Kuldskære kæledyr: Sådan passer du på Garfield og Fido
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Dyrlæge Sigrid Gylling fra Svendborg Dyrehospital giver her nogle gode råd til, hvilke hensyn man skal tage til sine kæledyr i kulden.
Det er ikke kun os mennesker, der synes, det er rigtig koldt udenfor. Vores firbenede venner mærker også kulden, og derfor skal der også tages nogle særlige hensyn til kæledyrene, imens den sibiriske kulde er over os.
Dyrlæge Sigrid Gylling fra Svendborg Dyrehospital giver her gode råd til, hvilke hensyn der skal tages til de pelsede venner.
Kuldskær kat
Et dyr, der har det godt med at være udenfor er katten. Men i kulden skal der tages hensyn til katten, fordi den kan risikere at blive syg igennem dens luftveje.
Man skal ifølge Sigrid Gylling derfor overveje, om man skal forsøge at holde især udekatten inde, mens det kolde vejr står på.
- Katten skal være mere inde. Det kan godt være svært, hvis man har en kat, der selv bestemmer, om den går inde eller ude, siger Sigrid Gylling, dyrlæge på Svendborg Dyrehospital.
Det er særligt de yngre dyr, man skal være opmærksom på. Men hvis det kan være svært at holde udekatten inde, er dyrene også indrettet til at tænke selv.
- Heldigvis er dyr gode til at regulere selv. De vil ofte selv søge ly, men de unge individer skal have noget mere hjælp. Jo yngre dyrene er, jo mere påpasselig skal man være med dem, siger Sigrid Gylling.
Sådan klarer dyrene kulden: Zoos dyr har en fest i sneen
Det er vejr for både kamel og tiger. Vi har været en tur i zoo for at tage temperaturerne på havens dyr.
Nogen hader den, andre bliver mere aktive i det hvide vejr. Når sneen falder, er der blandede følelser blandt dyrene i Odense Zoo. Herunder kan du se nogle eksempler på, hvilke dyr der elsker sneen, og hvem der hader den.
En glad kamel
Tre kameler går ubemærket rundt i deres indhegning, mens sneen fyger. Kamelerne har intet imod snevejret. De vil faktisk hellere være ude i det kolde vejr end indenfor i læ.
- Selvom de har adgang til stalden, så går de ude i snevejret, og synes det er rigtig dejligt. Kulden generer dem ikke, fortæller Bettina Venshøj, assisterende kurator i Odense Zoo.
Kamelen er vant til det kolde vejr. Den kommer fra Asien, og i vinterhalvåret er der også kulde og frostgrader. Den eneste forskel på kamelen fra sommer til vinter er pelsen.
- De anlægger en meget tyk pels. Om sommeren går de rundt stort set næsten uden pels, fortæller Bettina Venshøj.
Især de unge kameler er vilde med sneen.
- Hvis de er unge dyr, så vil vi godt kunne opleve, at de springer lidt mere rundt i sneen og leger, fortæller Bettina Venshøj.
En tilfreds tiger
Et andet dyr, der er glad for sneen og frostgraderne, er den sibiriske tiger. Den har det allerbedst, når det er koldt.
- De har det faktisk meget bedre her i vinterhalvåret, end de har det om sommeren, når vi har det varmt herhjemme. De har en fest nu her, når der er sne. Det er mere naturligt for dem, fortæller Bettina Venshøj.
Tigeren lever normalt i de sibiriske frostgrader, og derfor bliver den mere aktiv, når det er koldt.
- Hvis man kommer herude om sommeren, så er det tit, at de ligger fladt hen og ligger og slapper af, men her om vinteren, når der er sne, så er de meget mere aktive rundt i anlægget og hopper lidt rundt, siger Bettina Venshøj.
En mindre glad gris
En af beboerne i Zoo er ikke lige så begejstret for sneen som de andre dyr: Grisen. Den gemmer sig helst i halm og kommer kun ud, hvis den skal have lidt mad.
- De synes bare ikke, det er særlig rart. De ligger og luner hinanden nede under halmbunken, og så klarer de sig igennem det på den måde, fortæller Bettina Venshæj.
Grisene overlever kulden ved at varme hinanden.
- De har jo hinandens kropsvarme, når de lægger sig ned i en bunke. De bevæger sig ikke ret meget ud, kun lige for at spise. Ellers ligger de og gemmer sig, siger Bettina Venshøj.
