Sådan klarer dyrene kulden: Zoos dyr har en fest i sneen
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Det er vejr for både kamel og tiger. Vi har været en tur i zoo for at tage temperaturerne på havens dyr.
Nogen hader den, andre bliver mere aktive i det hvide vejr. Når sneen falder, er der blandede følelser blandt dyrene i Odense Zoo. Herunder kan du se nogle eksempler på, hvilke dyr der elsker sneen, og hvem der hader den.
En glad kamel
Tre kameler går ubemærket rundt i deres indhegning, mens sneen fyger. Kamelerne har intet imod snevejret. De vil faktisk hellere være ude i det kolde vejr end indenfor i læ.
- Selvom de har adgang til stalden, så går de ude i snevejret, og synes det er rigtig dejligt. Kulden generer dem ikke, fortæller Bettina Venshøj, assisterende kurator i Odense Zoo.
Se billederne: Så lokalt faldt sneen på Fyn
Sneen er siden natten til tirsdag drysset over store dele Fyn, men langt fra alle har fået sne.
Mange fynboer kigger ud over hvide veje, men langt fra alle har fået sne nok til at lave snemænd og -engle. Sneen er faldet ultra lokalt flere steder.
Flere af TV 2/Fyns brugere har indsendt deres snebilleder - andre spørger simpelthen, hvilken sne det er, vi alle taler så meget om.
Det gør blandt andre Jeanette Søgaard fra Tåsinge og Line Hinderfelt Jensen fra Gestelev i Ringe.
Kun 20 kilometer fra Line Hinderfelt Jensens grønne have i Gestelev, har Daisie Larsen været nødt til at grave sneskovlen frem og rydde fortove for flere centimeter sne.
Anne Mejlhede skriver, at der er faldet sne i Munkebo, men intet i Kerteminde.
- De snebyger falder ekstremt lokalt, skriver hun.
Mere sne på vej
Vejdirektoratets motorvejsbilleder afslører, at bilister ved Nyborg kører på sort vej, mens bilister kun 40 kilometer længere inde på øen ved Vissenbjerg må tage højde for sne og glatte veje.
I løbet af eftermiddagen og aftentimerne er der en ny omgang sne på vej, og TV 2/Vejret forventer, at det denne gang vil ramme et bredere område af Fyn.
Sneen vil falde med temperaturer mellem tre og syv graders frost, og det vil føles bidende koldt, når det samtidig blæser med frisk vind til kuling fra nordøst og øst, oplyser TV 2/Vejret.
Samlet set ventes der at kunne falde op mellem én og tre centimeter sne mange steder, men i dele af Jylland og på Vestfyn kan man lokalt få over ti centimeter sne, mens man på Bornholm kan se frem til yderligere 5-20 centimeter sne i løbet af tirsdagsdøgnet.
Kamelen er vant til det kolde vejr. Den kommer fra Asien, og i vinterhalvåret er der også kulde og frostgrader. Den eneste forskel på kamelen fra sommer til vinter er pelsen.
- De anlægger en meget tyk pels. Om sommeren går de rundt stort set næsten uden pels, fortæller Bettina Venshøj.
Især de unge kameler er vilde med sneen.
- Hvis de er unge dyr, så vil vi godt kunne opleve, at de springer lidt mere rundt i sneen og leger, fortæller Bettina Venshøj.
En tilfreds tiger
Et andet dyr, der er glad for sneen og frostgraderne, er den sibiriske tiger. Den har det allerbedst, når det er koldt.
- De har det faktisk meget bedre her i vinterhalvåret, end de har det om sommeren, når vi har det varmt herhjemme. De har en fest nu her, når der er sne. Det er mere naturligt for dem, fortæller Bettina Venshøj.
Tigeren lever normalt i de sibiriske frostgrader, og derfor bliver den mere aktiv, når det er koldt.
- Hvis man kommer herude om sommeren, så er det tit, at de ligger fladt hen og ligger og slapper af, men her om vinteren, når der er sne, så er de meget mere aktive rundt i anlægget og hopper lidt rundt, siger Bettina Venshøj.
En mindre glad gris
En af beboerne i Zoo er ikke lige så begejstret for sneen som de andre dyr: Grisen. Den gemmer sig helst i halm og kommer kun ud, hvis den skal have lidt mad.
- De synes bare ikke, det er særlig rart. De ligger og luner hinanden nede under halmbunken, og så klarer de sig igennem det på den måde, fortæller Bettina Venshæj.
Grisene overlever kulden ved at varme hinanden.
