Laila købte datterens julegaver på nettet: De kom bare ikke
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Knap ti procent af den danske befolkning har haft problemer med at få de varer, de har bestilt på nettet. Laila Nielsen er en af dem.
- Dem der har jeg bestilt til min datter. Laila Nielsen peger på skærmen og viser de bukser, som datteren skulle have i julegave. Problemet er bare, at bukserne ikke dukkede op, selvom Laila Nielsen havde bestilt dem allerede 2. november.
Laila Nielsen føler sig snydt. Og det er hun ikke alene om. Alene i år har 400.000 danskere, ifølge en Epinion-undersøgelse lavet for Deloitte, ikke fået de varer, de bestilte på nettet.
- Man får følelsen af snyd. At der sidder nogen og bare griner af en og tænker, 'ved du hvad, jeg er sådan set ligeglad med, du ikke får dine varer', siger Laila Nielsen.
Uopfyldte juleønsker
Datteren havde selv været med til at finde tøjet på Banananaz hjemmeside, så Laila Nielsen vidste, det var noget, datteren drømte om.
- Jeg ville jo gerne give hende det, hun virkelig brænder for, men desværre tror jeg ikke på, at de gaver kommer, så skal der ske et mirakel.
Her får du hyppigst ikke varerne
1. Helse- og plejeprodukter
2. Brugte ting
3. Elektronik
4. Tøj
5. Smykker og accessories
6. Abonnementer på internettjenester
7. Sko
8. Koncertbilletter
9. Rejser
10. Boligudstyr
11. Sportsudstyr
12. Bøger og musik
Kilde: Epinion for Deloitte
Kunne ikke få fat i banananaz
Da varerne ikke dukkede op inden for den lovede leveringstid, begyndte Laila Nielsen at rykke, men det var sværere end forventet at komme i kontakt med firmaet.
- Du kan ikke komme i fysisk kontakt med dem. Det er en telefonsvarer og en e-mail, som bare kommer med en standardmail retur. Så der er ikke så meget at gøre, forklarer hun.
Ni gode råd: Sådan handler du julegaver sikkert på nettet
Det er et stort hit at købe julegaverne på nettet. Der er især ni råd, der er gode at følge, når du køber gaverne på nettet fremfor at købe dem i en fysisk butik.
1: Hvem handler jeg med
Det første, du gør, når du køber julegaver på nettet, er at finde ud af, hvem du handler med. På hjemmesiden skal du kunne se butikkens fysiske adresse. Er der ikke en fysisk adresse, så find et andet sted at købe din julegave, da det kan være tegn på fup.
2: Er det skrevet på almindeligt dansk
Se også efter, om sproget på net-butikken er korrekt. Hvis det ligner en dårlig oversættelse, er der overhængende fare for, at du har ramt en fupbutik, som blot vil snyde dine penge ud af dig. Sproget skal være korrekt på hjemmesiden.
3: Betal med betalingskort
Tjek, om du kan betale med betalingskort. Betaler du dine varer med betalingskort, kan du nemlig få dine penge tilbage, hvis du ikke modtager dine varer. Det er underordnet, om du betaler med Dankort, VISA eller Mastercard.
4: Kan du nå at få gaverne tilsendt inden jul
Vi er ved at være tæt på jul, så det er vigtigt, at du sikrer dig, at du kan nå at få gaverne tilsendt gaverne inden jul. Skriv en mail, eller ring til net-butikken og få dem til at bekræfte skriftligt, at de kan sende dem, så du har gaverne inden jul. Du skal simpelthen skrive til net-butikken, at det er et krav, at du kan nå at få gaverne, og det skal de bekræfte, ellers må du finde en anden butik.
5: Tjek prisen
Inden du gladelig kaster dig over varerne, så tjek også lige, om du kan finde tilsvarende varer billigere i en anden net-butik. Der er masser af konkurrence på nettet, så det er dumt at betale for meget, hvis du kunne have sparet lette penge med to klik med musen.
6: Er der længere fortrydelsesret
Lovgivningen giver dig en fortrydelsesret på 14 dage fra du modtager gaven. Nye regler fra sommeren 2015 betyder, at du skal give netbutikken besked om, at du vil fortryde købet senest 14 dage efter, du har modtaget varen. Du kan ikke blot sende varen retur, eller undlade at hente den på posthuset. Du skal altså orientere sælgeren om, at du har fortrudt.
Til gengæld kan det være, at net-butikken her i julen har givet dig en endnu længere periode, hvor du kan fortryde. Det kan du lige tjekke op på inde på net-butikkens hjemmeside.