Pas på hunden i vinterkulden
- Lad ikke hunden stå bundet ude, når det er koldt. Skal din hund være i bilen i mere end ganske kort tid, så sørg for at den er pakket godt ind og at der er varme på bilen.
- Sørg for at din hund bevæger sig så meget som muligt og holder gang i cirkulationen, når den luftes udenfor.
- Lad aldrig din hund gå ud på frosne søer eller åer, medmindre der er skiltet med at isen er sikker.
- Forebyg forfrysninger på poter ved at smøde dem ind i potevoks eller savle. Tør hundens poter efter gåturen.
- Små og kortpelsede hunde bør bruge et varmt vinterdækken, når det er minusgrader.
- Ungå at gå med hunden på veje med meget vejsalt - det an gøre ondt i poterne.
Hunde fryser
Menneskes bedste ven skal der også passes ekstra godt på, når temperaturen når ned under frysepunktet. Især når man tager hunden med på tur udenfor.
- Man må ikke efterlade hunden i bilen, og så skal man ikke tage den med ned at hande og sætte den fast på hundekrogen ude foran supermarkedet, siger Sigrid Gylling.
Derudover skal den daglige gåtur med hunden ifølge dyrlægen begrænses til et minimum.
- De skal maks ud og gå i fem til ti minutter. Ikke mere end det. Det gælder særligt for de små hunde. Til de små og tynde hunde anbefales et dækken, siger Sigrid Gylling.
Især på grund af saltning og de kolde veje, skal man overveje at droppe den lange gåtur med hunden i frostgrader.
- De kan få forfrysningstilstande nede i poterne. Får de våde fødder, kan det forstærke forfrysningerne, fortæller Sigrid Gylling.
Derudover henviser Sigrid Gylling til et skema, hvor man kan se, hvor meget kulde de forskellige størrelser hunde kan holde til.
Frostdøgn: Så mange dage går der, før isen er sikker
En tommelfingerregel i Vej og Park siger, at isen først er sikker at gå på efter ni døgn med frost.
Vandet er isnende koldt, kulden bider i bare ansigter, men det har slet ikke været koldt længe nok.
Efter tre døgn i det, der føles som en fryser med dagtemperaturer omkring fem minusgrader, er det fristende at støve skøjterne af, slibe klingerne og tro, man kan suse ud på isen. Men hvis der overhovedet er is på vandet, er den endnu ikke tyk nok til at holde.
I Nyborg holder parkformand Klaus Johansen øje med voldgraven. Tidligere på ugen målte han isens tykkelse til 16 millimeter.
- Hvis vejret holder, tror jeg på, at man kan stå på den på den mandag, fortæller han til TV 2/Fyn.
Strafbart at gå på isen
Isen skal være 130 millimeter - eller 13 centimeter - tyk, før Klaus Johansen banker skiltet med "Færdsel på isen tilladt" i den stenhårde jord.
- I et frostdøgn regner vi med, at isen tykner mellem 0,8 og 1 millimeter i timen. Vandet fryser dermed lige godt 24 millimeter om dagen. Det vil sige, at der går omkring ni frostdøgn, før det er sikkert at gå på isen, siger Klaus Johansen.
Det koster en bøde på 1.000 kroner at dratte gennem isen, hvis politi og redning tilkaldes.
Færdsel på is
- Det er din lokale kommune, der foretager opmålingen af isens tykkelse og fastsætter, hvorvidt den er sikker at færdes på.
- Kommunerne opsætter skilte ved søer, når de er stærke nok til at bevæge sig ud på.
- Kan man ikke få øje på skiltning, der blåstempler isens sikkerhed, og er man i tvivl om, hvorvidt isen er sikker, bør man ikke gå ud på isen.
- Alternativt kan man kontakte kommunen og spørge, om isen er sikker.
Torsdag skifter kalenderen blad, og det er officielt forår. Selvom dybfrysertemperaturer bilder os noget andet ind, knokler solen for at fordrive vinteren. Lykkedes dét, er udsigterne til en tur på voldgraven små.
- Vi er sent henne på året, og solen kommer højt på himlen. Den har lidt magt over voldgraven, som den ikke har i de tidlige vintermåndeder, fortæller Klaus Johansen.
Skal du være helt sikker på en tur på skøjter i denne sæson, er du derfor nødt til at finde en kunstig bane.
I Middelfart forvandles volleybanerne ved Havnegade til skøjtebane fra december frem til marts. Husk selv at medbringe skøjter. Også i skøjtehallen i Odense er det muligt at komme på glatis.