- De har jo hinandens kropsvarme, når de lægger sig ned i en bunke. De bevæger sig ikke ret meget ud, kun lige for at spise. Ellers ligger de og gemmer sig, siger Bettina Venshøj.
Sneen vælter ned over Fyn: Se fynboernes billeder
Det sneede tidligt tirsdag morgen.
I Assens mærker man også sneen. Mere er på vej til området.
I Brylle er græsplanen også dækket af et fint lag sne.
Snevejr i Assens.
Snevejr i Assens.
Snevejr i Ellested
Snevejr i Assens
Snevejr i Gelsted.
Det er dog ikke alle, der har så meget sne. Her i Espe er græsmarkerne fortsat grønne.
Snevejr i Skallebølle.
Snevejr i Ebberup.
Der er brug for en sneskraber tirsdag morgen.
Fynboerne har tirsdag morgen sendt billeder af snevejret ind. Mere sne og isnende kulde er på vej til det fynske.
De fleste fynboer er tirsdag morgen vågnet op til snevejr, snefygning, isnende kulde og glatte veje.
Dele af Fyn kan i løbet af dagen forvente over ti centimeter sne. Allerede fra morgenstunden har fynboerne sendt billeder af vinterfænomenet til TV 2/Fyn.
Herunder giver vi dig et udpluk. Du kan også sende dine billeder og videoer ind til TV 2/Fyn via tv2fyn.dk eller dele dem på Facebook. Artiklen vil løbende bliver opdateret med friske snebilleder.
Vestfyn får mest sne
Det er især Nord- og Vestfyn, der kommer til at få mest sne, meddeler TV 2 Vejret. Her har Vejdirektoratet også tirsdag morgen advaret om glatte veje, og der er også risiko for snefygning på store dele af Fyn.
Snefygningen skyldes en frisk vind til kuling på op mod 15 meter i sekundet fra øst samt løs sne eller let snefald.
Snefygningen kan medføre lukning af udsatte veje og dannelse af snedriver, nedsat sigt og risiko for standsning af kollektiv trafik.
Ifølge Fyns Politi har der i løbet af nattetimerne dog ikke været nogen færdselsuheld på grund af det glatte føre eller snefygningen. Det oplyser vagtchef Torben Jakobsen tirsdag morgen ved femtiden.
Den isnende kulde kommer til at gå gennem marv og ben fra morgenstunden. Tirsdag morgen vil det ifølge TV 2 Vejret føles som 13 minusgrader på Fyn på grund af den hårde østenvind.
Se, hvordan snevejret rammer Fyn i løbet af tirsdagen:
Flere billeder
Også på Twitter deler fynboerne billeder af snevejret:
Hrmf!#fyn pic.twitter.com/oEuh7aHgJW
— Wassini 🇺🇦 (@LBWassini) February 27, 2018
TV 2/Fyns reporter har også fanget et billede af snevejret og snefygningen ved Beldringe.
Det er dog ikke hele Fyn, der har fået sne tirsdag morgen.
Frosten standser letbanearbejde
Det kolde vintervejr begynder at påvirke flere byggerier og entreprenørarbejder på Fyn.
Den sibiriske kulde med flere graders frost, der de seneste dage har ramt Fyn, betyder, at arbejdet med letbanen i Odense flere steder nu er gået i stå.
Jorden er lige nu gennemfrosset ned i cirka ti centimeters dybde, oplyser Odense Letbane.
Med de nuværende ti centimeter frossen jord og en vejrudsigt, der byder på flere minusgrader i Odense, vil der derfor være nedsat aktivitet på byggepladserne resten af ugen.
- Hvor lang tid der går, inden arbejdet kan genoptages, er uvist. En tommelfingerregel siger, at jorden tørrer med én centimeter i døgnet, når temperaturen er nul grader celsius, skriver Odense Letbane i sit nyhedsbrev.
Maskiner kan arbejde i frost
Maskinerne kan godt arbejde i den frosne jord, men problemet er efterarbejdet, fortæller projektchef Lars Scheuer fra Odense Letbane.
- Problemet kommer, når vi skal fylde hullerne op med grus og andre materialer. Materialerne indeholder en del iskrystaller, som betyder, at materialet udvider sig. Når det så senere bliver lunere vejr, vil materialet synke og overfladen vil blive ujævn, siger Lars Scheuer.
Åbner som planlagt
Frostvejret kommer ikke bag på letbanen, og der er afsat en buffer i letbanens tidsplan til netop dén slags situationer.
Letbanen i Odense begynder efter planen at køre i 2020, forsikrer Lars Scheuer.