Modtager hadbeskeder efter brunsviger-tvist:
- Det er ikke os, der har gjort noget forkert
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
To fynske bloggere har fået masser af grove og hadefulde beskeder efter en strid om brunsvigerbilleder mellem Claus Skytte, der står bag karakteren Harske Hubbi, og de to bloggere er blevet en offentlig sag.
De to fynske madbloggere Nicoline Sjødahl og Lene Tranberg er ufrivilligt havnet i en offentlig strid med Claus Skytte, som står bag den fiktive karakter Harske Hubbi.
I sidste uge fortalte TV 2 Fyn Claus Skyttes udlægning af sagen, og siden da har de to bloggere modtaget talrige hadefulde beskeder på mail og sociale medier.
- Det er dybt ubehageligt. Der er kommet mange mindre pænt formulerede beskeder på mail, Facebook og Instagram. Jeg føler mig lidt udsat og havde næsten ikke lyst til at være alene hjemme. Det har været træls, men nu gider vi ikke stå model til det længere. Folk skal vide, at det ikke er os, men ham, der har gjort noget forkert, siger Nicoline Sjødahl.
Kampen om brunsvigeren: Fynsk entertainer trukket i retten
Først troede Claus Skytte, der står bag karakteren Harske Hubbi, ikke, han gjorde noget galt. Nu håber han bare på det bedste i en strid om brunsvigerbilleder.
En meget fynsk strid udspiller sig i disse dage.
Den fiktive figur DJ Harske Hubbi, der er en persona, som fynboen Claus Skytte spiller, lavede i forbindelse med brunsvigerens dag en hyldestsang til den populære kage. En sang, han lagde på nettet med flere billeder af den snaskede spise.
Problemet var bare, at han havde taget billederne fra Google, og det var i virkeligheden to bloggere, som havde retten til dem.
- Jeg troede faktisk i første omgang, at jeg godt kunne bruge dem, da jeg brugte dem i satire. Der troede jeg ikke, der gjaldt de samme ophavsretsregler, men jeg er blevet klogere, siger Claus Skytte.
Efter han havde brugt billederne, fik han nemlig et brev, hvor der stod, at han skulle betale flere tusinde kroner.
Harske Hubbi
Dj'en Harske Hubbi blev først kendt i reklamefilmene om Polle fra Snave, som kørte i starten af 00'erne.
Efterfølgende blev der dog lavet en spillefilm om Polle, og den medvirkede karakteren også i.
Ifølge entertaineren kontaktede han derefter personen, der havde skrevet og krævet pengene.
- Jeg skriver, at det er jeg ked af og tilbyder at tage billederne ned. Jeg hører også, om vi ikke kan finde en anden løsning, hvor jeg eventuelt kan linke til de her to bloggere i et indslag, hvor jeg anbefaler deres gode opskrifter. Det var jo egentlig bare en hyldest. Men det kommer der en klar afvisning på; jeg skal bare betale de her mange tusinde kroner.
Derefter reagerede Claus Skytte på en måde, han gerne havde været foruden i dag.
Han lavede en livesending på det sociale medie Twitch, som han ofte gør, men denne gang handlede hans indslag om, at ’krænkelseskulturen nu havde ramt Harske Hubbi’, og i den forbindelse holdt han plancher med billederne op.
Tredoblede krav
Så blev pengekravet ifølge Claus Skytte ifølge ham tre- til firedoblet.
- Hvis jeg havde vist det her, så havde jeg jo ladet være med at være så doven, og så var jeg gået ned til bageren og havde købt min egen brunsviger, jeg kunne tage billeder af, siger han.
- Jeg har hele tiden sagt, at jeg bedre kunne forstå det, hvis det var noget alvorligt, der er var på billederne.
Da sagen begyndte at rulle, lavede Claus Skytte et opslag på Facebook, som er blevet kommenteret flittigt.
Her er der blandt andet en facebookbruger, der påpeger, at der netop er mange bloggere og influenter, som oplever, at deres materiale bliver brugt i andre sammenhænge.
Kan godt følge argumenter
Claus Skytte erkender dog, at det kan være et skråplan at rangliste værdien af billeder efter motiv eller rangliste folks arbejde.
- Jeg kan godt følge alle de argumenter, der er kommet frem om det her. Derfor synes jeg også, det er en god tråd (under facebookopslaget, red.), siger Claus Skytte.