Hesten kan få kolik
Også hesten skal der tages hensyn til. I værste tilfælde kan den nemlig risikere at få kolik af det kolde vejr.
- Man anbefaler, at hesten ikke skal være så meget udenfor, da det kan give anledning til kolik, fortæller Sigrid Gylling.
Derudover skal man også være påpasselig med, hvad man fodrer hesten med.
- Man må ikke give hesten frosne gulerødder og æbler, da det i nogle tilfælde giver en anden gæring i maven, som også kan give kolik, siger Sigrid Gylling.
Man skal som hesteejer sørge for, at hesten har adgang til vand.
- Hestens vandkopper kan fryse til. Derfor skal man være særligt opmærksom på, om de har adgang til vand, siger Sigrid Gylling.
Det bedste råd i forhold til dyrene og kulden er ifølge Sigrid Gylling, at man skal bruge sin sunde fornuft.
Mildt vejr giver gode forhold til en gåtur
kopieret!
Ligger julemaden tungt i maven i dag, og har du lyst til en tur på gåben? Så er vejret heldigvis ikke imod dig i dag.
Juledag byder på tørvejr men et gråt skydække dagen igennem. Temperaturerne vil ligge mellem fem og ti grader på hele øen.
I morgentimerne vil der flere steder være tåget, men allerede tidligt på formiddagen vil den være lettet.
Ifølge DMI tyder det på, at vi kommer til at gå gennem december måned uden en eneste dag med snedække.
Julens alkoholvaner frygtes af hver fjerde
kopieret!
Snaps, øl, vin er fast inventar på manges juleborde til sæsonens festligheder. Men alkoholen kommer med en bagside for mange. Faktisk frygter mere end hver fjerde at alkoholen kommer til at ødelægge stemningen.
Samtidig svarer seks procent, at de har oplevet at sige nej til at holde juleaften med et familiemedlem eller ven på grund af vedkommendes alkoholforbrug. Tre procent af de adspurgte har været nervøse for, at deres eget forbrug kunne ødelægge stemningen, skriver TV 2 på baggrund af Alkohol & Samfund.
Hos Alkolinjen modtager rådgivere opkald alle årets dage fra personer, der selv har problemer med alkohol, eller deres pårørende. Juleaften er ingen undtagelse.
Vilde tal for konsultationer - Læge forklarer det med psykisk ustabile unge
kopieret!
I ni måneder har Region Syddanmark undersøgt 107 lægeklinikker for et unormalt højt antal konsultationer.
På baggrund af en aktindsigt til TV 2 Fyn afslører regionen nu de første resultater.
Regionen er nået til bunds i seks navngivne lægeklinikker af de 107 sager, og afvigelserne er til at tage og føle på. En af klinikkerne er beliggende i Odense.
Tre af klinikkerne har på nogle diagnoser foretaget så mange konsultationer, at de ligger på et niveau, der er henholdsvis 1357 procent, 1538 procent og 1985 procent højere end gennemsnittet af deres kollegaer.
I den lave ende er forskellen 116 procent, 144 procent og 402 procent.
Odense-læger får unge med mistrivsel
De seks sager er færdigbehandlet, fordi lægeklinikkerne har afgivet høringssvar, der overbeviser regionen om, at der er en god forklaring på afvigelserne.
En klinik i Odense havde sidste år 402 procent flere patienter til til udredning, behandling og opfølgning på psykiske lidelser end gennemsnittet af deres kollegaer. Klinikken har behandlet 1340 patienter. Honoraret pr. 1. oktober 2023 var på 233 kroner pr. psykometrisk test.
I høringssvaret forklarede lægerne, at de har mange patienter på 20-29 år, der i udpræget grad rammes af mistrivsel. Desuden er de plejehjemslæger, hvor ydelsen kædes sammen med udredning for demens og medicinudskrivning.
Regionen lægger dog ikke skjul på, at der er en forventning om, at klinikken nærmer sig en tilstand, der ligner gennemsnittet.
Mange sygebesøg på bosteder
En læge i Sydjylland har i 2023 haft 1985 procent flere sundhedstjek på et botilbud end regionsgennemsnittet.
Det drejer sig om 20 patienter - halvdelen af bostedets beboere. Ydelsestaksten var på 1500 kroner pr. patient pr. 1. oktober 2023, men dertil kommer tidsforbrugstillæg og evt. kørselsgodtgørelse.
