Mårhunden der blev væk: Judas-mårhunde lever single-livet på Fyn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I november blev seks judas-mårhunde sat ud på Fyn efter fundet af to vilde mårhunde. Indtil videre er der intet, der tyder på, at mårhunden har slået sig fast ned på Fyn.
Seks judas-mårhunde blev i slutningen af november sat ud på Fyn. Det gjorde de efter fundet af to vilde mårhunde på henholdsvis Tåsinge og Fyn i starten af måneden.
De seks judas-mårhunde er GPS-mærkede og blev sat ud under stor mediebevågenhed med deltagelse af blandt andre miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V).
Judas-mårhundene skal lokke en vild mage til, som efterfølgende kan fanges og aflives, så Fyn kan blive fri for mårhunde.
“Jeg vil ikke lægge hovedet på blokken på, at der ikke er nogen. Der kan godt gemme sig en mårhund et eller andet sted, det kan vi ikke udelukke”
Men det har de ikke gjort, og derfor tror Miljøstyrelsen ikke, at mårhunden har slået sig permanent ned på Fyn.
- Indtil videre har der ikke været nogen andre mårhunde, hvilket er positivt, siger Hans Erik Svart, der er biolog i Miljøstyrelsen.
Grunden til at judas-mårhundene overhovedet blev sluppet løs, er, at der i starten af november blev set en mårhund på Tåsinge. Mårhunden blev skudt og efterfølgende sendt til undersøgelse på Veterinærinstituttet.
Senere på ugen blev en anden mårhund set ved Kerteminde. Mårhunden ved Kerteminde slap væk, og den er ikke fundet endnu.
(Artiklen fortsætter under billedet.)
Se kortet: Her har judas-mårhunde været på Fyn
Seks judas-mårhunde blev i slutningen af november sat ud på Fyn. Det gjorde de efter fundet af to vilde mårhunde. Se kortet, der viser judas-mårhundenes færden på Fyn og øerne.
I november blev seks GPS-mærkede judas-mårhunde sat ud på Fyn efter fundet af to vilde mårhunde. Siden har de afsøgt store dele af Fyn for at finde de vilde mårhunde.
Men indtil videre er der intet, der tyder på, at mårhunden har slået sig fast ned på Fyn.
Det fortæller Miljøstyrelsen til TV 2/Fyn.
Fem af judas-mårhundene blev sat ud forskellige steder på Fyn, og den sidste blev i første omgang sluppet løs på Ærø. Siden da har de vandret rundt over det meste af Fyn.
- De har dækket ret store dele af Fyn. Det er mårhundene selv, der bestemmer hvor de går, for når først de er sluppet løs, går de fuldstændig frit. Håbet er, at de så vil finde den anden mårhund, der måtte være på Fyn. Og indtil videre har de ikke fundet andre mårhunde, siger Hans Erik Svart, der er biolog i Miljøstyrelsen.
Han mener alligevel ikke, at resultaterne endegyldigt beviser, at det invasive og altædende rovdyr ikke findes på Fyn.
- Jeg vil ikke lægge hovedet på blokken på, at der ikke er nogen. Men der er nok ikke en stor og tæt bestand i hvert fald. Der kan godt gemme sig en mårhund et eller andet sted, det kan vi ikke udelukke, vurderer biologen.
(Artiklen fortsætter under billedet)
To af judas-mårhundene - med navnene Pjedsted og Nymindegab - er undervejs blevet flyttet af Naturstyrelsen, så punkterne på kortet fortsætter der, hvor mårhunden igen blev sluppet ud.
To er 'missing in action'
Siden november er to af de seks, som Miljøstyrelsen dagligt har fulgt via GPS-signaler, enten døde eller forsvundet.
Den ene, mårhunden som miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) slap løs ved Ejby, er forsvundet i nærheden af motorvejen på Vestfyn. Den er ikke bekræftet død, men Miljøstyrelsen regner med, at den er blevet dræbt i trafikken.
“Der er et pres mod Fyn, så vi vil opfordre alle jægere på Fyn til at holde øje - og hvis man ser en mårhund, og er jæger, så gælder det bare om at få den skudt”
En anden er fundet død på motorvejen vest for Odense.
