Minkerstatning stiger igen: Det samme gør Martins frustrationer
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Regningen for omkostningerne i forbindelse med minkaflivningerne er steget med 6,3 milliarder kroner. Langsom udbetaling af erstatningen er blandt andet med til at øge omkostningerne, mens minkavlerne fortsat må vedligeholde inaktive farme.
- Det strider mod al sund fornuft. Vi er nødt til at vedligeholde det, indtil vi kender en dato, for hvornår det skal rives ned, fortæller tidligere minkavler, Martin From.
Han er én ud af 19 fynske minkavlere, der fortsat mangler delvis eller fuld erstatning for lukningen af sine minkfarme. Kun én fynsk minkavler har fået afklaring og fuld erstatning.
I følge formanden for Danske Minkavlere, Tage Pedersen, er der to faktorer, der spiller ind.
Han mener at den tidligere regering har undervurderet udfordringerne ved at nedlægge erhvervet. Derudover påpeger han, at kun 59 ud af 1200 farme har modtaget erstatning, og den langsomme udbetaling bidrager til den øgede regning. Det fortæller han til Ritzau i en pressemeddelelse.
Hvorfor er regningen blevet dyrere?
Øget erstatningsskøn: Fødevareminister Jacob Jensen (V) oplyser, at det nye skøn, som er baseret på de første 51 afgørelser fra Taksationskommissionen, indikerer højere erstatningsniveauer end tidligere antaget.
Undervurdering i oktober 2023: Fødevareministeren informerede i oktober 2023 om forventede stigende erstatningsudgifter, men de blev vurderet til at være kun 2 milliarder kroner mere. Nu viser det sig at være 6,3 milliarder kroner ekstra.
Samlet erstatningsudgift: Erstatning til minkavlerne og branchens følgeerhverv udgør nu omkring 24 milliarder kroner.
Totale udgifter: Den samlede regning, inklusive nedrivningsopgaver, når nu omkring 29,5 milliarder kroner.
Kilde: Fødevareministeriet / Ritzau
Selvom Martin From har forståelse for opgavens omfang, har ventetiden haft konsekvenser for den tidligere minkavler.
- Jeg kan godt forstå, at en del af det har taget lang tid. Især at få fundet rammen omkring hvordan det skulle foregå. Men når det er sagt, så var det jo planen at de første sager skulle være afsluttet, så vidt jeg husker, i starten af 2022. De blev så afsluttet cirka halvandet år senere.
Ventetiden på erstatningen medfører, at Martin From stadig er nødt til at vedligeholde sin tomme minkfarm.
- Det betyder at jeg ikke rigtig kan komme videre. Jeg vil jo gerne videre, men der er stadig en del af erstatningen vi ikke har fået. Også det psykiske i det. Det er ærgerligt at det skal tage så lang tid. Det er ikke sjovt at skulle gå og kigge på minkfarmen og vedligeholde den, indtil vi kender en dato for hvornår det skal rives ned, fortæller Martin From.
Professor i forvaltningsret fra Syddansk Universitet, Frederik Waage, mener også, at den lange ventetid er uhensigtsmæssig. Han fremhæver især det faktum, at minkavlerne er nødt til at fortsat at vedligeholde deres tomme farme.
- Man kan altid være bagklog. Men det billede vi står tilbage med nu, er at vi har at gøre med bureaukratisk ordning, hvor man blandt andet tvinger minkavlerne til at holde deres bedrifter kørende, selvom de ikke har nogen mink. Det er en meget omkostningstung ordning man har etableret, siger Frederik Waage og fortsætter:
- Det har taget så lang tid, at man nok kan diskutere, om det er den rigtige måde, man har foretaget en vurdering på.
Rema-røver genkendt og anholdt
kopieret!
Fyns Politi har anholdt og sigtet en mand, der er mistænkt for at have begået røveri i Rema 1000 i Nørre Aaby den 29. december.
Han blev efter røveriet efterlyst i offentligheden, og det er efter henvendelser fra flere, at manden nu er sigtet.
- Vi har nu sigtet en person i sagen. Tak for hjælpen og de gode henvendelser, skriver Fyns Politi på X.
Røveriet fandt sted klokken 20.23, hvor den maskerede gerningsmand henvendte sig ved kassen.