- Jeg ville bare ønske, det kunne have været løst på en god gammeldags fynsk måde. Over en kop kaffe og et stykke hjemmebagt brunsviger.
Ophavsret: Må man bruge billeder fra nettet?
Det korte svar er nej.
Hvis du skal bruge et billede, du har fundet eksempelvis via søgemaskinen Google eller andre steder på nettet, skal du have lov af den, der har taget billedet. Det fremgår af loven om ophavsret.
Hvis du alligevel gør brug af billedet, er det strafbart, også selv om billederne ligger frit tilgængeligt på internettet.
Straffen for at bruge et billede, du ikke har rettighederne til, ligger på mellem 1.000 og 5.000 kroner per billede.
Som udgangspunkt er alle billeder omfattet af ophavsretsloven.
Entertaineren, der fornyligt er flyttet til Svendborg, står nu for at skulle i retten to gange om sagen.
Claus Skytte sætter sin lid til, at dommeren vil være nådig, siger han, mens han erkender sin skyld.
Opdatering
TV 2 Fyn har været i kontakt med folkene bag søgsmålet, der ikke ønsker at udtale sig i sagen.
TV 2 Fyn har været i kontakt med den odenseanske blogger Nicoline Sjødahl, der ejer rettighederne til et af billederne og står bag søgsmålet. Hun ønsker ikke at udtale sig i sagen. Hendes talsmand, Morten Kristensen fra rådgivningsfirmaet Not Allowed, oplyser i en e-mail til TV 2 Fyn, at ingen af bloggerne ønsker at udtale sig i sagen.
Artiklen er derfor alene sagen beskrevet fra Claus Skyttes side.
I forbindelse med brunsvigerens dag i oktober 2020 lavede DJ Harske Hubbi, der er en persona, som fynboen Claus Skytte spiller, en hyldestsang til den populære kage. En sang, han lagde på nettet med flere billeder af den snaskede spise.
Billederne var bare ikke hans egne, men er taget af de to bloggere og var blevet fundet på Google. Som udgangspunkt er alle billeder omfattet af ophavsretsloven, og det er derfor strafbart at finde og bruge andres billeder, også selv om de ligger frit tilgængeligt på nettet.
Afviser betaling
De to kontaktede derfor Claus Skytte og bad ham betale for brugen af billederne. Han foreslog en anden løsning, hvor han blandt andet ville linke til bloggerne i et indslag og rose deres arbejde. Det afviste bloggerne.
Derefter reagerede Claus Skytte på en måde, han ifølge ham selv gerne havde været foruden i dag.
Han lavede en livesending på det sociale medie Twitch, som han ofte gør, men denne gang handlede hans indslag om, at ’krænkelseskulturen nu havde ramt Harske Hubbi’, og i den forbindelse holdt han plancher med billederne op. Derudover havde han også fundet billeder af de to bloggere, som han viste og nævnte med fuldt navn og bydel, de to bor i.
Det får sagen til at udvikle sig fra at handle om ophavsretsloven til også at handle om persondata.
“Folk skal vide, at det ikke er os, men ham, der har gjort noget forkert”
- Sagen udvikler sig, fordi han bliver pigesur og siger, at hvis det ikke kan løses på hans måde og med hans betingelser, vil han dele info om dem. Så han går live og bruger blandt andet portrætbilleder, han også har fundet på nettet, og hoverer og nedgør dem på Twitch, fortæller de to bloggeres juridiske rådgiver, Morten Kristensen fra rådgivningsfirmaet Not Allowed, som håndterer sager om ophavsretkrænkelser.
- Forfærdeligt
Ifølge Nicoline Sjødahl har hele sagen været ubehagelig fra dag et, og hun følte sig udstillet i livestreamen på Twitch.
- Det var forfærdeligt at blive trukket ind i noget, som han er skyld i, siger Nicoline Sjødahl.
Hun suppleres af Lene Tranberg:
- Det er ikke satire, det er mobning og chikane og alt muligt andet. Det er ikke sådan, voksne mennesker taler sammen.
Læger svindlede for kæmpe sum: Nu er praksis solgt
Tidligere har lægeparret fra Svendborg svindlet for millionbeløb, men nu er ydernummeret til deres praksis solgt.
