3. nov. 2017 kl. 13:04
Fyn
Ole Holbech

Lars var centimeter fra stenkast: Mobile kameraer vil ikke virke

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

30 hemmelige mobile kameraer skal sættes op ved motorvejsbroerne rundt omkring i landet. Lars Aabrandt, der var centimeter fra at blive ramt af en sten fra en bro, mener ikke, at det vil have nogen betydning.

30 mobile kameraer skal hjælpe politiet i hele landet til at finde gerningsmænd, som kaster sten, jernrør og andre genstande ned på biler fra eksempelvis motorvejsbroer.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) håber, at videoovervågningen fremover kan være med til at afskrække potentielle gerningsmænd, men Lars Aabrandt fra Ringe på Fyn tvivler på, at tiltaget vil have nogen effekt.

Den 9. september i år var fynboen centimeter fra at blive ramt af en sten kastet fra motorvejsbroen ved Spedsbjergvej vest for Odense, og 30 kameraer vil ikke gøre den store forskel, mener han.

Læs også: Stenkastere skal stoppes: 30 veje får hemmelige kameraer
Gå tilbage Del
3. nov. 2017 kl. 10:57
Fyn

Stenkastere skal stoppes: 30 veje får hemmelige kameraer

Ole Holbech og Politi

Justitsministeren vil opstille hemmelige kameraer på vejene for at stoppe stenkastere. I august sidste år mistede en tysk kvinde livet, da en betonklods blev kastet ned på den fynske motorvej.

Så sent som torsdag aften fik en bus med passagerer knust tagvinduet, da den formentlig blev ramt af en genstand fra motorvejsbroen ved Moltrup Landevej ved Haderslev Nord.

“Det er kameraer, der kan flyttes, så politiet kan sætte dem op alt efter deres vurdering, så man kan genkende en eventuel gerningsmand”

— Søren Pape Poulsen, justitsminister (K)

Episoden er blot én af mange de seneste år, hvor biler på motorvejene er blevet ramt af sten fra broer.

Den mest fatale sag stammer fra den fynske motorvej, hvor den 33-årige tyske kvinde Nelli Gosmann døde, da der blev kastet en betonklods ned fra motorvejsbroen ved Langesøvej mellem Blommenslyst og Vissenbjerg. Hendes mand er blevet invalideret for livet, mens parrets dengang femårige søn slap uden fysiske skader.

I september nåede fynske Lars Aabrandt lige akkurat at undgå en sten på størrelse med en basketball, da han kørte på motorvejen omkring Spedsbjergvej.

- I lyset fra bilen ser jeg noget falde ned fra broen. Og en lille støvsky, da det rammer jorden. Jeg når lige at undvige højre om.

- Og så kigger jeg i bakspejlet og ser en lastbil der slår et ordentligt slag, fortæller Lars Aabrandt om det dramatiske øjeblik.

“Der er 900 broer i hele Danmark. Det svarer til, at hver 33. bro vil få et kamera tilknyttet.”

— Det oplyser Vejdirektoratet til TV 2/Fyn

De mange episoder får nu justitsminister, Søren Pape Poulsen (K) til at reagere.

Til DR oplyser ministeren, at han nu vil sætte videoovervågning op på broer på de mest udsatte vejstrækninger.

- Vi sætter kameraer op på 30 udvalgte steder. Det er kameraer, der kan flyttes, så politiet kan sætte dem op alt efter deres vurdering, så man kan genkende en eventuel gerningsmand, siger han til DR Nyheder.

Vejdirektoratet oplyser til TV 2/Fyn, at der er 900 broer i hele Danmark. Det svarer til, at hver 33. bro vil få et kamera tilknyttet.

Det vil ikke blive oplyst, hvor kameraerne bliver opstillet, siger justitsministeren.

Ifølge Søren Pape Poulsen vil videoovervågningen være rettet mod broerne og ikke mod bilerne, der passerer under dem.

- Det kommer til at pege på dér, hvor forbryderen står, så vi sikrer os, at vi kan fange dem, der har tænkt sig at sætte andres liv i fare ved at kaste sten ud fra en bro, som er fuldstændig vanvittigt, siger han til DR Nyheder.

Nyt stenkast hver fjerde dag

Fra 1. januar til 12. september i år har politiet fået 64 anmeldelser om stenkast. Det svarer i snit til en sag om stenkast hver fjerde dag, skriver DR.

Samtidig har politiet kun været i stand til at sigte mulige gerningsmænd i fem af sagerne.

En intern rapport, som DR Nyheder har fået aktindsigt i hos Rigspolitiet, viser, at de mulige stenkastere, som politiet havde held til at få fat i sidste år, var i alderen 12 til 20 år.

Rapporten viser også, at der er en stor koncentration af stenkast fra broer i og omkring de større byer.

- Jeg tror ikke, at det gavner så meget. Der er stadig mange andre motorvejsbroer, så man kan bare finde en anden, siger Lars Aabrandt til DR Fyn.