- Den er kørt ihjel på motorvejen, og den anden er sikkert også trafikdræbt, siger Hans Erik Svart.
Kan vende tilbage
Fremover vil Miljøstyrelsen fortsætte med at holde øje med de mårhunde, der er eventuelt måtte være på Fyn.
- Desværre har vi efterhånden en pæn bestand i Jylland, som vi vil opfordre alle jægere til at gå ud og gøre noget ved og bekæmpe så godt, de kan. Men der er ikke ret langt fra Jylland til Fyn, og mårhunden er en rigtig god svømmer, så Lillebælt er ikke nogen stor hindring for den, siger Hans Erik Svart.
Det er med andre ord slet ikke urealistisk, at mårhunden igen dukker op på Fyn.
Fakta om mårhunden
- Mårhunden stammer fra Østasien. Den blev udsat for mellem 70 og 90 år siden i Sovjetunionen og har herfra spredt sig til Tyskland.
- Bestanden i Danmark er formentlig efterkommere af tamme dyr, der er undsluppet fra fangenskab, samt dyr der er indvandret fra Tyskland.
- Mårhunden blev første gang registreret i naturen i Danmark i 1980 ved Vejle.
- Fra 1995 til 2003 blev 25 mårhunde registreret. Siden er antallet steget kraftigt.
- Mårhunden kan bevæge sig op mod 200 kilometer på land og kan også krydse fjorde på op til ti kilometer.
- Mårhunden er et altædende rovdyr og spiser alt fra ådsler til krebs, fisk, insekter, små pattedyr og fugle.
- Mårhunden er på størrelse med en ræv og kan veje op til ti kilo.
Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet
- Der er et pres mod Fyn, så vi vil opfordre alle jægere på Fyn til at holde øje - og hvis man ser en mårhund, og er jæger, så gælder det bare om at få den skudt, siger Hans Erik Svart.
De fire tilbageværende GPS-mærkede judas-mårhunde bliver på Fyn, og dem skal jægerne selvfølgelig helst undgå at tage livet af, understreger biologen.
- Dem kan man kende ved, at de har et halsbånd med et gult mærke på. Så lad være med at skyde dem, for der ligger lidt arbejde i at få dem sat ud, siger Hans Erik Svart.
Finder man en død judas-mårhund, må man meget gerne kontakte Miljøstyrelsen, der gerne vil genbruge de kostbare GPS-halsbånd.
Indtil de to mårhunde blev spottet, havde Fyn været fri for den invasive mårhund, der er et altædende rovdyr, som spiser alt fra ådsler til krebs, fisk, insekter, fugle og både små og store pattedyr som ræve og grævlinge. Dermed er mårhunden en trussel for hjemmehørende arter.
- Det er et rovdyr, der meget gerne færdes ude i de våde områder, og derude kan den tage ænder, gæs, padder - og den kan forøvrigt også tage små rådyr. Så den er et rovdyr, vi gerne vil være foruden, siger Hans Erik Svart.
Jagten på de fynske mårhunde styrkes
To mårhunde blev for nyligt spottet på Fyn. Nu reagerer Miljøstyrelsen og afsætter 100.000 kroner.
Jægere, Naturstyrelsen og andre naturelskere har de seneste mange år kæmpet for at holde mårhunden væk fra Fyn.
Men muligvis forgæves.
31. oktober blev en mårhund spottet nord for Kerteminde ved Hverringe Gods. Fire dage senere så en skød en jæger den invasive art på Tåsinge.
Mårhundene er allerede massivt tilstede i den jyske natur, men det tyder på, at mårhunden har krydset Lillebælt.
Mårhunden er en invasiv art og et effektivt rovdyr, som kan udkonkurrere for eksempel grævlingen og ræven. Den er også en trussel mod fugle og mindre pattedyr, som ikke er vant til mårhunden.
Derfor har Venstres fynske miljø- og fødevareordfører, Erling Bonnesen, spurgt om Miljøstyrelsen kunne gøre noget for at støtte op om bekæmpelsen af mårhundene.
Svaret er nu kommet.