- Det er et røveri, hænderne op. Giv mig pengene, råbte manden, mens han truede personalet med en kniv.
Gerningsmanden løb fra stedet med et ukendt kontantbeløb i en Rema 1000-pose.
Elever imod kortere skoledage: - Det øger slacker-mentaliteten
kopieret!
Mulernes Legatskole forkorter skoledagen, så eleverne fremover møder 9-14.30.
På Vestfyns Gymnasium er de uenige i den beslutning. Selv strammede de for halvandet år siden skoledagen, så eleverne maksimalt har undervisning fra 8.30 til 15. Og rektor på Vestfyns Gymnasium ser ikke grund til at forkorte dagen yderligere.
- Der er nogle Ronaldo-typer, som møder op og sparker i timevis - men de fleste andre har brug, at der er nogle faste rammer. Jeg er sådan set positiv over for, at nogen prøver noget af - men det kommer ikke til at ske her, siger rektor Søren Hjelholt Hansen.
Hans elever er enige.
- Jeg er bange for, at det måske kunne øge slacker-mentaliteten, siger Ruth Celistine Nanyonjo.
Gymnasie indfører kortere skoledage: Andre kalder det et 'reklameudtryk'
Det kan virke tillokkende for mange med en arbejds- eller skoledag fra 09.00 til 14.30.
Men selvom det bliver virkeligheden for gymnasieeleverne på Mulernes Legatskole fra næste skoleår, følger Fyns øvrige gymnasier ikke umiddelbart trop.
Tværtimod mener flere rektorer, at mere tid med underviserne på skolerne er at foretrække.
- På Sct. Knuds Gymnasium har vi ikke planer om at indføre kortere skoledage. Vi oplever, at eleverne får det bedste læringsudbytte, når de er sammen med kvalificerede undervisere så meget som overhovedet muligt, siger Susan Mose, der er rektor på det ene af fire odenseanske gymnasier, Sct. Knuds Gymnasium.
Nej tak
TV 2 Fyn har lavet en rundringning til samtlige 11 fynske gymnasier. Kun Mulernes Legatskole svarede ja til at ville indføre kortere skoledage, mens ét andet gymnasium svarede måske.
Fra resten blev det et nej tak.
- Hvis man har frihed til selv at placere det (skolearbejde, red.), har man det med at placere det på dårlige tidspunkter. Det er det samme som mobiltelefoner. Man kan have en drøm om, at vi alle er bedre til at styre det, men det er vi ikke.
- Vi vil ikke have kortere skoledage, men bruge tiden så meget som muligt på skolen og hjælpe eleverne så meget som muligt, siger rektor på Vestfyns Gymnasium, Søren Hjelholt Hansen.
Et reklameudtryk
Efter sommerferien ser skemaet på Mulernes Legatskole nyt ud. Hvor eleverne før kunne have undervisning fra 08.10 til 15.10, bliver undervisningen nu kun obligatorisk i tidsrummet fra klokken 09.00 til 14.30.
Derudover vil der være undervisere på skolen allerede fra 08.10 og frem til 16.30, der kan hjælpe med lektier og afleveringer.
På Svendborg Gymnasium bliver der ikke ændret ved ringetiderne. Her har eleverne op mod fire moduler om dagen fra 08.00 til 15.30 - nogle dage kortere end andre.
- Kortere skoledage er et reklameudtryk. Det er fastsat ved lov, hvor meget undervisning eleverne skal have. Det er bare et spørgsmål om, læreren er der.
- Det er vældig interessant, hvad Mulernes gør. I den ene ende har man kraftig styring og i den anden frivillighed, og de bevæger sig helt ud i den ene side. Hvis du spørger mig, bevæger jeg mig pædagogisk den anden vej, fortæller rektor Jesper Hasager Jensen.
Rektor på Mulernes Legatskole Jeppe Kragelund afviser over for TV 2 Fyn, at gymnasiet gør det for reklame eller for at tiltrække flere elever.
- Vi får tildelt elever fra regionen, og eleverne, der bliver tildelt os, laver vi den bedst mulige undervisning for. Vi gør det her, fordi der er nogle problemer i klasselokalerne. Der er for meget spildtid og for stor forskel på, hvad eleverne kan, siger Jeppe Kragelund.
