Filmmand og kunstner Erik Clausen er onsdag død efter længere tids sygdom. Det oplyser familien til Ritzau. Han blev 82 år.
Han har blandt andet instrueret filmen "Min fynske barndom" fra 1994, der handler om komponisten Carl Nielsens liv. Derudover har han også fungeret som mentor for instruktør-aspiranterne på den fynske filmuddannelse.
I 2017 havde han den ærefulde tjans at være inviteret som årets æreskunstner under Svend17-filmfesten i Svendborg.
I 1970'erne var han en del af kunstnerkollektivet Røde Mor, hvor man også kunne finde den fynske kunstner Troels Trier og dennes bror Lars.