Motionister indtager Storebæltsbroen - biltrafikken påvirkes
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Op mod 15.000 løbere deltager lørdag i løb hen over Storebælt. Under løbet vil flere spor lukke for biltrafik.
Lørdag eftermiddag vil flere tusinde motionister løbe over Storebæltsbroen. Det sker i forbindelse med, at foreningen Broløbet Storebælt arrangerer løb for både voksne og børn.
For voksne er det muligt at løbe distancerne halv- og kvartmaraton. Det svarer til enten cirka 21,1 kilometer eller cirka 10,6 kilometer. For børn er det muligt at løbe en distance på 2,5 kilometer.
Op mod 15.000 løbere kan deltage i lørdagens løb, oplyser Broløbet Storebælt på sin hjemmeside. Alle løbene starter klokken 15.30.
Fynsk toppolitiker fik Mikkel Beha op i det røde felt
Johannes Lundsfryd Jensen pakkede et billede af ham og Mikkel Beha Erichsen ind i reklame for Socialdemokratiet og postede det på Facebook.
Johannes Lundsfryd Jensen, socialdemokratisk borgmester i Middelfart Kommune, fik den folkekære eventyrer og jordomsejler Mikkel Beha Erichsen op i det røde felt fredag morgen.
Her opdagede Mikkel Beha Erichsen, at et billede af ham og borgmesteren var landet på de sociale medier.
Problemet med billedet var, at det var pakket ind i reklame for Socialdemokratiet.
- Som TV 2-vært og journalist har jeg selvfølgelig ikke sagt ja til at stille op til den slags, siger Mikkel Beha Erichsen til Ekstra Bladet, mens Johannes Lundsfryd Jensen overfor TV 2 Fyn erkender fejlen:
- Jeg havde ikke lige tænkt det på den måde, siger borgmesteren.
Johannes Lundsfryd Jensen tilføjer, at han selvfølgelig respekterer, at Mikkel Beha Erichsen ikke er interesseret i at gøre reklame.
Til Ekstra Bladet siger Mikkel Beha Erichsen videre, at han "aldrig har sagt ja til at deltage i dette" og han føler sig udnyttet.
- Det er skideirriterende. Jeg har ingen relation til ham, og jeg kender ham ikke. Jeg kunne godt se fotografen, men troede, det var en lokalfotograf. Jeg havde ingen anelse om, at det var en af hans egne fotografer, der havde den bagtanke, siger jordomsejleren til Ekstra Bladet.
Johannes Lundsfryd Jensen er ked af forløbet.
- Jeg kan godt se, at det specifikke opslag er problematisk, og jeg beklager, hvis jeg har overskredet nogle grænser.
Billedet er taget ved sidste uges klimafolkemøde i Middelfart. Her deltog Mikkel Beha Erichsen som foredragsholder, og han valgte i den forbindelse at hilse på borgmesteren.
To af fire spor åbne
I og med at løbene finder sted hen over Storebæltsbroen, så kommer det til at få betydning for biltrafikken.
Under løbene vil det kun være to af broens normale fire spor, der vil blive brugt til biltrafik. Samtidig ændres vejens status fra motorvej til almindelig landevej med hastighed på 80 km/t.
Trafikomlægningen sker fra klokken 14.45, og det forventes, at trafikken er normalt klokken 19.30.
Arrangøren gør opmærksom på, at der kan opstå ventetid under omlægning til dobbeltrettet trafik - altså hvor kun to spor anvendes af bilerne - da broen lukkedes helt ned for biltrafik i cirka 20 minutter, mens trafikken omlægges.
Lørdag er det ottende gang, at Broløbet Storebælt afvikler løb hen over broen.
I 2018 og 2019 blev løbet ikke afholdt, da daværende transportminister Ole Birk Olesen (LA) lukkede for løbet. Det gjorde han, efter at der havde været et stort trafikkaos i forbindelse med et halvmaraton over Den Ny Lillebæltsbro.
Også i 2020 blev løbet ikke til noget. Denne gang var det på grund af corona, som også endte med at udskyde en masse andre arrangementer.
Den oprindelige plan var, at dette års løb skulle have fundet sted i maj. Men grundet de daværende coronaretningslinjer måtte det skubbes til september.
Se kortet: Flere steder på Fyn skal undersøges for giftigt stof
I alt har Danske Regioner udpeget 145 lokaliteter landet over, som skal undersøges for det sundhedsskadelige stof PFOS, som i foråret blev fundet på en mark i Korsør.
Efter store fund af det sundhedsskadelige stof PFOS i Korsør har Danske Regioner nu udpeget 145 lokaliteter, som skal undersøges, oplyser Danske Regioner i en pressemeddelelse.
På Fyn er lokaltioner i Odense, Svendborg, Middelfart, Munkebo og Assens på listen.
For eksempel i Assens Kommune drejer det sig om Assens gamle losseplads på Torø Huse Vej 15, mens de militære arealer med adresse på Rismarksvej 52 i Odensebydelen Højstrup også er på listen.
Også Fynsværket på Havnegade i Odense er på listen.
