Lægemangel på Fyn: Branchen kan vælte på et halvt år
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Mens regionen forsøger at dysse lægemanglen på Fyn ned, er meldingen ganske anderledes fra de praktiserende lægers formand i Region Syddanmark
Lægemanglen er på vej til Fyn. Og den er langt tættere på, end RegionsrådspolitikerHerdis Hanghøi (V) onsdag ville være ved.
I udsendelsen 19.30 vurderede Herdis Hanghøi, at vi først for alvor får lægemanglen at mærke på Fyn om mellem 10 og 15 år.
Den vurdering er formand for de praktiserende lægers organisation (PLO) i Syddanmark, Jørgen Skadborg, langtfra enig med hende i.
- Kritisk lægemangel kan komme meget hurtigt til Fyn. Det kan komme med et halvt års varsel, siger den syddanske PLO-formand.
I forvejen er der på Fyn, ifølge PLO´s egne opgørelser, 11 ubesatte ydernumre på Fyn.
Og det kan hurtigt blive meget værre, mener PLO-formanden.
Lægemangel: Kristian vil på pension - men ingen vil købe hans praksis
Du synes måske allerede, at det er svært at komme igennem til din praktiserende læge. Men du kan godt forberede dig på, at det bliver endnu sværere i fremtiden.
De fynske læger bliver nemlig færre og færre.
Med en gennemsnitsalder på over 50 i alle andre fynske kommuner end Odense er en stor del af de fynske praktiserende læger på vej ud af arbejdsmarkedet.
Og samtidig er det svært at finde unge læger, der vil investere i egen praksis på Fyn.
I Harndrup har Kristian Wendelboe været praktiserende læge i 25 år. Nu er han blevet 65 år - og vil gerne på pension.
- Der er jo en udløbsdato, griner han.
Men ingen vil købe hans praksis på Vestfyn. Det betyder, at Harndrup kommer til at miste en læge. Også selvom Kristian Wendelboes kompagnon overtager hans praksis.
- Så får hun travlt. Og patienterne kommer til at sidde i kø, fortæller Kristian Wendelboe.
Og sådan vil det gå mange steder på Fyn, hvis udviklingen ikke vendes.
Læger med udløbsdato
I de fleste fynske kommuner nærmer de fynske læger sig med hastige skridt pensionsalderen. Værst ser det ud på Nordfyn, hvor 50 procent af de praktiserende læger er over 50 år. På Langeland er det 75 provcent. På Ærø er 40 procent over 60 år.
Kristian Wendelboe købte sin praksis tilbage i 1992.
- Der stod vi jo i kø. Så de (lægepraksisser red.) blev jo besat - også i udkantsområderne.
11 ubesatte fuldtidslægestillinger
Men sådan er det ikke længere. I dag står de unge læger langt fra i kø for at overtage ledige lægepraksisser. Allerede nu er der 11 ubesatte ydernumre på Fyn. Det svarer til 11 ubesatte fuldtidslægestillinger. I Faaborg-Midtfyn er der tre ubesatte ydernumre. I Svendborg og Assens er der to.
I flere kommuner har man også lukket for tilgang af nye patienter. I fire fynske kommuner er mindst hver tredje lægepraksis lukket for tilgang. Det er Langeland, Svendborg, Odense og Nyborg.
Kristian Wendelboe forstår det godt. Jobbet som alment praktiserende læge er nemlig præget af usikkerhed i disse år.
Flere ældre betyder flere patienter med kroniske sygdomme. Samtidig forkorter sygehusene indlæggelsestiden. Og det giver nye opgaver til de praktiserende læger før og efter indlæggelserne.
Men følger der også penge med de nye opgaver, så de selvstændige læger kan ansætte for eksempel flere sygeplejersker?
- Det er jo sådanne usikkerheder, som de unge læger sidder og tænker på, når de skal nedsætte sig og investere: Er det nu i orden? Det er os, der har ansvaret og lønomkostningerne, men vi har ikke styr over ydelserne, siger Kristian Wendelboe.
Patienterne bliver taberne
Det bliver patienterne, der komme til at betale prisen, lyder det fra Kjeld Møller Pedersen, der er sundhedsprofessor på SDU.
- De tilbageværende praktiserende læger skal faktisk tage sig af flere patienter, og det gør jo presset på den enkelte praksis større, og det betyder, at ventetiden bliver længere.
I Harndrup er Kristian Wendelboe fast besluttet på at hænge i, til han får fundet en køber, der kan tage over. Alternativet vil han gøre alt for at undgå.
- Det vil jo betyde, at nogle patienter skulle flytte og få længere til lægen. Men som det er lige nu, så er der ikke så mange steder at flytte hen. Der er jo optaget hos kollegerne rundt omkring.
Han peger på, at i flere fynske kommuner er mange af de praktiserende læger tæt på pensionsalderen. Og mange af dem kunne sagtens tænke sig at trække sig tilbage som praktiserende læger, før de når den officielle pensionsalder.
- De har været med i mange år og har råd til det. Hvis der for eksempel ikke kommer en god overenskomst mellem regionen og de praktiserende læger i år, så kan det sagtens ske, at de vælger at trække sig tilbage, siger Jørgen Skadborg og fortsætter:
- Hvis der kommer en bølge af den slags tidlige tilbagetrækninger blandt de praktiserende læger, så vælter hele branchen.
Praktiserende læger tjener mindre
Udfordringen er, at samtidig står de unge læger så langtfra i kø for at overtage de aldrende lægers praksisser.
Det skyldes ifølge formanden, at det er blevet langt mere attraktivt at arbejde på sygehus.
- Vi arbejder mere og tjener mindre. Samtidig er vores omkostninger til personale, husleje og EDB for eksempel steget. Men honorarerne er ikke fulgt med. Derfor har vi fået sværere ved at rekruttere unge læger, siger Jørgen Skadborg.
Ifølge PLO´s egne tal, så er de praktiserende lægers arbejdstid gennemsnitligt steget med tre timer om ugen. det skyldes blandt andet, at lægerne har flere konsultationer. I snit havde en praktiserende læge fire konsultationer mere om dagen i 2015 end i 2017.
Men samtidig tjener de i snit mellem 50.000 og 70.000 kroner mindre om året.
I en solopraksis er omkostningerne ifølge en undersøgelse fra PLO for eksempel steget med ti procent, mens nettoindtjeningen er faldet med seks procent.
Flugten fra praksis giver allerede udslag i statistikkerne. I dag er der på landsplan ifølge Jørgen Skadborg 3.400 almene medicinere med egen praksis. Men det tal er på bare få år faldet til 200 læger, oplyser han.
En praktiserende læge tjener i gennemsnit cirka en million kroner om år.