Muligt stenkast på motorvejen:
- Vi har brug for vidner
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Varebil fik større bule i taget. Politiets eftersøgning har ikke givet pote, og det søger derfor vidner.
En varebil blev onsdag formiddag ramt af en genstand, da den kørte på Fynske Motorvej, og politiet håber på vidner i sagen.
Føreren af bilen har fortalt politiet, at han så to personer stå på en bro over motorvejen.
40 centimeter bule i varevogn: Fyns Politi fortsætter efterforskning af muligt stenkast
Fyns Politi fortsætter efterforskning af et muligt stenkast på Fynske Motorvej i aften- og nattetimerne. Det kan blive nødvendigt med delvise afspærringer, advarer politiet.
Fyns Politi fortsætter efterforskningen af et muligt stenkast på Fynske Motorvej onsdag aften og nat.
Onsdag formiddag modtog Fyns Politi en anmeldelse om, at en genstand havde ramt en varevogn på Fynske Motorvej nær rundkørslen ved Stenløsvej i Odense SV.
Føreren af bilen mærkede et bump på taget af sin varevogn, men nåede at forsætte ud ad motorvejen, inden han holdt ind og kunne konstatere en stor bule i taget.
Bulen er ifølge Fyns Politi 40-50 centimeter bred.
Eftersøgning uden resultater
Tidligere onsdag afsøgte politiet området mellem frakørsel 51 og 52 med hunde, men her fandt man ikke noget, der kunne be- eller afkræfte, om der har været tale om et uheld eller en bevidst handling.
- Vi søgte på den strækning, føreren af bilen udpegede efter hændelsen, men her har vi ikke fundet noget, oplyser vagtchef Thomas Bentsen til TV 2/Fyn.
Bilisten, der er fra Vejle, er ikke lokalkendt, og det giver usikkerhed om, hvor hændelsen præcist er sket.
- Føreren af varevognen er ikke kendt i området, så derfor er vi usikre på, om vi overhovedet har søgt på den rigtige strækning, forklarer Thomas Bentsen.
Efterforskningen forsætter
Usikkerheden om den præcise lokation for hændelsen gør, at politiet senere onsdag vil udvide undersøgelserne.
- Vi vil afsøge en længere strækning i aften- og nattetimerne, hvis trafikken tillader det, fortæller vagtchefen.
Derfor vil dele af motorvejen sent onsdag aften eller natten til torsdag formentlig igen blive afspærret til nye undersøgelser.
Strækningen de vil undersøge går fra Odense V til Odense Ø ved krydset til Svendborg.
Politiet søger vidner
Fyns Politi ved fortsat ikke, om der er tale om et uheld eller en bevidst handling. Sikkert er det dog, at noget stort og tungt har ramt bilen, siger vagtchefen.
- Det er ikke nødvendigvis foresaget af en sten, det kan lige så vel være tabt gods eller et dyr. Vi holder alle muligheder åbne, siger han.
Føreren af bilen har ifølge Ritzau fortalt politiet, at han så to personer stå på en bro over motorvejen.
Fyns Politi håber derfor, at eventuelle vidner, der har set to personer på en bro mellem klokken 9.15 og 9.25, eller som i øvrigt har viden om sagen, vil henvende sig.
En gennemsøgning af en strækning på og langs motorvejen onsdag formiddag gav ikke umiddelbart resultat.
Derfor gjorde politiet onsdag aften et nyt forsøg.
- Vi regner med at gå i gang klokken 19, for der har vi de hunde til rådighed, som vi skal bruge, sagde vagtchef Ehm Christensen, der ikke kunne sige, hvor lang tid politiet skulle arbejde på motorvejen onsdag aften.
Efter midnat natten til torsdag melder vagtchef ved Fyns Politi Steen Nyland, at eftersøgningen er slut uden resultat.
- Vi har søgt med vores dygtigste hunde, og der er ikke fundet noget, der har kunnet kaste videre lys over sagen.
- Der er ikke rigtig noget at gå videre med, medmindre der dukker vidner op, siger Steen Nyland.
Teorien er, at episoden kan være sket på strækningen fra Odense SV til Tietgenbyen og sandsynligvis mellem afkørsel 52 og 51.
Da føreren ikke er lokalkendt - han er fra Vejle - er der lidt usikkerhed om, præcist hvor det skete. Han stoppede i Langeskov, og her viste det sig, at der var en større bule i højre side af taget.
Fyns Politi undersøger muligt stenkast fra motorvejsbro
En bilist er blevet ramt af en genstand på Fynske Motorvej, og Fyns Politi undersøger, om der kan være kastet en genstand ned fra en motorvejsbro.
Fyns Politi har onsdag formiddag fået en anmeldelse om, at en genstand er blevet kastet ned og har ramt en varevogn på Fynske Motorvej nær rundkørslen ved Stenløsvej i Odense SV.
Ingen er kommet til skade.
Den chokerede bilist mærkede et bump på taget af sin varevogn, men nåede at fortsætte ud ad motorvejen, inden han holdt ind og kunne konstatere en stor bule i taget.
Vagtchef ved Fyns Politi Thomas Bentsen understreger, at det endnu ikke er bekræftet, om der er kastet noget ned på motorvejen.
- Vi ved ikke, om det er et dyr, eller om nogen har kastet noget, men vi skylder at undersøge det, siger Thomas Bentsen til TV 2/Fyn.
Motorvej afspærret
Han oplyser, at politiet med hunde skal afsøge området mellem frakørsel 51 og 52. I den forbindelse vil nødsporet og første vognbane i østgående retning været lukket for trafik. Det er stadig muligt at passere i anden vognbane.
- Vi skal ud og se, om vi kan finde noget og leder med hunde i krattet, siger Thomas Bentsen.
Politiet modtog anmeldelsen klokken 9.35, men fordi bilisten kørte videre efter uheldet, vil politiet gerne i kontakt med personer, der kan have set noget mistænkeligt allerede fra omkring 9.20.
- Vi er ikke helt sikre på, hvor et potentielt gerningssted er, fordi han fortsætter, så hvis nogen har set en mistænkelig adfærd på broerne og fodgængerbroerne mellem afkørsel 51 og 49, vil vi gerne høre fra dem, fortæller Thomas Bentsen.
Kvinde dræbt af stenkaster
I august 2016 mistede en tysk kvinde livet, og hendes mand blev invalideret, da deres bil blev ramt af en 30 kilo tung betonklods.
Klodsen var kastet ned på Fynske Motorvej fra Langesøvejbroen ved Skallebølle.
Siden da er der anmeldt flere stenkast på Fynske Motorvej. Ligesom onsdag formiddag er ingen personer kommet alvorligt til skade ved disse hændelser.
Det relevante tidsrum er mellem klokken 9.15 og 9.25, vurderer Fyns Politi.
Politiet håber, at eventuelle vidner, der for eksempel har set to personer på en bro i dette tidsrum eller i øvrigt har viden om sagen, vil henvende sig.