Kørte 170 kilometer i timen - måtte køre 80
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Ved vejarbejdet på Fynske Motorvej er en bilist fanget i at køre i gennemsnit 144 kilometer i timen over en strækning på fire kilometer.
En bilist blev natten til fredag taget i at køre for stærkt ved vejarbejdet på Fynske Motorvej.
Tæt på skole: Snuppet med promille på 2,62 om eftermiddagen
En bilist blæste onsdag eftermiddag alkometeret op på 2,62 promille. Han blev anholdt, og hans bil blev beslaglagt.
En 61-årig mand fra Kerteminde blev onsdag eftermiddag anholdt, efter han blev stoppet af politiet.
En alkometertest viste en promille på 2,62. Det oplyser Fyns Politi.
Derfor blev manden sigtet for spirituskørsel. Hans bil blev samtidig beslaglagt.
Siden juli 2014 har det været muligt for politiet at konfiskere bilen med det samme og allerede første gang, hvis bilisten har en promille på mere end 2,0.
Tæt på skole
Den 61-årige mand kom kørende ad Skolevej i det centrale Kerteminde - tæt på Kerteminde Byskole.
Manden blev snuppet af politiet klokken 14.57, og det må antages, at en del skoleelever har færdes på Skolevej og de omkringliggende veje i dette tidsrum.
Ingen personer kom noget til i forbindelse med spirituskørslen.
Når politiet beslaglægger en bil, bliver størstedelen af bilerne endeligt konfiskeret i retten og derefter solgt på auktioner.
I gennemsnit blev bilisten målt til at køre 144 kilometer i timen på strækningen, hvor man på grund af vejarbejdet kun må køre 80 kilometer i timen.
Bilisten blev ifølge Fyns Politi målt over en strækning på fire kilometer.
Toppede på 170 kilometer i timen
Den højeste hastighed, der blev målt, var 170 kilometer i timen. Hastighederne er blevet målt af en civil politivogn, oplyser politiet.
Som resultat heraf har bilisten fået en ubetinget frakendelse af kørekortet samt en bøde på 9.500 kroner.
Ingen personer kom til skade i forbindelse med kørslen på Fynske Motorvej, der er i gang med at blive udvidet til tre spor. Derfor er der hastighedsnedsættelse fra 130 kilometer i timen til 80 kilometer i timen på en 12 kilometer lang strækning. Samtidig bliver bøden fordoblet, når der køres for stærkt på en strækning med vejarbejde.