Lørdagens coronatal: Smitte i økommune for første gang længe

Smittetallene er generelt faldene på Fyn, men Ærø Kommune har sine første smittede længe.

Tre fynske kommuner har det seneste døgn registreret smitte med covid-19. Herunder en ellers smittefri økommune.

Det viser de nyeste tal fra Statens Serum Institut.

Ærø Kommune har ikke haft nogen smittede beboere siden starten af marts, men lørdag er der registreret to med coronavirus.

Derudover er incidenstallet steget med henholdsvis 48,5 og 24,4 procent i kommunerne Nordfyns og Assens.

Assens Kommune har gjort sig negativt bemærket siden torsdag, hvor den nåede op på et incidenstal over 100. Dagens stigning betyder, at Assens Sogn nu bliver lukket på grund af for høje smittetal.

KommuneIncidens 24/4Incidens 23/4Forskel2. vacc.Andel vacc.
Odense42,143,1-2,3178068,65
Nordfyns10,16,848,528269,55
Svendborg37,853,3-29,1679311,64
Kerteminde25,325,30,0257810,82
Langeland48,164,2-25,1155812,62
Nyborg12,512,50,0332210,41
Assens124,5100,124,438529,44
Middelfart49490,0433611,11
Faaborg-Midtfyn21,423,3-8,249969,69
Ærø33,5033,577613,02
Total488439,78

Størst fald i Svendborg

I de resterende syv kommuner er smitten enten faldet eller stagneret. Det største fald ses i Svendborg Kommune, der har registreret ni færre smittede de seneste syv dage.

Lige efter kommer Langeland Kommune, der er gået fra et incidenstal på 64,2 til 48,1.

KommuneSmittede i dag på syv dageSmittede i går på syv dageForskel
Odense8688-2
Nordfyns321
Svendborg2231-9
Kerteminde660
Langeland68-2
Nyborg440
Assens514110
Middelfart19190
Faaborg-Midtfyn1112-1
Ærø202
Total210211-1

I alt er 48.843 fynboer nu blevet færdigvaccineret. Det svarer til 9,78 procent, og dermed følger Fyn med landsgennemsnittet på 9,7.

547 smittet på landsplan

På landsplan er yderligere 547 personer bekræftet smittet med coronavirus.

Antal indlagte er faldet med 13 til 177. Yderligere to smittede er afgået ved døden. 


Oversigt

    Oversigt