Miljøstyrelsen afsætter 100.000 kroner, som fynske jægere og jagtforeninger kan søge om. Pengene skal blandt andet bruges til vildtkameraer og fælder.
- Mårhunden er farlig og sygdomsspredende. Jeg er tilfreds med, at der er sat ekstra penge af til at støtte jagten på mårhundene. Stor ros til jægerne og Naturstyrelsen, der er gået ind i jagten på mårhunden, siger Erling Bonnesen (V).
Derudover har Miljøstyrelsen også bedt Naturstyrelsen om at udsætte flere GPS-mærkede mårhunde. På Fyn er der allerede udsat GPS-mærkede mårhunde, som også kaldes "judashunde".
"Judasmårhundene" er steriliserede og tanken er, at de skal finde en mage i naturen. Når mårhundene har fundet hinanden kan jægere spore sig frem til mårhundeparret og derefter aflive den vildtlevende mårhund.
Håbet er, at man ved at sætte flere ud har større chance for at finde de mårhunde, der lever vildt på Fyn.
Fyn og øerne afsøgt
Fem af judas-mårhundene blev sat ud forskellige steder på Fyn, og den sidste blev i første omgang sluppet løs på Ærø. Siden da har de vandret rundt over det meste af Fyn uden at finde andre mårhunde.
Alligevel vil Hans Erik Svart ikke udelukke, at der findes mårhunde på Fyn.
Fakta om mårhunden
- Mårhunden stammer fra Østasien. Den blev udsat for mellem 70 og 90 år siden i Sovjetunionen og har herfra spredt sig til Tyskland.
- Bestanden i Danmark er formentlig efterkommere af tamme dyr, der er undsluppet fra fangenskab, samt dyr der er indvandret fra Tyskland.
- Mårhunden blev første gang registreret i naturen i Danmark i 1980 ved Vejle.
- Fra 1995 til 2003 blev 25 mårhunde registreret. Siden er antallet steget kraftigt.
- Mårhunden kan bevæge sig op mod 200 kilometer på land og kan også krydse fjorde på op til ti kilometer.
- Mårhunden er et altædende rovdyr og spiser alt fra ådsler til krebs, fisk, insekter, små pattedyr og fugle.
- Mårhunden er på størrelse med en ræv og kan veje op til ti kilo.
Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet
- Jeg vil ikke lægge hovedet på blokken på, at der ikke er nogen. Men der er nok ikke en stor og tæt bestand i hvert fald. Der kan godt gemme sig en mårhund et eller andet sted, det kan vi ikke udelukke, vurderer biologen.
Hans Erik Svart opfordrer til at holde øjnene åbne, hvis man alligevel skulle finde en mår et sted i det fynske.
- Fynboerne skal holde øje med, om der kan være nogen - og selvfølgelig meget gerne fortælle os det, hvis man ser en mårhund. Så skal vi prøve på at gøre noget ved det, siger Hans Erik Svart.
Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk
kopieret!
Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.
Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted mellem 2018 og 2020. Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.
- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Når vi ser på sammenlignelige sager i både det offentlige og det private, har de ofte medført kritik – men ikke noget bødeforlæg. Derfor har vi svært ved at se en rød tråd i forhold til, hvad der giver kritik, og hvad der medfører bøde, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.
To sager
Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.
Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.
Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.
15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.
- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.
Arbejdsulykke: 20-årig omkom da loft styrtede ned
kopieret!
Der er tale om en 20-årig mand fra Østfyn, der fredag omkom i en arbejdsulykke på en ejendom nær Svendborg fredag. Det fortæller Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- I forbindelse med et nedrivningsarbejde styrter et loft sammen ned over den 20-årige mand. Det er sket i forbindelse med en indvendig renovering i en bygning, lyder det fra Fyns Politi.
Politiet oplyser samtidig, at det efterforsker sagen fortsat for at klarlægge, hvordan ulykken kunne ske.
Arbejdstilsynet oplyser, at det er på stedet og efterforsker ulykken mandag.
De pårørende er underrettet.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Julen står for døren - her er den store ønskeseddel i OB
kopieret!