Med ordningen holder Mulernes Legatskole sig inden for Undervisningsministeriets retningslinjer om, at man kan omlægge 20 procent af undervisningen.
Samtidig vil eleverne fortsat have de lovpligtige undervisningstimer, forsikrer skolen.
Politi advarer om 'skruppelløse' svindlere - viser billede af gerningsmand
kopieret!
Fem mænd og kvinder fra Faaborg er blevet svindlet af gerningspersoner, Fyns Politi kalder 'skruppelløse'.
De seneste dage har politiet fået anmeldelser om fire svindelsager og to forsøg, hvor ældre borgere er blevet snydt til at udlevere hævekort eller kreditkort, som så kort efter er misbrugt i hæveautomater.
Derfor advarer politiet nu mod svindlerne. Samtidig beder det om hjælp til at identificere gerningspersonerne.
- Vi beder borgerne i Faaborg-området passe på deres penge, og vi håber, ved at være hurtigt ude med den her advarsel, at vi kan forhindre at yderligere borgere bliver snydt i den her omgang, siger politikommissær Finn Wegner Petersen i en pressemeddelelse.
“Det er fra banken”
Ved alle tilfældene har gerningspersonerne brugt den samme fremgangsmåde.
En person ringer op og udgiver sig for at være fra banken. Herefter sendes et bud, som i virkeligheden er en anden gerningsperson til at afhente forurettedes kreditkort, som så efterfølgende misbruges i nærliggende kontantautomat.
- Det man skal, hvis man bliver forsøgt svindlet er, ikke at lade sig presse og i stedet smække røret på. Man kan efterfølgende tage kontakt til ens egen bank eller et familiemedlem, hvis man har brug for at blive betrygget i, at man har gjort det rigtige, siger Finn Wegner Petersen.
Ofrene, der enten har fået franarret eller forsøgt franarret deres kreditkort, er i alderen 55-94 år.
Fyns Politi offentliggør billeder af én af de formodede gerningsmænd, der hæver penge i en hæveautomat i Østergade i Faaborg den 6. januar. Har man oplysninger, der kan være relevante, kan politiet kontaktes på telefon 114.
Fyns Politi
Formodet gerningsmand hæver penge i hæveautomat i Østergade i Faaborg den 6. januar.Fyns Politi
Formodet gerningsmand hæver penge i hæveautomat i Østergade i Faaborg den 6. januar.Undgå at blive svindlet
Fyns Politis gode råd:
Du skal i udgangspunktet aldrig udlevere dit betalingskort, pinkode eller MitID til nogen.
Hverken banker eller politi beder om at få kort eller pinkode udleveret.
Smæk røret på og døren i, hvis nogen vil have udleveret kort eller koder.
Kontakt din egen bank/ bankrådgiver eller et betroet familiemedlem, hvis du er i tvivl.
Mistænker du, at du eller en pårørende er blevet svindlet eller snydt, så kontakt politiet på 114.
Ring til dit teleselskab og få oprettet "Udeladt nummer", så det ikke kan søges frem på Krak og lignende.
Bare 30 gram af denne grøntsag kan hjælpe diabetikere
Blot 30-40 gram rå eller let tilberedte gulerødder dagligt kan potentielt have en gavnlig effekt på diabetikere med type 2-diabetes.
Det tyder ny forskning fra Syddansk Universitet (SDU) på.
Her har forskere fundet ud af, at den orange rodfrugt kan forbedre kroppens regulering af blodsukker og sammensætningen af bakterier i tarmen. I første omgang er det testet på mus.
- Vi ser gulerødder som en mulig komponent i fremtidige koststrategier for type 2-diabetes, siger Lars Porskjær Christensen, som er professor i analytisk kemi og naturstofkemi ved Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på SDU i en pressemeddelelse.
Effekt på diabetiker-mus
Flere millioner mennesker verden over har type 2-diabetes, og antallet af personer med sygdommen er stadig stigende. I Danmark er antallet af type 2-diabetikere mere end firdoblet siden 1996, skriver forskerne.
Over en 16 ugers periode har forskerne undersøgt gulerøddernes effekt på mus, der har fået fremkaldt type 2-diabetes.
