Skal du over Den Nye Lillebæltsbro i dag, skal du regne med forlænget rejsetid.
Adskillige tusind motionsløbere skal nemlig passere broen ved det årlige Lillebælt Halvmarathon.
Vejdirektoratet skriver at bilisterne skal forvente forsinkelser i retning mod Jylland fra omkring afkørsel 57 Nørre Aaby, og mod Fyn fra afkørsel 58b Middelfart Ø.
Desuden vil Den Gamle Lillebæltsbro være spærret i tidsrummet 13.30 til 17.00.
Arrangørerne bag Lillebælt Halvmarathon har lavet en folder, hvor man kan læse om de trafikale udfordringer i detaljer - klik her
Første løber sendes af sted klokken 14.00 fra Færøvej og sidste løber ventes i mål samme sted omkring klokken 17.15.