Vurdering af risiko
Af opgørelsen kan man se lokaliteternes adresse. Der er også en vurdering af, om pladserne potentielt kan udgøre en risiko for mennesker, grundvand eller overfladevand.
- Det vides dog ikke, om pladserne er forurenede eller ej – det skal undersøges nu, skriver regionernes forening.
PFOS fundet i Korsør
I foråret kom det frem, at det giftige stof - som tidligere blev brugt i brandskum - havde spredt sig fra brandskolen i Korsør til en mark.
Her gik køerne fra Korsør Kogræsserforening i årevis og indtog stoffet gennem græsset.
Giften spredte sig på samme måde til aftagerne af oksekødet.
Der blev taget blodprøver af kogræsserforeningens medlemmer, og de viste stærkt forhøjede værdier af PFOS.
FAKTA: Hvem gør hvad?
Regionerne og kommunerne har i samarbejde udpeget en række lokaliteter, hvor der har været brandøvelsespladser. Listen er nu fremsendt til Miljøstyrelsen. Forsvaret kortlægger egne arealer, hvor der har været anvendt PFOS, og fremsender en liste over lokaliteter til styrelsen.
Før det kan afgøres, hvad en eventuel indsats skal bestå af, skal kommunerne for hver lokalitet tage stilling til, om der kan gives påbud til forureneren. Det vil sige, om forureneren selv skal betale for at undersøge og rense op efter forureningen, hvis det er nødvendigt.
Regionerne skal ifølge jordforureningsloven rense op efter såkaldte herreløse forureninger. Det vil sige ”gamle” forureninger, hvor forureneren ikke længere findes og kan stilles til ansvar. I de tilfælde, hvor der ikke kan gives påbud til forureneren, vil regionerne overtage sagen og prioritere indsatsen på lokaliteterne, alt efter om de udgør en risiko for menneskers sundhed, drikkevand eller overfladevand.
Miljøstyrelsen sætter kvalitetskriterier for forskellige stoffer, som er udgangspunkt for kommuners og regioners vurderinger af, hvornår en indsats over for forureningen er nødvendig.
Kommunerne fører tilsyn med virksomheder og deres brug af stoffer som PFOS. Miljøstyrelsen har dog tilsynet med de ca. 400 potentielt mest forurenende virksomheder.
Kilde: Danske Regioner
De fem regioner har sammen med landets kommuner indsamlet oplysninger om, hvor der ellers har ligget brandøvelsespladser i landet.
Oplysningerne er fredag sendt til Miljøstyrelsen. Desuden udarbejder Forsvaret en liste over egne lokaliteter.
Nogle steder er man i fuld gang.
De steder, hvor der ikke er sat aktiviteter i gang, skal kommunen for hvert sted beslutte, om der kan gives et påbud til forureneren.
Det vil sige, om forureneren stadig findes og selv skal undersøge og rense op efter en eventuel forurening.
- I de tilfælde, hvor der ikke kan gives påbud til forureneren, vil regionerne "overtage sagerne" og prioritere indsatsen på lokaliteterne, skriver Danske Regioner.
PFOS er et prioriteret farligt stof
PFOS er identificeret som et såkaldt prioriteret farligt stof i EU's vandrammedirektiv, fordi det kan øge risikoen for kræft.
PFOS hører under betegnelsen PFAS, som dækker over flere stoffer med bred anvendelse i industrien. Stofferne er svært nedbrydelige og kan ophobes i miljøet.
I 2000 begyndte man ifølge Danske Regioner at udfase PFAS efter fund i miljøet.
I 2006 blev stoffet PFOS forbudt i brandskum, men restlagre var tilladt at bruge frem til 2011, hvor al brug af PFOS blev forbudt.
Nyere viden om PFAS-stoffernes giftighed betød, at Miljøstyrelsen i juli i år sænkede grænseværdien for, hvor meget PFOS der må være i jord og grundvand, før det er et problem
Det betyder, at der nu ofte skal tages affære, så snart der findes PFOS et sted.
FAKTA: Stoffet PFOS er akut giftigt og kræftfremkaldende
- PFOS er et fluorstof, der har været anvendt i brandslukningsskum.
- Stoffet blev forbudt i 2006 og har ikke måttet anvendes i skum siden 2011.
- PFOS anses for at være kræftfremkaldende. Det påvirker reproduktionen og er akut giftigt.
- Stoffet forsvinder ikke særligt nemt i naturen, men ophobes gennem fødekæden.
- I sagen fra Korsør blev PFOS i første omgang opdaget i spildevand fra Korsør Renseanlæg, som udledes til Storebælt.
- Senere blev kilden lokaliseret til den lokale brandskole, hvor der er fundet PFOS i brandskolens spildevand og regnvand.
- Regnvandet er formentligt endt på en mark, hvor køer fra Korsør Kogræsserforening har indtaget det.
- Flere medlemmer af kogræsserforeningen har fået påvist forhøjede værdier af PFOS i deres kroppe.
- Fødevarestyrelsen har analyseret kød fra kogræsserforeningen. DTU har konkluderet, at der er en væsentlig sundhedsmæssig risiko ved at spise det pågældende kød.
