etablere nye rutiner, når man flytter hjemmefra. Det gør, at unges vaner naturligt er mere til forhandling end hos andre generationer.
- Klimaet er en del af samfundsdebatten, man ikke længere kan slippe udenom: “Hvad for noget mad køber jeg? Er det okay for mig at købe kød? Er det okay at købe en bil, eller skal jeg hellere lade være med det for aktivt at vise, at jeg går op i klimaet?”, forklarer Anders Blok om nogle af de spørgsmål, som unge i dag skal forholde sig til.
70 procents reduktion i Danmark
Danmark udleder 54,5 mio. ton CO2e om året, ifølge de seneste tal fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet.
I 2030 skal det været reduceret med 70 procent, hvis det står til politikerne.
“- Danmark står udmærket på mange måder. Vi opfylder vores 2020-forpligtelser, men der er vej lang vej igen. ”
Et bredt politisk flertal i Folketinget lavede i december 2019 en aftale om, at Danmark skulle have en bindende klimalov med et mål om 70 procent reduktion af drivhusgasudledningerne i 2030 i forhold til år 1990. Danmark har desuden sat sig et langsigtet mål om klimaneutralitet senest i 2050.
- Danmark står udmærket på mange måder. Vi opfylder vores 2020-forpligtelser, men der er vej lang vej igen, hvis vi skal i mål med vores 2030-forpligtelser og mål om klimaneutralitet i 2050, fortæller Peter Møllgaard, der er formand for det uafhængige ekspertorgan Klimarådet.
I juni 2020 kom så en klimahandlingsplan fra et bredt flertal i Folketinget. Bag aftalen står regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Alternativet.
Den politiske aftale vil ifølge finansminister Nicolai Wammen (Soc.) kunne nedbringe CO2-udledningen med 3,4 milioner ton, sagde han i juni til TV 2.
Forud for dette kom Klimarådet i marts 2020 med en rapport med en række anbefalinger til, hvordan Danmark kan nå 70 procent reduktionsmålet i 2030.
Klimarådets anbefalinger
Overordnet kan anbefalingerne fra Klimarådet deles i to spor:
- Et implementeringsspor der kan hjælpe os frem til de 60 procent med løsninger og teknologier, vi kender. For eksempel ved at lukke kulværker som Fynsværket og gå over til vedvarende energikilder.
- Og et udviklingsspor, hvor vi skal finde nye veje, der kan få os i mål. For eksempel lagring af CO2.
Den helt centrale anbefaling fra Klimarådet er at indføre en drivhusgasafgift på alle former for drivhusgasser ud fra et princip om, at forureneren betaler. Desuden anbefaler Klimarådet blandt andet afgifter på flybilletter, at vi skal have én million elbiler på vejene i 2030 og stoppe salg af benzin- og dieselbiler.
Andre anbefalinger handler om, at landbruget skal være væsentligt anderledes i fremtiden, og at danskernes madvaner ændres, så vi mindsker madspild, og planter eksempelvis bliver en større del af kosten.
Hvilken forskel kan jeg gøre?
Ifølge projektleder Mikael Bellers Madsen fra den grønne tænketank Concito, har vi allesammen et ansvar.
- Alt skal i spil. Både teknologier, den personlige indsats og politiske tiltag.
Spørger du Claus Ekman, der er direktør i Rådet for Grøn Omstilling, leder ansvaret i sidste ende tilbage til os som enkeltpersoner, fordi vi har muligheden for både at vælge politikerne og påvirke producenter.
- Vi ser rigtig mange steder i dag, at det faktisk er forbrugerne, der er med til at skubbe industrien i den rigtige retning gennem deres forbrug, siger Claus Ekman.
- Hvis forbrugerne for eksempel lader være med at spise kød, så skruer producenterne ned for kødproduktionen og producerer nogle andre varer i stedet. Det er forbrugerne, der i sidste ende styrer, hvad der bliver produceret.