Bostedets beboere er autister, og det er personalet, der har bedt lægen om at komme.
Regionen mener, at antallet af konsultationer er for højt, men har accepteret forklaringen.
En lægeklinik i Trekantområdet i har 120 udviklingshæmmede på to bosteder som patienter. Konsultationsraten 1538 procent over regionsgennemsnittet. Taksten er den samme som i sagen fra Trekantområdet.
Også i den sag forventer regionen, at antallet af konsultationer nedbringes.
For langt til skadestuen
En lægeklinik i det sønderjydske har haft mange konsultationer, der handler om mindre førstegangsbrud og ledskred. I alt drejer det sig om 50 patienter sidste år.
Det er 1357 procent mere end gennemsnittet i regionen. Taksten var sidste år på 214 kroner
Lægerne forklaring er, at der er 62 kilometer til nærmeste skadestue, og mange borgere derfor vælger at køre til lægen.
Den forklaring har regionen accepteret, men også bedt lægerne om at gøre noget ved det.
Vandladning og prostata
En klinik i det sydllige Jylland udfylder lægehuset 144 procent flere skemaer end gennemsnittet for prostata og vandladning til brug hos sygehusets urologer.
Foklaringen er, at lægerne har mange mandlige patienter over 50 år, men også her forventer regionen at se et fald i ydelsen.
Det samme gør sig gældende i en klinik i Vestjylland, hvor et stigende antal ældre patienter har fået brugen af kliniske skemaer til urologiske lidelser til at stige med 116 procent
Regionen forventer først at være færdig med undersøgelsen af de resterende lægeklinikker i det nye år.
Ydelsestaksten var på 156 kroner.
107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring
40 borgere reagerede på indhold om uregelmæssig afregning i Alles Lægehus. Nu skal 107 lægeklinikker i Region Syddanmark redegøre for deres ydelsesmønster.
107 lægeklinikker i Region Syddanmark skal redegøre for et unormalt ydelsesmønster.
Det sker som led i en undersøgelse, som Region Syddanmark har sat i søen efter DR-programmet Kontant om Alles Lægehus i februar måned. Her reagerede 40 borgere med tip og spørgsmål om uregelmæssigheder.
På den baggrund iværksatte Region Syddanmark en undersøgelse af alle lægeklinikker i regionen.
107 af disse klinikker er blevet bedt om at redegøre for et ydelsesforbrug i 2023, der blandt andet adskiller sig fra gennemsnittet i regionen. Klinikkerne skal redegøre for en eller flere ydelser, der er faldet regionen i øjnene.
Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet, og det er derfor for tidligt at spå om, hvor mange sager, der vil gå videre til behandling i det samarbejdsudvalg, som lægerne i almen praksis har nedsat sammen med regionen og ankeinstansen Landssamarbejdsudvalget.
Tre sager om efterbetaling
Af de 40 sager, som borgerne henvendte sig med, har kun tre sager ført til efterbetaling hos de pågældende læger, og beløbet er så beskedent som 564 kroner.
Sagerne drejer sig om afregning for konsultation, telefonkonsultation og psykometrisk test.
Af de 40 sager var 12 sager vedrørende klinikker, der samarbejder med Alles Lægehus, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Region Syddanmark.
Regionen har lukket 14 af de 40 sager, fordi borgerne ikke vendte tilbage med yderligere oplysninger til regionens undersøgelse.
I 10 sager konkluderede regionen, at der var afregnet retmæssigt, i ni sager drejede henvendelserne sig om generelle spørgsmål. To sager fra unavngivne borgere er ikke afsluttet, og to andre sager er fortsat verserende.
TV 2 Fyn kunne for nyligt afsløre, at læge Jette Aaen til september skal i retten i en tilståelsessag omkring svindel for 4,2 millioner kroner i sit eget lægehus i Svendborg, der lukkede i 2022.
Hun er i dag ansat i Alles Lægehus.
Teenager fragtede bombe for rockersøn
kopieret!
En 16-årig dreng blev tidligere på måneden anholdt, da han var ved at fragte en rørbombe fra Køge til Slagelse.
Ifølge Ekstrabladet, som har set sigtelserne, kom bomben fra Odense.
Den skiftede hænder flere gange undervejs, og var blandt andet omkring en 20-årig søn til en tidligere Hells Angels-rocker. Han arrangerede overdragelsen til teenageren.
Bomben skulle angiveligt have været bragt til sprængning ved en unavngiven butik i København.
