12. jul. 2018 kl. 14:08
Fyn
Morten Albek

Museumsinspektør fanget i fejl: Historien skal skrives om

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

En mobil container er på vej rundt på Fyn. Den bærer på spændende lokale historier, der skal skabe larm udenfor museernes fire vægge.

En sydfynsk museumsinspektør har fyldt en sort container med gode historier, og den er nu på vej rundt til småbyer og øer, fordi historien skal ud at skabe larm udenfor museets vægge, mener inspektøren.

Første stop er i Skårup, hvor der fortælles et mørkt kapitel i Danmarkshistorien.

Et kapitel, der i løbet af besøget i Skårup pludselig skulle skrives om.

Idemanden bag den Sorte Boks er museumsinspektør Nils Valdersdorf Jensen. Lige nu gemmer boksen på beretningen om lokale modstandsfolk under 2. Verdenskrig i Skårup.

Læs også: Særudstilling på fynsk museum: Blander gammelt med nyt
Gå tilbage Del
11. maj. 2018 kl. 19:19

Særudstilling på fynsk museum: Blander gammelt med nyt

Flemming Ellegaard

En særudstilling på Faaborg Museum blander malerier af den kendte fynske maler Peter Hansen med den markante samtidskunstner Martin Bigum.

I anledning af den kendte fynske maler Peter Hansens 150-års fødselsdag har Faaborg Museum fredag åbnet en særudstilling. Det Maleriske Nu hedder den.

Det er kunstneren Martin Bigum, der er blevet bedt om at blande sin egen kunst med de gamle værker af Peter Hansen. Opgaven er at vise det, der gør Peter Hansen til en vigtig og aktuel skikkelse i dansk kunst også i dag.

Det er første gang, at der vises moderne samtidskunst i den ældste og fredede del af det sydfynske museum.

- Det der er mulighed for ved et museum, er at trække fortidens kunst op og vise, at nuet, øjeblikket, er altid til stede, og du kan som maler potentielt gribe det og fange det på lærredet, fortæller Martin Bigum.

Rekonstrueret de gamle malerier

Martin Bigum har til udstilingen rekonskrueret nogle af Peter Hansens gamle malerier med sit kamera. Det er blandt andet et maleri fra Enghavevej, hvor Martin Bigum har brugt sin kone og datter som statister til at efterligne Peter Hansens billede.

- Tiden er ligesom et prisme, der altid har en relevans, hvis man stopper den og siger: jeg ser dig lige i øjnene tid. Hvad har du på hjerte?, siger Martin Bigum.

Peter Hansen var en central skikkelse i kunstnergruppen Fynboerne, der var en uformel samling af kunstnere med tilknytning til Fyn, som primært bestod af elever af Kristian Zahrtmanns frie kunstskole i 1880'erne.

Dobbeltudstillingen på Faaborg Museum kan ses frem til den 21. oktober.

Selvom det ifølge museumsinspektøren går godt med at få folk ind på museet i Svendborg, har han alligevel valgt at tænke museumsbesøget ud af boksen.

- Vi har ikke haft problemer med besøgstallet overhovedet. Den Sorte Boks er med til at få folk, der måske normalt ikke ville besøge museet til at opsøge deres eget steds historie. Det tror jeg, kan noget helt særligt, siger Nils Valdersdorf Jensen

Derfor får borgerne deres helt eget tilbud om deres egen historie i deres egen by. Og det har gjort museumsinspektøren klogere på flere fronter.

- Vi har besøgstæller på. Der var 120 herinde i mandags. Jeg tror, det vi har fundet ud af er, at folk nødvendigvis ikke kommer inden for normale åbningstider. Folk kan godt lide at gå på museum, uden for de traditionelle åbningstider.

Besøgende kan besøge Den Sorte Boks fra klokken 08.00 til 21.00.

Læs også: Jernbanemuseum: Vi er klar til ny tv-kanal
Gå tilbage Del
17. maj. 2018 kl. 5:31

Jernbanemuseum: Vi er klar til ny tv-kanal

Morten Albek

En ny tv-kanal kan blive museernes mulighed for at komme langt bredere ud med viden og formidling. Men tv-producent er skeptisk overfor idéen.