Kilder: Miljøstyrelsen, Slagelse Kommune, Jyllands-Posten
Bange ansatte stoppede arbejde på silo få minutter før dødsulykke - blev forsikret om at det var sikkert
kopieret!
En ingeniør overhørte de ansattes nødråb i minutterne inden at tre ansatte døde i arbejdsulykken på Flemløse Biogas.
Det kan TV 2 Fyn nu fortælle på baggrund af en aktindsigt over redegørelsen fra Arbejdstilsynet i forbindelse med et påbud til det tyske firma, Formtec Spezialschalungs GmbH & Co, der havde det overordnede ansvar for betonkonstruktionen.
Kort før ulykken indtraf havde de ansatte på biogasanlægget bemærket, at konstruktionen havde sat sig eller var nedbøjet med op mod tre centimeter.
Syv ansatte stod på taget, mens en enkelt stod i bunden af siloen.
De nervøse medarbejdere stoppede arbejdet med det samme og kontaktede ingeniøren med billeder af konstruktionen.
Skulle genoptage arbejdet
Da ingeniøren, som havde lavet beregningerne af konstruktionen, vendte tilbage, var det med beskeden om at konstruktionen kunne tåle en nedbøjning på fem centimeter, hvorfor “de kunne fortsætte med udlægning af det afsluttende betonlag på taget”.
Person fik tag ned over sig - kollapset tag var fyldt med fejl
Det nedstyrtede tag hos Flemløse Biogas var fyldt med fejl, da tre personer blev dræbt, og seks kom til skade under arbejdet på en silo i Flemløse.
Otte personer arbejdede på toppen af taget, og én stod i bunden af siloen, da ulykken indtraf.
Det fremgår af en aktindsigt fra Arbejdstilsynet til TV 2 Fyn.
Ifølge Arbejdstilsynet havde det tyske firma Formtec Spezialschalungs GmbH & Co ikke sikret, “at støbeformskonstruktionen under det midlertidige arbejde, ophold eller færdsel i højden i forbindelse med støbning af betontaget på siloen var egnet og tilpasset hertil, så anvendelsen er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig”.
Firmaet får derfor et strakspåbud.
Arbejdstilsynet konkluderer i sin rapport, at det ustabile tag var i fare for kollaps på grund af mangelfulde svejsninger, og at det var så alvorligt, at "det kunne medføre alvorlig personskade ved at styrte cirka 24 meter ned sammen med den kollapsende konstruktion eller ved at blive ramt af denne".
- Det er Arbejdstilsynets vurdering, at der er en betydelig fare for alvorlig personskade som fx knoglebrud eller i værste fald dødsfald, skriver tilsynet.
Ifølge tilsynet arbejdede otte personer på taget, da det styrtede 24 meter ned sammen med den kollapsende konstruktion. Derudover befandt en person sig inde i siloen og blev ramt af konstruktionen.
Mangelfulde svejsninger
Af påbuddet fremgår det, at det tyske firma var leverandør af støbeformskonstruktionen, men havde overdraget støbeformskonstruktionen til den belgiske virksomhed Bio Dynamics, som det seneste år har fået flere påbud af Arbejdstilsynet.
- Der var flere svejsninger på støbeformens bærende ståldrager, der ikke havde den fornødne kvalitet og/eller var mangelfulde, idet flere ender af ståldragerne var mørke og anløbet, hvilket viser, at svejsningerne ved flangerne mellem enden på ståldragerne og stålpladen ikke har været smeltet sammen og dermed ikke har haft foreskrevne kvalitet, hedder det i påbuddet fra Arbejdstilsynet.
De mangelfulde svejsninger medførte, at støbeformen ikke kunne optage de forudsatte konstruktionsmæssige belastninger, “hvilket bevirkede, at støbeformen blev ustabil i forbindelse med udlægning af store mængder beton til siloens tag og konstruktionen kollapsede”, hedder det videre.
Arbejdet blev herefter genoptaget. Kun ti minutter efter kollapsede konstruktionen.
Det er skræmmende og uhyggeligt, lyder det fra 3F, da TV 2 Fyn forelægger oplysningerne for dem.
- Folkene havde jo faktisk sagt fra, som jeg kan forstå det. Nu har jeg ikke ingeniørberegninger på, om det er korrekt. Normalt har vi det sådan, vi håndværkere ikke bare stoler på, hvad en ingeniør har beregnet. Det er skræmmende. Det er desværre bare ikke nyt, når det er steder, hvor vi ikke har mulighed for at kontrollere, siger faglig medarbejder hos 3F Martin Arum.
Det fremgår også af aktindsigten, at den tyske virksomhed Formtec Spezialschalungs GmbH & Co dagen inden ulykken havde gennemgået selve støbeformskonstruktionen samt hvorledes støbearbejdet skulle foregå på selve dagen.
Flemløse Biogas har fået to påbud af Arbejdstilsynet efter dødsulykken på anlægget 26. november sidste år. Samtidig har det tyske firma Formtec Spezialschalungs GmbH & Co fået et strakspåbud.