Et nyt år står for døren, og i OB er der udsigt til et spændende 2025. Klubben har kurs mod Superligaen, men for at blive klar til et liv i landets bedste række igen, er der mange ting, som klubben skal forbedre.
Konkurrenterne i Superligaen løber stærkt, og som Troels Bech tidligere har udtalt til TV 2 Fyn, er det dyrt på mange fronter at være i 1. division.
Derfor er der udsigt til et travlt 2025 for OB's ledelse i form af både bestyrelsesformand Niels Thorborg, sportsdirektør Troels Bech og træner Søren Krogh, der skal arbejde på flere fronter på at gøre klubben stærkere til fremtiden.
TV 2 Fyn bringer her en liste over de fem vigtigste opgaver i OB i 2025, og det handler både om gøremål på og uden for banen.
OB's dosmerseddel
Forstærkning af truppen
Størstedelen af den nuværende OB-trup var med til at rykke ud af Superligaen, og derfor kræver det forstærkninger, hvis klubben skal stå bedre rustet til livet i den bedste række.
Aktuelt har syv spillere kontraktudløb til sommer, og sportsdirektør Troels Bech skal vurdere, hvem af disse man kan og skal forlænge aftalen med. Hertil skal der sandsynligvis nye spillere til klubben udefra, og det er et godt bud, at OB er på udkig efter en central midtbanespillere, en kantspiller, en venstre back og en midtstopper.
En strategi for fremtiden
OB er godt i gang med et stort identitetsprojekt, der skal klarlægge klubbens identitet og kerne. Men sideløbende arbejder sportsdirektør Troels Bech på en strategi for klubbens fremtid.
Hvad skal kendetegne OB i fremtiden? Hvad er klubbens målsætning? Og hvordan vil OB være konkurrencedygtig om tre, fem og 10 år? Det er nogle af de spørgsmål, omverden venter svar på, og som bør blive besvaret i en ny klubstrategi.
Den aktuelle strategi har slutdato i 2026. Det er lige om lidt.
En tydelig spillestil
De sidste mange år har OB's hold været kendetegnet af fraværet af en tydelig spillestil.
Det har været svært for omverden at blive klog på OB's måde at spille på, og i 2025 bør OB bruge tiden i 1. division på at udvikle en mere klar og tydelig spillestil, der samtidig passer til akademiets måde at gøre tingene på. De mest succesfulde fodboldhold er kendetegnet af et tydeligt spilkoncept.
En plan for stadion
OB's hjemmebane er på mange måder forældet og slidt.
Javel, der er blevet gjort noget ved selve græstæppet og omklædningsrummet, men tilskuerfaciliteterne efterlader meget tilbage at ønske.
Senest i 2028 skal OB have et moderniseret stadion med overdækkede tribuner og lukkede hjørner, men selvom det har været et tema i mange år, har OB endnu ikke meldt en plan for fremtiden ud til offentligheden. Det bør komme i 2025.
Stærkere akademi og kvindeafdeling
Der er nok at gøre med at gøre klubbens førstehold i herreafdelingen stærkt nok, men der er også mange spørgsmålstegn, når det gælder akademi og kvindeafdeling.
OB's akademi har i årevis overpræsteret resultatmæssigt i forhold til budgetter, men skal man følge med tiden, kræver det et forbedret akademi og endnu flere dygtige unge spillere fra egen ungdomsafdeling.
Hertil er der også mange spørgsmålstegn ved OB's kvindehold, der går under navnet OBQ. Fremtiden er lige så usikker som økonomien, og lige nu ved ingen, hvad ambitionerne for fremtidens OBQ er.
I begyndelsen af december mødte TV 2 Fyn OB’s sportsdirektør Troels Bech til en snak om blandt andet sin turbulente første tid i OB. Se hele interviewet herunder.
Flere julegaver købes i genbrugsbutikker
kopieret!
Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.
Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.
- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.
Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.
Novo-aktien gør comeback efter nedtur
kopieret!
Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.
Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.
Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.
Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.
Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.
Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.
Sammenlignede fostre med kødpålæg: - Nu vil hun i Folketinget
kopieret!
Når hun åbner munden eller sætter sig til tasterne, kommer der ofte en reaktion. Tit mange.