Forestil dig en ny tv-kanal, der finder vej til din fjernbetjening.

Dansksproget og danskproduceret med udsendelser i genren kultur og folkeoplysning.

Umiddelbart lyder beskrivelsen lidt som DR K, men denne kanal kan i princippet produceres af alle andre end DR. Det er i hvert fald oplægget i regeringens medieudspil, der for øjeblikket bliver forhandlet blandt Christiansborgs medieordførere.

Hvis det står til regeringen, skal denne nye tv-kanal sendes i udbud på samme måde, som man gjorde med Radio24syv.

“Vi kan godt levere indhold til sådan en kanal.”

— Steen Ousager, direktør, Danmarks Jernbanemuseum

Selvom intet er vedtaget endnu, begynder de interesserede at røre på sig. Også på Danmarks Jernbanemuseum i Odense.

- Vi kan altså byde ind med en lang række ting, og vi kan godt levere indhold til sådan en kanal, siger Steen Ousager, der er direktør på museet.

Sammen med de øvrige 16 museer i Foreningen for Specialmuseer i Danmark har han udtrykt stor interesse for den mulige tv-kanal - måske endda for at drive den.

Museumsformidling på tv

Her vil den skeptiske læser måske undre sig over, hvad museumsdrift og en tv-kanal har med hinanden at gøre, men i museernes øjne kan de to ting være meget tæt forbundet, når det handler om formidling.

- Vi åbner senere på året en udstilling om Danmarks første damplokomotiv fra 1847. Så var det jo oplagt at lave et undervisningsprogram eller oplysningsprogram; Danmarks jernbaner gennem 170 år. Hvad betød det for Danmark, at vi åbnede den første jernbane i Danmark? Jeg kunne godt se en programrække på to-tre udsendelser for mig, siger Steen Ousager.

Specialmuseerne arbejder i forvejen med kultur og folkeoplysning, der er nøgleordene for det mulige udbud af tv-kanalen, og da mange af dem er erfarne i videoproduktion, kan en del af formidlingen omsættes til tv.

Kulturminister Mette Bock (LA) hilser specialmuseernes interesse velkommen.

Morten Albek
Kulturminister Mette Bock (LA) hilser museernes tv-interesse velkommen.

- Det er dejligt at høre nogen, som man ikke lige havde forestillet sig byde ind på en tv-kanal, sige "det kan vi da også gøre". Det er rigtig spændende og nytænkende. Og det vil jeg selvfølgelig følge meget nøje, siger ministeren.

For lidt til landsdækkende kanal

Regeringen har lagt op til at give 50 millioner kroner i årlig støtte til at drive tv-kanalen, og det får den erfarne tv-producent René Szczyrbak til at rynke brynene.

- Det er et helt ufatteligt lille beløb til at drive en landsdækkende tv-kanal, siger han

René Szczyrbak er direktør for produktionsselskabet STV Production og har gennem tredive år været med til at levere programmer til både DR og TV2.

Christoffer Laubel
René Szczyrbak, direktør for STV Production, er skeptisk ved det økonomiske grundlag for tv-kanalen.

- Jeg er bekymret for overlevelseschancerne alene vurderet på økonomien, siger han.

Til sammenligning får Radio24syv i år 93 millioner kroner fra licensmidlerne, og ifølge DRs årsrapport koster det 111 millioner kroner årligt at drive kulturkanalen DR K.

Selvom regeringens oplæg er, at tv-kanalen kan supplere støttebeløbet på 50 millioner kroner med reklameindtægter, er der altså stadig langt op til finansieringen af sammenlignelige mediekanaler.

Men det bekymrer ikke museumsdirektøren, der har en forventning om, at museumsindholdet kan overføres til tv.

- Vi vil gerne bruge de platforme, hvor nutidens brugere er. Det er de digitale platforme og filmmediet, der er utrolig stærkt. Vi vil gerne bruge film meget mere, siger Steen Ousager.