Mens tre blev dræbt, kom fem alvorligt til skade ved ulykken.
Biogasanlæg sjuskede med sikkerhed før dødsulykke
Flemløse Biogas har fået to påbud af Arbejdstilsynet efter dødsulykken på anlægget 26. november, hvor tre blev dræbt, og seks blev såret.
Det fremgår af en aktindsigt fra Arbejdstilsynet, som TV 2 Fyn har fået.
Ved ulykken styrtede otte personer gennem en betonkonstruktion, der var ved at blive bygget i toppen af den såkaldte reaktortank. En person befandt sig i selve reaktortanken.
Aktindsigten indeholder også helt nye billeder taget af tilsynet kort efter ulykken. På et af billederne ses den sammenstyrtede tagkonstruktionen nede i bunden af siloen.
Flemløse Biogas havde ikke anmeldt arbejdet, der foregik på pladsen, til Arbejdstilsynet, og dermed har man overtrådt de gældende arbejdsmiljøregler.
Desuden har man ikke haft den lovpligtige sikkerhedsorganisation på byggepladsen.
Direktør peger på byggeleder
Biogasanlægget skal anmelde, at der foregår arbejde, når arbejdet overstiger 500 manddage, oplyser Arbejdstilsynet.
Desuden skal man udarbejde en plan for sikkerheden, når der på byggepladsen er mindst to arbejdsgivere, der samtidig beskæftiger mere end ti personer på byggepladsen.
TV 2 Fyn har tidligere kunnet oplyse, at biogasanlægget ikke havde en gyldig byggetilladelse fra Assens Kommune, da man startede byggeriet.
Den fik man først cirka et halvt år senere.
TV 2 Fyn har været i kontakt med direktøren og hovedejer af Flemløse Biogas, Kurt Brusgård Poulsen.
- Det har jeg ikke nogen kommentarer til. Det er en byggeleder, der har styret byggeriet for mig. Og det er noget, han har styret med den tyske entreprenør. Så snart, jeg har fået et overblik over, hvorfor ulykken er sket, vil jeg udtale mig om det, siger han.
Her ringer hun mand op, der har kaldt hende racist
kopieret!
Hun udbreder racisme og har en nazi-mentalitet. Det er de reaktioner, hun får, når hun stikker næsen frem i udlændingedebatten.
Det fynske folketingsmedlem og tidligere minister Mai Mercado (K) er blevet beskyldt for lidt af hvert.
- Jeg er både blevet kaldt hadefuld, fordomsfuld, snæversynet, racist og alt der imellem. Jeg troede faktisk, vi var kommet videre, siger hun til TV 2 Fyn.
I et debatindlæg i Politiken har hun skrevet, at "udlændinges herskermentalitet ødelægger foreningslivet" med eksempler fra Fyn. Hun fremhæver Nyborg Svømme- og Badeland, der i sommer måtte hyre tryghedsvagter, fordi nogle gæster med anden etnisk baggrund ikke ville følge stedets regler og truede personalet - og hun nævner fodboldklubben FIUK fra Vollsmose, der gjorde andre hold så utrygge, at de ikke ville spille imod dem.
Sammen med TV 2 Fyn ringer hun nogle af dem op, der har kaldt hende en overklassepige og beskyldt hende for at være racistisk.
Vil ikke debattere med dig
En af dem er Mikael Hertig. Den tidligere europaparlamentskandidat for Alternativet skriver kort og godt: “Stop nu den racisme”.
- Der er to muligheder. Det ene er, at man skriver meget blidt, og så bliver det upåagtet. Eller også siger man, at det er racisme, og jeg synes godt, jeg kan definere, hvad jeg forstår ved racisme, siger han.
I den modsatte ende af røret er Mai Mercado ærgerlig over, at debatten aldrig kommer længere.
- Jeg noterer mig, at der er en, der kalder mig racist, men du er jo ikke en, jeg har lyst til at debattere med. Hvis du eksempelvis havde skrevet: “Jeg er så uenig, for vi har ikke brug for at stigmatisere en hel befolkningsgruppe. Jeg synes, du går for langt" - hvis du havde sat ord på, hvorfor du var uenig med mig, havde jeg elsket at tage den diskussion, men når der bare kommer "du er racist", "du er hadefuld", "du er snæversynet", trækker jeg på skulderen og tænker, at vi nok ikke bliver enige uanset, svarer Mai Mercado.
- Vi skriver 2025, og jeg synes jo, det er ti år siden, at man blev kaldt racist, når man skrev kritisk om indvandrerpolitik. Så kan jeg så konstatere, at sådan er det ikke længere, siger hun.
Overklassepigen Mai Mercado
På Politikens facebookside blandede Danni Andersen sig i debatten med kommentaren: “Danske politikeres nazi-mentalitet ødelægger det danske samfund. I dag står overklassepigen Mai Mercado for dagens "alt som muslimer gør er forkert"-indslag”.
Men debatten kom ikke længere end det, før Mai Mercado og TV 2 Fyn ringede Danni Andersen op.
Hvorfor skriver du, som du gør i stedet for at forholde dig til de ting, du er uenig med Mai Mercado i?