Ifølge Vejdirektoratet er der tæt på 900 motorvejsbroer i landet, og selvom politiet ifølge justitsministeren ikke skal oplyse, hvor kameraerne står, så mener Lars Aabrandt, at der er andre veje at gå.

- Der skal ske en holdningsændring i befolkning, så man skal have fortalt børn og unge, som kan finde på det her, at det er farligt. De skal vide, hvor galt det kan gå, forklarer Lars Aabrandt.

Læs også: Offer for nyt stenkast: - Jeg når lige at undvige højre om
Gå tilbage Del
9. sep. 2017 kl. 10:42
Opdateret: 9. sep. 2017 kl. 10:54
Fyn

Offer for nyt stenkast: - Jeg når lige at undvige højre om

Lars Aabrandt nåede lige at undgå en sten på størrelse med en basketball, da han kørte på E20 Fynske Motorvej natten til lørdag. Politiet efterforsker på stedet.

Det var en rystet Lars Aabrandt, ejer af Fun Fyn i Ringe, som lørdag formiddag kunne fortælle TV 2/Fyn om sin oplevelse midt på natten til lørdag.

Her kom han kørende på E20 Fynske Motorvej, på vej hjem fra Aarhus. Ved motorvejsbroen ved Spedsbjergvej, kort efter afkørsel 53 i retning mod Sjælland, må han pludselig ud i en undvigelsesmanøvre.

- I lyset fra bilen ser jeg noget falde ned fra broen. Og en lille støvsky, da det rammer jorden. Jeg når lige at undvige højre om.

- Og så kigger jeg i bakspejlet og ser en lastbil der slår et ordentligt slag, fortæller Lars Aabrandt om det dramatiske øjeblik.

Ole Holbech
Stenen, som her ses liggende i midterrabatten, er på størrelse med med basketball.

Klokken havde lige passeret tre og Lars Aabrandt havde netop købt en flaske vand på rastepladsen Kildebjerg og var på vej igen.

- Det var først da jeg holdt i indkørslen derhjemme, at jeg rigtig reflekterede over, hvor galt det kunne være gået.

- Hvis den var blevet kastet et øjeblik senere, var jeg blevet ramt. Man må jo være syg, når man kan finde på sådan noget, siger Lars Aabrandt, som trods den livstruende oplevelse holder hovedet koldt.

Han fortæller, at han håber det er den samme person, som sidste år dræbte en tysk kvinde og gjorde hendes mand invalid. Han håber nemlig at nattens hændelse i så fald kan give nogle politiet nogle flere ledetråde.

- Nu var det kommet så langt på afstand, at jeg var ligesom var kommet ud af det, men det skal jeg lige love for ændrede sig på et øjeblik, så det kan ikke undgås, at jeg fremover vil holde øje med alle broer, når jeg kommer kørende på motorvejen, siger han.

Politiet på stedet frem til middag

Fyns Politi har siden Lars Aabrandt meldte stenkastet klokken 03.09 arbejdet på stedet, og skriver i en pressemeddelelse, at der kun skete mindre materiel skade, ligesom ikke er foretaget anholdelser eller er mistænkte i sagen.

Politiets undersøgelser på åstedet er afsluttet, og motorvejen er igen helt åben.

Fyns Politi vil gerne høre fra vidner, der har befundet sig på motorvejen eller ved Spedsbjergvej og Blommenslyst-området omkring klokken 03.00 eller tidligere og eventuelt har set køretøjer eller personer udvise mistænkelig adfærd.
Henvendelse kan ske på telenunnummer 114.

I august sidste år blev en tysk kvinde dræbt, da den bil, hun sad i, blev ramt af en betonklods kastet fra en bro over den fynske motorvej.

Så galt gik det ikke for Lars Aabrandt, som nåede at undvige stenen, men oplevelsen påvirker stadig fynboen.

- Første gang jeg var ude at køre på motorvej i mørke, var det meget utrygt at køre under broerne. Og jeg kan mærke, at det sidder i mig stadigvæk, så når det er aften og nat, så har jeg det ikke særlig godt med at køre på motorvej.

Fra 1. januar til 12. september i år har politiet fået 64 anmeldelser om stenkast. Det svarer i snit til en sag om stenkast hver fjerde dag.

Kun i fem af sagerne har politiet været i stand til at sigte mulige gerningsmænd.

Gerningsmændene til de to omtalte hændelser på er fortsat ikke fundet.

23. dec. 2024 kl. 16:57
Tophistorie

Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart

LYT
Del
Link
kopieret!

En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.

Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.

Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.

Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.

Farlig jagt

Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.

To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.

Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.

Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.

I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.

Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.

Dronevideo er bevis

Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.

Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.

- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.

Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.

Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.

Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.

23. dec. 2024 kl. 22:20
Tim Kyhn

Asylcenter sat i bero: Syriske Shiyar så sin far dø

LYT
Del
Link
kopieret!

Syriens diktator Bashar al-Assad er ude - og den omvæltning har sat alle asylsager på asylcentret Holmegaard på Langeland i bero.