Selvom museerne allerede arbejder med indhold på film, er René Szczyrbak skeptisk ved tanken om museer som drivkraft for en tv-kanal.

- Én ting er at frembringe filmmateriale inden for rammen af et museum, noget andet er at gøre det landsdækkende interessant og at pakketere det, så det passer sammen med andre programmer. Det kræver en profil og struktur på en sådan kanal. At der bliver produceret en masse indhold er fint, men det er ikke dét, der laver festen, siger tv-producenten.

René Szczyrbak opfordrer museerne til at finde sammen med partnere i eksisterende mediehuse, der har erfaring med at drive medieplatforme.

Afventer medieordførerne

Foreningen af Specialmuseer har endnu ikke lagt konkrete planer. I første omgang afventer man resultatet af medieforhandlingerne.

- Planen er et overveje en egentlig arbejdsgruppe i foreningen. Og så se, hvad vi kan byde ind på. Og om vi overhovedet kan byde ind på det.

Medieforhandlingerne forventes afsluttet inden sommerferien.

Herunder kan du se tv-indslag om museernes interesse i den mulige tv-kanal:

Fejl i historien

Et andet område, hvor museumsinspektøren er blevet klogere, er på selve historien. En af de lokale i Skaarup-området fandt nemlig en fejl på et kort med besættelsestidens steder i Skårup.

- Der står at seminaristerne gemte deres våben under kirkegulvet. Og det passer ikke. På det tidspunkt stod orglet på en forhøjning for enden af kirken ud imod tårnrummet. Når man lukkede døren op fra tårnrummet, kom man ind til en forhøjning, som man kunne lukke op og kravle ind. Der var cirka godt en halv meter til loftet. Der kunne man gemme våbnene, siger Erik Egeskov.

Morten Albek
Her vises fejlen på kortet i Skårup.

Men det tager museumsinspektøren ikke så tungt.

- Noget af det vi oplever, når vi kommer ud, det er, at vi hele tiden får ny viden ind om den historie, vi fortæller. Samlingen vokser, fordi vi får nye genstande ind, og vores viden om området vokser, fordi der er folk, der kan korrigere det vi laver, siger Nils Valdersdorf Jensen.

Når containeren forlader Skårup, fyldes den med en ny historie et nyt sted.

23. dec. 2024 kl. 16:57
Tophistorie

Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart

LYT
Del
Link
kopieret!

En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.

Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.

Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.

Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.

Farlig jagt

Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.

To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.

Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.

Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.

I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.

Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.

Dronevideo er bevis

Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.

Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.

- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.

Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.

Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.

Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.

23. dec. 2024 kl. 22:20
Tim Kyhn

Asylcenter sat i bero: Syriske Shiyar så sin far dø

LYT
Del
Link
kopieret!

Syriens diktator Bashar al-Assad er ude - og den omvæltning har sat alle asylsager på asylcentret Holmegaard på Langeland i bero.

Lige nu befinder cirka 100 syriske flygtninge sig på det fynske center. En af dem er 31-årige Shiyar Mohamad Hesso. Han flygtede til Europa i 2015 efter nogle voldsomme oplevelser i Syrien, hvor han blandt andet så sin egen far blive dræbt.

Men selvom den syriske præsident er blevet væltet, vil Shiyar ikke tilbage til Syrien. I stedet håber han på en fremtid i Danmark.

- De dårlige mennesker er væk, men nu kommer der nogle andre til magten, som jeg kan se er islamistiske og det bryder jeg mig ikke om, fortæller han.

23. dec. 2024 kl. 21:35

Politiet deler tips til at holde tyven væk i julen

LYT
Del
Link
kopieret!

Det er godt gammeldags træls, at komme hjem til en husstand, som er gennemrodet af indbrudstyve. Det ved Fyns Politi, som hvert år modtager anmeldelser om indbrud i julen.

Derfor deler politikredsen nu en række tips til at holde tyven på afstand - også selvom man ikke er hjemme.