- Jeg ville give en kommentar, der var lige så polariserende eller generaliserende, som jeg syntes, Mai Mercados udtalelse var for at vise, at hvis man på den ene side kan udtale sig så generaliserende om en bestemt gruppe mennesker, hvorfor skulle man så ikke kunne udtale sig lige så generaliserende eller bombastisk om den gruppe politikere, der gør det?
Danni Andersen har tidligere været medlem af Socialdemokratiet, men meldte sig ud, netop fordi han mener, at partiet er blevet for racistisk.
- Er det ikke mærkeligt, at når du synes, jeg graver dybe grøfter, så tænker du, at modsvaret til mig skal være at grave endnu dybere? Logisk hænger det ikke sammen for mig, svarer Mai Mercado.
I et kvarter taler Mai Mercado, TV 2 Fyns journalist og Danni Andersen sammen. Alle mere opløftede og et skridt længere inde i indvandredebatten, end da vi ringede op. Telefonsamtalen slutter i hvert fald med ønsket om en god dag og et “tak for snakken”.
Nye afsløringer ryster Karsten Hønge: - Det bør få nogle hårde konsekvenser for den mand
kopieret!
Fredag kan TV 2 Fyn fortælle, at det nedstyrtede tag hos Flemløse Biogas, der kostede tre mennesker livet, var fyldt med fejl.
Ovenikøbet overhørte en ingeniør de ansattes nødråb i minutterne, inden tre ansatte døde i arbejdsulykken på Flemløse Biogas. Det vækker forargelse hos SF’s fynskvalgte folketingsmedlem Karsten Hønge, der selv har en fortid i byggebranchen.
- Det bør få nogle hårde konsekvenser for den mand. I det hele taget skal det have langt flere umiddelbare konsekvenser, hvis tre er døde i sådan en ulykke.
- De der firmaopbygninger, hvor man skubber rundt med ansvaret, det går ikke. Det er en sag, som sætter skub i, at vi får rettet op på de arbejdsmiljøer.
Person fik tag ned over sig - kollapset tag var fyldt med fejl
kopieret!
Det nedstyrtede tag hos Flemløse Biogas var fyldt med fejl, da tre personer blev dræbt, og seks kom til skade under arbejdet på en silo i Flemløse.
Otte personer arbejdede på toppen af taget, og én stod i bunden af siloen, da ulykken indtraf.
Det fremgår af en aktindsigt fra Arbejdstilsynet til TV 2 Fyn.
Ifølge Arbejdstilsynet havde det tyske firma Formtec Spezialschalungs GmbH & Co ikke sikret, “at støbeformskonstruktionen under det midlertidige arbejde, ophold eller færdsel i højden i forbindelse med støbning af betontaget på siloen var egnet og tilpasset hertil, så anvendelsen er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig”.
Firmaet får derfor et strakspåbud.
Arbejdstilsynet konkluderer i sin rapport, at det ustabile tag var i fare for kollaps på grund af mangelfulde svejsninger, og at det var så alvorligt, at "det kunne medføre alvorlig personskade ved at styrte cirka 24 meter ned sammen med den kollapsende konstruktion eller ved at blive ramt af denne".
- Det er Arbejdstilsynets vurdering, at der er en betydelig fare for alvorlig personskade som fx knoglebrud eller i værste fald dødsfald, skriver tilsynet.
Ifølge tilsynet arbejdede otte personer på taget, da det styrtede 24 meter ned sammen med den kollapsende konstruktion. Derudover befandt en person sig inde i siloen og blev ramt af konstruktionen.
Mangelfulde svejsninger
Af påbuddet fremgår det, at det tyske firma var leverandør af støbeformskonstruktionen, men havde overdraget støbeformskonstruktionen til den belgiske virksomhed Bio Dynamics, som det seneste år har fået flere påbud af Arbejdstilsynet.
- Der var flere svejsninger på støbeformens bærende ståldrager, der ikke havde den fornødne kvalitet og/eller var mangelfulde, idet flere ender af ståldragerne var mørke og anløbet, hvilket viser, at svejsningerne ved flangerne mellem enden på ståldragerne og stålpladen ikke har været smeltet sammen og dermed ikke har haft foreskrevne kvalitet, hedder det i påbuddet fra Arbejdstilsynet.
De mangelfulde svejsninger medførte, at støbeformen ikke kunne optage de forudsatte konstruktionsmæssige belastninger, “hvilket bevirkede, at støbeformen blev ustabil i forbindelse med udlægning af store mængder beton til siloens tag og konstruktionen kollapsede”, hedder det videre.
Biogasanlæg sjuskede med sikkerhed før dødsulykke
kopieret!
Flemløse Biogas har fået to påbud af Arbejdstilsynet efter dødsulykken på anlægget 26. november, hvor tre blev dræbt, og seks blev såret.
Det fremgår af en aktindsigt fra Arbejdstilsynet, som TV 2 Fyn har fået.
Ved ulykken styrtede otte personer gennem en betonkonstruktion, der var ved at blive bygget i toppen af den såkaldte reaktortank. En person befandt sig i selve reaktortanken.