Lige nu befinder cirka 100 syriske flygtninge sig på det fynske center. En af dem er 31-årige Shiyar Mohamad Hesso. Han flygtede til Europa i 2015 efter nogle voldsomme oplevelser i Syrien, hvor han blandt andet så sin egen far blive dræbt.

Men selvom den syriske præsident er blevet væltet, vil Shiyar ikke tilbage til Syrien. I stedet håber han på en fremtid i Danmark.

- De dårlige mennesker er væk, men nu kommer der nogle andre til magten, som jeg kan se er islamistiske og det bryder jeg mig ikke om, fortæller han.

23. dec. 2024 kl. 21:35

Politiet deler tips til at holde tyven væk i julen

LYT
Del
Link
kopieret!

Det er godt gammeldags træls, at komme hjem til en husstand, som er gennemrodet af indbrudstyve. Det ved Fyns Politi, som hvert år modtager anmeldelser om indbrud i julen.

Derfor deler politikredsen nu en række tips til at holde tyven på afstand - også selvom man ikke er hjemme.

Trickene er blevet delt i et opslag på Facebook, og lyder sådan:

Hold tyven væk

  • Sørg for, at det ser ud som om der er nogen hjemme i dit hus fx ved timerstyret indendørslys og sensorstyret udendørslys.

  • Luk og lås døre og vinduer. Sørg for at have ordentlige låse på skurer, garager, værksteder m.m.

  • Sørg for at hæk, hegn og buskads ikke kan være et skjul for en tyv.

  • Opbevar/gem smykker og kontanter mindre synlige steder.

  • Tal jævnligt med din nabo. Hold øje med hinandens ejendomme og hold dig orienteret om, hvad der sker i dit lokalområde.

  • Tilmeld dig nabohjælp

23. dec. 2024 kl. 20:38

DSB melder om god stemning og mange tog til tiden

LYT
Del
Link
kopieret!

Den 23. december er ifølge DSB selv forløbet rigtig godt, selvom det er en af årets helt store jule-rejsedage.

Togene er kørt til tiden - i hvert fald mange af dem. 85 procent af passagerer er kommet frem indenfor 3 minutter af planlagt ankomsttid.

DSB fortæller også at de rejsende har sørget for god stemning i togvognene hele dagen igennem.

23. dec. 2024 kl. 19:45
Erik Jepsen/NF/Ritzau Scanpix

Det koster 8,25 kroner i strøm at stege juleanden

LYT
Del
Link
kopieret!

Det kommer til at koste cirka 8,25 kroner i strøm at stege juleanden, viser en beregning fra energisektorens brancheorganisation, Green Power Denmark.

Sidst på eftermiddagen juleaftensdag ligger elpriserne på cirka 3,30 kroner for en kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer.

Hvis anden steger i cirka tre timer i en A-mærket ovn, der kræver cirka 2,5 kilowatt-timer, vil prisen lande på cirka 8,25 kroner.

- Det er nok det, jeg vil kalde en blød mellemvare rent elprismæssigt, siger energianalytiker Kristian Rune Poulsen til Ritzau.

Sidste år kostede det ifølge brancheorganisationens såkaldte andestegsindeks 7 kroner at stege juleanden.

Men i 2021 var prisen helt oppe på 13 kroner.

23. dec. 2024 kl. 18:48
Ida Alstrup

Over en million julelys pryder lige nu Odense ZOO

LYT
Del
Link
kopieret!

I morgen aften er det juleaften, der er længe, længe til.

Og hvis du kender nogen, som synes, der er lidt for længe til, så er det heldigvis ikke alle, der er gået på ferie endnu.

For Odense ZOO har fyldt haven op med mere end en million julelys, juleboder og selveste julemanden.

Og også i morgen holder de åbent, hvor børn som voksne kan hilse på Rudolf og hans venner, inden de skal ud med gaver til verdens børn om aftenen.

Haven holder åbent fra kl. 9-14.

23. dec. 2024 kl. 17:55
Daniel Glad

DSB klarer rejsedagen med pebernødder og julestemning

LYT
Del
Link
kopieret!

DSB har været godt forberedt på de rekordmange rejsende danskere denne jul.

Så godt, at personalet har kunne bruge deres tid på at sprede julestemning i togvognene.

- Folk taler mere med hinanden og med os. Det er skønt, siger perronmanager Irene Boesen fra DSB.

Hun fortæller, at DSB hidtil har kørt efter planen - og vil man stadig med toget i dag eller i morgen d. 24 december, så er der stadig billetter tilgængelige.

23. dec. 2024 kl. 15:58
Fyn

Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?

Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.

Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.

23. dec. 2024 kl. 15:15
Daniel Glad

Flere julegaver købes i genbrugsbutikker

LYT
Del
Link
kopieret!

Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.

Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.

- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.

Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.

Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.

23. dec. 2024 kl. 14:26
Arkivfoto

Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk

LYT
Del
Link
kopieret!

Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.

Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.

Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.

- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.

Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.

To sager

Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.

Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.

Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.

15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.

- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.

Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.

Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.

23. dec. 2024 kl. 13:26

Novo-aktien gør comeback efter nedtur

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.

Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.

Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.

Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.

Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.

Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her