Ifølge Mikael Bellers Madsen fra Concito har det en direkte effekt på ens personlige udledning, hvis man følger nogle af tiltagene i de ti klimabud fra Klimaudfordringen. Han påpeger, at det især er ved transportvaner, madvaner og købevaner, der er meget CO2e at spare.
Betyder mere, end du tror
Det, du gør i din hverdag, kan have en større effekt i det store billede, end du lige umiddelbart selv kan fornemme. Claus Ekman sammenligner vores personlige klimaindsats med, når vi stemmer til Folketingsvalget.
- Dén ene stemme betyder jo ikke noget i det store billede, men det er mængden, og det er alle de små bække og små forbrugere, der sammen gør den store forskel.
“- Jeg spiser stadig ikke kød, og nu cykler jeg alle steder og tager ikke rigtig bussen.”
Som flere af deltagerne i Klimaudfordringen opdagede, er der nogle ting i hverdagen, som føles noget nær umulige at undvære som ung i 2020, som fx streaming og onlineliv.
Claus Ekman nikker genkendende til, at det som individ kan være svært at gå hele vejen på alle punkter, fordi vi også har andre behov at tage hensyn til i vores liv.
- Hvis man lever som et almindeligt menneske i Danmark, er det ekstremt vanskeligt at leve uden aftryk på klimaet. Den situation skal man acceptere og så gøre det så godt, man kan, derfra hvor man er, siger Claus Ekman.
Man kan gøre ret meget
Man skal ifølge Claus Ekman ikke se Klimaudfordringens 'ti klimabud' som en bibel, der skal følges til punkt og prikke på alle områder.
- Men alle skal se alvorligt på det og se på, hvad de kan gøre ud fra det tidspunkt, de er i deres liv. Jeg tror, de fleste vil finde frem til, at de klart kan gøre ret meget.
Det var også det, 19-årige Danny Madsen fra Svendborg erfarede, da han henover ti dage deltog i 'Klimaudfordringen'.
- Jeg spiser stadig ikke kød, og nu cykler jeg alle steder og tager ikke rigtig bussen. Kun hvis jeg skal hjem til mine forældre, siger Danny Madsen, som stadig har A5-arket med de ti klimabud hængende på væggen derhjemme. Han fortæller, at han bruger dem som en guideline til en grønnere hverdag.
- Jeg ville ikke lade dem styre mit liv, men jeg vil gerne have dem med i mine beslutninger hver dag, siger han og forklarer, at hvis man bare vil ofre lidt tid hver dag, er de fleste klimabud mulige at overholde. Det kan Sofie Halvorsen godt genkende.
- Du behøver ikke være den mest ekstreme aktivist for at kunne gøre noget. Gør noget, hvor du kan. Du handler om vaneændringer, og mange ting kan du sagtens ændre, siger hun.
Du kan se hele 'Klimaudfordringen' på Bemærks youtubekanal her.
Klimaudfordringen - et eksperiment
Hvad kan du egentlig gøre for at sænke dit CO2e-aftryk?
Det har vi forsøgt at finde svar på ved at give fem unge fynboer med forskellige klimaholdninger en klimaudfordring. I ti dage skal de i Klimaudfordringen leve under 'De ti klimabud', der tvinger dem til at ændre vaner i forsøget på at nedbringe deres CO2e-aftryk.
Bemærk har udarbejdet 'De ti klimabud' til Klimaudfordringen i samarbejde
med en række eksperter, der hver især har bidraget med forskelligt input.
CO2e er forkortelsen for CO2-ækvivalenter, som er en fælles måleenhed for alle drivhusgassernes forurening. Det er nemlig ikke kun CO2, der påvirker klimaet, det gør CH4 (metan) og N2O (lattergas) også, men de påvirker klimaet i forskellig grad. For at kunne sammenligne dem omregnes de alle til CO2-ækvivalenter.
Han "følte sig sikker" for otte måneder siden - men Fyn fik lang næse
kopieret!
I maj sidste år landede et forsvarsforlig, der blandt andet lød på, at op mod 300 værnepligtige skulle lande på Fyn i et beredskabscenter i fremtiden.
Onsdag blev en ny beredskabsaftale så præsenteret, og her lander et nyt beredskabscenter ikke på Fyn - i denne omgang.