Aktindsigten indeholder også helt nye billeder taget af tilsynet kort efter ulykken. På et af billederne ses den sammenstyrtede tagkonstruktionen nede i bunden af siloen.
Flemløse Biogas havde ikke anmeldt arbejdet, der foregik på pladsen, til Arbejdstilsynet, og dermed har man overtrådt de gældende arbejdsmiljøregler.
Desuden har man ikke haft den lovpligtige sikkerhedsorganisation på byggepladsen.
Direktør peger på byggeleder
Biogasanlægget skal anmelde, at der foregår arbejde, når arbejdet overstiger 500 manddage, oplyser Arbejdstilsynet.
Desuden skal man udarbejde en plan for sikkerheden, når der på byggepladsen er mindst to arbejdsgivere, der samtidig beskæftiger mere end ti personer på byggepladsen.
TV 2 Fyn har tidligere kunnet oplyse, at biogasanlægget ikke havde en gyldig byggetilladelse fra Assens Kommune, da man startede byggeriet.
Den fik man først cirka et halvt år senere.
Efter dødsulykke: Kollapset tank blev bygget uden tilladelse
Opførelsen af den reaktortank, der tirsdag kostede to rumænere livet og kvæstede seks i Flemløse blev i næsten et halvt år opført uden byggetilladelse. Det viser dokumenter TV 2 Fyn er besiddelse af.
Karin Jensen, der er nabo til Flemløse Biogas, er rystet over ulykken på biogasanlægget, men hun er lige så rystet over at byggeriet er foregået uden tilladelse.
Frem til 8. oktober i år var ejerne af anlægget nemlig allerede i fuld gang med at opføre den nu kollapsede reaktortank uden byggetilladelse og med kommunens vidende.
Byggetilladelsen fik Flemløse Biogas først den 8. oktober i år. Året forinden havde Flemløse Biogas søgt om dispensation til at bygge reaktortanken i 18 meters højde i stedet for de 15 meter, lokalplanen foreskrev. En dispensation man fik.
Byggeriet foregik altså uden tilladelse, og i en mailkorrespondance den 16. april i år gjorde Assens Kommunes Miljøafdeling opmærksom på, at man skulle søge byggetilladelse til det byggeri, biogasanlægget allerede havde påbegyndt i marts måned.
Her gør Miljøafdelingen også opmærksom på, at der skal søges byggetilladelse til en teknikhal, som allerede er opført.
Det fremgår af en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemlæst.
Gjort lovligt senere
Først den 19. juni søgte Nordic Green Engineering fra Silkeborg på vegne af Flemløse Biogas om byggetilladelse til tanken, og den 8. oktober meddelte Assens Kommune en lovliggørelse – ikke alene af tanken – men også af gyllenedkøling, pumpehus og varmevekslerhus.
- Ethvert byggeri, der kræver en byggetilladelse, skal have en byggetilladelse inden det går i gang. Det er hævet over en hver tvivl, siger Martin Albertsen, der er direktør i By, Land og Kultur i Assens Kommune.
- Vi kan enten bede om, at det bliver revet ned, eller vi kan bede om en juridisk lovliggørelse. Vi har en forpligtelse til at vælge den mindst indgribende. Vi vurderede, at man her ville opnå en byggetilladelse.
Oplysningerne bekræftes af nabo Karin Jensen og hendes mand, der fra adressen Langgade 15 har direkte udsyn til anlægget.
- Min mand og jeg er enige om, at byggeriet startede allerede i marts. Det fremgår jo også af aktindsigten fra Assens Kommune, siger Karin Jensen.
Satellitbilleder fra Miljøstyrelsen taget i sommeren 2024, hvor byggeriet er i fuld gang og synligt fra luften. Altså længe før byggeriet blev lovliggjort.
Helt forkert at bygge uden tilladelse
Mads Knudsgaard, advokat og direktør i Knudsgaard advokater, der har speciale i entreprise- og byggeret kalder det helt forkert at bygge inden, der ligger en tilladelse.
- Det er i strid med den byggeretlige lovgivning at begynde byggeri inden tilladelsen foreligger, siger Mads Knudsgaard.
Samtidig peger han dog på, at det ofte er set før, at der bliver tilgivet frem for tilladt, når det gælder byggesager i kommunerne.
- Det er ikke usædvanligt at få en lovliggørelse, fordi man ”glemmer” at ansøge om byggetilladelse. Nogle gange skal man rose kommunen for at være samarbejdsvillige.
Et af de spørgsmål, der fortsat mangler at blive besvaret efter ulykken er, om sikkerheden på arbejdspladsen har været i orden – og om Arbejdstilsynet har været vidende om det store byggeri på biogasanlægget. Noget som Mads Knudsgaard vurderer usandsynligt.
- De (Arbejdstilsynet, red.) har helt sikkert ikke vidst det, før der har ligget en ansøgning om byggeriet. Det kan være bagsiden ved, at kommunen vil være flinke, så er der information, der kan gå tabt til diverse myndigheder.