Et lægepar fra Svendborg, der er centrum i en omfattende svindelsag, er snart ikke længere ved roret i egen praksis.
Deres ydernummer er nu solgt, efter TV 2 Fyn har afsløret, at de tilføjede ydelser til deres patienter, som aldrig havde fundet sted.
Fra 1. oktober vil de således ikke længere have patienter inde til konsultation i deres praksis, som har haft til huse i Korsgade.
I regionen er man ærgerlig over, at sagen kom så vidt.
- Det har jo været en sag, hvor det er blevet tydeligt, at vi har alt for lidt kontrol. De systemer, der er lavet for privatpraktiserende læger, er utilfredsstillende, siger enhedslistens Vibeke Syppli Enrum, der er medlem af Udvalget for det nære sundhedsvæsen i regionen.
Hun siger, man skal finde løsninger, som gør det gennemskueligt for alle, når der bliver lavet fejl eller svindlet.
- Alt for længe har ingen kunnet gennemskue, at der var noget galt, siger regionsrådsmedlemmet.
Politianmeldte lægerne
Når man spørger til sagen, bekræfter formanden for Udvalget for det nære sundhedsvæsen Venstres Bo Libergren, at to ydernumre i Svendborg er solgt.
Han uddyber desuden – til de svendborgensere der måtte ønske det – at der er tre lægepraksisser i byen, som har åbent for tilgang af nye patienter. Så der er plads til dem, der ønsker at skifte.
Vibeke Syppli Enrum ser sagen med svindellægerne som et bevis for, at der er et problem med privatisering af sundhedsvæsenet.
- Vores generelle politik er, at sundhedssystemet skal være offentligt, så på den led er det her jo dokumentation for, at det nuværende system ikke fungerer.
Lægeparret er både blevet politianmeldt af Region Syddanmark samt en tidligere patient. Regionen har udbetalt i omegnen af 1,7 millioner kroner til parret.
TV 2 Fyn har taget kontakt til parret for at få en kommentar, men de er ikke vendt tilbage på henvendelserne.
Efterfølgende tilbød de to bloggere Claus Skytte et nyt forlig, som han også afviste. Derefter besluttede Lene Tranberg at stævne Claus Skytte for at få en afgørelse på sagen.
I sidste uge ønskede de to bloggere ikke at udtale sig, men efter sagen blev omtalt, har Lene Tranberg og Nicoline Sjødahl nu besluttet sig for at stå frem.
- Det er enormt frustrerende, og vi har debatteret meget, om vi havde lyst til at udtale os. Men jeg har mit på det rene, det er ikke mig, der har gjort noget forkert.
- Jeg er bange for, når det engang kommer for retten, at vi igen bliver hængt ud som idioter – selv om det ikke er vores skyld, siger Nicoline Sjødahl.
Også Lene Tranberg håber, at folk finder ud af, at ikke alt er, som det ser ud til ved første øjekast.
- Der er altid to sider af alle sager. Og så håber jeg, at folk holder op med at genere Nicoline. Det har hun ikke fortjent. Det ikke os, der har gjort noget forkert, siger Lene Tranberg, der er meget påvirket af sagen.
Principiel sag
Indtil videre har kun Lene Tranberg stævnet Claus Skytte, mens Nicoline Sjødahl via sin advokat fortsat søger at finde et forlig uden rettens indblanding.
Ifølge bloggernes juridiske rådgiver, Morten Kristensen, handler sagen ikke om penge.
- Det handler om princip. De bliver jo ikke rige af det her, det er principielt på grund af hans behandling af dem. Han har ingen forståelse for, at han hænger folk ud og skader dem, siger Morten Kristensen.
Han forventer, at retten følger retspraksis, og at Claus Skytte skal betale kompensation for misbrug af billederne og overtrædelse af persondataloven.
- Jeg forventer et niveau på omkring 14.000 kroner. Det er ret sort/hvidt, og der er en solid retspraksis på området, siger Morten Kristensen.
I første omgang havde de to ifølge Morten Kristensen tilbudt et samlet forlig på 3.000 kroner, hvilket Claus Skytte afslog.
Claus Skytte siger til TV 2 Fyn, at han sætter sin lid til, at dommeren vil være nådig, mens han erkender sin skyld.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her