- Jeg er rimelig svesken på disken.
23-årige Sofie Mosgaard har sammenlignet kødpålæg og fostre som en joke i debatten om abortgrænsen herhjemme.
Kaldt sit eget parti for et ’kujonparti’, når det gjaldt koranloven. Stået på en scene og sagt: "Staten skal ud af min tissekone".
Nu er hun ét af de mulige navne i spil til at tage over, når begge de to fynske Venstre-folketingsmedlemmer snart vinker farvel til Christiansborg.
- Jeg blev opstillet i oktober, og nu ser det realistisk ud, hvilket er fuldstændig vanvittigt.
”Jeg skulle have været SF’er“
Den 23-årige Venstre-kvinde bliver ikke den nye Erling Bonnesen(V), lyder det. Men de ‘står grundlæggende på de samme ting’.
- At gøre Danmark mere liberalt, at livet på landet skal være mindre bureaukratisk, og det skal kunne lade sig gøre at være landmand i Danmark, siger Sofie Mosgaard (V).
Men hun vil også gerne trække partiet i en ny retning.
- Jeg kunne godt tænke mig, at flere som mig kom til at stemme på Venstre.
Bonnesen og Lilleholt på vej ud
I november meddelte det mangeårige medlem Erling Bonnesen, at han ikke genopstiller ved næste valg.
Den 16. december meldte den tidligere fynske minister Lars Chr. Lilleholt så ud, at han går efter borgmesterposten i Odense til kommunalvalget i efteråret - og heller ikke genopstiller til Folketinget.
De to politikere fik ved seneste valg i alt til sammen 11.500 personlige stemmer fra fynboerne.
Med andre ord er der mange stemmer at fiske i for nye og mindre kendte ansigter hos Venstre, som stiller op ved det folketingsvalg, der skal afholdes senest i 2026.
Hun beskriver sig selv som et på mange måder ’statistisk mirakel’.
- For jeg er en ung kvinde, der bor i en storby og har en lang, udadgående uddannelse. Jeg skulle jo have været SF’er i det lys, men det er jeg ikke, siger Sofie Mosgaard.
For woke til at være blå?
Når man spørger Sofie Mosgaard, hvad andre ville sige om hende, hvis de skulle bagtale hende - så lyder første svar, at hun “snakker helt vildt meget”.
Men så fremhæver hun et punkt, hvor hun skiller sig ud politisk. At hun har været “lidt på klingen” med både Venstre og med højrefløjen generelt, når det gælder LGBT-politik og ligestilling.
- Så jeg tror, der ville være noget om “hende der progressive Sofie - woke et eller andet”.
Er du i virkeligheden for woke til at være blå?
- Nej. Hvis du tager et udsnit af danskerne, så tror jeg ikke, jeg har vilde holdninger hverken på ligestillingsfronten eller på LGBT-politik. Så det er et kæmpe selvmål fra højrefløjen, at jeg står og ligner sådan en mærkelig fugl, siger Sofie Mosgaard.
Hun mener, det er “dybt godnat”, hvis vælgere kan se sig selv i al den blå politik, men bliver skræmt væk, eksempelvis hvis man er ung kvinde eller tilhører en minoritet og “ikke føler sig omfavnet af højrefløjen”.
Står Venstre rigtigt på det her område i dag?
- Det synes jeg grundlæggende, vi gør. Der er klart nogle ting, der skal kigges på, og det er jo, fordi vi skal have flere med. Man kan jo ikke bare komme ind og smide en bombe ind i lokalet og sige: “Så var der bare “free nips” til hele landsorganisationen”. Det kommer jo ikke til at ske. Det skal heller ikke ske. Det er jo en langsom forandring.
Blå bog - Sofie Mosgaard
23 år gammel.
Vandt Danmarksmesterskaberne i debat i 2024.
Kommer fra Fanø. Bor i dag i Odense.
Opstillet som folketingskandidat for Venstre i Odense Syd-kredsen i Fyns Storkreds.
Har været aktiv i Venstres Ungdom siden 2021, blandt andet som ligestillingsordfører.