Og selvom det ærgrer fynskvalgte Lars Christian Lilleholt (V), peger han på, at den nye aftale er en akutaftale, og at der nu venter et arbejde for en større samlet aftale, der stadig kan ende med et beredskabscenter på Fyn.
Skuffet politiker
I maj sidste år sagde Lars Christian Lilleholt sådan her.
- Udrykningstiden til Fyn er simpelthen for lang, og når 300 af de 450 nye værnepligtige skal placeres i et nyt beredskabscenter, vil det ikke give mening at placere det andre steder end på Fyn. Gerne i Odense.
Dengang pegede han på, at et beredskabscenter på Fyn vil øge trygheden på øen markant.
Derfor er det også en ærgerlig Lars Christian Lilleholt, da TV 2 Fyn spørger ham, om han er skuffet over, at aftalen ikke tilgodeser Fyn.
- Jeg havde håbet og havde arbejdet for det. Den her aftale håndterer udfordringerne her og nu. Nu skal der laves en analyse af det yderligere behov, og der håber jeg, at der vil komme et større fokus på beredskabet på Fyn, siger han.
Den del er hans kollega hos Dansk Folkeparti, Alex Ahrendtsen, enig i. Han har siddet med ved forhandlingsbordet til aftalen og understreger ordet akut.
- Det her er en akutpakke, der sender penge til eksisterende indsatser. Beredskabscenter var slet ikke på bordet i denne omgang, siger han.
Dermed er han på ingen måde skuffet over aftalen, der afsætter i alt 608 millioner kroner i 2025 og 2026. Dertil afsættes der 183 millioner kroner årligt frem til og med 2033.
Det fremgår ikke, hvor mange nye medarbejdere der skal ansættes i Beredskabsstyrelsen. Men der er afsat 145 millioner kroner til mere uniformeret personel samt udbedring af akutte udfordringer i styrelsens bygninger og faciliteter.
En forsvarsmæssig ørken
I forliget fra foråret sidste år lød det, at antallet af værnepligtige skulle øges med 7.500 i forsvaret og 450 i beredskabet.
Når det kommer til flere værnepligtige på beredskabsområdet, tilføres der fra 2027 yderligere 50 værnepligtige for at øge den operative kapacitet til blandt andet at assistere kommunale redningsberedskaber. En del af aftalen lægger op til en yderligere analyse af behovet.
Og selvom Lars Christian Lilleholt ærgrer sig, så mener han, at det giver god mening.
- Det er god fornuft at lave en analyse af området for at kende behovet fremadrettet. Min forventning er, at det vil tage godt et år. Der er et behov for det, også på Fyn, så det er min forventning, at der kommer et fokus på det.
Alex Ahrendtsen peger på, at han ligesom Lars Christian Lilleholt vil lægge tryk på for at sikre et øget beredskab på Fyn.
- Det vil være oplagt, da Fyn er en ørken på forsvarsområdet. Jeg vil gøre mit for, at det bliver til virkelighed. Afstand betyder noget. Det statslige beredskab skal hjælpe kommunerne, når de ikke kan håndtere det og jo tættere på det er, desto hurtigere kan hjælpen komme til, siger han.
Ifølge den nye beredskabsaftale skal Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i foråret "iværksætte en analyse af civilbeskyttelsesområdet, herunder i relation til beskyttelsesrum".
Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen kan ikke garantere, at det kommende analysearbejde bliver færdiggjort i år.
- Det kan lyde sindssygt, men jeg ønsker at få det angstanfald
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd. Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd. Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
- Det kan lyde sindssygt, men jeg ønsker at få det angstanfald
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd.
Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
LYD
DEL
LYD
DEL
Far dømt for at udsætte søn for livsfarlig vold
kopieret!
En lille dreng kom i livsfare og har en betydelig risiko for varige mén, efter at hans far sidste år udsatte ham for kraftig ruskevold.
Onsdag har Retten i Odense idømt faren en straf på fire års fængsel for grov vold under særdeles skærpende omstændigheder.
