En tidlig aprilmorgen for 79 år siden ændredes Danmarkshistorien, og 490 danske soldater fra Fynske Livregiments 4. bataljon spillede en overordentlig stor rolle.
Soldaterne fra Fyn kæmpede mod de tyske styrker, da soldater fra Nazityskland kort efter klokken 4.00 om morgenen gik over den dansk-tyske grænse for at invadere Danmark.
- Fjerde bataljon fra Fyn var flyttet ned til Sønderjylland i februar måned 1940, og det var altså dem, der var udset til at skulle stoppe tyskerne, når de kom ind i landet. De var fremme i forreste linje, og som følge deraf fik de også de hårdeste tab, fortæller den tidligere pensionerede kaptajn i hæren, O.V. Pedersen.
Jeg håber, de vil tænke over, hvad der skete den grusomme morgen – og at de vil blive ved med at tænke over det
I alt blev seks soldater fra den fynske 4. bataljon dræbt og 13 blev såret.
- Det var en hård morgen. Men de kæmpede godt, og det gav jo altså også nogle forfærdelige tab, siger kaptajn Pedersen.
Fire dage senere kom kisterne med de faldne soldater tilbage til kasernen i Odense.
- Så blev de stillet op her, og der var en højtidelighed, inden man kørte dem til deres hjemsogn til begravelse, siger den pensionerede kaptajn, der selv havde en lang karriere ved Fynske Livregiment og siden i en årrække har været leder af Fyns Militærhistoriske Museum.
Vigtigt at fortsætte markering af 9. april
Foreningen "4. Bataljons Soldaterkammerater af 9. april 1940" blev stiftet i 1941 og talte alene medlemmer, som deltog i kampene i Sønderjylland den 9. april 1940.
På årsdagen for den tyske invasion har foreningen hvert år til og med 2010 officielt æret deres faldne kammerater ved at nedlægge en krans på Odense Kaserne.
I november sidste år døde den sidste tilbageværende veteran fra kampene i Sønderjylland.
Men derfor er det stadig umådeligt vigtigt fortsat at fastholde traditionen med at markere den 9. april, mener kaptajn O.V. Pedersen.
- Det er for at ære og hædre de, der kæmpede den 9. april og ikke mindst de, der faldt eller blev såret den 9. april. Og det bliver vi da ved med, selv om der ikke er flere tilbage af de, der kæmpede, siger kaptajnen.
Han håber, at markeringen fortsat vil få de nutidige generationer til at huske på, hvad der skete i en faktisk ikke særlig fjern fortid et sted faktisk ikke særlig langt væk.
- Jeg håber, de vil tænke over, hvad der skete den grusomme morgen – og at de vil blive ved med at tænke over det, siger kaptajn O.V. Pedersen.