Uddannet i statskundskab og journalistik.
Ude med riven - og balancegang
Når Sofie Moesgaard skriver opslag på sociale medier, kan det dele vandene. For eksempel da hun flettede en joke om kødpålæg ind i et indlæg i abortdebatten.
Jeg har altid hørt, at kød under 200 gram er pålæg. Men hvis det er et foster, så går man åbenbart fra pålæg til borger, når man rammer 220 gram? #dkpol
— Sofie Mosgaard (@SofieMosgaard) September 26, 2023
- Jeg synes, jeg var morsom. Jeg synes stadig, det er morsomt.
Men hun erkender også, at det kan være en svær balancegang, når man gerne vil gøre politik mere “farverigt”.
- Min intention var at slå lidt på de konservative idealer, men jeg havde jo så gjort en kvinde, som havde mistet et barn, ked af det. Og den skal man jo så sidde med. Var det det værd for hende?
Tror du, du kan kommunikere lige så bramfrit, som du gør i dag, hvis du kommer i Folketinget?
- Jeg tror ikke, jeg kan sige, at: “Staten skal ud af min tissekone”. Det tror jeg ikke, man skal sige fra Folketingets talerstol.
Her finder du hele TV 2 Fyns interview med Sofie Mosgaard. Snup en kop kaffe eller en småkage - og se med:
Rekordfå juleindbrud de sidste 10 år - kun stigning ét sted
kopieret!
Det bliver tryggere at forlade sit hjem i juledagene år efter år.
Med andre ord blev der i 2023 begået 362 indbrud mellem den 23.-31. december.
Men sammenligner man med 2013, altså ti år tidligere, var antallet oppe på 1.776. Det svarer til et fald på 80 procent fra 2013-2023. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Zoomer man ind og udelukkende kigger på udviklingen fra 2022-2023, var Region Syddanmark dog den eneste region, der oplevede en stigning i antallet af indbrud. Her oplevede man 95 indbrud i 2023.
Historisk set er den 24. december dagen med flest indbrud, når man kigger på tværs af juledagene. Og sidste år var ingen undtagelse.
På landsplan anmeldte 107 hjem et indbrud denne dag.
DSB forventer 40.000 rejsende mandag
kopieret!
Hos DSB forventer man, at mandag bliver julens travleste rejsedag med omkring 40.000 rejser.
Den travleste strækning op til juleaften er mellem København og Aarhus efterfulgt af strækningen København–Odense og København–Fredericia.
Sidste år var fredag 22. december ifølge DSB den travleste rejsedag mellem landsdelene med mere end 35.000 rejsende. Juleaften lå i 2023 om søndagen.
Hvis man i år rejser med tog 23. december, vil man opleve, at DSB sammen med Banedanmark har sendt særlige juleguider til udvalgte stationer. De skal sørge for, at passagerne kommer godt frem og tilbage.
47-årig Nicki P skal igen køre på højeste niveau
kopieret!
Der er ikke mange sportsudøvere på højeste niveau, der kan prale af at kunne følge med i en alder af 47 år gammel.
Men det kan speedwaykøreren Nicki Pedersen.
Fynboen, som har udlevet sin drengedrøm i 36 år, hvoraf 25 som professionel, fortsætter på højeste niveau i 2025 efter at have sagt ja til et tilbud i den bedste række i Polen.
- Nu er der kommet en kontrakt i den store liga igen, og det er der ingen tvivl om, at det er det fedeste.
- Det er den største liga i hele verden, vi kører i, så jeg skal tilbage og levere på et dejligt, fornuftigt niveau, og jeg glæder mig helt vildt til at få succes med min nye klub, siger han til TV 2 Sport, der besøger ham værkstedet på Fyn.
Nicki Pedersen rykkede ellers ned i den forgangne sæson fra den bedste række i Polen.
Voldsomt styrt fik ham til at tænke
Hvis vi skuer tilbage til sommeren 2022, var Nicki Pedersen ude for en situation, hvor de fleste ville tænkte: ”Nok er nok”. Her var han involveret i et voldsomt styrt.
