Mathias har arbejdet i 25 år på at komme til VM - nu beder han om penge
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Det koster op mod 50.000 kroner, hvis 30-årige Mathias Ottendal skal kunne få sit hold og sine heste til verdensmesterskabet i Holland, og det har han ikke råd til, så han har startet en indsamling.
30-årige Mathias Ottendal fra Nyborg skal i september til sit første verdensmesterskab i konkurrencekørsel med hest og vogn.
Akrobatik på galoperende heste: Freja og Maria er udtaget til VM i vovet sport
Fynske Freja Linde og hendes holdkammerat Maria Thinggaard Sørensen er udtaget til VM i sportsgrenen voltigering, som kombinerer akrobatik med ridning.
Manøvrer som spagat, stå på hænder eller slå vejrmøller kan være vanskeligt for de fleste - selv med fast grund under fødderne. Men hvad nu hvis man lod være med at lave øvelserne på et stabilt gulv, men i stedet havde en galoperende hest som underlag?
Det kan lyde halsbrækkende, men hvis det lyder tiltalende, så er voltigering nok lige sporten for dig.
Det er den i hvert fald for Freja Linde og Maria Thinggaard Sørensen, der henholdsvis pendler halvanden og to timer flere gange om ugen for at komme til træning i deres voltigeringsklub, som ligger ved Jelling. Freja Linde tager fra Odense, og Maria Thinggaard Sørensen tager fra Thisted.
- Det er jo gymnastik, dans og akrobatik på et levende væsen, og hvis man har gået til ridning og gymnastik, og man synes, det kunne være vildt spændende at kombinere det hele, så er det helt sikkert sporten for én. Og hvis man er til lidt adrenalin og en masse samarbejde, så er det også en god sport for én, siger Maria Thinggaard Sørensen.
Freja Linde på 26 år og Maria Thinggaard Sørensen på 20 år er blandt de bedste i Danmark til voltigering, og for nylig blev de udtaget til verdensmesterskabet, som finder sted i uge 34 i Budapest.
Her skal sammen de dyste i disciplinen pas-de-deux voltigering. Det adskiller sig fra individuel voltigering, hvor man kun er én person på hesten. Håbet er en placering i top-10.
- Jeg tror, vi er meget selvkritiske, og det tror jeg også, man til dels skal være som eliteudøver. Så skal man hele tiden ønske at udvikle sig, så derfor er det svært at sige, at man er fuldstændig klar, men vi satser på at blive så klar, som vi kan blive, og når vi så er afsted, ma vi så også sige: Det er her, vi er. Lad os nyde det, siger Freja Linde.
Holdet var også afsted som på i 2019, hvor de sammen sprang, red og dansede sig til en femteplads.
Hvad er voltigering?
Voltigering er akrobatik på ryggen af en galoperende hest, og udøves enten som holdsport (gruppevoltigering) eller som individuel (enkeltvoltigering). Hesten longeres af en longefører i en taktfast galop. Deltagerne hopper, fra jorden, op på hestens ryg og udføre en eller flere obligatoriske øvelser, enten enkeltvis eller flere ad gangen. Udover voltigernes øvelser på hesten, bedømmes også hestens galop og longeførens evne til at longere hesten korrekt.
Kilde: Dansk Ride Forbund
Nichesport
De to voltigører tilhører en lille gruppe. Faktisk er voltigeklubben Thommysminde, som parret træner i, den eneste i Danmark, der udelukkende tilbyder voltigeringstræning. I alt er der omkring 10 klubber, hvor man kan gå træne voltigering, fortæller parret.
- Det er en nichesport. Det må vi erkende, siger Freja Linde.
Der er indtil videre ingen voltigeringsklubber på Fyn, men det kan der måske komme i fremtiden.
- Det kan jo være, at når jeg er færdig med min egen karriere, at jeg starter noget op på Fyn, fordi jeg simpelthen holder så meget af den her sport og selvfølgelig gerne vil have den spredt ud over hele landet, siger Freja Linde.
Når der stadig er få, der dyrker voltigering, hænger det måske også sammen med de forudsætninger, det kræver at være en god voltigør. For selvom man starter med at øve sig på gulv og siden på træhest, inden man gør det på ryggen af en levende, så er det udfordrende sport.
- En kreativ, stærk og smidig krop er vigtig for at kunne blive en god voltigør, siger Freja Linde.
Ikke cirkus, men sport
Nogen mener, at voltigering har rødder, der går tilbage til de gamle romere, mens andre mener, at det er på oldtidens Kreta, man finder den spædebegyndelse på hesteakrobatikken.
Selvom Freja Linde ofte er ude for, at folk tror, hun optræder i cirkus, når hun fortæller, at hun dyrker akrobatik på hesteryg, så adskiller voltigering sig fra det, man kender fra cirkus.
- Det startede med soldater, der havde været i krig på heste. Så stoppede krigen. De kom hjem, og skulle finde måder at tjene penge på. Så begyndte de at lave de her tricks på heste, og så optrådte de med det og tjente penge på det.
- Derfra er det så gået i en retning af performance, som er det, folk kender fra cirkus, og så er det gået i en sportificeret retning, og det er det, vi kender som voltigering.
Den moderne udgave blev i 1983 anerkendt af den internationale rideunion FEI, og i 2011 blev der for første gang afholdt deciderede verdensmesterskaber i voltigering. Det er stadig ikke en olympisk disciplin, men i både 1984 og 1996 blev det fremvist som en kunstform ved de olympiske lege.
