30. mar. 2022 kl. 15:10
Fyn
Ole Holbech

Minister bøjer sig for kvægavlere: Nu må dyrene igen slagtes på marken

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Kvægavlere får nu igen lov til at lade deres dyr slagte på marken for at undgå stressende transport af dyrene.

Rettelse

  1. Artiklen er korrigeret for at præcisere, at aflivningen af kreaturerne skal foretages af et autoriseret slagteri og ikke kvægavleren selv.

Der er godt nyt til de kvægavlere, der ikke vil transportere dyrene på slagteri inden aflivning, men i stedet ønsker at slagte dem på marken.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har efter kvægavlernes ønske lempet reglerne. 

- Jeg troede næsten ikke, det var sandt, siger kvægavler ved Sybergkvæg, Lene Bisgaard Gommesen.

Læs også: Fynske landmænd vil have lov til at skyde dyr på marken
Gå tilbage Del
4. dec. 2019 kl. 16:02
Fyn

Fynske landmænd vil have lov til at skyde dyr på marken

Ole Holbech / Sune Jørgensen

Nye regler hjælper ikke kvægavlere, der har fritgående dyr i naturen. De vil have lov til at skyde dyrene på marken af hensyn til dyrevelfærden og kødets kvalitet.

I november jublede fynske kvægavlere, efter det kom frem, at det fra 1. januar er tilladt at slagte dyrene på egen gård, hvor de tidligere skulle køres til et slagteri.

De nye regler om gårdslagtning møder dog fortsat kritik fra blandt andre Jytte Schaldemose, der er formand for Fynsk Kødkvæg. Hun forsikrer, at landmændene, der har dyrene til at gå udenfor i naturen året rundt, ikke kan bruge reglerne til noget.

- De nye regler fra fødevareminister Mogens Jensen drejer sig om gårdslagtninger. Det vil sige, at man har fået tilladelse til at tage dyrene hjem til gården og slagte dem hjemme på gården, siger Jytte Schaldemose.

- Det hjælper ikke os andre, der lever herude, fordi hvis jeg skulle gøre det, skulle jeg transportere mine dyr 20-30 kilometer hjem til gården, og så kommer vi ud i alle de der stress-situationer, fortsætter hun.

Stressende for dyrene

Det er for stressende for dyret, der ikke er vant til at blive håndteret af mennesker, når det skal indfanges på folden, læsses på en lastbil og transporteres hjem til gården.

- Det kan vi ikke byde vores dyr. Dér bryder vi alt, hvad vi arbejder med omkring dyrevelfærd, forklarer Jytte Schaldemose.

Hele processen med at få dyret transporteret hen til en gård er samtidig i risiko for at skabe fare for dyret selv eller de mennesker, der skal forsøge at indfanget det.

Derudover går det ud over kødets kvalitet, fortæller Jytte Schaldemose.

Skyd dyrene på marken

Hun ser i stedet for, at kvægavlerne får lov til at skyde dyrene på folden, så de undgår at opleve transporten til gården eller slagteriet.

Når et dyr bliver skudt på folden, bliver det skudt mellem øjnene fra lang afstand og lider ikke af det. Herefter blev dyret sendt til slagteriet.

Fødevareministeriet vil i december undersøge reglerne igen. Som de er nu, må der kun slagtes dyr på marken i nødstilfælde. Det kan ske, hvis dyret er til fare for sig selv eller andre - eller hvis det er for vildt til at blive håndteret af mennesker, men ingen af delene gør sig gældende i Jytte Schaldemoses tilfælde.

Venstre: Meget bedre på alle måder

Det fynskvalgte folketingsmedlem Erling Bonnesen (V) er enig med Jytte Schaldemose i, at det er vigtigt, at landmændene kan skyde dyrene på marken.

- Så opdager dyrene overhovedet ikke noget. Så bliver dyrene ikke stresset eller vilde, og så bliver kødet også bedre. På alle måder er det meget bedre, at man skyder dyrene direkte på marken, siger Erling Bonnesen.

Han mener, reglerne er for “stive” og “ufremkommelige”, og venstremanden vil presse på for få reglerne på plads. Han forventer dog snarest en løsning på problemet.

Reglerne, der ellers blev præciseret flere gange tilbage i 2019 og 2021, betød, at der ikke måtte foretages såkaldte gård- eller markslagtninger, medmindre der var tale om en nødslagtning.

Født og dør på engen

Nu er igen tilladt for kvægavlere at få slagterier til at aflive kvæg på marken. Det dækker typisk over slagtning af kødkvæg, der for eksempel afgræsser naturområder, og som ikke er i daglig kontakt med mennesker eller maskiner. Hvis dyrene skulle indsamles og køres med lastbil til et slagteri, ville det stresse kvæget unødigt til skade for dyrevelfærden og kødets kvalitet.

- De er ikke vant til den slags håndtering. De bliver født ude på engene og lever hele deres liv ude i det fri, så det er også her, de skal herfra. Derfor har det rigtig stor betydning, at det er her, det foregår, mener den fynske kvægavler.

