Kendt romkuglebageri tilbagekalder produkt
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Bageriet Baks Bakery & Deli, som er kendt for sine prisvindende romkugler, tilbagekalder produktet Muslibar. Det skriver virksomheden i pressemeddelelse.
- Tilbagekaldelsen sker grundet en fejlmærkning, hvor de påtrykte ingredienser SESAM OG JORDNØDDER, ikke alle steder er trykt med stor skrift. Produktet kan være farligt for allergikere, skriver virksomheden.
Virksomheden tilbage kalder også produktet Guldklumper, som ligeledes er fejlmærket. Det fremgår således ikke af indpakningen, at produktet indeholder soljalicithin.
Hvis man har købt nogle af de berørte produkter, bedes man kassere dem eller tilbagelevere dem.
Baks Bakery & Deli har butikker i Nørre Aaby og i Middelfart. Produkterne sælges også andre steder.
Opdateret 13:03:
Carsten Bak, som er indehaver af Baks Bakery & Deli, har henvendt sig til TV 2 Fyn, efter at artiklen er bragt.
Han oplyser, at tilbagetrækningen af produkterne sker, efter at Fødevarestyrelsen har rettet henvendelse til ham. Fødevarestyrelsen har dog efterfølgende annulleret kravet om en tilbagetrækning af produkterne, da fejlen ikke var stor nok til at retfærdiggøre en tilbagetrækning. På det tidspunkt havde Carsten Bak dog allerede sendt beskeden om tilbage trækningen ud.
Han tilføjer, at man roligt kan spise produkterne, med mindre man er allergiker. Fejlen består i, at navnene på ingredienserne ikke er skrevet med stort.
Romkuglerne fra Nørre Aaby forbigået igen - ikke Danmarks bedste
Skal du have Danmarks bedste romkugle, så går turen fra nu af til Nyemans Bageri i Aabenraa. Det er i hvert fald vurderingen ved den årlige Foodexpo i Herning, hvor kåringen fandt sted.
I 2018 blev Nørre Aaby Bageri, der i dag hedder Bak's Bakery & Deli, vinder af den fornemme pris for Danmarks bedste romkugler. I 2022 måtte de give stafetten videre til Seest Bageri ved Kolding.
I år var bagermester Carsten Bak Matthiesen igen med for at se, om han kunne hive prisen tilbage til Fyn og Nørre Aaby, men det lykkedes - desværre for ham - ikke.