Landsdækkende smitterekord: Sådan ser tallene ud på Fyn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I løbet af de seneste syv dage er der konstateret 4.748 smittetilfælde på Fyn. Det er det højeste tal siden pandemien begyndte.
For anden dag i træk slår antallet af smittetilfælde fundet på et døgn rekord. 16.164 danskere er således testede posititve.
På Fyn er der også fortsat høje smittetal. Set over syv dage er der fundet 4.748 coronatilfælde på Fyn. Flest er der i Odense, hvor der på en uge er fundet 2226 coronatilfælde.
Incidenstal - kommune | 27/12 | 26/12 | Forskel |
---|---|---|---|
Odense | 1082 | 1042 | 3,8 |
Nordfyns | 677 | 717 | -5,6 |
Svendborg | 1170 | 1080 | 8,3 |
Kerteminde | 791 | 741 | 6,7 |
Langeland | 869 | 886 | -1,9 |
Nyborg | 1026 | 967 | 6,1 |
Assens | 618 | 642 | -3,7 |
Middelfart | 556 | 569 | -2,3 |
Faaborg-Midtfyn | 1012 | 956 | 5,9 |
Ærø | 116 | 166 | -30,1 |
Kigger man på incidenstallet, der viser antallet af smittede per 100.000 indbyggere, viser det, at fire kommuner er over 1.000 i incidenstal. Der er tale om Odense, Svendborg, Faaborg-Midtfyn og Nyborg.
På Ærø er syv personer testet positive over en periode på syv dage, hvilket giver det laveste fynske smittetal.
Incidenstallet falder i halvdelen af de fynske kommuner, mens det stiger i den anden halvdel.
67 sogne over grænseværdier
Der er 67 sogne, der ligger over grænseværdierne for, hvornår myndighederne anbefaler særlige smittedæmpende tiltag.
Fyn her og nu: Liveblog flytter
Her kan du få et overblik de seneste nyheder fra Fyn.
Her og nu:
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Det anbefales at indføre smittedæmpende tiltag i et sogn, hvis følgende kriterier er opfyldt: Der er mere end 800 smittede pr. 100.000 borgere. Der er 20 eller flere smittetilfælde i alt de sidste syv dage Positivprocenten er på tre procent eller mere.
Syv personer med coronavirus er døde det seneste døgn. Antallet af indlæggelser stiger med 29 til 608.