Anklager Maria Blomsterberg fortæller, at den lille dreng var i livsfare.
Under sagen har farens forklaring og retsmedicinske rapporter været centrale.
Ifølge anklageskriftet fik drengen et uopretteligt hjernesvind. Han har en betydelig risiko for varige mén og kan forvente nedsat syn, nedsat bevægeevne og nedsatte mentale evner.
Volden fandt sted ved to episoder, fortæller anklageren. Den 36-årige far har erkendt at have udsat drengen for ruskevold den ene gang i september 2024. Dengang var drengen knap fire måneder gammel.
Ved episoden i september holdt faren ifølge anklageskriftet drengen ud fra sin krop med begge hænder og ruskede drengen flere gange kraftigt.
Derefter tog han drengen ind til sig, og til sidst kastede han drengen ned på en seng og/eller slog ham.
- Det, han siger, er, at det er en form for frustration for en forælder, at man ikke kan få barnet til at stoppe med at græde, siger Maria Blomsterberg.
Faren har dog nægtet at have udsat drengen for vold før episoden i september og har anket til landsretten for at blive frifundet i det omfang, som han ikke erkendt.
Omrejsende svindler blev taget med fingrene i kagedåsen
kopieret!
Retten i Odense har tirsdag idømt en 47-årig mand et års ubetinget fængsel, efter han var blevet afsløret i flere forhold om bedrageri.
Han blev taget på fersk gerning, da han var i gang med et bedrageri i Odense den 19. november 2024, men en lang række bedragerier bag sig på Nordsjælland og i Køge-området, oplyser anklager Vimalendiran Kailasanathan fra Fyns Politi.
Manden, som er fra Sjælland, tilstod bedrageriet, der var foregået ved at hæve 200.000 kroner på betalingsskort, som han havde fået udleveret ved at påstå han kom fra banken.
Anklageren er tilfreds med straffens længde, oplyser han til TV 2 Fyn. Manden fik en smule rabat fra den almindelige straflængde, da han selv tilstod.
Utilfreds minister kalder borgmester til samtale
kopieret!
Borgmester på Langeland, Tonni Hansen (SF) er ifølge DR blevet kaldt til samtale hos socialministeren.
Mødet skal finde sted den 20, januar, og omhandler “samarbejdet mellem kommuner om sager på børneområdet”, bekræfter borgmesteren over for DR.
Social- og Boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) har tidligere udtalt, at hun vil undersøge om Langeland Kommune kan tvinges til at samarbejde med andre kommuner om at løse de udfordringer, som kommunen har på børne- og socialområdet.
Borgmester håber ikke han får brug for nyt værktøj
kopieret!
- Det er jo i virkeligheden noget, vi håber ikke at få brug for, siger borgmester Hans Stavsager.
Onsdag skal Faaborg-Midtfyn Kommune tage stilling til en ny psykologordning, som kommunalbestyrelsesmedlemmerne kan benytte sig af, hvis de bliver udsat for chikane, trusler eller vold i forbindelse med deres arbejde.
- Der er ikke nogen tvivl om, at specielt på sociale medier der er tonen blevet hårdere - også af den grund synes jeg, det er vigtigt, at vi har et beredskab, siger Hans Stavnsager.
Muligheden for hjælp kommer efter opfordring fra KL, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og PET.
Politi efterforsker henvendelser i sag om hesteskamfering
kopieret!
Fyns Politi søger fortsat vidner i forbindelse med en sag om hesteskamfering i Stenstrup.
Politiet har ikke mulighed for at fortælle, hvor mange henvendelser der indtil nu er kommet i sagen, men sagen efterforskes fortsat - blandt andet på baggrund af henvendelser.
Nyt voldsomt tilfælde af mishandling - hest skamferet i skeden
Et nyt tilfælde af hesteskamfering har ramt Fyn.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn, efter at et opslag på Facebook siden mandag aften er blevet delt hundredevis af gange. På opslaget ses en blødende hoppe.