- Vores studie viste, at gulerødder påvirkede sammensætningen af tarmens mikrobiom – de milliarder af mikroorganismer, der lever i tarmen og spiller en vigtig rolle i fordøjelse og sundhed. Hos musene, der spiste gulerødder, blev der observeret en sundere balance mellem tarmbakterierne, forklarer projektkoordinator Morten Kobæk Larsen, lektor ved Klinisk Institut, SDU.
Grunden til, at gulerødder har vist sig at have en gavnlig effekt, skyldes, at de indeholder bioaktive stoffer, der øger cellernes evne til at optage sukker og dermed hjælper med at regulere blodsukkeret.
De samme bioaktive stoffer findes også i blandt andet persille, selleri og pastinak.
Der er dog forskel på, hvor mange stoffer rodfrugterne indeholder.
Den lilla gulerod “night bird” indeholder forholdsvis høje koncentrationer - og så er det bedst at spise gulerødderne rå eller let tilberedte.
Fynboer knipser unikke billeder i stormvejr
kopieret!
Et stormvejr kan meget andet end at bekræfte os i, at januar er våd, kold og rå.
Selvom stormen Floriane fortsat suser rundt om ørerne på os i svingende styrke, har flere fynboer trodset blæsten og bevæget sig udenfor.
Det er der kommet helt unikke billeder ud af, der kan huske os på alt det fine, januar og stormvejr også er.
Floriane forventes at aftage i løbet af onsdag eftermiddag.
Stranden venter tålmodigt på, at havet finder tilbage. Indtil da ligner den en ørken med bølgende sand, skriver Aida Spahovic. Billedet er taget i Nyborg.
Stranden venter tålmodigt på, at havet finder tilbage. Indtil da ligner den en ørken med bølgende sand, skriver Aida Spahovic. Billedet er taget i Nyborg.
Brian Bøgh Knudsen fangede denne skyformation over Middelfart den 7. januar.
Solnedgang i Rudkøbing 7. januar.
Stranden venter tålmodigt på, at havet finder tilbage. Indtil da ligner den en ørken med bølgende sand, skriver Aida Spahovic. Billedet er taget i Nyborg.
Stranden venter tålmodigt på, at havet finder tilbage. Indtil da ligner den en ørken med bølgende sand, skriver Aida Spahovic. Billedet er taget i Nyborg.
Månen fotograferet af Henning Bisgaard den 7. januar.
Badebroen står blottet i Dyreborg, hvor vinden har fået vandet til at trække sig tilbage.
Skyformation over Nørre Aaby. Linette Elisabeth Rosenkilde skriver, at de dramatiske skyer havde heftige byger med sig.
Lavvande ved Thurø Dæmningen 7. januar.
Naturvejleder jubler over nye fuglearter - men det kommer med en dyr pris
kopieret!
Et par dage med frost og sne gør ingen vinter.
Og det er skidt for insekter og dyr, advarer naturvejleder Emil Sanderhoff. Han ser resultaterne af det varmere vejr og de mange regnbyger over alt. Og det er ikke forandringer, der gør ham glad.
- Det har store konsekvenser for biodiversiteten, siger han.
Udviklingen med færre og færre vinterdage er dog ikke kun skidt, mener naturvejlederen.
- Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for nogen. Og man ser altså fugle nu i Danmark, som man ikke så, dengang jeg var barn. Vi vil komme til at se nye arter komme ind i Danmark i løbet af de næste 10-20-30 år, og det bliver jo sindssygt spændende at følge med i, siger Emil Sanderhoff.
Færgeafgange aflyst
kopieret!
Ærøfærgerne aflyser flere afgange onsdag morgen. Aflysningerne skyldes kraftig vind.
Den første aflyste færge skulle have sejlet fra Søby til Fynshav klokken 06.00, mens den anden skulle være sejlet fra Fynshav til Søby klokken 07.10.
Selskabet melder ikke om aflysninger på ruten mellem Svendborg og Ærøskøbing.
Henter vejret...
°
Lige nu
Rain: mm
mm
m/s
Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.
| Tid | Temperatur | Regn | Vind |
|---|---|---|---|
|
|
|
|
Kraftig blæst påvirker flere broer - her frarådes vindfølsomme køretøjer
kopieret!