7: Beskadiger du varen
Hvis du kommer til at beskadige varen, og du samtidig har fortrudt dit køb, er reglerne blevet strammet op. I dag er reglerne blevet sådan, at du kun får det beløb tilbage som varen er værd efter skaden. I første omgang er det sælgeren, der vurderer, hvad den er værd. Hvis du for eksempel har købt en bluse til 200 kroner, og du kommer til at lave et hul i blusen, hvorefter du fortryder købet, så kan du risikere, at du kun får for eksempel 100 kroner tilbage, hvis sælgeren vurderer, at det er, hvad blusen nu er værd. Er du uenig med sælgeren. Er du uenig i sælgerens vurdering, kan du gå til Forbrugerklagenævnet og få en sagkyndig til at vurdere, hvad varen er værd efter skaden.
8: Handler du inden for eller uden for EU
I Danmark og i EU har du 14 dage til at fortryde de køb, du laver på nettet. Handler du uden for EU er der dog ikke nødvendigvis nogen fortrydelsesret, så her er det altså ekstra vigtigt, at du tjekker dine vilkår.
9: Moms og told
Køber du varer udenfor EU – i USA for eksempel – kommer der oftest moms og told oven i den pris, du har betalt på den udenlandske hjemmeside. Mens varen muligvis så meget billig ud på den udenlandske hjemmeside, da du shoppede på nettet, risikerer du altså, at den ender med at blive dyrere, end hvis du havde købt den på en hjemmeside inden for EU.
Det er ofte transportfirmaet – for eksempel Post Danmark – der opkræver told og moms af sådanne varer.
Guiden er lavet efter interview med chefkonsulent i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Henrik Lundgaard Sedenmark.
Utilfredse kunder på Facebook
Dernæst begyndte hun at undersøge firmaet bag og fandt ud af, at hun langt fra var den eneste, som ikke havde fået sine varer fra banananaz.dk.
En gruppe på Facebook med over 900 medlemmer omhandler Banananaz samt en anden e-butik ved navn Forældrefælden. Forældrefælden fungerede ved betaling ved bankoverførsel, hvilket ikke giver de samme muligheder for at få pengene retur som kortbetaling.
Før Banananaz og Forældrefælden har Janus Rosenkrands Christoffersen haft tilknytning til en række selskaber, der er gået konkurs. Forældrefælden er et af dem og er også konkurs nu.
Lige nu kører der også en sag om konkurskarantæne mod Janus Rosenkrands Christoffersen, hvor han er udeblevet fra retten to gange.
Vil tjekke e-butikkerne bedre fremover
Tilliden har lidt et knæk hos Laila Nielsen efter hendes dårlige erfaringer med Banananaz. Fremover vil hun være mere forsigtig, før hun sender penge ud i cyberspace.
- Jeg vil forhøre mig, om andre kender den hjemmeside, og så vil jeg tjekke på Trustpilot, om jeg kan finde hjemmesiden. Ellers holder jeg mig væk. Jeg skal ikke prøve det her engang til, slutter hun.
Efter at TV 2/FYN i sidste uge gik ind i sagen, er de manglende varer pludselig blevet leveret til flere af kunderne i Facebookgruppen. Laila Nielsen havde bestilt to varer. Den ene er ifølge Janus Rosenkrands Christoffersen forsøgt leveret allerede den 1. december, hvilket Laila Nielsen dog ikke kender til, mens den anden er leveret i dag, fem dage efter TV 2/FYN talte med Janus Christoffersen.
Vil ikke stille op foran et kamera
TV 2/FYN har flere gange været i kontakt med Banananaz' ejer, Janus Rosenkrands Christoffersen. Han ønskede ikke at kommentere sagen foran et kamera.
Torsdag fortalte han, at han godt kender til Facebook-gruppen om hans webbutik, men mente, at langt de fleste af de 926 medlemmer slet ikke havde handlet hos ham.
Angående Laila Nielsens varer anfører han, at der i handelsbetingelserne er taget forbehold for op til 30 dages levering, selvom der i ordrebekræftelserne tales om syv til 21 dages levering. Han anfører også, at den ene af hendes to ordrer er forsøgt leveret den 1. december og dermed inden for de 30 dage, mens den anden er i restordre, hvilket hun blev informeret mandag den 12. december - samtidig med at TV 2/FYN var begyndt at stille spørgsmål til ordren.
Derudover har han sendt TV 2/FYN en længere udtalelse, hvor han skriver, at han mener, at der kører en hetz mod firmaet.
- Vi kører en stævning mod de personer, som står bag hetzen og er kede af, at TV 2/FYN har valgt at være en del af en hetz bestående af injurier samt usande påstande mod et reelt firma i vækst, skriver han blandt andet.
Han skriver videre, at han mener, at TV 2/FYNs historie drejer sig om tre personer, hvor de ifølge ham har sendt varer med trackingnumre til alle tre.
- Ingen af de tre kunder har ønsket at annullere deres ordrer. De to af ordrene har været i restordre, hvilket kunderne løbende er blevet informeret om, lyder det fra Janus Rosenkrands Christoffersen.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her