Lukker ned: Coronakrise kradser også hos mikro-bryggerierne
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Lukningen af cafeer og værtshuse mærkes hos landets mikrobryggerier. På Midtfyns Bryggeri er der lukket indtil videre.
Lukning af cafeer og værtshuse og forbud mod at forsamles, når man er mere end ti personer, har sat en stopper for de fleste gode fester.
Og det mærker man hos landets mikrobryggerier, skriver Fødevarewatch.
Regnskab: Stort minus hos Assens-bryggeri
Minus på knap 19 millioner kroner sidste år hos Vestfyens Bryggeri. Ny direktør skal rette op på resultatet.
2019 blev et år lige til glemmebogen for Bryggeriet Vestfyen i Assens.
Et underskud på 18,9 millioner kroner mod et overskud året i forvejen på 1,5 millioner kroner lyder facit for regnskabsåret 2018/2019.
Underskuddet skyldes en kombination af store investeringer i et forsinket produktionsanlæg og store engangsomkostninger
Bryggeriets omsætning på 181 millioner kroner er lidt mindre end året i forvejen.
- Selv om vi står med et utilfredsstillende resultat, så finder jeg tryghed i, at det i høj grad er påvirket af to faktorer. Engangsomkostningerne tæller blandt andet ændringer i såvel i direktionen som blandt de ansatte – og så er det nogle afskrivninger på udstyr og aktiver, der ikke skaber værdi for bryggeriet på længere sigt.
- Samtidig har vi i henhold til vores strategi investeret massivt i vores produktionsanlæg her og i Indslev, så vores investeringer alene i år er på 29 millioner kroner. Desværre blev vi forsinkede med vores nye produktionsanlæg, hvilket betyder, at vi ikke kan se de forventede positive effekter på omsætning og besparelser i dette års regnskab, siger bestyrelsesformand Poul Bertelsen.
Optimisme for fremtiden
Bryggeriets nye direktør, Rasmus Damsted Hansen, der først var konstitueret og siden tiltrådte som fastansat direktør i august, forventer at investeringerne og udvikling af egne brands betyder, at bryggeriet kan løfte markedsandelene.
- Desuden har de mange investeringer, vi har foretaget i år, haft et bevidst strategisk fokus på at skabe et fundament for fremtidig vækst – både i forhold til produktionsanlæg, Indslev Bryggeri, organisationen og kompetencer. Det skal vi begynde at se resultaterne af næste år, hvor vi i øvrigt heller ikke har planlagt yderligere større investeringer, siger Rasmus Damsted Hansen.
Bryggeriet Vestfyen, der er Danmarks fjerdestørste bryggeri, forventer overskud i indeværende regnskabsår.
Hos Midtfyns Bryghus oplyser direktør Eddie Szweda, at han har betalt lønninger i denne måned og april, men at bryggeriet har indstillet produktionen, standset alle indkøb og sendt medarbejderne hjem.
På nuværende tidspunkt, fortæller direktøren, har bryggeriet mistet omkring 30-35 procent af omsætningen i løbet af de første uger af covid-19-krisen
Ifølge en rundringning, som Fødevarewatch står bag, vil en momsrefusion styrke likviditeten betragteligt hos mikrobryggerierne, der generelt er glade for regeringens støttepakker.
Hos Royal Unibrew mærker man også, at der ikke efterspørges specialøl i denne tid, fordi cafeer, koncertsteder og værthuse er lukket.
Royal Unibrew har bryggerier i Fakse, hvor hovedsædet ligger, og i Odense, hvor Albani ligger.
Royal Unibrews økonomidirektør. Lars Jensen ønskede søndag ikke overfor TV 2 Øst at oplyse, om der fremadrettet er behov for at sende medarbejdere hjem.
To af Royal Unibrews vigtige markeder er Danmark og Italien.
Det er ikke lykkedes for TV 2/Fyn at få en kommentar fra Royal Unibrew.