Ole Holbech
Det behårede kvæg med store horn er af racen skotsk højlandskvæg.

Indtil nu har kravet været, at en embedsdyrlæge skulle foretage en inspektion før slagtning samt overvære selve slagtningen af såkaldt uhåndterbare dyr.

Men når både slagter og embedsdyrlæge skal være til stede på samme tid, giver det praktiske udfordringer, og samtidig medfører det store omkostninger for kvægavleren.

Tilfreds fynsk fødevareordfører

Kvægavlerne kan nu bruge deres egen dyrlæge til at forhåndsgodkende forholdene, og at dyrene er i orden. Efter godkendelse skal kreaturet skydes inden 24 timer. Herefter kan det så transporteres til videre forarbejdning på slagteriet.

Læs også: Arbejdere bedt om at spise svinekød fra altan:
  • Det er kvalmende og uacceptabelt
Gå tilbage Del
28. mar. 2022 kl. 18:37

Arbejdere bedt om at spise svinekød fra altan:
  • Det er kvalmende og uacceptabelt

Privatfoto

Tre medarbejdere på byggeriet af Nyt OUH er i en længere periode blevet chikaneret, mens de har fået serveret større dele af døde svin på en altan.

Opdatering

Artiklen er opdateret med udtalelse fra Christian Lemvigh, der er talsmand for Odense Hospital Project Team (OHPT).

  1. I en tidligere udgave af denne artikel var Morten Weiss-Pedersens (K) titel angivet som formand for Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget i Region Syddanmark. Det er ikke korrekt. Den korrekte titel er 2. næstformand for Regionsrådet og medlem af Forretningsudvalget. Det er nu rettet.

På en altan i Vollsmose har der ligget kvarte udskæringer af tre døde svin. 

Disse stykker svinekød er tre rumænske bygningsarbejdere på det nye universitetshospital i Odense blevet bedt af sin arbejdsgiver om at skære ud og spise. 

Det skriver Fagbladet 3F

Ifølge fagbladet blev dette gjort af arbejdsgiveren for at "spare penge" på medarbejdernes kost og logi under arbejdet på byggepladsen. 

Tidligere havde medarbejderne fået lov til at handle i det lokale supermarked af formanden for firmaet, de arbejdede for, men efter en rum tid var det ikke længere mulighed. 

I den forbindelse blev kødet derfor sat frem i en lejlighed til medarbejderne, som de løbende kunne skære ud og putte i poser til deres måltider, skriver 3F.

- Jeg troede ikke på det

Formanden for 3F Bygningsarbejderne Fyn, Torben Knudsen, fortæller til TV 2 Fyn, at han er bekendt med sagen på et af Danmarks største offentlige byggerier.

- Jeg troede ikke på det, før jeg så billederne af det. 

- Det er utilstedeligt at behandle folk på den måde og så især på et offentligt byggeri, siger Torben Knudsen til TV 2 Fyn. 

Privatfoto
Svinekødet blev blandt andet skåret ud og lagt på affaldssække.

Medarbejderne var blevet tildelt en lejlighed i Vollsmose af arbejdsgiveren, mens de arbejdede på byggeriet. 

Når de tre medarbejdere skulle have mad, blev de bedt om at gå over i en tilhørende lejlighed efter svinekødet. 

Til 3F fortæller en af medarbejderne, at kødstykker blev lagt på affaldssække, hvor det lå på altanens guld og lugtede i flere dage.

Chikaneret på arbejdspladsen

Den fynske 3F-formand fortæller også, at de tre mandlige medarbejdere generelt er blevet chikaneret i store dele af sin tid på arbejdet af Nyt OUH.

De tre medarbejdere fra Rumænien kom til Danmark i efteråret sidste år, hvor de begyndte at arbejde for ID Forte, der er en dansk filial til et italiensk byggeselskab. 

Chefen for ID Forte har ikke ønsket at kommentere på kritikken til Fagbladet 3F. 

Men talsmanden for Odense Hospital Project Team (OHPT), Christian Lemvigh, der er hovedentreprenør på Nyt OUH, mener, at der er flere nuancer i sagen.

- Det siger sig selv, at alle medarbejdere skal behandles med respekt, og hvis det er foregået, som I beskriver, så tager vi klart afstand fra det.

- Vi er ikke herre over, hvad folk laver i deres privatliv, men alle underleverandører på byggeriet skal dokumentere, at de betaler dansk løn og overholder danske ansættelsesvilkår, hvorfor alle medarbejdere vil kunne opretholde en passende levestandard, udtaler han til TV 2 Fyn.

Kvalmende og uacceptabelt

Morten Weiss-Pedersen (K), der er en 2. næstformand i regionsrådet, kalder sagen "alvorlig".

Mandag eftermiddag tog han sagen om de ovenstående forhold op i den borgerlige gruppe i Region Syddanmark. 

- Jeg synes, at det er kvalmende og uacceptabelt. Vi betaler milliarder for det her (byggeriet red.), og vi skal moralsk sikre, at forholdene er i orden, siger Morten Weiss-Pedersen (K) til TV 2 Fyn. 