- Hvis nu, det skulle gå hen og blive en disciplin til OL, som vi håber på, så håber vi helt sikkert, at det kunne blive en realitet for os at komme med til, siger Maria Thinggaard Sørensen.
Det kommende VM begynder 23. august og varer indtil 29. august.
- Det er første gang, jeg skal afsted, og det har jeg arbejdet på i 25 år, siger Mathias Ottendal, der har kørt hestevogn, siden han var dreng.
- Der er arbejde, familie og hestevogn, og det er hele mit liv, forklarer han.
FM-guld, DM-guld og NM-bronze
Mathias Ottendal er 12-dobbelt fynsmester og har vundet danmarksmesterskabet samt bronze ved nordisk mesterskab i konkurrencekørsel med hest og vogn.
Pengeindsamling på nettet
Det er dyrt at deltage i verdensmesterskabet i Holland. Det koster mellem 30.000 og 50.000 kroner, anslår han.
- Det kan godt blive så dyrt, at jeg ikke har råd, siger Mathias Ottendal, der derfor beder fynboerne om hjælp i en indsamling.
“Det kan godt blive så dyrt, at jeg ikke har råd”
- Man skal støtte mig, fordi det er en anderledes sport. Alle brænder for deres sport, men det her er en fantastisk oplevelse at komme med til et verdensmesterskab, fortæller hestevognskøreren.
Pengene, der bliver indsamlet, går blandt andet til leje af lastbiler, internationale pas til hestene og rejseomkostninger.
Heste sultede og tørstede i halvt år - dyrlæge har aldrig set noget lignende
En unghest var så syg, lusebefængt og afkræftet, at den måtte aflives. Den nu tidligere ejer blev torsdag idømt en bøde på 30.000 kroner i en sag om uforsvarlig behandling af fem heste.
En unghest var så lusebefængt, at dyrlægen aldrig havde set noget lignende, da den i december 2019 slap ud af sin fold og faldt i et mudderhul.
Kort tid efter måtte unghesten aflives, for den var ikke kun fuld af lus. Den var også så udmagret, syg og afkræftet, at dens dage var talte uanset hvad.
Det kom torsdag frem i Retten i Odense, da en 56-årig mand fra Nørre Aaby blev kendt skyldig og idømt en bøde på 30.000 kroner i en sag om uforsvarlig behandling af fire voksne heste og groft uforsvarlig behandling af unghesten, der måtte aflives på grund af sin tilstand.
- Det er en meget tragisk historie om hesten, siger Maria Fanø-Fredeløkke, senioranklager ved Fyns Politi.
I knapt et halvt år inden aflivningen havde politiet og dyrlæger holdt øje med hestenes forhold og tilstand, men selvom ejeren fik flere forsøg til at forbedre situationen, blev det kun værre.
Flere besøg af politiet
Første gang Fyns Politi fik nys om hestenes forhold, var efter en anmeldelse i juni 2019.
- Politiet tog kontakt til personen direkte samme dag og kørte derud sammen med en dyrlæge. Det blev betragtet som en akutsituation på grund af den anmeldelse, der kom ind, siger anklager Maria Fanø-Fredeløkke.
På stedet undersøgte politiet og dyrlægen forholdene. I hestenes fold manglede der både foder, ordentligt læ og rent vand - til gengæld var der blandt andet løst plastik, væltede hegnspæle, ødelagte træpaller og søm og beslag, som hestene kunne rive sig på eller træde i.
Derfor blev der lavet en rapport, som endte med at blive den første af flere.
- Ejeren bliver instrueret i, hvordan han skal behandle specielt den her plag (unghest, red.), så den får det bedre, siger anklageren.
Allerede omkring en uge senere kom det næste kontrolbesøg, og i de efterfølgende måneder blev der ført kontrol og taget blodprøver fra hestene for at klarlægge, om de fik den rigtige næring.
- Så venter man på de her blodprøvesvar og holder løbende øje, og så er det, det går galt med den her plag, siger Maria Fanø-Fredeløkke.
Lå død og lugtede i flere dage
Selv efter unghesten blev aflivet i december, fortsatte sagen. Naboerne klagede over lugtgener fra den døde hest, der ikke var blevet fjernet fra stedet.
- Man skal skaffe sig af med de her døde produktionsdyr inden for en vis tidsfrist, og den her plag får lov til at ligge fire dage for lang tid, siger Maria Fanø-Fredeløkke.
“Det er ikke noget, der skal ligge samfundet til last, at han ikke kan finde ud af at behandle sine dyr ordentligt”
Derfor er den 56-årige mand også dømt for ikke at skaffe sig af med kadaveret i tide. Han er ikke tidligere dømt for uforsvarlig behandling af dyr, men skal på grund af sagens omfang betale for de omkostninger, politiet har haft i forbindelse med dyrlægebesøg.
Derfor skal manden oven i bøden på 30.000 kroner betale en ekstraudgift på 9.587,50 kroner.
- Det nedlægger vi påstand i retten om, at den dømte skal betale. Det er ikke noget, der skal ligge samfundet til last, at han ikke kan finde ud af at behandle sine dyr ordentligt, siger anklageren.
- Det bliver en fantastisk oplevelse at skulle afsted, siger Mathias Ottendal.
Mathias Ottendal har indtil videre indsamlet 1.500 kroner. Verdensmesterskabet afholdes fra 8. til 12. september.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her