Hoppen, der er fra en gård i Stenstrup, er ifølge Fyns Politi blevet stukket i nærheden af dens skede. En dyrlæge har efterfølgende været ude at tilse hesten og syet den, oplyser politiet.
TV 2 Fyn har været i kontakt med beboeren, der bekræfter hændelsen, men for nuværende ikke ønsker at udtale sig.
Det er ikke første gang, at en hest på Fyn er udsat for at blive skamferet. I februar sidste år kunne TV 2 Fyn fortælle, at Maja Vita Nannberg og Pernille Nannberg Brandts heste i Voldtofte på Vestfyn var blevet generet og mishandlet gennem flere måneder.
I oktober 2022 blev Pernille Nannbergs hest Eydis skamferet. Både i skeden og på benet. Eydis døde siden af sine kvæstelser.
Klokken 20.43 lagde en beboer i Stenstrup et opslag med en blødende hest på Facebook, hvor hændelsen blev beskrevet. Opslaget kan ses her.
TV 2 Fyn bringer billedet her. Vi skal advare om stærkt indhold.
Ifølge politiet skulle ejeren mandag eftermiddag have sine heste ind i sin stald i Stenstrup.
Men den pågældende hest ville ikke med, da den blev kaldt på.
Da ejeren kom hen til hesten, viste det sig altså, at det skyldtes, at den hesten var blevet skændet.
Klokken 18.48 anmeldte ejeren det til politiet.
Politiet vil meget gerne høre fra vidner, der måtte have set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup. Politiet har tirsdag formiddag været til stede i området, blandt andet med hunde.
Har man oplysninger i sagen kan man derfor kontakte Fyns Politi på 114.
Politiet har i forbindelse med efterforskningen også talt med en dyrlæge, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn onsdag eftermiddag.
En hoppe fra en gård i Stenstrup er blevet stukket i nærheden af dens skede.
Det er stadig uvist, hvordan dyremishandlingen er sket, eller hvem gerningsmanden er.
Hvis du har set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup mandag aften, kan politiet kontaktes på telefonnummer 114.
Nu stiger prisen på offentlig transport
kopieret!
Hvis du ynder at tage enten letbanen eller FynBus med rejsekort, pendlerkort eller almindelige enkeltbilletter, kan du se frem mod en prisstigning.
Det oplyser Odense Letbane på sin hjemmeside.
Konkret betyder det, at taksterne på Fyn og Langeland i gennemsnit stiger med 3,6 procent med virkning fra søndag 19. januar.
For en voksen svarer det til, at prisen med et rejsekort (1-2 zoner) stiger fra 22 til 23 kroner, at prisen med et 30 dages pendlerkort (1-2 zoner) stiger fra 420 til 435 kroner, og at en almindelig enkeltbillet (1-2 zoner) stiger fra 26 til 27 kroner.
Priserne på QR-billetter forbliver uændrede. Prisstigninger for børn og pensionister kan ses her.
Tydeligt påvirket pornostjerne: - Det har været enormt hårdt for mig
kopieret!
Onsdag er den første af to retsdage i en årelang sag mod Amira Smajic, hvor hun er tiltalt for blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
Denice Klarskov er i dag mødt op som vidne i retten.
- Jeg har tabt ekstremt mange millioner, og det har været enormt hårdt for mig, så jeg håber, der på et eller andet tidspunkt kommer en afslutning, siger Denice Klarskov forud for retsmødet.
Amira erkender
I januar 2024 afgav Amira Smajic en indenretslig forklaring omkring de ti forhold. Her erkendte hun flere af forholdene, herunder bedrageri og dokumentfalsk i en sag, hvor hun snød Denice Klarskov, pornoskuespillerinde og ejer af DK Production.
Klarskov ville gerne have bragt en historie for Pressenævnet og blev anbefalet at bruge Amira Smajic, som i egenskab af rådgiver skulle hjælpe med at køre sagen i nævnet.
Smajic forfalskede dokumenter fra Pressenævnet, Retten i Næstved og Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi for at overbevise sin nye klient om, at sagen var ved at blive løst.
Herefter sendte hun en faktura på 56.000 kroner, som Denice Klarskov betalte.