- Jeg lå på maven og havde brækket mit bækken, hvor min lårbensknogle sad inde i bækkenet. Det gjorde så ondt. Jeg har aldrig prøvet noget lignende, forklarer speedwaykøreren og smiler.
Altså Nicki Pedersen tænkte sig da også om, da han lå på det polske hospital. Dog en lidt anden form for tanker.
- Dér lå jeg allerede og tænkte, hvor længe der var fra juni til marts måned. Der kunne jeg godt nå at blive klar igen. Så man er lidt en tosset motorsportsmand en gang imellem, siger han.
Hvorfor ikke stoppe?
Man kan nok godt skrive under på, at Nicki Pedersen går ind under kategorien ’en tosset motorsportsmand’, men alligevel. 47 år gammel og ingen tanker om pension? Det virker ja, tosset.
- Jeg stopper den dag, kroppen ikke kan mere, og når jeg ikke brænder for det eller vil løbe de ture, der skal til. Jeg tror, at den kommer lige pludselig. Nu er den ikke kommet endnu, så jeg er allerede begyndt at komme i form igen til den nye sæson.
- En drengedrøm er gået i opfyldelse for mig, og man skal huske at nyde det så længe, at man kan, konstaterer han.
Nicki Pedersen forklarer videre, at han allerede nu er begyndt at komme i form, da det ikke skal være kiloene, der skal gøre, at han ikke kan følge med i 2025-sæsonen.
DMI afliver den hvide jul - er 100 procent umuligt
kopieret!
Man skal ikke længere gøre sig forhåbninger om hvid jul, for det er "100 procent umuligt" i år, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
Vagthavende meteorolog Jesper Eriksen forklarer, at kriteriet for hvid jul er, at mindst 90 procent af landet har mindst én centimeter sne.
- Det kommer absolut ikke til at ske. Det er 100 procent umuligt denne her jul, siger Jesper Eriksen.
Desuden er der kun udsigt til, at vejret bliver varmere.
- Der er varmere luft på vej. I løbet af juleaftensdag kommer der en varmefront ind. Så det bliver lidt varmere end i dag, og i dag er der jo heller ikke sne på vinduet, siger Jesper Eriksen.
Minister vil have hygge og pølsevogne optaget på kulturarvsliste
kopieret!
Hvad er det danske bidrag til verdensarven udover Jelling-stenene, Roskilde Domkirke og Kronborg Slot?
Ifølge kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) er det også højskoler, cykelkultur, pølsevogne og hygge.
Derfor opfordrer nu danskerne til at indstille deres bedste bud på særlige danske traditioner, skikke eller håndværk.
Buddene vil Jakob Engel-Schmidt tage med til Unesco for at få de bedste optaget på listen over kulturarv.
- Italienerne har operaen, argentinerne har tangoen, og finnerne har fået saunakulturen på Unescos liste, siger han.
Rigsfællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland er i forvejen repræsenteret med 11 steder på listen over den materielle verdensarv.
Beboere måtte evakueres under brand i butik - årsag efterforskes
kopieret!
Natten til mandag har politi og brandvæsen været til stede ved en brand på Skibhusvej i Odense. Der er tale om en brand i en butik i en etageejendom. Røgudviklingen betød at beboerne i opgangen måtte evakueres, mens slukningen stod på.
Til TV 2 siger Fyns Politi, at branden efterforskes som mistænkelig og at man ikke ved, hvordan den startede. lyder det.
Fyns Politi siger til TV 2 Fyn, at beboerne allerede over midnat kunne vende tilbage til deres bolig og at branden nu er sendt videre til efterforskning. Her skal der foretages undersøgelser for at fastslå brandårsagen.
Sådan bliver vejret lillejuleaftensdag
kopieret!
Lillejuleaftensdag byder mest på skyet himmel med regn eller byger til følge.
Temperaturen vil befinde sig omkring de fem grader med en jævn til hård vind fra nord og nordvest, der ved kysterne kan blæse op til stedvis kuling.
Solen kan finde på at kigge frem, men det er ikke et syn, man skal forvente holder ved.
I løbet af aftenen forventes det, at det igen klarer op, og at temperaturerne når ned mellem to og tre grader.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her