Flere broer til og fra Fyn påvirkes af stormen Floriane, der onsdag fortsat suser over landet.
På Ny Lillebæltsbro advares der mod kraftig blæst i begge retninger, mens vindfølsomme køretøjer helt frarådes at passere Svendborgsundbroen.
Der er for nuværende ingen restriktioner på Storebæltsbroen.
Floriane forventes at aftage i løbet af eftermiddagen, og da regner man også med, at trafikken på broerne igen kører som normalt.
Anne har lagt OL og VM bag sig - i dag laver hun noget helt andet
kopieret!
For mange atleter bliver sporten en livsstil og en identitet.
Men hvad sker der, når det hele er forbi?
Det spørgsmål står den tidligere verdensmester og OL-deltager Anne Lolk Thomsen midt i at besvare.
Efter en imponerende karriere med fire verdensmesterskaber og to OL-deltagelser valgte Anne Lolk Thomsen selv at sætte punktum efter OL i Rio i 2016.
Men selv med en planlagt afslutning har overgangen til livet uden for sportens verden været alt andet end enkel.
Sporten kommer først
Anne Lolk Thomsen begyndte sin rejse som tiårig i Troense Kajakklub, en lille klub på Tåsinge med plads til store ambitioner.
Kajaksporten startede som en hobby, men blev hurtigt centrum for hendes liv.
- Jeg startede, da jeg var ti år gammel, med at ro kajak i Troense Kajakklub, som er en lillebitte klub, men jeg fik smag for det med at ro og træne, og jeg kunne godt lide at komme ud på vandet.
Allerede som teenager begyndte hun at prioritere sporten over det sociale.
- Man hænger ikke lige en time på skolen efter skoletid, eller man smutter ikke lige ned i byen en halvanden time og bare laller rundt, sagde en ung Anne Lolk Thomsen til TV 2 Fyn i 2000.
Gymnasietiden blev ofret for sporten, ligesom hendes universitetsuddannelse blev tilrettelagt efter træningslejre og konkurrencer.
- Min gymnasietid blev bundet op på sporten. Min universitetsuddannelse tog også udgangspunkt i, at jeg på daværende tidspunkt var på kajaklandsholdet og tog afsted på træningslejre og blev nødt til at samle op på nogle andre tidspunkter og tage eksaminer på nogle andre vilkår. Så omdrejningspunktet for mit liv var jo sporten. Det var det, som var kernen, forklarer hun.
Fra vandet til kontoret
Efter OL i Rio vidste Anne Lolk Thomsen, at det var tid til at prøve noget nyt.
- Jeg var relativt afklaret omkring det. Jeg havde taget en beslutning om det, og det havde jeg nok gjort et års tid i forvejen, hvor jeg godt vidste, at når vi nåede til OL i Rio, så blev det det sidste OL. Jeg drømte også om at gøre nogle andre ting end det at leve i elitesports-verdenen.
Drømme, der involverer et almindeligt familieliv, som ikke skulle tilrettelægges efter hendes sport.
Anne landede efterfølgende et job som bankrådgiver hos Nykredit, men erkender, at det var lidt tilfældigt, hun endte der.
- Jeg har ikke drømt om at blive bankrådgiver, da jeg var yngre, eller noget om at jeg skulle arbejde med tal eller et eller andet. Det beror altså lidt på nogle tilfældigheder, at jeg er endt der, hvor jeg er endt, forklarer hun.
At finde balancen
Selvom Anne Lolk Thomsen er meget glad for sit job, og sætter stor pris på den stabilitet der følger med, savner hun sportens klare mål.
- Det er ikke det samme for mig at løbe efter de her mål i arbejdslivet, som det har været at løbe efter målene i sportens verden.
Ifølge forsker Andreas Küttel er det en kendt udfordring for tidligere elitesportsudøvere at finde en ny mening i livet.
- Man har ikke den her totalt klare vej. Hvor skal jeg hen, hvad er mine mål? Fordi før var det jo at blive den bedste i verden, og det ved man, hvad kræver. Den klare vej, den kan sagtens forsvinde, fordi man skal finde ud af, hvad man nu skal lave resten af mit sit, som stadigvæk er mange, mange, mange år, forklarer han.
For Anne Lolk Thomsen handler det om at acceptere, at tingene tager tid.