Det er ikke lykkedes TV 2 Fyn at få en kommentar fra Kurt Brusgård Poulsen, der er direktør i Flemløse Biogas.
TV 2 Fyn har været i kontakt med direktøren og hovedejer af Flemløse Biogas, Kurt Brusgård Poulsen.
- Det har jeg ikke nogen kommentarer til. Det er en byggeleder, der har styret byggeriet for mig. Og det er noget, han har styret med den tyske entreprenør. Så snart, jeg har fået et overblik over, hvorfor ulykken er sket, vil jeg udtale mig om det, siger han.
"Så nemt som at klø sig bagi" siger direktør om anskaffelsen af ulovligt fyrværkeri
kopieret!
Direktør i Fyrværkeribrancheforeningen, Karsten Nielsen, bekræfter problemer med ulovligt fyrværkeri.
- Det er et stort problem. Vi kan jo se, at den Facebook-gruppe, I (TV 2 Fyn, red.) har været inde og kigge på, der er over titusind medlemmer. Der er andre Facebook-grupper, hvor der er lige så store medlemstal, så det er store mængder, vi taler om, siger han.
Det er problematisk, at helt almindelige mennesker kan skaffe det, fortæller han.
- Hvis du har en computer, og du har et kreditkort, så kan du købe ulovligt fyrværkeri ligesom at klø dig bagi, siger Karsten Nielsen.
GOG finder ny sportschef i egne rækker
kopieret!
Håndboldklubben GOG har rekrutteret sin nye sportschef internt.
Talentchef Mikkel Voigt forfremmes til sportschef, oplyser topklubben i en pressemeddelelse.
Den 35-årige dansker har tidligere haft berøring med klubbens førstehold. I sidste sæson trådte han til og blev en del af klubbens trænerkonstellation efter fyringen af Ian Marko Fog.
Samtidig med ansættelsen af en ny sportschef etablerer GOG et sportsligt udvalg, der foruden Mikkel Voigt også tæller cheftræner Kasper Christensen og direktør Kasper Jørgensen.
Bevist sit værd
Direktøren er glad for at have fundet et nyt sportsligt setup, der sikrer et tættere samarbejde mellem talentafdelingen og eliteholdet.
- Mikkel har i mange år vist, at han har den nødvendige viden, erfaring og forståelse for GOG's dna. Han har allerede bevist sit værd som talentansvarlig, og det er en helt naturlig udvikling, at han nu også træder ind i rollen som sportschef.
- At han samtidig bliver en del af vores sportslige udvalg, styrker samarbejdet mellem trænerteamet og ledelsen yderligere. Vi har store ambitioner for GOG og vores talentudvikling, og vi er sikre på, at Mikkel som sportschef vil være med til at give vores setup det løft, vi ønsker, siger Kasper Jørgensen.
Voigt har arbejdet for GOG siden sommeren 2021, og han ser frem til at få sin hidtil største rolle i klubben.
- Jeg er både stolt og taknemmelig over at få muligheden for at træde ind i rollen som sportschef. Det er en stor ære at få lov til at være med til at skabe den sportslige udvikling i en klub, der betyder så meget for mig.
- Jeg glæder mig til at arbejde videre med at sikre, at GOG også i fremtiden er en af landets førende klubber - både når det gælder talentudvikling og præstationer på banen, siger Mikkel Voigt.
Ved VM-pausen fører GOG Herreligaen med samme pointantal som Aalborg på andenpladsen.
Stjerne ringede til far efter chokfyring: - Jeg var ked af det
kopieret!
Da Simon Pytlicks nu tidligere træner Nicolej Krickau i december fik sparket fra Bundesliga-klubben SG Flensburg Handewitt, kom det som en stor overraskelse for den vævre bagspiller, der var hårdt ramt.
- Jeg var selvfølgelig ked af det over det. Det er der ingen tvivl om. Jeg har haft mange gode stunder med Nicolej, siger han til Ekstra Bladet.
Den fynske stjerne fortæller videre, at han ringede til sin far, Jan Pytlick, og fortalte om tingenes tilstand.
- Det havde jeg gjort med så mange andre ting også. Det er, hvad det er. Det er sport, når det af og til er værst, og der er det nogle gange en træner, der står for skud, siger han.
Simon Pytlick spiller første VM-kamp 14. januar.
Storebæltsbroen får igen permanent fartkontrol
kopieret!
Det gik ikke videre godt sidst, Sund & Bælt forsøgte sig med at installere en permanent fartkontrol på Storebæltsbroen.
Men nu gøres forsøget igen - denne gang på initiativ fra politiet.
- Vores første forsøg med fartkontrol på broen i 2024, viste en markant effekt. Antallet af fartoverskridelser faldt med 90 procent nærmest fra den ene dag til den anden. Politiet har nu ønsket strækningsbaseret fartkontrol, der anvender de samme stærekasser (ATK), som politiet bruger i resten af Danmark, skriver Sund & Bælt i en mail til TV2 ØST.
Kan give gener for landsdelstrafikken
Sund & Bælt skriver videre, at indførelsen af trafikkontrollen også hænger sammen med, at Storebæltsbroen er en helt central færdselsåre i Danmark.