Social dumping - det er farligt at hedde Piotr eller Jarosław på fynske byggepladser
For tredje år i træk kan Arbejdstilsynet konstatere, at danske arbejdsgivere får flere påtaler, advarsler og påbud end firmaer fra Polen, Rumænien og andre østlande, der hjælper til på danske byggepladser.
Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået. Aktindsigten omfatter 357 danske og udenlandske firmaer. 72 procent inden for bygge- og anlægsbranchen.
Flest danske dumper
Selv om det samlede antal af advarsler, påbud og henstillinger er faldet de seneste år, bliver der grebet ind mod 33 procent af de danske firmaer for social dumping, mens det kun sker i 18 procent af de udenlandske firmaer, der kontrolleres.
De kontrollerede danske firmaer har ansat udenlandsk arbejdskraft i større eller mindre omfang.
Arbejdstilsynet kontrollerer, om firmaerne overholder arbejdsmiljøloven og sikkerheden for de ansatte.
Aktindsigten indeholder også en oversigt over de razziaer, der er udført på fynske byggearbejdspladser mod social dumping i årets løb i et fælles samarbejde mellem Arbejdstilsynet, politi og skat.
Banko hver anden gang på Fyn
På Fyn har der været noget at komme efter i halvdelen af aktionerne i år, oplyser Arbejdstilsynet.
Alle tilfælde inden for byggebranchen.
I langt de fleste tilfælde er der tale om manglende sikkerhed på stilladser, der ikke er skærmet ordentligt af med gelænder eller står på usikker grund.
Strakspåbud på tidligere politistation
Det har bl.a. været årsag til strakspåbud i forbindelse med ombygningen af den tidligere politistation i Assens.
Det danske firma med polske ansatte, der stod for ombygningen, er nu under konkurs.
Andre steder, hvor Arbejdstilsynet har grebet ind med strakspåbud, var mod et lettisk firma under byggeriet af et privatejet dansk luksussommerhus i Hasmark ved Bogense, et dansk ejet firmas etablering af loft-ventilationsrør i et forenings-mødested i Odense med blandt andet polske ansatte og et stort udlejningsbyggeri Agedrup med lettiske ansatte.
Bag byggeriet stod et københavnsk projektfirma.
Af de 500 firmaer, der er kontrolleret i år, er der 20 firmaer, der ikke er registreret med arbejdstilladelse i RUT-registret.
Hver fjerde bryder med gammel juletradition
kopieret!
Mere end hver fjerde regner ikke med at tage en dans om juletræet juleaften, viser en rundspørge foretaget af Epinion for DR. Kun to procent af de adspurgte fejrer slet ikke jul.
- Vores juletraditioner har forandret sig. Det er blevet meget mere fleksibelt. Familier er anderledes – det er dine og mine – og nogle gange er det kun voksenjul, og nogle gange tager vi på skiferie, og skulle vi ikke også prøve at holde jul i New York, siger Kirstine Helboe Johansen, forsker i ritualer ved Aarhus Universitet, til DR.
Dansen om juletræet er ellers, ifølge DR, næsten lige så gammel som selve traditionen med at tage et grantræ indendørs juleaften.
Skaderamt klub skifter gammel kending ind
kopieret!
Emil La Cour måtte i oktober 2023 indstille karrieren efter to års kamp mod en kronisk og livstruende betændelsestilstand i tyktarmen, som han blev ramt af i efteråret 2021. Men fra januar vil han igen være at finde i truppen hos GOG.
Det meddeler klubben, da man har valgt at tage ham ind, for at hjælpe klubben, som på det seneste har været skaderamt.
- Vi er blevet ramt af skader, og for at være på den sikre side, har vi valgt at styrke os på positionen. Vi er utroligt glade for at byde Emil La Cour velkommen tilbage i GOG. Han er en ægte GOG-dreng, der kender kulturen og klubben indefra, og vi er rigtig glade for, at vi kunne få kabalen til at gå op, siger GOG's direktør Kasper Jørgensen.
- Føles fantastisk
Det er ikke kun GOG-direktøren der glæder sig til et samarbejde. Også hovedpersonen, der har spillet hele sin ungdom i klubben, ser frem til at trække i den gule trøje.
- Det føles fantastisk at skulle tilbage. Jeg har spillet i Faaborg det sidste halve år, jeg er i fin fysisk form, og alt føles godt. Jeg glæder mig virkelig meget til alt det, der venter – både på og udenfor banen. Jeg er jo en rigtig GOG-dreng, siger Emil La Cour.