- Der kunne jeg måske godt have haft brug for nogen, som havde prøvet det, og havde sagt til mig, at det er helt okay, fordi det kommer bare til at tage noget tid, og du vil en gang imellem vende tilbage og søge noget af det, du havde som atlet, siger hun.
På dette tidspunkt aftager den kraftige vind - her er onsdagens vejr
kopieret!
Onsdag starter skyet, men op ad morgenen er der små chancer for sol. Temperaturerne vil ligge på mellem tre og fire grader dagen igennem, oplyser TV 2 Vejret.
Omkring middagstid vil det regne enkelte steder, og vinden vil være frisk fra sydvest, men den aftager først på aftenen og bliver let fra sydvest.
I aften og i nat bliver det mere klart vejr, det holder tørt, og temperaturerne vil falde med et par grader. Vinden aftager yderligere frem mod torsdag.
Storm og kulde afholder ikke aktiv pensionist fra en tur i havet
kopieret!
Strøm i vandet, vind i håret og gåsehud var ikke nok til at afskrække Inge Nytofte Jørgensen fra at hoppe i bølgen blå.
- Jeg går i vandet hele året, og når jeg er ved Svendborg Roklub, og der er mulighed for det, så går jeg i vandet, selvfølgelig, siger Inge Nytofte Jørgensen bestemt, selvom hun ikke er glad for blæsevejr.
Jane Grønbech blev inden døre i dag - til gengæld roede hun ti kilometer på en af de mange romaskiner.
- Det gør jeg hver tirsdag. Så ror jeg fra klokken 11 til 12, fortæller hun.
Efter aktiviteterne får kvinderne et stykke kage og lægger planer for næste tirsdag.
Odense sejrer i målorgie
kopieret!
Tirsdag vandt Odense Bulldogs 7-6 på hjemmebane over Rødovre Mighty Bulls efter en vanvittig afslutning på kampen i overtid.
Odense ligger nummer to i tabellen med 58 point.
Rødovre kom helt skidt fra land i Odense tirsdag. Der var blot spillet 18 sekunder af opgøret, da Joakim Thelin bragte fynboerne i front.
Og han skulle vise sig at blive et mareridt for Rødovre. Svenske Thelin scorede fire mål i kampen og assisterede ved yderligere to af hjemmeholdets scoringer.
Vild afslutning
Odense var foran både 1-0, 2-1 og 3-2, men alle gange formåede Rødovre at udligne.
Med 12 minutter igen af kampen levede håbet om at stoppe den pauvre stime, men på tre minutter så Odense ud til at dræbe det med to scoringer.
Malte Setkow tændte et lille håb igen fem minutter før tid med reduceringen til 4-5, men endnu en Thelin-scoring halvandet minut før tid til 6-4 punkterede spændingen. Troede alle.
For Rødovre leverede et af sæsonens vildeste comebacks. 34 sekunder før tid reducerede Jere Henriksson til 5-6, og blot fire sekunder før slutfløjt bragte Malte Setkow vild jubel hos gæsterne, da han udlignede og tvang kampen ud i overtid.
Og her så man igen, hvorfor Rødovre ligger helt isoleret i bunden.
Man skulle mene, at Joakim Thelin havde gjort opmærksom på, at der burde holdes øje med ham. Alligevel kunne han blot 19 sekunder inde i forlængelsen afgøre kampen.
Brandvæsen rykkede ud til brand i golfklub
kopieret!
Seks brandfolk og to brandbiler rykkede ud til en brand i Faaborg Golfklub tirsdag aften. Det oplyser indsatsleder hos Beredskab Fyn Henrik Lindekilde til TV 2 Fyn.
- Der var kraftig røgudvikling, og det gjorde ejerne nervøse, så de slog alarm, siger indsatslederen og tilføjer, at anmeldelsen kom klokken 19.35 tirsdag.
Ifølge Henrik Lindekilde skyldtes den kraftige røgudvikling en defekt i et pillefyr, der gjorde, at nogle piller blev antændt uden for fyret.
Det lykkedes dog brandfolkene at få slukket branden på lidt over en time, oplyser indsatslederen.
Hverken personer eller bygninger kom til skade i forbindelse med branden.
En montør skal onsdag reparere pillefyret, lyder det videre.