Til mødet i den borgerlige gruppe var der fuld opbakning til at gå videre med sagen i regionsrådet.

-  Vi vil nu stille spørgsmål til resten af regionsrådet om, hvilken kontrolstruktur vi har i forhold til udenlandske arbejdere, fortæller han og uddyber:

- For vi skal være hurtigere til at opsnappe sager som disse ude på byggepladserne. Her har 3F altså også en rolle at spille. 

Det glæder det fynskvalget folketingsmedlem og fødevareordfører Erling Bonnesen (V), der har rejst sagen over for skiftende fødevarerministre.

- Jeg er meget tilfreds med, at vi nu gennem godt samarbejde med fødevareminister Rasmus Prehn (S) og embedsmænd har fundet en god løsning på problemerne og vel at mærke en løsning, der ligger meget tæt på den måde som landmændene, dyrlægerne og slagterne har ønsket sig, skriver Erling Bonnesen i en pressemeddelelse.

Nye regler for markslagtning

Fødevarestyrelsen vurderer, at de uhåndterbare dyr kan slagtes efter gårdslagtningsmodellen. Dette kræver et samarbejde med et autoriseret slagteri. 


I denne model påtager slagteriet sig ansvaret for slagtningen, og det medfører, at der ikke er krav om, at en embedsdyrlæge skal overvære slagtningen. 


Slagtningen kan foretages i eller tæt på bygninger eller i marken, hvis dette gøres fødevaresikkerhedsmæssigt forsvarligt. 


For at sikre en fødevaresikkerhedsmæssig forsvarlig håndtering, skal slagtedyret efter afblødning transporteres til slagteriet, hvor den efterfølgende opskæring foretages.


Gårdslagtningsordningen er omfattet af de samme tilskudsmuligheder, som gælder i forbindelse med slagtning på små slagterier, hvorfor gårdslagtede dyr vil kunne forventes slagtet uden højere omkostninger end før de nye EU-regler trådte i kraft, når samarbejdet sker med et slagteri (slagtehus), som er omfattet af støtte.


Kilde: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 

22. dec. 2024 kl. 15:05
Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix

Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene

LYT
Del
Link
kopieret!

Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.

Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.

Det mest effektive råd fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.

Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.

22. dec. 2024 kl. 14:08

Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert

LYT
Del
Link
kopieret!

Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.

Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.

Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.

Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.

22. dec. 2024 kl. 13:09

Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det

LYT
Del
Link
kopieret!

Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.

Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.

Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.

Krav på at komme hjem

Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.

Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.

- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.

Mange slags gudstjenester

Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.

For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.

- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.

Musik og foredrag i massevis

Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.

- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.

22. dec. 2024 kl. 12:19
Frederik Kibsgaard

En person omkommet i arbejdsulykke

LYT
Del
Link
kopieret!

Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.

Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.

Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.

De pårørende er underrettet.

Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.

Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.

22. dec. 2024 kl. 11:14
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv

LYT
Del
Link
kopieret!

Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".

Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.

Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.

Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.

Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe

Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.

- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:

- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.

Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.

Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.

22. dec. 2024 kl. 10:12
Nyborg Kommune

Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?

LYT
Del
Link
kopieret!

Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.

Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.

Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.

Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.

Nyborg Kommune

Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.

Hilser debatten velkommen

Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.

Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.

- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.

Nyborg Kommune

Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.

Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:

- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.

Nyborg Kommune

Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.

22. dec. 2024 kl. 9:18

Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag

LYT
Del
Link
kopieret!

Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.

Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.

Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.

- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.

- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.

Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.

22. dec. 2024 kl. 8:42

DSB forventer julens travleste dag

LYT
Del
Link
kopieret!

Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.

Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.

- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.

Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.

22. dec. 2024 kl. 8:26

Gymnasie indfører kortere skoledage

LYT
Del
Link
kopieret!

Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.

Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.

Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.

22. dec. 2024 kl. 6:00

Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget

LYT
Del
Link
kopieret!

Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.

Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.

Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.

- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."

Camilla Feldt Andersen
I juni stod 19-årige Ida Kruse frem og fortalte om alvorlig omsorgssvigt på bostedet Den Lille Gård. Få uger senere døde et af stedets beboere i et stærkt kritiseret forløb.

Ikke værdigt

Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.

Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.

- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.

For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.

Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.

- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:

- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.

Serien om de fynske bostedsbosser:

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.

Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.

bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".

Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.

I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.

19 bosteder lukket på fire år

Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.

Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.

Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.

Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.

Facebook
Fornylig gik direktør i krisecentret TimeOut Fyn Morten Lohmann Lauritzen og hans søn Nikki Lohmann Lauritzen (billedet) konkurs med deres virksomheder, efter TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afsløring af deres brug af luksusbiler og millionlønninger, mens de voldsramte kvinder på centret led.

Statsministeren skal gribe ind

Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.

- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.

Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.

Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.

- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.

Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder

  • Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
    Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.

  • KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
    Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.

  • Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel

    Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.

  • Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:

    - Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:

"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.

Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"

Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.

Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her