Forrige år dedikerede Mathias Gidsel DM-triumfen til netop Emil La Cour, og sidste år kom han selv med på podiet. Han har altså været en stor del af klubben, trods sit alvorlige sygdomsforløb, som midlertidigt satte et punktum for elitesporten.
- Julen kom tidligt i år for mig, og det er jeg dybt taknemmelig for. Jeg har savnet det hele helt vildt – på alle leder og kanter. Jeg har været nede for at se et par kampe som tilskuer, men det er bare ikke det samme som at være en del af holdet, siger han.
Udlovede dusør - nu er Caspers rottweiler fundet død
kopieret!
Mandag den 16. december forsvandt rottweileren Luna, efter den havde været lukket ud i Caspers have på Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure.
Casper og familien har siden ledt efter hunden, og sågar udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, som kunne bringe familien sammen med den savnede hund.
Luna er nu fundet, men desværre ikke levende. En jæger havde set den i kanten af en mark.
Det er efter alt at dømme ikke et vådeskud som tog livet fra hunden. Nu skal det undersøges ved obduktion ved dyrelægen, hvad dødsårsagen var.
Kriminelle har fundet nye veje til at snyde dig i julen
kopieret!
På ti år er antallet af indbrud i julen faldet med 80 procent, viser tal fra Danmarks Statistik. Mens antallet af anmeldte indbrud i juledagene lå på 1.776 i 2013, blev der sidste år blot anmeldt 362 indbrud.
Ifølge Rigspolitiet ligger niveauet i år på samme lave niveau om end en smule højere. Politiet har indtil videre fået omkring 20 anmeldelser mere end i 2023 på samme tidspunkt, siger Christian Berthelsen, kommunikationsmedarbejder i Rigspolitiet, til TV 2.
Under corona-pandemien faldt antallet af indbrud drastisk, og det er samme lave niveau vi endnu oplever. Det skylds blandt andet at de kriminelle i højere grad begår digitale forbrydelser.
Efter massive overtrædelser af kontrakter for Nyt OUH - fagboss vil bruge den store hammer
kopieret!
De fynske bygningsarbejdere er godt og grundigt trætte af løndumping og dårlige arbejdsforhold på Nyt OUH.
Formanden for 3F's bygningsarbejdere i Odense, Torben Knudsen, vil have meget mere konsekvens. Og han er dybt frustreret.
Opsangen fra formanden kommer efter TV 2 Fyns oplysninger om massive overtrædelser af de kontrakter, som underleverandører selv har skrevet under på, at ville overholde.
Men som TV 2 Fyn har oplyst, viser en aktindsigt, at BDO har fundet både kritiske og yderst kritiske forhold i flere firmaer.
Det drejer sig blandt andet om underbetaling, skatteforhold og rod i lønsedler og timeafregning.
3F-formand Torben Knudsen mener, at firmaerne slipper for let.
- Jeg hæfter mig ved, at der ikke er givet nogle bøder, selv om firmaerne overtræder regler og overenskomster. Det er ikke godt nok, siger han.
Torben Knudsen er også dybt frustreret over, at fagforeningen skal kæmpe med Region Syddanmark for at få lov til at udføre kontrol på arbejdspladsen.
- Vi må ikke mere få adgang til de login- og logud-filer, der findes ved hovedporten. Det er et redskab, vi bruger til at tjekke om arbejdssedler stemmer med den tid, de ansatte reelt har været på byggepladsen. Nu mener regionen, at GDPR-reglerne bliver overtrådt, siger Torben Knudsen.
Striden har betydet, at både 3F og regionen har hyret advokater, der er kommet frem til forskellige konklussioner.
Sagen har været forbi 3Fs forbundssæde, der har hyret juraprofessor Jens Kristiansen, der lige som 3F mener, at Nyt OUH roligt kan fortsætte med at udlevere oplysningerne uden at komme i konflikt med GDPR-reglerne.
Torben Knudsen mener, at regionspolitikerne er alt for fraværende i debatten om problemerne på Nyt OUH.
Socialdemokraten Karsten Uno Petersen er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, og han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.
- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.
Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.
- Vi har desuden bedt om, at kontrollen skærpes. Det sker blandt andet på baggrund af sagen med Tekno Fire. Og så har vi jo jævntligt møder med 3F. Og her taler vi da sammen i en rimelig fri tone, siger Karsten Uno Petersen.