- Jeg er her i dag for at se, om der måske kommer en eller anden information til mig, så jeg også ved, hvorfor jeg står, hvor jeg står, og hvorfor det skulle gøres imod mig, det, der blev gjort, siger Denice Klarskov.
Under retsmødet erkender Amira Smajic at have bedraget Denice Klarskov.
Mand anholdt og sigtet to gange på samme dag
kopieret!
En 30-årig mand fra Hedensted Kommune havde en ualmindelig skidt dag på kontoret tirsdag.
Han nåede nemlig både at blive anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen for senere på dagen at blive sigtet nok en gang.
- Om formiddagen indfinder han sig på en varmestue på Østergade i Odense, hvor han er både utryghedsskabende og udadreagerende, siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng.
Klokken 20.25 fik Fyns Politi en anmeldelse om en person, der råbte ad gæster og var utryghedsskabende på Hotel Odeon i Odense.
Det viste sig at være den samme mand, som tidligere på dagen blev anholdt og sigtet.
Manden, der var tydeligt påvirket af alkohol, kan nu se frem mod to bøder.
Lettet landholdsstjerne skød "kilo af skuldrene" i målfest
kopieret!
Hvis håndboldlandsholdets Emil Jakobsen følte sig under særligt pres, da han efter ni minutter mod Algeriet blev spillet op til sin første skudchance fra venstre fløj, er det ikke unaturligt.
Fynske Jakobsen brændte en hel stribe chancer i de to testkampe mod Bahrain i sidste uge og lignede undervejs en spiller, der kæmpede med selvtilliden.
Mod Algeriet gik det bedre. Han sendte bolden i nettet på første forsøg, og så var presset forsvundet.
- Jeg kunne godt mærke, at den første afslutning var lidt ekstra vigtig. Det var fedt at få nogle kilo af skuldrene og spille lidt mere frit. Det var en god kamp, siger Emil Jakobsen.
- Stol på mig
Han nåede helt op på otte fuldtræffere og scorede blandt andet sikkert på to straffekast, som også var et problem for ham mod Bahrain.
Landstræner Nikolaj Jacobsen havde varslet, at han overvejede at sende ansvaret for straffekast på omgang mellem flere spillere, hvis ingen viste den fornødne træfsikkerhed.
Emil Jakobsen nåede dog at antyde, at landstræneren kan stole på ham.
- Men det kan alligevel godt være en god idé nogle gange at skiftes til at skyde, hvis det kan lade sig gøre, siger Emil Jakobsen.
De enorme sejrscifre på 47-22 fortæller i sig selv historien om et knusende overlegent dansk hold. Det var en kamp, hvor spillere som Lasse Andersson og Emil Madsen også nåede at markere sig i anden halvleg.
- Det var fedt at se, hvor mange der bidrog. Nikolaj kan jo nærmest udtage to hold. At han bare kan skifte ud, og de nye kommer ind og gør det lige så godt, det er jo bare fedt, siger Emil Jakobsen.
Erkendte alvorlige forhold: Få alt fra første dag i sagen mod Amira Smajic
kopieret!
Onsdag var TV 2's muldvarp fra tv-dokumentaren ’Den sorte svane’, Amira Smajic, på anklagebænken i Retten i Odense. Sagen kan sende hende flere år i fængsel.
Amira Smajic er tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser fra 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
TV 2 Fyn var til stede og livedækkede retsmødet. Du kan nu læse alt der skete i kronologisk rækkefølge.
Amira Smajic i retten
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Derfor nævner vi navn
TV 2 Fyn bringer normalt ikke navn på en tiltalt, før en dom er afsagt, og dommen mindst lyder på mindst to års ubetinget fængsel.
Når TV 2 Fyn gør en undtagelse i denne sag, så skyldes det flere forhold. Amira Smajic har været en af landets mest omtalte personer og selv offentligt i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' erkendt at have medvirket til at begå økonomisk kriminalitet.
Desuden har hun tidligere har erkendt sig skyldig i flere af forholdene i forbindelse med den verserende sag.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her