Trickene er blevet delt i et opslag på Facebook, og lyder sådan:

Hold tyven væk

  • Sørg for, at det ser ud som om der er nogen hjemme i dit hus fx ved timerstyret indendørslys og sensorstyret udendørslys.

  • Luk og lås døre og vinduer. Sørg for at have ordentlige låse på skurer, garager, værksteder m.m.

  • Sørg for at hæk, hegn og buskads ikke kan være et skjul for en tyv.

  • Opbevar/gem smykker og kontanter mindre synlige steder.

  • Tal jævnligt med din nabo. Hold øje med hinandens ejendomme og hold dig orienteret om, hvad der sker i dit lokalområde.

  • Tilmeld dig nabohjælp

23. dec. 2024 kl. 20:38

DSB melder om god stemning og mange tog til tiden

LYT
Del
Link
kopieret!

Den 23. december er ifølge DSB selv forløbet rigtig godt, selvom det er en af årets helt store jule-rejsedage.

Togene er kørt til tiden - i hvert fald mange af dem. 85 procent af passagerer er kommet frem indenfor 3 minutter af planlagt ankomsttid.

DSB fortæller også at de rejsende har sørget for god stemning i togvognene hele dagen igennem.

23. dec. 2024 kl. 19:45
Erik Jepsen/NF/Ritzau Scanpix

Det koster 8,25 kroner i strøm at stege juleanden

LYT
Del
Link
kopieret!

Det kommer til at koste cirka 8,25 kroner i strøm at stege juleanden, viser en beregning fra energisektorens brancheorganisation, Green Power Denmark.

Sidst på eftermiddagen juleaftensdag ligger elpriserne på cirka 3,30 kroner for en kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer.

Hvis anden steger i cirka tre timer i en A-mærket ovn, der kræver cirka 2,5 kilowatt-timer, vil prisen lande på cirka 8,25 kroner.

- Det er nok det, jeg vil kalde en blød mellemvare rent elprismæssigt, siger energianalytiker Kristian Rune Poulsen til Ritzau.

Sidste år kostede det ifølge brancheorganisationens såkaldte andestegsindeks 7 kroner at stege juleanden.

Men i 2021 var prisen helt oppe på 13 kroner.

23. dec. 2024 kl. 18:48
Ida Alstrup

Over en million julelys pryder lige nu Odense ZOO

LYT
Del
Link
kopieret!

I morgen aften er det juleaften, der er længe, længe til.

Og hvis du kender nogen, som synes, der er lidt for længe til, så er det heldigvis ikke alle, der er gået på ferie endnu.

For Odense ZOO har fyldt haven op med mere end en million julelys, juleboder og selveste julemanden.

Og også i morgen holder de åbent, hvor børn som voksne kan hilse på Rudolf og hans venner, inden de skal ud med gaver til verdens børn om aftenen.

Haven holder åbent fra kl. 9-14.

23. dec. 2024 kl. 17:55
Daniel Glad

DSB klarer rejsedagen med pebernødder og julestemning

LYT
Del
Link
kopieret!

DSB har været godt forberedt på de rekordmange rejsende danskere denne jul.

Så godt, at personalet har kunne bruge deres tid på at sprede julestemning i togvognene.

- Folk taler mere med hinanden og med os. Det er skønt, siger perronmanager Irene Boesen fra DSB.

Hun fortæller, at DSB hidtil har kørt efter planen - og vil man stadig med toget i dag eller i morgen d. 24 december, så er der stadig billetter tilgængelige.

23. dec. 2024 kl. 15:58
Fyn

Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?

Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.

Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.

23. dec. 2024 kl. 15:15
Daniel Glad

Flere julegaver købes i genbrugsbutikker

LYT
Del
Link
kopieret!

Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.

Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.

- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.

Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.

Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.

23. dec. 2024 kl. 14:26
Arkivfoto

Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk

LYT
Del
Link
kopieret!

Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.

Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.

Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.

- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.

Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.

To sager

Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.

Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.

Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.

15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.

- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.

Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.

Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.

23. dec. 2024 kl. 13:26

Novo-aktien gør comeback efter nedtur

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.

Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.

Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.

Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.

Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.

Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her