Lægemangel: Kristian vil på pension - men ingen vil købe hans praksis
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Du synes måske allerede, at det er svært at komme igennem til din praktiserende læge. Men du kan godt forberede dig på, at det bliver endnu sværere i fremtiden.
De fynske læger bliver nemlig færre og færre.
Med en gennemsnitsalder på over 50 i alle andre fynske kommuner end Odense er en stor del af de fynske praktiserende læger på vej ud af arbejdsmarkedet.
Og samtidig er det svært at finde unge læger, der vil investere i egen praksis på Fyn.
I Harndrup har Kristian Wendelboe været praktiserende læge i 25 år. Nu er han blevet 65 år - og vil gerne på pension.
- Der er jo en udløbsdato, griner han.
Men ingen vil købe hans praksis på Vestfyn. Det betyder, at Harndrup kommer til at miste en læge. Også selvom Kristian Wendelboes kompagnon overtager hans praksis.
- Så får hun travlt. Og patienterne kommer til at sidde i kø, fortæller Kristian Wendelboe.
Og sådan vil det gå mange steder på Fyn, hvis udviklingen ikke vendes.
Læger med udløbsdato
I de fleste fynske kommuner nærmer de fynske læger sig med hastige skridt pensionsalderen. Værst ser det ud på Nordfyn, hvor 50 procent af de praktiserende læger er over 50 år. På Langeland er det 75 provcent. På Ærø er 40 procent over 60 år.
Kristian Wendelboe købte sin praksis tilbage i 1992.
- Der stod vi jo i kø. Så de (lægepraksisser red.) blev jo besat - også i udkantsområderne.
11 ubesatte fuldtidslægestillinger
Men sådan er det ikke længere. I dag står de unge læger langt fra i kø for at overtage ledige lægepraksisser. Allerede nu er der 11 ubesatte ydernumre på Fyn. Det svarer til 11 ubesatte fuldtidslægestillinger. I Faaborg-Midtfyn er der tre ubesatte ydernumre. I Svendborg og Assens er der to.
I flere kommuner har man også lukket for tilgang af nye patienter. I fire fynske kommuner er mindst hver tredje lægepraksis lukket for tilgang. Det er Langeland, Svendborg, Odense og Nyborg.
Lægemangel: 16.000 fynboer skal deles ud på andre læger
Lægemangel er ikke længere et udkantsproblem. Selv i de større kommuner mangler der læger i almen praksis. Men på Langeland har de måske knækket koden.
I Faaborg Midtfyn Kommune mangler de tre, i Assens to, i Svendborg to - og lægger man tallene sammen for alle de fynske kommuner, så er der 11 ubesatte almene lægestillinger.
Det betyder, at mere end 16.000 fynboer skal fordeles på de resterende læger - med den konsekvens at ventetiden bliver længere og kvaliteten potentielt ringere.
På Langeland har de måske en løsning på problemet. Her deler tre læger nemlig én lægepraksis.
Bjarke Lungholt overtog praksissen i Rudkøbing sammen med to andre tilflyttere efter en del overvejelser.
- Der var ikke rigtig nogen af os, der turde tage herover alene, fortæller han, men også muligheden for at have et familieliv ved siden af praksissen har haft afgørende betydning for at flytte til Langeland.
Praktiserende Lægers Organisation (PLO) mener, at det er et problem, når der er ubesatte lægestillinger.
- Det giver mange flere patienter per læge, og så bliver der mindre tid til patienten, og det er jo ikke lige det, jeg hører patienten efterspørger, siger Mireille Lacroix, der er næstformand i PLO.
Hos Danske Regioner foreslår man en økonomisk gulerod til lægerne for at slå sig ned i kommuner med lægemangel. Men den bider PLO ikke på.
- Det er ligesom allerede prøvet af. Det drejer sig om at skabe nogle vilkår i yderområderne, så de yngre læger har lyst til at komme ud at arbejde der.
Det er heller ikke økonomien, der har været afgørende for Bjarke Lungholt.
- Det har været det mindste i det. Det der har betydet mest, er at vi har fået den her deleordningtilladelse, hvor vi er tre læger.
Kristian Wendelboe forstår det godt. Jobbet som alment praktiserende læge er nemlig præget af usikkerhed i disse år.
Flere ældre betyder flere patienter med kroniske sygdomme. Samtidig forkorter sygehusene indlæggelsestiden. Og det giver nye opgaver til de praktiserende læger før og efter indlæggelserne.
Men følger der også penge med de nye opgaver, så de selvstændige læger kan ansætte for eksempel flere sygeplejersker?
- Det er jo sådanne usikkerheder, som de unge læger sidder og tænker på, når de skal nedsætte sig og investere: Er det nu i orden? Det er os, der har ansvaret og lønomkostningerne, men vi har ikke styr over ydelserne, siger Kristian Wendelboe.
Patienterne bliver taberne
Det bliver patienterne, der komme til at betale prisen, lyder det fra Kjeld Møller Pedersen, der er sundhedsprofessor på SDU.
Praktiserende læger hentet i udlandet
Manglen på praktiserende læger har nu fået Region Syddanmark til at ansætte yderligere fem udenlandske læger - hvoraf den ene skal besætte en lægepraksis i Rudkøbing.
Lægerne, som kommer fra Polen, Frankrig, Portugal og Spanien, begynder den 1. september i deres kommende lægepraksis.
- Det glæder mig, at regionen endnu engang kan sige velkommen til en gruppe europæiske praktiserende læger, der har valgt at slå sig ned i vores region. Den udenlandske rekruttering er en del af den indsats, vi har sat i værk for at afhjælpe den lægemangel, der desværre stadig er en realitet i dele af regionen, siger Bo Libergren (V), der er formand Sundhedssamordningsudvalget i Region Syddanmark.
I alt er 18 ud af Region Syddanmarks praktiserende læger fra udlandet.
- Den store indsats vores team her i regionen har ydet betyder da også, at der ingen lægeløse patienter er i Region Syddanmark, siger Bo Libergren.
Lægerne skal bruge de første seks måneder på intensiv danskundervisning og herefter sluses langsomt ind i praksis.
- De tilbageværende praktiserende læger skal faktisk tage sig af flere patienter, og det gør jo presset på den enkelte praksis større, og det betyder, at ventetiden bliver længere.
I Harndrup er Kristian Wendelboe fast besluttet på at hænge i, til han får fundet en køber, der kan tage over. Alternativet vil han gøre alt for at undgå.
- Det vil jo betyde, at nogle patienter skulle flytte og få længere til lægen. Men som det er lige nu, så er der ikke så mange steder at flytte hen. Der er jo optaget hos kollegerne rundt omkring.