- Vi har desværre set en del meget farlige situationer, hvor bilister kører alt for hurtigt på broen, særligt i perioder med vindrestriktioner eller uheld. Dermed bringer de ikke bare dem selv og andre trafikanter i alvorlig fare, men et uheld på broen kan også give store gener for trafikken mellem Øst- og Vestdanmark, lyder det fra Sund & Bælt.
Forsøget med den strækningsbaserede fartkontrol på broen i 2024 førte ikke til udskrivelse af en eneste bøde. Sund & Bælt stoppede i januar 2024 med at sende fotomaterialet videre til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Ordningen medførte dengang kritik fra blandt andet bilejernes interesseorganisation, FDM.
- Så har vi lige pludselig en privat enhed, der synes, de skal lave fartkontrol og anmelde folk på baggrund af det. Og det er dog i dansk kontekst en noget mærkværdig måde at gøre tingene på. Det er jo trods alt politiet herhjemme, der laver fartkontrol – og ikke du og jeg eller et eller andet tilfældigt aktieselskab, lød det dengang fra FDM's chefjurist Dennis Lange.
Det kom dog også frem, at der intet juridisk var galt med ordningen. Men hvis man havde forventet, den ville være en indtægtskilde for statskassen, blev man slemt skuffet.
31 kørte for stærkt, men ingen fik bøde
I februar sidste år tjekkede TV 2 Fyn via en aktindsigt om der blev udskrevet bøder på baggrund af kontrollen.
31 bilister havde kørt for stærkt, men ikke en eneste fik en bøde efterfølgende. Det skyldtes ifølge politiet, at billedmaterialet var af så ringe beskaffenhed, at det ikke kunne anvendes til en sikker identifikation af førerne af bilen.
Sund & Bælt oplyste efterfølgende til TV 2, at politiet og Transportministeriet barslede med en permanent løsning til fartkontrol på Storebælt.
- Vi ser frem til, at denne løsning snarest muligt bliver implementeret, så vi kan sikre alle bilister en tryg overfart. Indtil da vil vi fortsætte vores fartkontrol, lød det dengang.
Det er altså denne løsning, der nu er kommet.
Det er endnu ikke afgjort hvor mange stærekasser, der skal sættes op og ej heller præcist hvor, de skal placeres. Det er Vejdirektoratet, der står for den opgave.
Det er forventningen, at opsætningen sker i løbet af de kommende måneder.
Nu skal kønsanbefaling i fodbold til skelsættende afstemning
kopieret!
Skal en person, der biologisk er født som dreng, men som ikke identificerer sig som dreng eller mand, kunne spille med i breddefodboldens pige- eller kvinderækker?
- Ja, lyder essensen i et forslag, der lørdag er til afstemning i den største af de seks lokalunioner i Dansk Boldspil-Union (DBU): DBU Jylland.
De øvrige fem lokalunioner i DBU - herunder DBU Fyn - vil senere skulle tage stilling til emnet. Derfor er lørdagens afstemning noget, de andre lokalunioner og mange andre i dansk fodbold holder øje med.
Helt konkret lyder forslaget, at det fremover i breddefodbolden skal være muligt for en transkønnet, interkønnet eller nonbinær person selv at vælge, hvilket køn vedkommende spiller med.
Mand med motorsav amok i bymidte
kopieret!
Fyns Politi måtte rykke ud med flere patruljer, efter det modtog adskillige alarmopkald om en midaldrende mand, der gik amok med en tændt motorsav ved Vesterbro i Odense C torsdag aften.
Det oplyser vagtchef hos Fyns Politi Sten Nyland til TV 2 Fyn.
- Manden har nogle meget nærgående udfald med motorsaven mod en gruppe af mennesker, siger vagtchefen, der ikke vil komme mandens identitet nærmere.
Konkret drejede det sig om en konflikt mellem manden og en ikke nærmere bestemt gruppe af mænd.
Motorsav mod koben
I gruppen var en anden mand bevæbnet med et koben, og andre bar forskellige typer af slagvåben.
Både manden med motorsaven og manden med kobenet blev anholdt, oplyser vagtchefen, der hverken kan komme optakten til eller selve optrinnet nærmere. Det skal Fyns Politi nu undersøge.
- Ham med motorsaven ligger hos os endnu, siger Sten Nyland og tilføjer, at han er blevet sigtet for forsøg på grov vold. Manden skal nu afhøres, inden Fyns Politi vil vurdere, om han skal fremstilles i grundlovsforhør.
Manden med kobenet er blevet løsladt igen, men er sigtet for vold.
Flere vidner overværede optrinnet og kontaktede ordensmagten, fortæller vagtchefen.
- En mand med en motorsav i bymidten påkalder sig en del opmærksomhed, lyder det.
Fyns Politi modtog første anmeldelse klokken 23.34 og var på stedet kort tid efter. Ingen personer kom til skade i forbindelse med optrinnet.
Opdatering klokken 10.50: Manden vil ikke blive fremstillet i grundlovsforhør, men vil blive løsladt senere fredag, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.